Medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard (SF) vedr. en redegørelse om forventede samlede merudgifter som følge af nyt lønsystem mv.
Medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard (SF) vedr. en redegørelse om forventede samlede merudgifter som følge af nyt lønsystem mv.
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 23. november 2004
J.nr. ØU 382/2004
18. Medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard (SF) vedr. en redegørelse om forventede samlede merudgifter som følge af nyt lønsystem mv.
INDSTILLING OG BESLUTNING
Det foreslås at
Økonomiforvaltningen udarbejder en redegørelse over de samlede forventede
merudgifter for forvaltningerne, som følge af ibrugtagen af nyt lønsystem og
den indgåede aftale med Accenture, samt at der udarbejdes en redegørelse for
hvilke besparelser der er pålagt de enkelte forvaltninger, som følge af
"lov om offentlig betalinger" og i hvilket omfang
Økonomiforvaltningen vurderer at disse besparelser er realistiske.
Motivering:
Ifm. Accentures
overtagelse af lønopgaven hører man om meget store problemer og meget ekstraarbejde
for alle involverede. Det forlyder nu også, at de afsatte 9 mill. kr. i 2004
ikke var nok til at dække merudgiften og at situationen vil være endnu værre i
2005.
De forlyder at
forvaltningerne er pålagt besparelser vedr. "lov om offentlige betalinger",
som ikke er realistiske. Bl.a. er der regnet med at spare millionbeløb på nedlæggelse
af kontantkasser, der allerede var nedlagt for 10 år siden.
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. november 2004
Godkendt med bemærkning om at redegørelsen skal forelægges Økonomiudvalget senest i januar 2005.
Behandling: Iværksættes.