Mødedato: 24.01.2018, kl. 11:00
Mødested: Comwell Borupgaard

Måltal for de særlige jobordninger i Københavns Kommune som arbejdsplads for 2018

Se alle bilag
Der skal tages stilling til måltal for ordningerne virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskud og fleksjob i Københavns Kommune som arbejdsplads for 2018.

Indstilling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at status for opfyldelse af måltal for de særlige jobordninger i Københavns Kommune for januar-oktober 2017 tages til efterretning, jf. tabel 2 og bilag 1 (virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud) og tabel 8 (fleksjob).
  2. at forslag om at bibeholde samme niveau for måltal i Københavns Kommune som i 2017 for hhv. virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud (1.520 helårspersoner) og fleksjob (850 ansatte) godkendes,
  3. at fordelingsmodel for ordningerne virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats i Københavns Kommune for 2018, jf. tabel 4, godkendes,
  4. at fordelingen af måltal for fleksjob på forvaltningerne justeres, sådan at det samlede måltal på 850 fleksjob fordeles på forvaltningerne, jf. tabel 10.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefalede indstillingen i sit møde den 18/12-2017, jf. "Oversigt over politisk behandling".

Problemstilling

Københavns Kommune har med de politisk besluttede måltal for de særlige jobordninger en ambition om at blive en mere rummelig arbejdsplads og støtte ledige borgere i at opnå ordinær beskæftigelse eller fastholde beskæftigelse på særlige vilkår.

Med denne indstilling foreslår Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) og Økonomiforvaltningen (ØKF) måltal for de særlige jobordninger for 2018.

Indstillingen vedrører overordnet to målgrupper:

  • Løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats til personer, der som led i at opnå varig ustøttet beskæftigelse modtager tilbud om en midlertidig virksomhedsrettet indsats.

  • Fleksjob til personer, som har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, men vurderes at kunne bidrage til arbejdsmarkedet i et fleksjob på særlige, beskyttede vilkår efter konkret visitering.

Måltallene understøtter kommunens ambition om, at 6 pct. af medarbejderne er ansat på særlige vilkår eller i forløb på særlige vilkår[1].

Generelt er der sket en stigning i andelen af medarbejdere på særlige vilkår i Københavns Kommune i 2017. Ved udgangen af 2016 svarede forløb og ansættelser med særlige jobordninger i kommunen i løbet af året til 5 pct. af det gennemsnitlige antal ordinært ansatte medarbejdere i 2016. Pr. august 2017 svarede forløb og ansættelser med særlige jobordninger i 2017 til 5,7 pct. af det gennemsnitlige antal ordinært ansatte i 2017.

Virksomhedsplaceringer har gode afgangsrater i forhold til at de ledige kommer i job og uddannelse. Efter en ansættelse med løntilskud i Københavns Kommune i 2016 er 35 pct. af de ledige i job eller uddannelse i 3. måned efter ansættelsen, se bilag 1.

Københavns Kommune som arbejdsplads har sammenlignet med andre kommuner en forholdsvis lav andel medarbejdere i særlige jobordninger. Det skyldes, som det fremgår af tabel 1, at de andre kommuner har en langt større andel fleksjobansatte. For så vidt angår virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud mv. ligger København relativt højt ift. de øvrige 6-byer.

Det bemærkes, at for at kunne opstille en sammenligning med de andre kommuner er der trukket data fra offentligt tilgængelige systemer. Nedenstående beregninger er lavet på baggrund af offentlige tilgængelige data, der afviger fra Københavns Kommunes egne beregninger over andelen af ansatte i særlige jobordninger, hvor der anvendes mere præcise data fra egne systemer.

 Tabel 1: Andel ansatte i særlige jobordninger af ordinært ansatte inkl./ekskl. fleksjob, maj 2017 

Andel ansatte i virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud mv. af ordinært ansatte*

Andel ansatte i særlige jobordninger inkl. fleksjob af ordinært ansatte*

København

3,4 pct.

4,8** pct.

Odense

3,1 pct.

9,8 pct.

Esbjerg

3,0 pct.

6,9 pct.

Århus

3,5 pct.

8,1 pct.

Aalborg

2,8 pct.

6,6 pct.

Randers

2,5 pct.

7,6 pct.

 

 

 

 

 

 

Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatasystem KRL og forløbsdatabase DREAM.
*Følgende ordninger indgår: virksomhedspraktik, nytteindsats, løntilskud, seniorjob, jobrotation og fleksjob.
** Københavns Kommunes egne beregninger af andelen ansatte på særlige jobordninger svarer i perioden januar til og med august 2017 til 5,7 pct. af antal ordinært ansatte. Årsagen til, at tallet i tabellen foroven afviger, er, at der for at kunne lave en sammenligning med de andre kommuner er trukket data fra offentligt tilgængelige systemer, som er mindre præcise end data fra interne systemer. Det betyder, at de andre kommuners interne opgørelser over andelen af ansatte på særlige jobordninger også kan afvige.

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil i 2018 videreføre deres indsatser for at sikre en effektiv understøttelse af forvaltningernes arbejde med de særlige jobordninger, jf. bilag 1.

Løsning

Løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats

Status på målopfyldelse for jobordningerne virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud for 2017

Af bilag 1 fremgår målopfyldelsen for de enkelte forvaltninger for perioden januar til og med oktober 2017 fordelt på de enkelte jobordninger. Københavns Kommunes (KK) målopfyldelse for jobordningerne virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud samlet set fremgår af tabel 2.

Tabel 2: Målopfyldelsen for virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud for perioden januar til og med oktober 2017

 

KK

Status (jan-okt)

Måltal (hele året)

Procentvis målopfyldelse for perioden jan-okt

BIF

77

74

104 pct.

BUF

230

625

37 pct.

KFF

27

65

42 pct.

SOF

302

280

108 pct.

SUF

185

285

65 pct.

TMF

47

91

52 pct.

ØKF

76

100

76 pct.

KK i alt

944

1520

62 pct.

Note: BUF = Børne- og Ungdomsforvaltningen, KFF = Kultur- og Fritidsforvaltningen, SOF = Socialforvaltningen, SUF = Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, TMF = Teknik- og Miljøforvaltningen

Af tabel 3 fremgår status for perioden januar til og med oktober i 2016 og i 2017. I 2016 opnåede Københavns Kommune støttede ansættelser svarende til 63 pct. af måltallet i perioden januar til og med oktober, mens Københavns Kommune i samme periode i 2017 har opnået 62 pct. Således er antallet af helårspersoner i virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats omtrent på niveau, når der sammenlignes med samme periode sidste år.

Tabel 3: Sammenligning mellem status for perioden januar til og med oktober i hhv. 2016 og 2017.

 

Samlet måltal*

Samlet status virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud for perioden jan-okt 2016

Samlet status virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud for perioden jan-okt 2017

KK i alt

1520

961 (63 pct.)

944 (62 pct.)

Måltal og fordelingsmodel for jobordningerne virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud for 2018 samt opgørelsesmetode  

På baggrund af status for 2017 anbefales det, at niveauet for måltallene bibeholdes i 2018.

For 2017 blev der vedtaget et fleksibelt måltal for ordningerne løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats, således at det i højere grad er op til den enkelte forvaltning at beslutte, hvilke ordninger de ønsker at anvende. Det anbefales at bibeholde et fleksibelt samlet måltal for virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats, jf. tabel 4, for hver forvaltning, og at fordelingen på de forskellige ordninger løbende drøftes med forvaltningerne, så alle ordningerne tilgodeses. Det indebærer, at den samlede kapacitet af nytteindsats ikke øges i forhold til tidligere, jf. beslutningen i budgetaftalen for 2017 og Borgerrepræsentationens beslutning fra den 22. maj 2014.

Tabel 4: Forslag til samlede måltal for virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud for de enkelte forvaltninger.

 

BIF

BUF

KFF

SOF

SUF

TMF

ØKF

KK

Samlet måltal

74

625

65

280

285

91

100

1.520

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen vil fortsat følge op på fordelingen mellem og brugen af de enkelte ordninger i forvaltningerne.

I 2017 bliver måltallene for virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud opgjort i helårspersoner. Det anbefales at bibeholde opgørelsen i helårspersoner. Helårspersoner er den mest præcise opgørelsesmetode, der tager højde for meget varierende varigheder af forløb i de forskellige ordninger. Det vil desuden være en fordel i forhold til den fleksible fordelingsmodel for måltal, hvor forvaltningerne i højere grad selv kan vælge mellem virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud.

På baggrund af den gennemsnitlige varighed af forløb i løntilskud, virksomhedspraktik og nytteindsats i forvaltningerne i 2017 frem til august viser tabel 5, hvor mange forløb 1 helårsperson i de forskellige ordninger typisk svarer til. Af den månedlige status for de særlige jobordninger fremgår det, hvor mange forløb, der har været i forvaltningerne.

Tabel 5: Sammenhæng mellem helårspersoner og antal forløb

Jobordning

Helårsperson

Forløb

Løntilskud

1

3

Virksomhedspraktik

1

5

Nytteindsats

1

6

 

Fleksjob

Fleksjob i Københavns Kommune som arbejdsplads

Fleksjob gives til personer, der endnu ikke er nået folkepensionsalderen og som har varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen, men som samtidig vurderes at kunne bidrage til arbejdsmarkedet på særlige, beskyttede vilkår efter konkret visitering. En fleksjobstilling tager højde for borgerens arbejdsevne og kan variere fra få timer om ugen op til 37 timer ugentligt.

I København har 77 pct. af de borgere, der er visiteret til et fleksjob et fleksjob, jf. tabel 6. Det kan være et fleksjob i den private sektor, Københavns Kommune som arbejdsplads eller den øvrige offentlige sektor. København ligger lidt lavere end de øvrige 6-byer. Andelen af visiterede til fleksjob i København, som er i fleksjob, er dog steget betydeligt i de seneste år.

I forhold til fleksjobansættelser i kommunen som arbejdsplads har København sammenlignet med andre kommuner en forholdsvis lille andel fleksjobansatte i forhold til ordinært ansatte.

Tabel 6: Andel visiterede fleksjobber i KK der har et fleksjob og andel ansatte i fleksjob i KK som arbejdsplads i forhold til ordinært ansatte maj 2017

Fleksjob i alt

 

Andel i fleksjob ift. visiterede til fleksjob

Fleksjobansættelse i kommunen

Andel fleksjob ift. ordinært ansatte i kommunen

København

77 pct.

1,4 pct.

Odense

85 pct.

6,7 pct.

Esbjerg

83 pct.

3,9 pct.

Århus

79 pct.

4,6 pct.

Aalborg

83 pct.

3,8 pct.

Randers

87 pct.

5,1 pct.

Kilde: Jobindsats og Kommunernes og Regionernes Løndatasystem KRL og forløbsdatabase DREAM.

Status for målopfyldelse for fleksjob i 2017

Af tabel 7 fremgår Københavns Kommunes måltal for fleksjob i 2014 til 2017samt målopfyldelse.

Tabel 7: Måltal og målopfyldelse for fleksjob for 2014 til 2017

Fleksjob i KK som arbejdsplads

2014

2015

2016

2017

Måltal for fleksjob i KK i alt

653

653

751

850

Status for fleksjob i KK i alt

549*

571*

742**

718***

Målopfyldelse i pct.

84 pct.

87 pct.

99 pct.

84 pct.

* Status er opgjort i det gennemsnitlig antal ansatte i fleksjob i løbet af året.
** Status for 2016 blev opgjort i antal berørte ansatte i fleksjob i løbet af 2016.
*** Status for 2017 er opgjort som et øjebliksbillede af antal ansatte i oktober 2017.

I oktober 2017 var der 718 fleksjobansatte i Københavns Kommune som arbejdsplads. I august 2017 var der 787 ledige borgere, som er visiteret til et fleksjob i Jobcenter København. Der kan både ansættes borgere med bopæl i og udenfor København i fleksjob i Københavns Kommune.

Ud fra status i oktober 2017, vil det indebære, at der skal etableres 132 yderligere fleksjobstillinger i Københavns Kommune for at nå målet i 2017. Opfyldes målsætningen vil det betyde, at andelen af fleksjobansatte i Københavns Kommune vil svare til 2,3 pct. af det gennemsnitlige antal ordinært ansatte medarbejdere i 2017.

I 2017 blev det vedtaget, jf. Borgerrepræsentationens beslutning den 2. februar 2017, at hæve kommunens samlede måltal for fleksjob fra 751, som var måltallet i 2016, til 850 fleksjobansatte i 2017. De 751 heraf skulle fordeles som måltal på forvaltningerne som i 2016, mens de resterende 99 ikke skulle fordeles som måltal på forvaltningerne.  Af tabel 8 fremgår forvaltningernes opfyldelse af deres måltal i 2017.

 Tabel 8: Måltal og status for fleksjob i Københavns Kommune i oktober 2017, fordelt på forvaltninger*

Status

Måltal

Forvaltningens målopfyldelse i procent

BIF

75

36

208 pct.

BUF

218

309

71 pct.

KFF

30

32

94 pct.

SOF

123

138

89 pct.

SUF

186

141

132 pct.

TMF

33

45

73 pct.

ØKF

53

50

106 pct.

KK i alt

718

751**

(se tabel 7)

Note: BUF = Børne- og Ungdomsforvaltningen, KFF = Kultur- og Fritidsforvaltningen, SOF = Socialforvaltningen, SUF = Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, TMF = Teknik- og Miljøforvaltningen.
* Status er opgjort i oktober 2017 og angiver antal ansatte i fleksjob i Københavns Kommune fordelt på de 7 forvaltninger.
** Her indgår ikke det tværgående måltal på 99 fleksjob.

Af tabel 9 fremgår opfyldelsen og fordelingen af det tværgående måltal på yderligere 99 fleksjob, som er fleksjob, der er etableret i forvaltningerne ud over forvaltningens måltal. Derudover fremgår opfyldelsen af kommunens samlede mål på 850 fleksjobansatte af tabel 7.

Tabel 9: Opfølgning på de ekstra 99 fleksjob i KK samt KK’s samlede målopfyldelse, oktober 2017

KK

Antal fleksjob som er etableret ud over forvaltningens måltal (aug. 2017)

Tværgående måltal (hele året)

KK’s Procentvise målopfyldelse

BIF

39

99

84 pct.

BUF

0

KFF

0

SOF

0

SUF

45

TMF

0

ØKF

3

Målopfyldese for de ekstra 99 fleksjob

87*

KK samlet

731 (se tabel 8 for fordeling)

850

* De 80 fleksjob der er etableret udover måltallet indgår i det samlede antal fleksjob i tabel 8.

Måltal og fordelingsmodel for fleksjob i 2018

Med denne indstilling foreslås det, at bibeholde måltallet på 850 fleksjobansatte.

Målopfyldelsen for fleksjob opgøres ved at se på antal ansatte i fleksjob ved udgangen af året.

For at sikre en ligelig fordeling af fleksjobansættelser på arbejdspladserne i forvaltningerne foreslås det, at det samlede måltal på 850 fleksjob i 2018 fordeles som måltal på forvaltningerne, jf. forslag om fordeling af måltal for 2018 i tabel 10.  Fordelingen af de 99 fleksjob, der ikke var fordelt som måltal i 2017, vil følge fordelingsnøglen af de 751 fleksjob, der var fordelt som måltal på forvaltningerne i 2017. 

Tabel 10: Måltal for fleksjob fordelt på forvaltningerne i Københavns Kommune

BIF

BUF

KFF

SOF

SUF

TMF

ØKF

Tvær-gående

KK i alt

Måltal for fleksjob for 2017

36

309

32

138

141

45

50

99

850

Forslag til fordeling af måltal for fleksjob for 2018

41

350

36

156

159

51

57

0

850

 

Økonomi

En forøgelse af antal medarbejdere i virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud i Københavns Kommune vil medføre afledte udgifter til administration af ordningerne samt oplæring af medarbejderne i særlige jobordninger i de enkelte forvaltninger. Disse afledte udgifter afholdes inden for forvaltningernes egen ramme.

I forhold til løntilskud gælder det, at forvaltningernes lønudgifter til ansættelser af ikke-forsikrede ledige som hidtil dækkes centralt over overførselsrammen. En forøgelse af antallet af ikke-forsikrede ledige i løntilskud vil blive håndteret indenfor en uændret overførselsramme under BIU.

For de forsikrede ledige skal forvaltningerne selv afholde lønudgifter til ansatte i løntilskud. Dog er der afsat en pulje på 3 mio. kr. årligt til dækning af arbejdsgiverudgifter i forbindelse med løntilskud til forsikrede ledige på Københavns Kommunes arbejdspladser. Midlerne vil blive fordelt kvartalsvis ud fra forvaltningernes brug af løntilskudsordningen.

En forøgelse af antal ansatte i fleksjob i Københavns Kommune kan medføre afledte udgifter til administration af ordningen. Disse afledte udgifter afholdes inden for forvaltningernes egne rammer.

Videre proces

  • Denne indstilling behandles i Økonomiudvalget den 24. januar og Borgerrepræsentationen den 2. februar 2017.
  • Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen følger kvartalsvis op på realiseringen af måltallene i kredsen af administrerende direktører.
  • Indstilling om måltal for 2019 samt status på måltallene for 2018 forelægges Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen ultimo 2018.

[1] Ordningerne seniorjob og jobrotation indgår også i beregningen af andelen ansatte på særlige vilkår, men der er ikke fastsat måltal for disse ordninger.

 

Peter Stensgaard Mørch                            / Bjarne Winge          

Oversigt over politisk behandling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at status for opfyldelse af måltal for de særlige jobordninger i Københavns Kommune for januar-oktober 2017 tages til efterretning, jf. tabel 2 og bilag 1 (virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud) og tabel 8 (fleksjob).
  2. at forslag om at bibeholde samme niveau for måltal i Københavns Kommune som i 2017 for hhv. virksomhedspraktik, nytteindsats og løntilskud (1.520 helårspersoner) og fleksjob (850 ansatte) godkendes,
  3. at fordelingsmodel for ordningerne virksomhedspraktik, løntilskud og nytteindsats i Københavns Kommune for 2018, jf. tabel 4, godkendes,
  4. at fordelingen af måltal for fleksjob på forvaltningerne justeres, sådan at det samlede måltal på 850 fleksjob fordeles på forvaltningerne, jf. tabel 10.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 18. december 2017

Indstillingens 1. at blev taget til efterretning. Indstillingens 2., 3. og 4. at blev godkendt uden afstemning.      

Beslutning

Dagsordenspunkt 12: Måltal for de særlige jobordninger i Københavns Kommune som arbejdsplads for 2018 (2017-0329910)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 24. januar 2018

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Enhedslisten og Alternativet afgav følgende protokolbemærkninger:

”Vi mener, at nytteindsats skal fjernes som aktiveringsredskab. I stedet skal der opjusteres måltal for løntilskud tilsvarende. Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal frem mod sagens behandling i Borgerrepræsentationen belyse mulighederne for dette samt de eventuelle økonomiske konsekvenser”.

”Måltal for fleksjob i KK skal øges fra 850 til 1000. Økonomiforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen skal frem mod sagens behandling i Borgerrepræsentationen belyse mulighederne for dette samt de eventuelle økonomiske konsekvenser”.

 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkninger:

”Ø anser nytteindsats for at være meningsløs aktivering, som ikke skaffer rigtige jobs til arbejdsløse borgere.”

”Der er stor mangel på fleksjob, og KK bør som byens store arbejdsgiver have en mere ambitiøs indsats for at skaffe jobs til de pt 690 ledige fleksjobvisiterede i kommunen.”

 

Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og SF afgav følgende protokolbemærkning:

”Partierne opfordrer Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til at indføre en ambition om at være blandt de 10 bedste kommuner i landet i forhold til oprettelse af kommunale fleksjobs.”

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Det er væsentligt, at fleksjobsene er faktiske og reelle jobs, så det ikke blot er en ekstra udgift, hvis de ansatte ikke løfter en faktisk og reel arbejdsopgave.”

 

Til top