Mødedato: 24.02.2009, kl. 15:15
Udkast til Vanløse bydelsplan
Se alle bilag
Til top
Udkast til Vanløse bydelsplan
15. Udkast til Vanløse bydelsplan (2009-14530)
Økonomiudvalget skal godkende, at udkast til Vanløse bydelsplan udsendes i høring i hhv. de politiske udvalg, Vanløse lokaludvalg, Handicaprådet, Integrationsrådet og Vanløse Ældreråd forud for en endelig politisk behandling.
INDSTILLING OG Beslutning
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. indstiller, over for Økonomiudvalget,
at det godkendes at udkast til Vanløse bydelsplan sendes i høring i de politiske udvalg, Vanløse lokaludvalg, Integrationsrådet, Handicaprådet samt Vanløse Ældreråd
at det godkendes at fagudvalgene og Lokaludvalgene opfordres til i deres høringssvar at tilkendegive hvilke temaer/indsatser, de særligt vil prioritere at arbejde videre med, hvordan de vil arbejde videre med det og afsætte økonomi til arbejdet
Problemstilling
Borgerrepræsentationen godkendte den 21. februar 2008 konceptet ?10-i-en?, der fastlægger rammerne for bydelsplanlægningen i Københavns Kommunes 10 bydele (BR 100/08). Heraf fremgår, at der skal udarbejdes en bydelsplan for hver bydel i perioden 2008-2011, og at arbejdet med bydelsplanlægningen organiseres i 3 bølger. Første bølge omfatter Valby, Vanløse og Østerbro og løber fra primo marts 2008 til ultimo april 2009. Det fremgår endvidere, at Økonomiudvalget - forud for endelig politisk behandling af bydelsplanerne - er forpligtet til at sende de udarbejdede forslag til bydelsplaner i høring i de respektive lokaludvalg og at de kan sendes i høring i de politiske udvalg. I forlængelse heraf er udarbejdet et udkast til bydelsplan for de tre første bydele, som foreslås sendt i høring i fagudvalg, lokaludvalg og relevante råd.
Løsning
Jf. konceptet ?10-i-en? er formålet med bydelsplanlægningen:
at igangsætte en sammenhængende og fremadrettet dialog mellem Borgerrepræsentationen og københavnerne om byens udvikling, og hvordan bydelene kan indgå heri.
at formulere lokale principper for bydelenes fremtidige udvikling i relation til byens centrale målsætninger, der fremgår af den til enhver tid gældende kommuneplanstrategi.
Med udgangspunkt heri har Økonomiforvaltningen i tæt samarbejde med Vanløse Lokaludvalg udarbejdet et udkast til bydelsplan for Vanløse.
For at imødekomme formålet om dialog er bydelsplanen udarbejdet på baggrund af en længere lokal proces, som har involveret borgere, lokale aktører, medlemmer af Borgerrepræsentationen samt ansatte i Københavns Kommunes forvaltninger. Den lokale, borgerinddragende proces har været forankret i Vanløse Lokaludvalg.
Fra januar til september 2008 har lokale borgere, foreninger, erhvervslivet mv. deltaget i forskellige arrangementer i forbindelse med bydelsplanen. I alt har der været ca. 1.600 deltagere. Borgerdeltagelsen omfattede blandt andet: Bydelsvandringer, Open Space konference, etablering af et Deomkratihjørne, en undersøgelse via borgerpanelet, en fotokonkurrence, en række mere traditionelle borgermøder og meget andet.
Resultaterne af den lokale proces blev samlet op af Vanløse Lokaludvalg og overleveret til Økonomiforvaltningen, som på baggrund af det overleverede materiale har samlet og formuleret et endeligt forslag til bydelsplan for Vanløse.
Fagforvaltningerne har bidraget og været involveret i hele processen. De har bidraget med viden og input om konkrete politikker og tiltag indenfor deres sektorområder, og har medvirket til at kvalificere ideer og indhold, dog uden at fungere som censur.
Indhold i Udkast til Vanløse bydelsplan
Udkastet til Vanløse bydelsplan indeholder en vision om, at Vanløse skal være en attraktiv bydel, der med vægt på natur og historie, et levende handels-, kultur- og idrætsliv, finder miljørigtige løsninger på tidens udfordringer, og som går forrest for en sund livsførelse og mangfoldige aktiviteter på tværs af bydelens netværk.
Udkastet indeholder 5 temaer i bydelskataloget:
1) Byrum og byliv: Temaet fokuserer på bydelens byrum og hvordan bylivet kan styrkes i disse, herunder eksempelvis Bymidten, Godthåbsvej og kvarteret ved Skjuløj Alle, hvor der lokalt er forslag til hvordan de kreative erhverv kan understøttes.
2) Vanløse Bymidte: Temaet har fokus på udviklingen af Vanløse Bymidte og hvordan bymidten kan blive et mere attraktivt midtpunkt. Der er bl.a. fokus på mere fortætning i Bymidten og på udviklingen af de trafikale forhold omkring bymidten.
3) Det grønne og det blå Vanløse: Temaet sætter fokus på naturen og vandet, og hvordan der kan skabes bedre tilgængelighed til de rekreative værdier, som bydelen indeholder. Endvidere er der fokus på naturgenopretning af åer og vandløb.
4) Trafik: Temaet har fokus på tiltag, der kan reducerer generne fra den gennemkørende trafik, særligt støjgener. Endvidere er der fokus på tiltag, der kan sikre tryghed for de bløde trafikanter, eksempelvis sikre skoleveje og sikring af lyskryds.
5) En sund bydel i social balance: Temaet har fokus på sundhedsfremme og forebyggelse og har særligt fokus på børn og unge. Eksempelvis ønsker Lokaludvalget arbejde med oplysning, styrkelse af netværks- og frivillighedsarbejdet og en øget indsats for at integrere socialt udsatte grupper i bydelen.
Bydelsplanen indeholder samlet set forslag til en række lokale principper for og konkrete ideer til Vanløses fremtidige udvikling. Disse er sat i relation til byens centrale målsætninger, som de er formuleret i kommuneplanstrategi 2007 samt en række øvrige politikker og strategier.
Prioritering
Jf. ?10-i-en? konceptet skal bydelskatalogets temaer fremstå prioriterede. Dette er i udkastet til bydelsplan imødekommet via visionen og et begrænset antal temaer, som gør bydelsplanen fokuseret. Fokuseringen kunne imidlertid have været stærkere gennem en egentlig prioritering mellem temaerne i bydelsplanen, som kan tydeliggøre hvilke temaer og målsætninger, Borgerrepræsentationen skal prioritere at arbejde videre med.
Høring
Jf. konceptet ?10-i-en? er Økonomiudvalget forpligtet til at sende udkastene til bydelsplaner i høring i de respektive lokaludvalg førend en endelig politisk behandling.
Det fremgår endvidere af konceptet, at udkastene kan sendes i høring i fagudvalgene med henblik på at få en vurdering af hvordan bydelsplanernes indhold kan indgå i det fremtidige arbejde.
Med henblik på at imødekomme dette og samtidig sætte fokus på hvordan bydelsplanerne kan realiseres foreslås det, at udkast til Vanløse bydelsplan sendes i høring i hhv. fagudvalgene og Vanløse lokaludvalg, idet hhv. fagudvalg og Vanløse lokaludvalg opfordres til at tilkendegive hvilke temaer/indsatser i planen, de særligt vil prioritere at arbejde videre med, hvorfor og hvordan. Da der ikke er afsat særskilte midler til realiseringen af bydelsplanerne forudsættes det, at dette sker indenfor hhv. fagudvalgenes og Vanløse lokaludvalgs egne rammer.
Da udkastet til Vanløse bydelsplan indeholder temaer og/eller indsatser, der har relation til ældre, integrations- og handicapspørgsmål foreslås det endvidere, at udkastet til Vanløse bydelsplan udsendes i høring i hhv. Integrationsrådet, Handicaprådet og de Vanløse Ældreråd med henblik på, at de kan afgive udtalelse hertil.
Økonomi
Høringssvarene fra fagudvalgene og lokaludvalgene vil indeholde en angivelse af, hvordan de afsætter økonomi til at arbejde videre med indsatserne/temaerne.
Videre proces
Såfremt Økonomiudvalget godkender indstillingen, sendes udkastet til bydelsplan i høring i fagudvalgene med høringsfrist den 4. maj og i hhv. Vanløse Lokaludvalg, Integrationsrådet, Handicaprådet og Vanløse Ældreråd med høringsfrist den 15. april. Efter høringen fremlægges bydelsplanen til endelig politisk behandling i Økonomiudvalget den 26. maj og i Borgerrepræsentationen den 10./11. juni. Bydelsplanerne i første bølge vil herefter blive elektronisk publiceret som et bilag til Kommuneplan 2009, når denne er vedtaget.
Claus Juhl Henrik Plougmann Olsen
bilag
1. Udkast til Vanløse bydelsplan