Mødedato: 24.01.2006, kl. 14:00

Prioriteringsrum

Se alle bilag

Prioriteringsrum

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 24. januar 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 27/2006

 

 

2.                   Prioriteringsrum

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller

 

at Økonomiudvalget godkender de i indstillingen beskrevne principper for det tværgående prioriteringsrum.

 

at Økonomiudvalget godkender, at udvalgenes årlige bidrag til prioriteringsrummet i budget 2007, 2008, 2009 og 2010 fordeles som beskrevet i tabellen herunder:

 

 

 

 

 

 

 

 

.

Udvalgenes årlige bidrag til prioriterings-rummet ved en samlet pulje på 200 mill. kr.

Regulering for difference i DUT-sagen for

2004-2005

Samlet bidrag i alt for udvalgene i 2007

Revisionen

0,410 Mill. kr.

-0,001 Mill. kr.

0,409 Mill. kr.

Borgerrådgivningen

0,102 Mill. kr.

-0,000 Mill. kr.

0,102 Mill. kr.

Økonomiudvalget

5,257 Mill. kr.

-0,009 Mill. kr.

5,249 Mill. kr.

Kultur- og Fritidsudvalget

8,234 Mill. kr.

-0,013 Mill. kr.

8,220 Mill. kr.

Socialudvalget

39,643 Mill. kr.

-0,064 Mill. kr.

39,579 Mill. kr.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

6,577 Mill. kr.

-0,011 Mill. kr.

6,567 Mill. kr.

Sundheds- og Omsorgsudvalget

39,472 Mill. kr.

-0,064 Mill. kr.

39,408 Mill. kr.

Børne- og Ungdomsudvalget

92,174 Mill. kr.

-0,149 Mill. kr.

92,025 Mill. kr.

Teknik- og Miljøudvalget

8,132 Mill. kr.

-0,013 Mill. kr.

8,118 Mill. kr.

I alt

200,000 Mill. kr.

-0,323 Mill. kr.

199,677 Mill. kr.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med andenbehandlingen af budget 2006 på mødet den 6. oktober 2005 en hensigtserklæring vedr. bidraget til tværgående prioritering (BR 429/2005).

 

Af hensigtserklæringen følger det bl.a., at der skal gennemføres en reform af, hvordan midlerne til tværgående prioritering tilvejebringes i budgetprocessen.

 

Med dette udgangspunkt har Økonomiforvaltningen udarbejdet et forslag til en ny model for, hvordan bidragene til tværgående prioritering skal fordeles mellem udvalgene i de næste fire år. Økonomiforvaltningens forslag indebærer, at der med henblik på at sikre muligheden for at iværksætte nye politiske initiativer, hvert år i udmeldingen af udvalgenes rammer indarbejdes et bidrag til prioriteringsrummet, svarende til i alt 200 mill. kr.

 

Prioriteringsrummet er sammensat af to bidrag:

 

1)      Et bidrag, som udgør i alt 100 mill. kr. Heraf fordeles 25 mill. kr. ligeligt mellem udvalgene, og de resterende 75 mill. kr. fordeles mellem udvalgene efter nettodriftsudgifter. 

 

2)      Et bidrag, som beregnes på baggrund af forskellen på enhedsprisen på de københavnske ydelser og de øvrige 6-byers ydelser, korrigeret for sociale forskelle. Bidraget udgør i alt 100 mill. kr.

 

I beregningen er taget hensyn til mulighederne for at reducere udgifterne set i forhold til de sociale forholds indvirkning på forskellene i udgifterne mellem København og de øvrige 6-byer.

 

Udvalgenes bidrag til prioriteringsrummet er desuden reguleret for differencen på 323 t. kr. (2006 pl.) i mindreudgifter ved afslutningen af DUT for 2004-2005, jf. Borgerrepræsentationens beslutning (BR 568/05).

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund – behov for intern omprioritering

Københav ns Kommune har siden 1997 gennemført en årlig omprioritering indenfor kommunens budget på ca. 200 mill. kr. årligt, der har været med til at muliggøre prioriteringen af nye projekter i kommunen. 

 

Borgerrepræsentationen vedtog i forbindelse med andenbehandlingen af budget 2006 på mødet den 6. oktober 2005 en hensigtserklæring vedr. bidraget til tværgående prioritering (BR 429/2005).

 

Af hensigtserklæringen fremgår det, at prioriteringsrummet til nye aktiviteter fortsat skal udgøre mindst 200 mill. kr. årligt, og at prioriteringsrummet skal tilvejebringes i fagudvalgene, således at hele kommunens budget løbende underkastes ny prioritering.

 

Det følger endvidere af hensigtserklæringen, at der skal gennemføres en reform af, hvordan midlerne til tværgående prioritering tilvejebringes i budgetprocessen.

 

Reformen skal for det første sikre, at der skabes rum til at iværksætte nye initiativer. Dette skal ses i lyset af, at der i den kommende 4-års periode skal fastholdes et internt prioriteringsrum til nye aktiviteter, bl.a. udbygning af byen, nye boliger, servicefaciliteter i de nye byområder og øvrige nye serviceområder.

 

Mulighederne for at tilvejebringe et internt prioriteringsrum skal ses i forhold til de nye rammevilkår for reguleringen af den kommunale økonomi. Skattestoppet og overholdelsen af realvækstrammen er blevet forudsætninger, som Københavns Kommune sammen med landets øvrige kommuner skal iagttage i forbindelse med den overordnede budgetlægning.

 

Københavns Kommunes ændrede status til almindelig primær kommune betyder, at kommunen fra 2007 er forpligtet til at efterleve målsætningen i 2010-planen for den offentlige økonomi om en forventelig 0 pct. realvækst i de kommunale serviceudgifter frem mod 2010.

 

Alt andet lige pålægger denne overordnede regulering af kommunernes økonomi et større ansvar for de enkelte kommuner til selv at tilvejebring et økonomisk råderum til prioriteringer i forbindelse med de årlige budgetforlig.

 

Reformen skal for det andet tilstræbe en ny relevant byrdefordeling mellem udvalgene, da gennemførelsen af kommunalreformen og den nye udvalgsstruktur medfører store omflytninger af opgaver og budgetter. Ligeledes skal byrdefordelingen ses i lyset af udvalgenes muligheder for at reducere udgifterne i lyset af de merudgifter, som de særlige sociale forhold i Københavns Kommune udløser.

 

Med dette udgangspunkt har Økonomiforvaltningen udarbejdet et forslag til en ny model for, hvordan bidragene til den tværgående prioritering skal fordeles mellem udvalgene i de næste fire år.

 

Principperne for forslaget til den nye model for tværgående prioritering

For at sikre muligheden for at iværksætte nye, politiske initiativer indarbejdes der hvert år i udmeldingen af udvalgenes budgetrammer et bidrag til tværgående prioritering og et bidrag svarende til en reduceret prisfremskrivning af enhedspriserne, svarende til i alt 200 mill. kr. årligt. Dette betyder, at der i den kommende 4-års periode kan tilvejebringes i alt 800 mill. kr. til nye, politiske initiativer.

 

Prioriteringsrummet er således sammensat af to bidrag:

 

1)      Et bidrag på i alt 100 mill. kr., hvoraf 25 mill. kr. fordeles ligeligt mellem udvalgene, og de resterende 75 mill. kr. fordeles mellem udvalgene efter nettodriftsudgifter. Dog fastholdes Borgerrådgivningens og Revisionens bidrag på det nuværende niveau (budget 2006).

 

Bidraget retter sig mod udvalgenes almindelige forpligtelse til at foretage besparelser på drifts- og administrationsudgifterne.

 

2)      Et bidrag, på 100 mill. kr., der er opgjort på baggrund af forskellen på enhedsprisen på de københavnske ydelser og de øvrige 6-byers ydelser, korrigeret for sociale forskelle.

 

En sammenligning af enhedspriserne på de københavnske ydelser og enhedspriserne på de øvrige 6-byers ydelser på de områder, hvor Københavns Kommune ligger over gennemsnittet for de øvrige fem byer, viser en forskel på i alt 1,88 mia. kr. En del af denne forskel kan forklares med henvisning til de sociale forskelle.

 

I beregningen af forskellen mellem Københavns Kommunes nøgletal og nøgletallet for de øvrige 6-byer, er der korrigeret for sociale forskelle på København og de øvrige 6-byer. Det er sket ved at korrigere forskellen mellem de øvrige 6-byers og Københavns Kommunes nøgletal ud fra værdierne på udvalgte sociale kriterier. De sociale kriterier er valgt blandt de kriterier som Indenrigs- og Sundhedsministeriet bruger til at udligne forskelle i socialt udgiftspres med. For at tage højde for den nye kommunale opgaveportefølje, som følge af kommunalreformen, har Økonomiforvaltningen benyttet Finansieringsudvalgets forslag til nye kriterier, som netop afspejler situationen efter kommunalreformen.

 

Dette reducerer forskellen mellem Københavns Kommune og gennemsnittet for de øvrige fem byer fra 1,88 mia. kr. til 1,19 mia. kr.

 

I beregningen af, hvad udvalgene skal spare er således taget hensyn til, at den del af merudgiften, som kan forklares af de sociale forskelle, ikke indgår i sparekravet.

 

Reguleringen af de sociale kriterier fremgår af figur 1 på indstillingens næste side.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 1: Prisforskel på Københavns Kommunes ydelser og de øvrige 6-byers ydelser ganget med mængden i den københavnske målgruppe. Det skraverede område svarer til reguleringen for sociale kriterier.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Note: Det skal bemærkes at forskellen er vist på den samlede udgiftsmasse for de forskellige områder selvom nogle af de sociale kriterier kun slår igennem på dele af udgifterne på de enkelte områder.

 

Fokuseringen på ydelsernes enhedspriser giver mulighed for at indsnævre forskellen mellem de københavnske priser og priserne i de øvrige byer i 6-by samarbejdet i den kommende 4-års periode, samtidig med at der tilvejebringes midler til nye initiativer.

 

Bidraget ligger i naturlig forlængelse af budgetmodellen, hvor der netop sættes fokus på enhedsprisen på de ydelser, de enkelte forvaltninger leverer. Budgetrammerne for forvaltningerne bliver fastsat på baggrund af en enhedspris, forudsatte aktiviteter og et politisk fastsat serviceniveau (dækningsgrad).

 

Modellen for prioriteringsrummet, herunder den beskrevne nøgle til fordeling af udvalgenes bidrag, ligger fast i de kommende 4 år, dvs. til og med budget 2010, hvorefter den tages op til fornyet drøftelse.

 

Som udgangspunkt skal der årligt udmøntes 200 mill. kr. på de styrbare driftsområder i kommunen, svarende til et beløb på 15,2 mia. kr. Det svarer til en andel i størrelsesordenen 1,3 pct.

 

I opgørelsen af nettodriftsudgifterne er de forventede grundbidrag til regionen, som Københavns Kommune skal levere, fratrukket. Desuden er udgifterne til Brandvæsenet under Teknik- og Miljøudvalget fratrukket, da området er konkurrenceudsat. Fælles driftspuljer under Økonomiudvalget indgår ligeledes ikke i beregningerne, da puljermidlerne er tværgående for hele kommunen.

 

Prioriteringsrummets størrelse skal endvidere ses i forhold til udgifterne på en række af de store, kommunale serviceområder, jf. tabellen nedenfor:

 

 

Udvalgte serviceområder

Udgift, Mill. kr.

Folkeskoleområdet

       2.635

Dagpasning

       2.523

Ældre

       3.447

Kultur og Fritid

          817

Fritidshjem og klubber

          731

Administration

       1.668

Teknik og Miljø

          622

Udgifterne er beregnet på baggrund af vedtaget budget 2006.

 

Det skal endvidere bemærkes, at udmøntningen af udvalgenes bidrag fortsat tilvejebringes i fagudvalgene i det budgetbidrag, som afleveres til Økonomiforvaltningen i maj måned. Udmøntningen foretages de samme retningslinjer som hidtil. Det betyder, at bidraget skal udmøntes som varige driftsbesparelser. Den konkrete udmøntning udarbejdes af udvalgene som en del af budgetbidraget, idet det dog forudsættes, at besparelserne ikke har service- eller udgiftsmæssige konsekvenser for opgaveløsningen i andre udvalg. Der må desuden ikke udmøntes besparelser, som Økonomiudvalget eller Borgerrepræsentationen tidligere har afvist. Ligesom besparelserne ikke må udmøntes på puljer afsat af Borgerrepræsentationen til bestemte formål. Endelig må besparelserne ikke udmøntes indenfor områder, der vedrører kommunens integrationsindsats.

 

 

 

Udvalgenes bidrag til prioriteringsrummet

Tabellen nedenfor illustrerer, hvordan udvalgene skal bidrage med den nye fordelingsnøgle. Udgifter på erhvervs, sundheds- og trafikområdet, hvor kommunen fremover skal betale faste bidrag til regionen, er dog holdt uden for reguleringen. Det gælder ligeledes fælles driftspuljer under Økonomiudvalget, og endvidere er udgifterne til Brandvæsenet ligesom tidligere holdt uden for beregningen af nøglen, eftersom området er konkurrenceudsat.

 


 

Udvalgenes årlige bidrag til prioriteringsrummet

 

Udvalgenes årlige bidrag til prioriterings-rummet

Bidrag til prioriteringsrum som andel af nettodrifts-udgifter, pct.

Revisionen

0,410 Mill. kr.

2,1 pct.

Borgerrådgivningen

0,102 Mill. kr.

2,0 pct.

Økonomiudvalget

5,257 Mill. kr.

1,5 pct.

Kultur- og Fritidsudvalget

8,234 Mill. kr.

1,1 pct.

Socialudvalget

39,643 Mill. kr.

1,1 pct.

Beskæftigelses- og integrationsudvalget

6,577 Mill. kr.

1,1 pct.

Sundheds- og Omsorgsudvalget

39,472 Mill. kr.

1,6 pct.

Børne- og Ungdomsudvalget

92,174 Mill. kr.

1,4 pct.

Teknik- og Miljøudvalget

8,132 Mill. kr.

1,1 pct.

I alt

200,000 Mill. kr.

1,3 pct.

 

 

Tabellens første kolonne viser summen af udvalgenes bidrag, dvs. det samlede bidrag til prioriteringsrummet. Dette indarbejdes i hvert af budgetårene 2007-2010 i forbindelse med udmeldingen af udvalgenes rammer. Beregningen af udvalgenes bidrag uddybes i det vedlagte bilag.

 

I tabellens anden kolonne er beregnet, hvor stor en andel udvalgenes bidrag til prioriteringsrummet udgør af udvalgenes nettodriftsudgifter.

 

I forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af redegørelsen for de økonomiske konsekvenser af DUT i sæson 2004-2005 blev det vedtaget, at eventuelle mer- eller mindreudgifter for kommunen som helhed – dvs. forskellen på det beløb, kommunen modtager af / afgiver til staten, og det beløb, der udmøntes til udvalgene – fordeles på udvalgene i budgetprocessen for det efterfølgende budgetår (BR 568/2005). Som fordelingsnøgle anvendes den forholdsmæssige fordeling af omstillingsbidraget på udvalgene.

 

Dette betyder, at prioriteringsrumspuljen til fordeling mellem udvalgene kan påvirkes i op- eller nedadgående retning alt afhængig af DUT-sagens konsekvenser. I 2007 er der mindreudgifter for kommunen på 323 t. kr. (2006 p/l) som følge af DUT-sagen, hvilket betyder, at der er 199,677 mill. kr. i puljen til fordeling mellem udvalgene efter den ovenfor beskrevne nøgle. I 2008, 2009 og 2010 er der merudgifter for kommunen på 16.748 t. kr. (2006 p/l), hvilket betyder, at der er 216,748 mill. kr. i puljen til fordeling mellem udvalgene efter den ovenfor beskrevne nøgle. Det skal bemærkes, at differencen i DUT-sagen p/l-fremskrives. Se beregninger og tabel i vedlagte bilag.

 

 

 

 

 

ØKONOMI

Se de i indstillingen beskrevne økonomiske konsekvenser.

 

MILJØVURDERING

Sagen indgår ikke på Økonomiforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

 

HØRING

-

 

BILAG

Bilag 1: Beregningsnotat vedr. prioriteringsrum.

 

 

 

 

 

Bjarne Winge

                                                                 /                     Henrik Plougmann Olsen

 

Til top