Indkaldelsescirkulære for budget 2019

Med indkaldelsescirkulæret for 2019 (IC 2019) fastsættes rammer og tidsplan for arbejdet med Københavns Kommunes budget for 2019.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget, 

1. at det godkendes, at alle udvalg anmodes om at udarbejde budgetbidrag for 2019 indenfor de i bilag 2 beskrevne budgetrammer, samt at udvalgene indsender bidraget til Økonomiforvaltningen senest den 30. april 2018,
2. at tidsplanen for budget 2019 godkendes, jf. bilag 8,
3. at det godkendes, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at udmelde justeringer af de udmeldte budgetrammer som følge af beslutninger i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, herunder justeringer som følge af den nye befolkningsprognose for 2018,
4. at det godkendes, at udvalgene anmodes om at følge de retningslinjer, der er opstillet i bilag 1 og 2 samt de retningslinjer for skabeloner, som Økonomiforvaltningen udsender efter vedtagelsen af indkaldelsescirkulæret,
5. at det godkendes, at måltallet for effektiviseringsstrategien i budget 2019 fastsættes til 373,8 mio. kr., som fordeles mellem forvaltningerne. Forvaltningerne har allerede med tidligere vedtagne effektiviseringsforslag anvist 154,3 mio. kr. (stigende profiler) og desuden udgør tværgående indkøbseffektiviseringer 41,0 mio. kr. netto, hvilket medfører, at forvaltningerne skal anvise 178,5 mio. kr. i nye effektiviseringer i 2019, jf. tabel 2 og bilag 5,
6. at det godkendes, at der afsættes investeringspuljer i 2019 på i alt 450 mio. kr., fordelt med 325 mio. kr. i anlæg og 125 mio. kr. i drift,
7. at det godkendes, at der afsættes pulje til grundkøb på 350 mio. kr.,
8. at det godkendes, at der afsættes pulje til at imødegå yderligere nedslidning af veje og broer mv. på 161 mio. kr.,
9. at proces og afgrænsning af budgetnotater på need to-områder mv. frem mod budget 2019 godkendes, jf. bilag 2.

Københavns Kommunes økonomi
Der kan i lighed med tidligere år forventes stramme rammer for kommunernes udgiftsudvikling.

Med økonomiaftalen for 2018 mellem KL og regeringen er moderniserings- og effektiviseringsprogrammet for kommunerne videreført. Samlet set medfører programmet, at kommunernes serviceramme netto sænkes med 500 mio. kr. i 2019. For Københavns Kommune medfører det et fald i servicemåltal og finansiering på 51,0 mio. kr. årligt.

Den stadigt stigende befolkning i København påvirker samtidig kommunens økonomiske rammer på både indtægts- og udgiftssiden. Væksten indebærer bl.a. et udgiftspres på de demografiregulerede områder (herunder daginstitutioner, skoler, social- og ældreområdet) i størrelsesordenen 202,5 mio. kr. i 2019 sammenlignet med 2018. Udgiftspresset forventes at stige i de kommende år og der forventes samlet set demografibetingede merudgifter på 930 mio. kr. i 2022 i forhold til niveauet i 2018.

For at finansiere de demografibetingede udgifter samt for at give mulighed for at prioritere nye tiltag på kernedriften inden for en sænket serviceramme, vil der i 2019 og de kommende år være behov for effektiviseringer.

Herudover forventes regeringen i foråret at fremsætte lovforslag om at ændre fordelingen af tilskud og udligning mellem kommunerne fra og med 2019. Effekten for Københavns Kommune kendes ikke endnu, men det bemærkes, at den seneste justering af tilskuds- og udligningssystemet medførte et varigt tab på 281 mio. kr. pr. år for kommunen.

De stramme rammer sætter fokus på, hvordan kommunen prioriterer midlerne, så københavnerne sikres mest mulig nytte indenfor de økonomiske rammer. Det bemærkes, at prioritering af nye midler til serviceudgifter samt niveauet for effektiviseringsstrategien har betydning for kommunens finansielle råderum og dermed muligheden for at investere i anlæg mv.

For en nærmere redegørelse af Københavns Kommunes økonomiske rammer og vilkår i budget 2019 henvises der til bilag 1.

Med indkaldelsescirkulæret fastsættes rammerne for arbejdet med Københavns Kommunes budget for 2019 med udgangspunkt i budgetoverslagsåret for 2019 i vedtaget budget 2018. Overordnet set videreføres tidligere års budgetteringspraksis, herunder

• Effektiviseringsstrategien
• Centrale puljer til investeringer, grundkøb og vedligehold af veje og broer mv.
• Øvrige korrektioner til budgetrammerne
• Rammer og tidsplan for budgetprocessen

Effektiviseringer
Med budget 2018 besluttede Borgerrepræsentationen at fortsætte effektiviseringsstrategien i 2019. Effektiviseringerne skal bl.a. finansiere de demografibetingede udgifter for 202,5 mio. kr. og give mulighed for i lighed med tidligere år at prioritere nye tiltag i kernevelfærden for 100 mio. kr. Herudover kan effektiviseringerne bidrage til at håndtere bevillingsudløb og eventuelle skæve DUT-sager inden for servicerammen. Samtidig reduceres servicerammen med 51 mio. kr. som følge af Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet i Økonomiaftalen mellem regeringen og KL. På den baggrund indstilles det, at effektiviseringsniveauet i 2019 fastsættes til 373,8 jf. tabel 1.

Tabel 1. Effektiviseringsbehov i 2019

Bidrag fra tidligere års vedtagne effektiviseringstiltag, der har yderligere effekt i 2019, kaldes de stigende profiler. Der korrigeres i 2019 for stigende profiler med i alt -154,3 mio. kr. og indkøbseffektiviseringer på samlet -41,0 mio. kr. (hvoraf 10,1 mio. kr. vedrører indkøbseffektiviseringer over måltallet i 2018). Forvaltningerne forventes dermed samlet set at levere nye effektiviseringer for 178,5 mio. kr. i 2019, jf. tabel 2. For nærmere om fordelingsnøgle, stigende profiler og indkøbseffektiviseringer henvises der til bilag 2 og 5.

Tabel 2. Fordeling af måltal for effektiviseringer i 2019

Det bemærkes, at ud af de stigende profiler og indkøbseffektiviseringer på i alt 195,2 mio. kr. vedrører 139,8 mio. kr. effektiviseringsforslag, som tidligere har fået midler fra puljen til smarte investeringer. Det svarer til ca. 72 pct. Ved fuld indfasning vil forslag, som tidligere har fået midler fra investeringspuljerne, bidrage med årlige effektiviseringer for 464,9 mio. kr.

For at understøtte effektiviseringsstrategien blev det med budget 2018 besluttet at videreføre strategien for smarte investeringer i kernevelfærden. Strategiens investeringspuljer er et offensivt svar på kommunens strukturelle udfordringer. I lighed med 2017 og 2018 afsættes der 450 mio. kr. med budget 2019 til strategien for smarte investeringer i kernevelfærden.

Afsatte puljer og øvrige korrektioner
Med Indkaldelsescirkulære 2019 indarbejdes puljer i budgetrammerne. Med puljerne reserveres midler til senere udmøntning fx under forhandlingerne om budget 2019 eller i løbet af budgetåret. Herudover korrigeres budgettet for opdaterede skøn af en række udgiftsområder, som håndteres ifm. budgetindstillingerne. De væsentligste puljer og korrektioner omfatter:

Puljer

Øvrige korrektioner

For en nærmere beskrivelse af alle afsatte puljer og korrektioner henvises der til bilag 1.

Anlæg
Befolkningsvækst og tidligere års efterslæb på vedligehold medfører, at Københavns Kommune i 2018 og 2019 har et anlægsbehov til bl.a. øget kapacitet til daginstitutioner og skolespor, renovering af veje og bygninger samt demografisk betingede og strategiske grundkøb mv. på i størrelsesordenen 3,4 mia. kr. Den stramme statslige styring af kommunernes samlede bruttoanlæg udfordrer imidlertid mulighederne for at opfylde kommunens anlægsbehov. For at understøtte den samlede kommunale aftaleoverholdelse reducerede kommunen niveauet til 2,9 mia. kr. i budget 2018.

Københavns Kommune har til KL tilkendegivet, at det vedtagne niveau på 2,9 mia. kr. i 2018 ligger væsentligt under kommunens anlægsbehov, og der ikke kan forventes et tilsvarende lavt niveau i 2019, samt at der bør tages hensyn til, at kommuner med befolkningsvækst har et relativt højere anlægsbehov. Københavns Kommune har hertil anbefalet overfor regeringen og KL, at grundkøb holdes ude for anlægsrammen. Det skyldes bl.a., at køb af grunde ikke isoleret set medfører aktivitet i bygge- og anlægssektoren.

Økonomiforvaltningen vil gå i tæt dialog med fagforvaltningerne for at sikre, at udvalgenes udgifter til allerede vedtagne anlægsprojekter i 2019 reperiodiseres så præcist som muligt på baggrund af en række relevante kriterier forud for forhandlingerne om budget 2019. For nærmere om håndtering af anlæg henvises der til bilag 1.

Ændring af tilskuds- og udligningssystemet
Den forventede ændring af kommunernes tilskuds- og udligningssystem vil have betydning for Københavns Kommunes økonomi fra og med budget 2019. I kommissoriet for analysearbejdet i Finansieringsudvalget fremgår det, at formålet med udvalgets arbejde er, at imødegå langsigtede utilsigtede byrdefordelingsmæssige forskydninger som følge af refusionsomlægningen på beskæftigelsesområdet. Herudover skal udvalget undersøge muligheden for at indarbejde beskæftigelsestilskuddet i det generelle tilskuds- og udligningssystem samt undersøge muligheden for en tilpasning af udlændingeudligningen. Udvalget skal ligeledes se på modeller for overgangen til det nye ejendomsvurderingssystem og ejendomsbeskatningssystem.

Ændringer af udlændingeudligningen kan isoleret set medføre et årligt tab på ca. 200 mio. kr. for Københavns Kommune. Hertil kommer, at Danmarks Statistik har udarbejdet et nyt grundlag for opgørelsen af indvandreres medbragte uddannelsesniveau. De nye oplysninger vil, såfremt der ikke laves afbødende ændringer i udligningssystemet, slå igennem fra 2019 og medføre et årligt tab på i størrelsesordenen 500 mio. kr. for Københavns Kommune. Det bemærkes, at der er en række metodiske problematikker med det nye grundlag; herunder at der er tale om et spørgeskema med lav svarprocent, der formentlig overvurderer uddannelsesniveauet, at værdien af uddannelse fra udlandet overvurderes, hvis det anvendes ukorrigeret samt at Danmarks Statisk ikke planlægger at opdatere opgørelsen løbende. Hertil vil uddannelseskriteriet i udligningssystemet kunne lede til uhensigtsmæssige incitamenter i kommunerne. Indarbejdelsen bør derfor som minimum skulle ses som led i en samlet justering af udligningssystemets fordelingsmæssige konsekvenser, ligesom det skete ved den seneste justering i 2012.

Finansieringsudvalgets rapport forventes offentliggjort primo 2018. Regeringen vil efter planen i marts fremsætte et lovforslag om justering af tilskuds- og udligningssystemet, og der forventes en politisk aftale i løbet af foråret med virkning fra 2019. For nærmere om ændringer af tilskuds- og udligningssystemet henvises der til bilag 1.

Indstillingen har økonomiske konsekvenser for budget 2019 og frem, jf. sagsfremstillingen. Der henvises til bilag 1, 2 og 3 for yderligere uddybning.

Udvalgene bedes indsende budgetbidrag senest den 30. april 2018. Budgetbidragene skal udarbejdes på baggrund af de budgetrammer, der fremgår af bilag 1, samt de justerede budgetrammer, der udsendes af Økonomiforvaltningen den 19. marts 2018. I bilag 1 fremgår desuden retningslinjer for udarbejdelse af budgetbidragene. Udvalgene anmodes om at aflevere budgetforslag inden for disse retningslinjer. For øvrige tidsfrister mv. ifm. budgetprocessen henvises til bilag 1 og 8.

Det indstilles, at forvaltningerne anmodes om at udarbejde budgetnotater vedrørende need to for risikosager, kapacitet og renovering, rettidig omhu samt 1-3 enkeltstående budgetnotater på specifikke udfordringer inden for fagforvaltningens område. Der kan ligeledes udarbejdes tværgående budgetnotater, såfremt det ønskes administrativt eller politisk. Notaterne sendes til Økonomiforvaltningen senest torsdag den 9. august 2018 kl. 12.00. Arbejdet koordineres i kredsen af administrerende direktører med henblik på at fokusere udarbejdelse af budgetnotater, jf. bilag 2.

Økonomiforvaltningen står til rådighed for alle Borgerrepræsentationens medlemmer, såfremt der er spørgsmål til kommunens budget, produkterne til budgettet, processen for vedtagelsen af budgettet mv. Medlemmerne kan henvende sig herom til Økonomiforvaltningens direktion.

Peter Stensgaard Mørch                             /Mads Grønvall

Dagsordenspunkt 2: Indkaldelsescirkulære for budget 2019 (2018-0000692)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. januar 2018

SF fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1) om tilføjelse af nyt 10. at-punkt:

”At Københavns Kommune hæver kommuneskatten med 0,3 pct. fra og med 2019 med henblik på at øge råderummet til investeringer i velfærden”.

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2) vedr. 5. at-punkt:

”At beløbet der skal effektiviseres for nedsættes til kun at dække demografiregulering på 203 mio. kr. og bakker op om puljen til investeringer.

Det af SF fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 11 stemmer mod 1. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: F.

Imod stemte: A, Ø, Å, B, V, C og O.

Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 10 stemmer mod 2. Ingen medlemmer undlod at stemme.

For stemte: Ø

Imod stemte: A, Å, B, F, V, C og O.

Indstillingen blev herefter godkendt uden afstemning.

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Reduktionen af effektiviseringen betyder, at kommunen skal bruge sin indflydelse i KL til at stoppe Moderniserings- og Effektiviseringsprogrammet i aftalen med staten.”

Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne ønsker at fremsætte et forslag på næste ØU-møde om demografiregulering på socialområdet.”