Mødedato: 24.02.2009, kl. 15:15
FORTROLIG - Salg
Se alle bilag
Til top
FORTROLIG - Salg
14. FORTROLIG - Salg (2008-134006)
Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal godkende, at ejendommen sælges til højestbydende på de anførte vilkår og til den tilbudte pris.
INDSTILLING OG Beslutning
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler,
at Københavns Kommune sælger ejendommen matr.nr. 1451 Udenbys Klædebo Kvarter, København, beliggende Holsteinsgade 11, 1., 2100 København Ø, til Oxana og Arne Knudsen for en kontant købesum på 3.050.000 kr. og i øvrigt på de nedenfor anførte vilkår
Problemstilling
Ejerlejligheden har hidtil været anvendt som fritidshjem af Børne- og Ungdomsforvaltningen. Lejemålet blev pr. 1. marts 2008 opsagt overfor Københavns Ejendomme, som administrerer ejendommen, da behovet for fritidshjem i området er faldet.
Ejerlejligheden henstår p.t. tom. Lejemålet har været tilbudt forvaltningerne, som imidlertid ikke er interesserede i ejendommen.
Løsning
Ejendommen er beliggende som vist på det vedlagte kort.
Ejendommen er ved seneste offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2007 ansat til kr. 2.250.000, heraf grundværdi kr. 559.600,00.
Ejendommen er beliggende i et område, som ifølge kommuneplan 2005 er udlagt til boliger (B5-område). Området er ikke omfattet af en lokalplan.
Ejendommen har et tinglyst areal på 178 m². Herudover er der tilknyttet en kælder til ejendommen på 8 m².
Ejendommen sælges som den er og forefindes og som beset af køber. Bortset fra vanhjemmel påtager sælger sig intet ansvar for ejendommen, herunder ejendommens bundforhold, miljøforhold og bygningens forhold i øvrigt.
Overtagelsesdagen er fastsat til den 1. i måneden efter Borgerrepræsentationens tiltrædelse af salget.
Ejendommen har været udbudt via Nybolig i henhold til lov om kommunernes styrelse § 68 og bekendtgørelse nr. 472 af 20. juni 1991 om offentligt udbud af kommunens faste ejendomme.
Der er indkommet følgende bud (alle uden tilbagekøbsret for kommunen):
Thomas Lacentra har budt 3.200.000 kr. (Tilbudsgiver var imidlertid ikke i stand til at stille en bankgaranti.)
Eva og Asger Nielsen har budt 3.196.000 kr. (Tilbudsgiverne var imidlertid ikke i stand til at stille en bankgaranti)
Oxana og Arne Knudsen har budt 3.050.000 kr. Der er stillet bankgaranti for budsummen.
Simon Storm har budt 2.400.000 kr.
Nikolaj Brink Olsen og Karina B. Korsled har budt 2.150.000 kr.
Henrik Lyppert har budt 2.305.000 kr.
Willy Rasmussen har budt 2.475.000,00 kr.
Geert Pelckmans og Rikke Senius Clausen har budt 2.700.000 kr.
Der er endvidere kommet følgende bud med tilbagekøbsret for kommunen:
Peter og Kate Lunding har budt 2.500.000 kr.
På den baggrund foreslås ejendommen solgt til højestbydende Oxana og Arne Knudsen for 3.050.000 kr. Ejendomsmæglerfirmaet Nybolig vurderer, at den tilbudte købesum svarer til markedsprisen.
Kommunens salg af ejendommen er betinget af Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse.
Økonomi
Salget medfører, at salgsprovenuet indtægtsføres i 2009 på bevillingen salg af rettigheder m.v., funktion 0.22.05.3.
Videre proces
Salget skal godkendes i ØU og BR.
Claus Juhl Bjarne Winge
bilag
1. Kort