Renholdelse af fortove i Indre By (Bygge- og Teknikudvalget)
Renholdelse af fortove i Indre By (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 24. januar 2006
J.nr. ØU 15/2006
8. Renholdelse af fortove i Indre By (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler
at taksten for renholdelse af fortove i Indre By 2006 fastsættes til:
Pr. løbende meter pr. år (ekskl. moms):
Strøget kr.
544,07 (kr.
526,18)
Strædet kr.
545,55 (kr.
527,52)
Øvrige gader i Indre By kr. 443,14 (kr.
428,57)
(tallene i parentes angiver prisniveauet i 2005)
at der til Vej & Park på
funktion 2.11.1 Vejvedligeholdelse gives en tillægsbevilling i 2006 i form af
en udgiftsbevilling på 4,3 mill. kr. og en modsvarende indtægtsbevilling på 4,3
mill. kr. til fortovsrenholdelse i Indre By.
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 7. december 2005
Anbefalet, idet 2. at rettes til: " at der til Vej
& Park på funktion 2.03.1 (Arbejder for fremmed regning) gives en
tillægsbevilling i 2006 i form af en udgiftsbevilling på 4,3 mill. kr. og en
modsvarende indtægtsbevilling på 4,3 mill. kr. til fortovsrenholdelse i Indre
By"
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende
sag søges gennemført i den foreliggende form.
RESUME
Siden 1. august 1995 har kommunen på grundejernes vegne varetaget renholdelse af Strøget, Strædet og øvrige gader i Indre By. Ordningen skal højne renholdelsen og sikre et ensartet renholdelsesniveau på fortovene i de nævnte gader. Grundejernes betaling har siden været reguleret i forbindelse med vedtagelsen af det årlige budget.
I budgettet for 2006 er taksten ved en fejl ikke kommet med i takstbilaget ligesom udgift og indtægt til ordningen ikke indgår i det vedtagne budget. Forvaltningen stiller derfor særskilt forslag herom.
SAGSBESKRIVELSE
Borgerrepræsentationen har siden vedtagelsen reguleret taksterne på området ved budgetvedtagelsen. For 2006 er der sket en administrativ fejl, hvorfor takster og bevillinger til ordningen ikke er vedtaget ved budgetvedtagelsen for 2006.
Økonomi
Området hviler i sig selv, idet de opkrævede gebyrer modsvarer de faktisk opkrævede udgifter til renholdelse af arealerne. I forhold til 2005 er prisen reguleret med 3,4%.
Prisen for 2006 bliver som følger:
Pr. Løbende meter pr. år (ekskl. moms): |
År 2006 |
( År 2005 ) |
Strøget |
kr. 544,07 |
(kr. 526,18) |
Strædet |
kr. 545,55 |
(kr. 527,52) |
Øvrige gader Indre By |
kr. 443,14 |
(kr. 428,57) |
Ordningen forventes at koste i alt 4,3 mio. kr. i 2006. Udgiften fordeles på grundejerne i de omhandlede gader.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Bygge- og
Teknikforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
-