Mødedato: 24.02.2009, kl. 15:15
Indstilling om forslag til Københavns Kommunes politik for forebyggelse og håndtering af vold og trusler fra borgere
Se alle bilag
Til top
Indstilling om forslag til Københavns Kommunes politik for forebyggelse og håndtering af vold og trusler fra borgere
8. Indstilling om forslag til Københavns Kommunes politik for forebyggelse og håndtering af vold og trusler fra borgere (2008-145136)
Københavns Kommunes politik for forebyggelse og håndtering af vold og trusler fra borgere.
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
at det vedhæftede forslag til ?Københavns Kommunes politik for forebyggelse og håndtering af vold og trusler fra borgere? (Bilag 1), godkendes.
Problemstilling
Baggrunden for udarbejdelsen af en fælles politik for Københavns Kommune om vold og trusler fra borgere og brugere var ønsket om (bla. under indtryk af konkrete episoder) at styrke beskyttelsen af medarbejderne i forhold til sådanne episoder. Efterfølgende har den samlede trivselsmåling for KK vist at vold fra borgere, har et temmelig stort omfang. 6,9 % af de adspurgte svarer, at de har været udsat for vold inden for de sidste 12 måneder, og 14,5 % svarer, at de af og til har været udsat for trusler om vold. For begge tal gælder, at det i mere end 95 % af tilfældene er borgere/brugere/patienter/ klienter, der udøver vold eller trusler om vold.
Herudover underskrev Kommunernes Landsforening og de kommunale tjenestemænd og overenskomstansattes organisationer i 2008 et protokollat om indsats mod vold, mobning, chikane på arbejdspladsen. Protokollatet omhandler kommunernes forpligtigelser vedrørende identifikation, håndtering og forebyggelse af vold, mobning, chikane ? herunder seksuel chikane ? på arbejdspladsen.
Vold m.v. forårsaget af tredjepart udgør en problemstilling, som skal håndteres væsentligt anderledes end vold m.v. blandt kollegaer eller mellem overordnede og underordnede medarbejdere.
Københavns Kommune bør have en politik specielt i forhold til forebyggelse og håndtering af vold fra tredjepart.
Økonomiforvaltningen tager på et senere tidspunkt initiativ til at behandle mobning og chikane mellem kollegaer/ledere. Vold udøvet internt mellem kommunens medarbejdere udgør en særlig problemstilling, der vil blive behandlet selvstændigt. En sådan problemstilling kan meget vel indebære ansættelsesretslige konsekvenser. Forvaltningerne vil blive inddraget i denne proces.
Løsning
Det udarbejdede forslag til en politik er resultatet af et samarbejde mellem alle forvaltningerne.
Politikken er særligt tænkt som en vejledning til forvaltningerne om hvilke initiativer, der skal tages i forhold til udsatte arbejdspladser, og lægger således op til en konkret vurdering af behovet på de enkelte arbejdspladser. Blandt andet som opfølgning på anbefalingerne i ReD II rapporten om ?Afbureaukratisering og bedre plads til kerneydelsen? skal det undgås at institutionerne oplever nærværende forslag som endnu et bureaukratisk krav, og det er baggrunden for, at det foreslås, at der tages udgangspunkt i en konkret vurdering af behovet på den enkelte arbejdsplads.
ØKONOMI
Vedtagelsen af politikken har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Det må formodes, at forvaltningerne allerede i dag har stillet ressourcer til rådighed for arbejdsmiljøarbejdet, som enten allerede rummer eller kan rumme de initiativer, der er nødvendige for at implementere politikken.
Claus Juhl Bjarne Winge
bilag
1. Københavns Kommunes politik for forebyggelse og håndtering af vold og trusler fra borgere.