Mødedato: 23.11.2004, kl. 15:00

Regnskabsprognose for 2004

Regnskabsprognose for 2004

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 23. november 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 381/2004

 

 

2.                   Regnskabsprognose for 2004

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at:

 

1.      Økonomiudvalget meddeler Revisionsdirektoratet, Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget, at indberetningen om forventet regnskab 2004 tages til efterretning.

2.      Økonomiudvalget meddeler Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalgets forventede regnskab tages til efterretning med en bemærkning om, at Sundheds- og Omsorgsudvalget som del af prognoserne i 2005 skal orientere om, hvordan udvalget vil sikre budgetoverholdelse i de decentrale enheder i 2005.

3.      Økonomiudvalget meddeler Bygge- og Teknikudvalget, at udvalgets forventede regnskab tages til efterretning med en bemærkning, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget snarest og senest i forbindelse med aprilprognosen i 2005 skal fremlægge en status på indsatsområderne i effektiviseringsplanen for KTK, herunder hvad der gøres for at tilpasse omkostningerne til omsætningen.

 

 

RESUME

I denne indstilling redegøres der for den fjerde regnskabsprognose for 2004, herunder en status for kommunens kasse. Indstillingen indeholder den økonomiske udsigt for kommunen i 2004 sammenholdt med udvalgenes forventede aktiviteter og enhedspriser på de centrale serviceområder. Desuden rapporteres der på udvalgenes kvartalsregnskaber for 3. kvartal 2004.

Alle udvalg, på nær Sundheds- og Omsorgsudvalget, forventer at overholde deres samlede rammebevillinger i 2004. Forudsætningen for overholdelse af rammen i Kultur- og Fritidsudvalget er et udvalget tildeles et internt lån.

I regnskabsprognosen af 21. oktober 2004 har udvalgene indmeldt et samlet mindreforbrug på 1.955 mill. kr., hvoraf 1.594 mill. kr. er på de rammebelagte drifts- og anlægsområder og 312 mill. kr. er på finansposterne.

På nuværende tidspunkt forventes i alt 1.619 mill. kr. søgt overført til 2005, forudsat betingelserne herfor er opfyldte.

Når der tages højde for Borgerrepræsentationens beslutninger vedrørende budgetoverslagsårene 2005-2007, forventes den reelle kassebeholdning at udgøre 381 mill. kr. Dette er et fald i forhold til sidste prognose. Faldet skyldes bl.a., at der er kommet et nyt skøn for kommunens efterregulering som følge af valg af selvbudgettering i 2003.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har indberettet, at udvalget forventer et samlet merforbrug på 23 mill. kr. på de rammebelagte områder. Budgetforlig 2004 – kredsen besluttede den 17. august 2004, at et eventuelt underskud i Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2004 på op til 27,1 mill. kr. vil kunne dækkes ved tillægsbevilling finansieret over kassen. Samtidigt blev det besluttet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skal søge at reducere underskuddet i 2004 yderligere gennem en stram økonomistyring, samt at Sundhedsforvaltningen på månedlig basis skal rapportere til Sundheds- og Omsorgsudvalget, Økonomiudvalget og aftalekredsen om status på arbejdet med at nedbringe underskuddet i 2004.  Status viser, at der fortsat er økonomiske problemer i lokalområderne (inden for hjemmeplejen). Økonomiforvaltningen anbefaler derfor, at Sundheds- og Omsorgsudvalget igangsætter initiativer til at sikre, at der findes en løsning på den manglende budgetoverholdelse i de decentrale enheder.

Økonomiudvalget besluttede som del af deres behandling af juliprognosen, at Bygge- og Teknikudvalget i oktoberprognosen skal medsende en status fra Bygge- og Teknikudvalget vedrørende de uforudsete udgifter og omsætningsudviklingen i KTK, herunder med forslag til konkrete handlemuligheder. Status viser, at KTK og specielt håndværksområdet har oplevet en betydelig omsætningsnedgang fra 2002 og frem mod 2004.

Bygge- og Teknikudvalget har endvidere konstateret et merforbrug på 6 mill. kr. vedr. RIA, der skyldes en svigtende ordreindgang. Bygge- og Teknikudvalget har på den baggrund besluttet (BTU 489/2004), at RIA skal afvikles. Bygge- og Teknikforvaltningen skønner, at omkostningerne til en afvikling af RIA bliver 45 til 50 mill. kr. Heraf er Bygge- og Teknikudvalget indstillet på at anvende det forventede driftsresultat for 2004 på 17 mill. kr. til medfinansiering af afviklingsomkostningerne. Bygge- og Teknikudvalget forventer at fremlægge en indstilling om lukningen af RIA for Økonomiudvalget 30. november og Borgerrepræsentationen den 9. december 2004.

I denne prognose indgår endvidere en række nøgletal (tabel 1) for kommunens økonomi, der skal tjene til at lette overblikket over udviklingen i kommunens økonomiske situation. Tabellen viser, at kommunen i 4. prognose forventer et øget mindreforbrug sammenholdt med 3. prognose. Stigningen i mindreforbrug er størst på anlægsbevillingerne.

Tabel 1. Udviklingen i nøgletal i regnskabsprognosen for 2004

Nøgletal

2. prognose

      (april)

3. prognose

(juli)

4. prognose

(oktober)

Reel kasse

598 mill. kr.

535 mill. kr.

381 mill. kr.

Forventet regnskab, samlet afvigelse

 + 1.047 mil. kr.

+ 1.555 mill. kr.

 + 1.955 mil. kr.

Rammebelagt drift, afvigelse i pct.

0,4 pct.

0,4 pct.

+394 mill. kr.

1,7 pct.

- heraf afvigelse grundet mer-/mindre aktivitet end budgetteret

- heraf afvigelse grundet i ændringer i forventede enhedspriser

-

-

+ 24 mill. kr.

 

+ 105 mill. kr.

 

Rammebelagt anlæg, afvigelse i pct.

 24 pct.

 24 pct.

+1.200 mill. kr.

 51 pct.

Lovbundne områder, afvigelse i pct.

0,9 pct.

0,9 pct.

+18 mill. kr.

0,3 pct.

Bemærkninger: + angiver mindreforbrug/merindtægt. Afvigelserne er beregnet i pct. af korrigeret budget

Nedenfor er der opstillet et forventet regnskab for 2004 og en likviditetsopgørelse for hele kommunen. Herefter behandles de enkelte udvalg særskilt.

 

SAGSBESKRIVELSE

Udvalgene og Revisionsdirektoratet har indberettet den fjerde regnskabsprognose for 2004. De modtagne indberetninger er resumeret i bilag 1. Udvalgenes indsendte bidrag er vedlagt som bilag 2.

 

1. Regnskabsprognose for 2004

Det forventede regnskab omfatter forskellen mellem korrigeret budget 2004 og det forventede årsregnskabsresultat for 2004, som det er indberettet af udvalgene pr. 21. oktober 2004.

Udvalgenes indberetninger medfører følgende afvigelser til budgettet:

 

Tabel 2. Regnskabsprognose for Københavns Kommune.

Bevillingsområde

Vedtaget

Tillægs-

Korrigeret

Forventet

Forventet

(Mill. Kr.)

budget

bevilling

budget

Regnskab

afvigelse

 

 

(1)

 

 

(2)

Rammebelagt drift & anlæg

23.690

1.232

24.922

23.328

1.594

Takstfinansieret drift & anlæg

-214

85

-130

-161

32

Lovbundne områder

6.508

16

6.523

6.506

18

Skatter og udligning

-29.823

-2

-29.825

-29.946

122

Øvrige finansielle poster

431

126

557

366

190

 

 

 

 

 

 

Kassebevægelse

592

1.456

2.047

92

1.955

[1] Tiltrådt af BR ultimo september 2004 (primært overførsler mellem 2003 og 2004).

[2]  - angiver merudgift/mindreindtægt.

Københavns Kommune havde primo 2004 en kassebeholdning på 2.354 mill. kr.

Borgerrepræsentationen har tiltrådt tillægsbevillinger for 1.456 mill. kr. kr. til budget 2004, hvoraf 1.415 mill. kr. vedrører overførsler fra 2003, jf. bilag 3.

Udvalgene har indberettet en forbedring i 2004 på i alt 1.955 mill. kr. Forbedringen skyldes bl.a. mindreudgifter på 1.594 mill. kr. på de rammebelagte områder, mindreudgifter på 32 mill. kr. på det takstfinansierede områder, mindreudgifter på 18 mill. kr. på de lovbundne områder og merindtægter på 312 mill. kr. på de finansielle poster. Af de samlede mindreudgifter forventes indtil 1.619 mill. kr. at kunne søges overført til 2005. Det skal bemærkes, at der i indeværende år forventes fremlagt justerede retningslinier for overførsler mellem årene.

Samlet forventes kassebeholdningen ultimo 2004 at udgøre 2.264 mill. kr.

Tages der højde for forventet overførsel af opsparede midler samt beslutninger Borgerrepræsentationen har truffet vedrørende overslagsårene 2005-2007, ventes kommunens reelle kasse ultimo 2004 at udgøre 384 mill. kr.

Det samlede mindreforbrug på drift og anlæg fordele sig som følger for kommunen:

·        24 mill. kr. på driften, der kan henføres til, at der ikke er gennemført den forudsatte aktivitet på serviceområderne. Dette er nærmere uddybet i afsnit 1.1.

·        105 mill. kr. på driften, der kan henføres til at forventede enhedspriser er lavere end de budgetterede bl.a. grundet opsparing, effektivisering m.m.

·        213 mill. kr., på driften, der kan henføres til aktivitetsforskydninger og at projekter m.m. ikke gennemføres som oprindeligt planlagt.

·        462 mill. kr. på anlæg kan henføres til uudmøntede puljer

·        738 mill. kr. på anlæg, kan henføres til at besluttede projekter er forsinket eller, at projekter er blevet billigere end budgetteret eller ikke er igangsat som forudsat.

 

1.1. Rammebelagte driftsområder

Der er indberettet mindreudgifter på i alt 394 mill. kr. på de rammebelagte driftsområder, der omfatter:

·        Mindreforbrug på 87 mill. kr. i Økonomiudvalget, der hovedsageligt skyldes endnu ikke udmøntede puljer, udskudte projekter, lønforskydninger samt mindreforbrug i Skatte- og Registerforvaltningen.

·        Merforbrug på 2 mill. kr.  i Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget søger om et internt lån vedr. merudgifter i forbindelse med ESDH på 3 mill.kr. Lånet vil udligne det forventede merforbrug.

·        Merforbrug på 22 mill. kr. i Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvilket er et fald i forhold til sidste prognose. Budgetforlig 2004 – kredsen besluttede den 17. august 2004, at et eventuelt underskud i Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2004 på op til 27,1 mill. kr. vil kunne dækkes ved tillægsbevilling finansieret over kassen. Merforbruget skyldes primært hjemmeplejeområdet, hvor der forventes et merforbrug på 24 mill. kr., grundet vanskeligheder i enkelte lokalområder med at tilpasse kapaciteten til den faldende ældrebefolkning

·        Mindreforbrug på 292 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der bl.a. kan henføres til samlede mindreforbrug på 137 mill. kr. vedrørende Servicetilbud til børnefamilier hovedsageligt vedrørende Børneplanen, forældrebetaling og søskenderabat og opsparing i institutionerne, mindreforbrug på 16 mill. kr. til Børnefamilier med særlige behov (døgnpleje og forebyggelse), mindreforbrug på 33 mill. kr. til Voksne med behov for serviceydelser (vedr. introduktionsprogrammer og projekter), mindreforbrug på 8 mill. kr. vedr. stofafhængige, mindreforbrug på 45 mill. kr. til Voksne med særlige behov (etablering af boliger til svage grupper), mindreforbrug på 20 mill. kr. til Handicappede (længerevarende botilbud) og et mindreforbrug på 34 mill. kr. til Administration (bl.a. ESDH). Afvigelserne er uddybet i udvalgsafsnittet.

·        Mindreforbrug på 33 mill. kr. i Bygge- og Teknikudvalget, der bl.a. skyldes mindreforbrug på 55 mill. kr. i Byggeri og Bolig grundet øget indtægter på byggesagsbehandling, merindtægter på 6 mill. kr. i Parkering København, mindreforbrug på 11 mill. kr. i Brandvæsnet, merforbrug på 50 mill. kr. i KTK, merforbrug i RIA på 6 mill. kr. som følge af svigtende ordretilgang (for uddybning se afsnit 3 og bilag 1)

 

Aktivitetsopfølgning på rammebelagt drift

Økonomiforvaltningen i 2003 og 2004 gennemført en opfølgning på, hvilke aktiviteter, der gennemføres på kommunens driftsområder, herunder hvilke enhedspriser aktiviteterne gennemføres med. Opfølgningen har medført, at udvalgene løbende har synliggjort de aktivitets- og prisforudsætninger , der ligger til grund for budgetterne.

Det styrkede fokus på aktivitets- og prisforudsætningerne har medført, at udvalgene i dag systematisk kan forklarer en større del af deres afvigelse på grundlag af udviklingen i aktiviteterne. Således er der i dag aktivitetsforudsætninger bag ca. 80 pct. af de rammebelagte nettodriftsudgifter i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og i Ungdoms- og uddannelsesudvalget. Begge udvalg har det seneste år arbejdet systematisk med at forbedre deres regnskabsforklaringer med baggrund i aktivitetsudviklingen på de forskellige områder. For de øvrige udvalgsområder er procentandelen, der kan forklares med baggrund i aktivitetsoplysninger, væsentlig lavere og for enkelte udvalg er den nul.

Aktivitetsopfølgningen i denne prognose viser, at der i forhold til det forudsatte i budgettet på:

·        19 ydelser forventes gennemført en lavere aktivitet (færre pladser) end forudsat

·        16 ydelser forventes gennemført med den forudsatte aktivitet

·        18 ydelser forventes gennemført en større aktivitet end forudsat.

 

Endvidere forventes der på:

·        21 ydelser en lavere enhedspris end forudsat

·        20 ydelser en enhedspris svarende til den forudsatte

·        12 ydelser en højere enhedspris end forudsat.

En ydelse er eksempelvis folkeskolepladser, vuggestuepladser ect.

Afvigelserne i aktivitet og enhedspris har betydning for udvalgenes økonomi. Således kan 129 mill. kr. af udvalgenes mindreforbrug på 394 mill. kr. på de rammebelagte driftsområder forklares ved afvigelser i enten aktivitet, enhedspris eller begge. Medtages udelukkende effekten fra aktiviteten dvs. at priseffekten neutraliseres, forventes der samlet leveret en lavere aktivitet for 24 mill. kr.

Opfølgningen på aktivitet har endvidere vist at:

·        Enhedspriserne på ydelser, hvor aktiviteten er større end den forudsatte aktivitet, er enhedspriserne lavere end den forudsatte enhedspris.

·        På ydelser med faldende aktivitet er det på kort sigt svært at tilpasse omkostningerne, hvilket betyder højere enhedspriser end forudsat.

I bilag 1 er opfølgningen på aktiviteter og enhedspriser i de enkelte udvalg beskrevet nærmere.

 

Omplacering af demografimidler

Økonomiudvalget besluttede den 20. januar 2004 i indkaldelsescirkulæret for budget 2005 (ØU 19/2004), at de demografiberørte udvalg (Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) forpligtes til at foretage en rapportering til Økonomiudvalget i forbindelse med de kvartalsvise regnskabskalkuler for 2004, såfremt det faktiske demografiske udgiftsbehov viser sig mindre end det budgetterede (tilbagemeldingspligt ved mertildeling af demografimidler).

I juliprognosen besluttede Økonomiudvalget, at udvalgene skal søge tillægsbevilling, hvis demografimidlerne anvendes til andre aktiviteter, end det der er forudsat i budgettet. Viser det sig, at budgettets forudsætninger om dækningsgrader, pladser, enhedspriser eller service vedrørende demografiområderne ikke holder, er udvalgene således forpligtet til at søge Økonomiudvalgets godkendelse til, at mertildelte demografimidler anvendes til andre formål, end forudsat i budgettet (ØU 416/2002, ØU228/04).

Tillægsbevilling kan søges i sagen om bevillingsmæssige ændringer, der forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med regnskabsprognosen pr. oktober.

Uddannelses- og ungdomsudvalget har til denne prognose anmodet om omplaceringer på demografiregulerede områder og på andre aktivitetsbudgetterede områder. Endvidere har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmodet om omplaceringer under de lovbundne områder (se afsnit 1.4)

Uddannelses- og Ungdomsudvalget fremfører i deres indstilling om demografi, der er medsendt prognosen, at udvalget samlet har påtaget sig merudgifter for 5,4 mill. kr. i 2004 på de demografibetingede bevillingsområder. Merudgiften er fremkommet ved at tage udgangspunkt i det faktiske antal etablerede pladser sammenlignet med det forventede.

På baggrund af udvalgets indmeldte økonomital, herunder aktivitetstal og enhedspriser, der omfatter de demografiregulerede områder, kan Økonomiforvaltningen ikke genkende, at udvalget har påtaget sig merudgifter. Sammenholdes den forventede aktivitet, som indmeldt af forvaltningen, med den budgetterede aktivitet, har udvalget modtaget for mange midler, når der tages afsæt i de budgetterede enhedspriser.

Forskellen mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beregninger og Økonomiforvaltningens beregninger skyldes, at der anvendes forskellige priser.

Økonomiforvaltningen vil på den baggrund drøfte de nærmere økonomiske konsekvenser af udvikling på de demografiregulerede områder med Uddannelses- og med henblik på en afrapportering i regnskabet for 2004. Økonomiforvaltningen vil i regnskabet for 2004 gennemføre en opfølgning på økonomien og sammenholde denne med udviklingen i aktiviteter og enhedspriser for alle udvalg, hvor det er muligt.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget anmoder i redegørelsen om demografimidler om en række omplaceringer. I sagen om bevillingsmæssige omplaceringer anbefaler Økonomiforvaltningen, at anmodningen imødekommes, så udvalgets styringsgrundlag bringes ajour. Det forudsættes samtidig, at der sker en tilsvarende korrektion af bevillingernes pris- og aktivitetsforudsætninger, således at der sker en omplacering af både økonomi og antal pladser på de berørte områder.

 

1.2 Rammebelagte anlægsområder

På de rammebelagte anlægsområder forventes der mindreudgifter på 1.200 mill. kr. Mindreforbruget dækker over følgende forhold:

·        Mindreforbrug på 462 mill. kr. under Økonomiudvalget. Mindreforbruget fordeler sig på 269 mill. kr. i mindreudgift på puljer der bl.a. vedrører aktivitetsforskydninger i forbindelse med etablering af ejendomsenheden, etablering af gymnasium (163 mill. kr.), etablering af svømmehaller i Valby og Brønshøj og puljen til nye almene boliger. Midlerne ventes overført til 2005. Der er endvidere et mindreforbrug på 194 mill. kr. på fælles anlægspuljer, der primært vedrører den boligpolitiske strategiplan og puljen for infrastruktur (129 mill. kr.). Puljen forventes overført til 2005, da midlerne først forventes udmøntet i 2005. Herudover aktivitetsforskydninger vedr. puljen til lejlighedssammenlægninger (26 mill. kr.), puljen til ungdomsboliger (21 mill. kr.) og økonomiforvaltningens pulje til projekter (12 mill. kr.)

·        Mindreforbrug på 133 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, der vedrører 45 mill. kr. i mindreforbrug til Gymnasium Ørestad og 88 mill. kr. i mindreforbrug grundet tidsforskydninger i påbegyndte anlægssager.

·        Mindreforbrug på 168 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der hovedsageligt skyldes forsinkelser i Børneplanen (122 mill. kr.) og ikke afsluttede renoverings- og udbygningsprojekter.

·        Mindreforbrug på 140 mill. kr. i Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende en række anlægsprojekter, der ikke færdiggøres i 2004 (bl.a. Idræts- og kulturhus, Indre Nørrebro, Idræts- og kulturhus, Holmbladsgade, Helgoland og Vanløse Bibliotek)

·        Mindreforbrug på 291 mill. kr. i Bygge- og Teknikudvalget, der hovedsageligt skyldes et lavere udgiftsniveau til byfornyelse (158 mill. kr.) end forudsat i budgettet. Hertil kommer projekter i Vej & Park (125 mill. kr.), der ikke ventes afsluttet i 2004, og mindreforbrug i byudviklingspuljen p.g.a. udskydelse af projekter til 2005.

·        Mindreforbrug på 6 mill. kr. i Miljø- og Forsyningsudvalget, der skyldes aktivitetsforskydninger vedr. oprensning af grunde.

 

1.3. Takstfinansierede områder

Der er samlet merindtægter på de takstfinansierede områder på 32 mill. kr., heraf er der merudgifter på driften på 61 mill. kr. og mindreudgifter på anlæg på 92 mill. kr.

KE forventer samlet merudgifter på driften på 88 mill. kr. der bl.a. skyldes mindreudgifter på 20 mill. kr. på gas, merudgifter på 28 mill.  kr. i elforsyningen, mindreindtægter på 63 mill. kr. i varmeforsyningen, mindreindtægt i på 10 mill. kr. i vandforsyningen og mindreindtægter i spildevand på 7 mill. kr. Årsagerne til afvigelserne er nærmere uddybet i bilag 1.

KE forventer et samlet mindreforbrug på 89 mill. kr. på anlæg, der skyldes, at en række projekter er blevet billigere end forventet samt en række aktivitetsforskydninger henover årsskiftet, der mindsker udgifterne i 2004.

Miljøkontrollen forventer et samlet mindreforbrug på 27 mill. kr. på det indtægtsdækkede driftsområdet. Mindreforbruget skyldes merindtægter fra deponering af jord på 5 mill. kr. og at der er overført 21 mill. kr. fra 2003 mhp. takstnedsættelser i 2005. På indtægtsdækket anlæg forventer Miljøkontollen et mindreforbrug på 3 mill. kr. vedr. etablering af ny genbrugsstation.

 

1.4. Lovbundne områder

På det lovbundne område er der indberettet mindreudgifter på i alt 18 mill. kr., herunder væsentligst:

·        Mindreudgifter på 11 mill. kr. i Økonomiudvalget grundet færre udgifter end budgetteret til tjenestemandspensioner.

·        Merudgifter på 6 mill. kr. i Sundheds- og Omsorgsudvalget primært grundet et forventet mindreforbrug til Sikringsydelser på 6 mill. kr. og et merforbrug på 12 mill. kr. på bevillingen Praksissektoren, der bl.a, dækker over merudgifter til almen lægehjælp på 23 mill. kr. og 13 mill. kr. på speciallægehjælp samt et mindreforbrug på medicin 25 mill. kr., der skyldes at stigningen i medicinudgifter har været mindre end forventet.

·        Mindreudgifter på 11 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Hovedforklaringerne er et mindreforbrug på kontanthjælpsområdet på 109 mill. kr., et merforbrug på 73 mill. kr. vedrørende førtidspension, merforbrug på 36 mill. kr. vedr. flex- og skånejobs, mindreforbrug på 22 mill.kr. vedr sygedagpenge og et merforbrug på 30 mill. kr. vedrørende boligstøtte (se uddybende forklaringer i bilag 1)

 

De lovbundne poster er i vid omfang aktivitetsafhængige. Der udestår dog fortsat et arbejde med at få aktivitetsbudgetteret de enkelte områder. Til denne prognose har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indmeldt aktiviteter for de lovbundne områder. Aktiviteterne dækker 28 pct. af udvalgets udgifter på de lovbundne poster. Der er ikke indsendt aktivitetstal vedr. de lovbundne områder fra Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Opfølgningen viser, at udgiftsudviklingen på de områder, hvor der er indmeldt aktiviteter, følger udviklingen i aktiviteter.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget søger i sagen om bevillingsmæssige omplaceringer om en budgetneutral omplacering af midler på de lovbundne poster således, at styringsgrundlaget bringes på plads. Efter omplaceringer er der således kun tale om mindre afvigelser på de enkelte udgiftsposter.

 

1.5. Mål og resultater

Ingen udvalg har indmeldt væsentlige ændringer i deres forventede målopfyldelse ved årets udgang i forhold til mål- og resultatopfølgningen i juliprognosen.

1.6. Skatter, udligning og øvrige finansposter

På skatter, afgifter og udligning er der indberettet merindtægter på 122 mill. kr.

·        Merindtægter skyldes bl.a. merindtægter på 88 mill. kr. vedrørende den primærkommunale regulering fra Indenrigsministeriet (bloktilskud), 19 mill. kr. vedrørende højere grundværdier end forudsat, merudgift på 18 mill. kr. vedrørende tilbageførsel af kompensation for grundskyldstab 2003 og 43 mill. kr. i merindtægter vedr. dækningsafgifter på ejendomme.

Der forventes endvidere merindtægter på 190 mill. kr. på de øvrige finansposter herunder:

·        37 mill. kr. i merindtægt i Økonomiudvalget, der bl.a. er sammensat af forventede rente- og valutabesparelser på 100 mill. kr. på kommunens lån, mindreindtægter på 22 mill. kr. i kirkelige skatter og afgifter (efterregulering), merudgifter på 90 mill. kr. som følge af ændret betalingstidspunkt på købsmomsrefusioner til den første bankdag i måneden samt er merlåneoptag på 42 mill. kr.

·        25 mill. kr. i mindreudgift i Kultur- og Fritidsudvalget, som følge af, at en række tilskudsbetalinger vedr. 2004 i forbindelse med årsskiftet blev udbetalt i 2003, hvilket resulterer i en mindreudgift i 2004.

·        5 mill. kr. i mindreforbrug i Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af tidsforskydning i projektet på Verdisvej.

·        10 mill. kr. i merudgift i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der skyldes at tilgodehavender vedr. EU-projekter, barselsfonden og tilgodehavender hos andre kommuner er nedbragt (samlet merudgift på 40 mill. kr.) samt en merindtægt på 30 mill. kr. grundet forskydning i betalinger til institutioner (modsvare merudgift i 2003).

·        73 mill. kr. i mindreudgift i Bygge- og Teknikudvalget, hvilket hovedsagligt skyldes forskydninger i tilgodehavender under Plan & Arkitektur, samt en forværring af finansposterne under Byggeri og Bolig.

·        36 mill. kr. i merindtægt i Miljø- og Forsyningsudvalget, heraf er der en forbedring i KE på 42 mill. kr. og en forværring i Miljøkontrollen på 6 mill. kr.  Den samlede forbedring skules primært merindtægter på 72 mill. kr. i KE vedr. bl.a. i udbytte fra E2 og merudgifter på 31 mill. kr. i KE vedr. debitorer og kreditorer.

 

 

Københavns Kommune overgik pr. 1. juni 2004 til et nyt lønsystem fra Accenture. Økonomiudvalget er løbende blevet informeret om status på denne overgang, der bl.a. har givet anledninger til manglende konteringer i kommunens regnskabssystem og dermed følgende mindre usikkerhed i kvartalsregnskabet for 3. kvartal for så vidt angår selve bogføringen af lønninger. Det vurderes ikke at påvirke det forventede regnskab for 2004, der således vurderes at være retvisende, hvilket understøttes af kommunens likviditetsudvikling. Nogle udvalg har i forbindelse med nærværende regnskabsprognose dog taget forbehold overfor de bogførte lønposteringer, og Økonomiforvaltningen foretager p.t. en kortlægning af konsekvenserne som følge af overgangen til det nye lønsystem.

 

Udskillelse af Københavns Energi

Borgerrepræsentationen har vedtaget, at KE skal udskilles fra kommunen i indeværende regnskabsår (pr. den 31. december 2004).

Udskillelsen vil som udgangspunkt udelukkende påvirke udvalgets finansposter. Der forventes ingen ændring i samlede kassebevægelse i Miljø- og Forsyningsudvalget. Der vil ske en ændret fordeling af finansposterne i udvalget, idet KE's samlede mellemregning med kommunen vil blive konverteret til et tilgodehavende, som forventes indfriet umiddelbart efter årsskiftet med kassemæssig effekt i 2005 jf. udvalgsafsnittet i bilag 1.

 

1.7. Samlede afvigelser

Udvalgenes indberettede afvigelser kan sammenfattes således:

 

Tabel 3. Forventet regnskab 2004 for Københavns Kommune.

Bevillingsområde

Vedtaget

Tillægs-

Korrigeret

Forventet

Forventet

(Mill. Kr.)

budget

bevilling

budget

regnskab

afvigelse

 

 

(1)

 

 

(2)

Rammebelagte driftsområder

21.927

621

22.548

22.155

394

Rammebelagte anlægsområder

1.762

611

2.373

1.173

1.200

Takstfinansieret driftsområder

-1.010

-31

-1.041

-980

-61

Takstfinansieret anlægsområder

796

115

911

819

92

Lovbundne områder

6.508

16

6.523

6.506

18

Skatter og udligning

-29.823

-2

-29.825

-29.946

122

Øvrige finansielle poster

431

126

557

366

190

 

 

 

 

 

 

Kassebevægelse

592

1.456

2.047

92

1.955

 [1] Tiltrådt af BR ultimo september 2004. Primært overførsler fra 2003 til 2004.

[2]  - angiver merudgift/mindreindtægt

2. Likviditetsprognose for 2004

 

Tabel 4. Likviditetsprognose for 2004. Mill. kr.

 

 

Mill. Kr.

Kassebeholdning primo 2004

2.354

  Likviditetstræk i budget 2004

-592

  Tiltrådte tillægsbevillinger  ultimo september 2004

-1.456

Indberettede ændringer pr. 21. oktober 2004

 

  Rammebelagte driftsområder

394

  Rammebelagte anlægsområder

1.200

  Takstfinansieret områder

32

  Lovbundne områder

18

  Skatter og udligning

122

  Finansposter i øvrigt

190

Ikke indberettede afvigelser vedr. 2004

 

Budgetaftalen for 2005 vedr. budget 2004

-1

Forventet kassebeholdning ultimo 2004

2.261

Forventede overførsler fra 2004 til 2005

-1.619

Afdrag på interne lån i kassen (2005-2007)

264

Amager Strandpark, udgifter 2005-2006 (BR 423/04)

12

Mellemfinansiering børneplanen (2005-2007) Jf. BR 367/2003

328

Skatteregulering grundet selvbudgettering (2006)

-649

Merindtægter fra KE reserveret til anlægsprojekter

-209

Eksempelprojektet (2005-2006) jf. BR 367/2003

29

Budgetaftalen for 2005

-36

Reel kassebeholdning

381

(1) Reel kassebeholdning er defineret som kommunens kassebeholdning ultimo året

fratrukket beløb, Borgerrepræsentationen har disponeret over i.

 

 budgetoverslagsårene 2005-2007

 

 

 

 

Københavns Kommune havde primo 2004 en kassebeholdning på 2.354 mill. kr.

Der indgår i budgettet for 2004 et likviditetstræk på 592 mill. kr. Likviditetstrækket indeholder bl.a. følgende:

·        139 mill kr. vedr. udmøntning af Boligpolitisk strategiplan

·        155 mill. vedr. engangsfinansiering af tiltag i budgetforliget for 2004

·        371 mill. kr. vedr. mellemfinansiering af børneplanen i 2004. I perioden 2005 til 2007 er der budgetteret en kasseopbygning vedr. børneplanen på 328 mill. kr.

·        48 mill. kr. vedr. investeringspuljeprojekter til forbedring af den kommunale infrastruktur. Midlerne forventes finansieret af merindtægter på ejendomssalg i 2004.

·        En kasseopbygning fra tilbagebetaling af interne lån på 109 mill. kr.

Ultimo juni 2004 havde Borgerrepræsentationen tiltrådt tillægsbevillinger til budget 2004 for 1.456 mill. kr., heraf 1.415 mill. kr. i overførsler fra 2003 til 2004.

Udvalgene har for 2004 indberettet en samlet forbedring på 1.955 mill. kr.

Ultimo kassebeholdning

Sammenlagt forventes kassebeholdningen ultimo 2004 at udgøre 2.261 mill. kr.

Økonomiforvaltningen skønner på nuværende tidspunkt, at der kan søges overført i størrelsesordenen 1.619 mill. kr. af udvalgenes mindreforbrug i 2004, forudsat at betingelserne for overførslerne er opfyldte. At overførslerne er større end det forventede mindreforbrug i prognosen skyldes, at Bygge- og Teknikudvalget kan få finansieret et mindreforbrug i KTK med interne lån.

I årene 2005-2007 tilbageføres 264 mill. kr. vedrørende afdrag fra udvalgene på lån optaget i kommunes kasse frem til og med september 2004.

Borgerrepræsentationen har besluttet, at der i overslagsårene tilbageføres 12 mill. kr. vedr. Ny Amager Strandpark.

I budget 2004 indgår en kasseopbygning på 328 mill. kr. i 2005-2007.

Der forventes herudover en efterregulering på -649 mill. kr. grundet valg af selvbudgettering i 2003. Efterreguleringen falder i 2006. Det er tale om en stigning på 184 mill. kr. siden juliprognosen. Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen er senest blevet orienteret i BR 460/04 vedr. Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2005.

KL forventer at kommunerne delvist kompenseres for efterreguleringerne gennem en forhøjelse af balancetilskuddet til kommuner og amter i 2006. På baggrund af KLs forventninger kan Københavns Kommunens andel af kompensationen udregnes til 340 mill. kr. Om der sker en kompensation afgøres ved kommuneforhandlingerne vedr. budget 2006, der ventes afsluttet i juni 2005. Kompensationen er ikke indregnet i opgørelsen af kommunens reelle kasse.

Der er endvidere reserveret 209 mill. kr. i ekstraordinære indtægter fra KE til nye anlægsprojekter under Miljø- og Forsyningsudvalget.

Endelig indgår i budget 2004 og frem en kasseopbygning fra Eksempelprojektet på 29 mill. kr.

Kommunens reelle kassebeholdning ventes således at udgøre 381 mill. kr.

Den reelle kasse blev i juliprognosen opgjort til 482 mill. kr. Den reelle kasse er dermed 101 mill. kr. mindre end i juliprognosen, hvilket primært kan tilskrives en ændret forventning i regulering af kommunens tilskud i forbindelse med valg af selvbudgettering i 2003 (-184 mill. kr.), forventninger om stigende nettorenteindtægter (20 mill. kr.) og faldende mindreforbrug på lovbundne udgifter (-40 mill. kr.), ændrede budgetforudsætninger vedr. Amager Strandpark samt forskydninger i gældsposter (80 mill.kr.)

 

Tabel 5. Udvalgenes og Revisionsdirektoratets forventede afvigelser.

< /span>

Mill. kr.

Ramme

belagt

Takst-

Lov-

Finans-

 

 

Drift

Anlæg

finansieret

bundne

poster*

I alt

REV

0

-

-

-

0

0

ØU

87

462

-

11

159

718

KFU

-2

140

-

-

25

163

UUU

0

133

-

-

24

157

SOU

-22

1

-

-6

5

-22

FAU

292

168

-

11

-10

461

BTU

33

291

-

2

73

399

MFU

6

6

32

-

36

80

Kassebevægelse

394

1.200

32

18

312

1.955

Noter: - angiver en merudgift/mindreindtægt.

* Finansposter for ØU omfatter også skatter- og udligning

 

3. Indberetninger fra Revisionsdirektoratet og udvalgene

Som bilag 2 vedlægges udvalgenes indsendte bidrag (aflæggerbordet). I bilag 1 er optrykt et resume af hvert bidrag.

 

Revisionsdirektoratet

Revisionsdirektoratet forventer, at direktoratets rammebevilling for 2004 kan overholdes.

Det indstilles, at Revisionsdirektoratets indberetning om forventet regnskab 2004 tages til efterretning.

 

Økonomiudvalget

Det forventes, at Økonomiudvalgets rammebevilling for 2004 kan overholdes.

Det indstilles, at Økonomiforvaltningens indberetning om forventet regnskab for 2004 tages til efterretning.

 

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overholde rammebevillingen for 2004.

På de rammebelagte driftsområder forventes et merforbrug på 2,3 mill.kr. Merforbruget forventer Kultur- og Fritidsudvalget at dække gennem et internt lån vedr. merudgifter i forbindelse med ESDH på 3 mill.kr.

Udvalget oplyser endvidere, at de forventer bevillingsoverførsler på driften vedr. ikke realiserede aktiviteter for 6 mill.kr. til øremærkede formål, hvilket i så fald vil betyde et samlet merforbrug på driften i 2004. Herunder bevilling fra Budgetaftale 2004 til H.C. Andersen året. Kultur- og Fritidsudvalget forventer at søge merforbruget dækket med et internt lån i forbindelse med overførslerne.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2004 tages til efterretning.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overholde rammebevillingen for 2004.

Det indstilles, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2004 tages til efterretning.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overskride rammebevillingen for 2004.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer i regnskabsprognosen for 3. kvartal 2004 et samlet merforbrug på 23 mill. kr. på de rammebelagte områder, inklusive besparelser på 19 mill. kr. som Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte den 5. august (SOU 97/04). Det er en forbedring på 4 mill. kr. i forhold til den seneste prognose.

Budgetforlig 2004 – kredsen besluttede den 17. august 2004, at et eventuelt underskud i Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2004 på op til 27,1 mill. kr. vil kunne dækkes ved tillægsbevilling finansieret over kassen. Samtidigt blev det besluttet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skal søge at reducere underskuddet i 2004 yderligere gennem en stram økonomistyring, samt at Sundhedsforvaltningen på månedlig basis skal rapportere til Sundheds- og Omsorgsudvalget, Økonomiudvalget og aftalekredsen om status på arbejdet med at nedbringe underskuddet i 2004.

I forlængelse af drøftelserne om det forventede merforbrug blev der bedt om en redegørelse for Sundhedsforvaltningens økonomistyring. Arbejdet med redegørelsen er endnu ikke færdigt, men ventes afsluttet ultimo november. På baggrund af det materiale som Sundhedsforvaltningen indtil videre har præsenteret Økonomiforvaltningen for, er det Økonomiforvaltningens opfattelse, at der ikke synes at være problemer i forvaltningens håndtering af styringsgrundlaget i form af budgetprocedurer og opfølgningsprocedurer samt i form af møder, krav om handleplaner mv. når en truende budgetoverskridelse opdages, er tilfredsstillende. En endelig vurdering foretages, når Sundhedsforvaltningen fremsenderes deres afrapportering.

Imidlertid er der, som det fremgår af denne regnskabsprognose, stadig problemer med at finde løsninger på de økonomiske problemer i lokalområderne. Det er især et problem på hjemmeplejeområdet, hvor der er sket en forværring i forhold til sidste prognose på 6 mill. kr. Redegørelsen for Sundhedsforvaltningens økonomistyring har haft en kort tidshorisont og omhandler økonomistyringen i hele Sundhedsforvaltningen. Økonomiforvaltningen anbefaler, at der igangsættes initiativer til at sikre, at findes en løsning på den manglende budgetoverholdelse i de decentrale enheder.

Det indstilles, at Økonomiudvalget meddeler Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalgets forventede regnskab tages til efte rretning med en bemærkning om, at Sundheds- og Omsorgsudvalget som del af prognoserne i 2005 orienterer om, hvordan udvalget vil sikre budgetoverholdelse i de decentrale enheder i 2005.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overholde rammebevillingen for 2004.

Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indberetning om forventet regnskab 2004 tages til efterretning.

 

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget forventer at overholde deres rammebevilling for 2004.

Økonomiudvalget besluttede som del af deres behandling af juliprognosen, at Bygge- og Teknikudvalget i oktoberprognosen skal medsende en status fra Bygge- og Teknikudvalget vedrørende de uforudsete udgifter og omsætningsudviklingen, herunder med forslag til konkrete handlemuligheder.

Bygge- og Teknikforvaltningen skulle som opfølgning på juliprognosen frem mod oktoberprognosen undersøge de daværende ekstraordinære udgifter på 13,6 mill. kr. i forhold til effektiviseringsplanen. Udgifterne skulle vurderes tilbundsgående frem mod oktoberprognose. En analyse af håndværksområdet blev igangsat med henblik på at vurdere, om der skal foretages en justering af den fremadrettede strategi.

KTK og specielt håndværksområdet har oplevet en betydelig omsætningsnedgang fra 2002 og frem mod 2004. Bygge- og Teknikforvaltningen kan ikke frem mod årsskiftet genoprette omsætningen for 2004. Heraf vurderes det, at der er stor risiko for et yderligere fald i omsætningen i 2005, specielt i lyset af en fremtidig etablering af Ejendomsenheden og som følge heraf en ventet nedgang i håndværkmæssige aktiviteter. Økonomiforvaltningen forventer, at Bygge- og Teknikudvalget beslutter at tilpasse omkostningerne hurtigst muligt til den aktuelle omsætning.

Bygge- og Teknikforvaltningens har i deres indstilling skrevet, at de snarest og senest juni 2005, vil fremlægge forslag til Bygge- og Teknikudvalget til en fremtidig strategi og for håndværksområdet i KTK med baggrund i den kommende periodes udvikling og drøftelser med Ejendomsenheden. Økonomiforvaltningen skønner, at prognosen for en hurtig genopretning af omsætningen er dårlig. På den baggrund anbefaler Økonomiforvaltningen, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget fremlægger en status på indsatsområderne i effektiviseringsplanen snarest og senest i forbindelse med aprilprognosen i 2005, herunder hvad der gøres for at tilpasse omkostningerne til omsætningen.

Det skal bemærkes, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med en indstilling om reorganisering og effektivisering af KTK principielt har taget stilling til, at rammekravet for 2004 ikke forventes overholdt i 2004, men at KTKs resultat over en flerårig periode ventes at være i balance. Bygge- og Teknikudvalget kan i henhold til Borgerrepræsentationens beslutning søge en evt. mindreindtægt i 2004 finansieret gennem et internt lån, når regnskabet for 2004 foreligger (BR 152/2004).

Bygge- og Teknikudvalget har konstateret et merforbrug på 6 mill. kr. vedr. RIA. Merforbruget skyldes svigtende ordreindgang. På baggrund af et forventet merforbrug for året 2004 i maj måned, besluttede Bygge- og Teknikforvaltningen at udarbejde en ekstern analyse af RIA situation og udviklingsmuligheder med henblik på at få taget en fremadrettet stilling til RIA's situation.

Bygge- og Teknikudvalget har på deres møde den 10. november besluttet, at RIA skal afvikles. Den eksterne analyse viser, at RIA på afgørende punkter er økonomisk nødlidende. Bygge- og Teknikforvaltningen skønner, at omkostningerne til en afvikling af RIA bliver 45 til 50 mill. kr. Heraf er Bygge- og Teknikudvalget indstillet på at anvende et mindreforbrug i 2004 på 17 mill. kr. til medfinansiering af afviklingsomkostningerne. Bygge- og Teknikudvalget forventer at fremlægge en indstilling om lukningen for Økonomiudvalget 30. november og Borgerrepræsentationen den 9. december 2004.

Det indstilles, at Økonomiudvalget meddeler Bygge- og Teknikudvalget, at udvalgets forventede regnskab tages til efterretning med en bemærkning, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget snarest og senest i forbindelse med aprilprognosen i 2005 skal fremlægge en status på indsatsområderne i effektiviseringsplanen for KTK, herunder hvad der gøres for at tilpasse omkostningerne til omsætningen. 

 

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsforvaltningen forventer at overholde deres rammebevilling for 2004.

Det indstilles, at Miljø- og Forsyningsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2004 tages til efterretning.

 

4. Kvartalsregnskabet

Kvartalsregnskabet udviser et samlet mindreforbrug på 16 mill. kr.. Afvigelsen skyldes primært periodeforskydninger og ufuldstændig periodisering af finansposterne, der udviser en samlet forværring på 212 mill. kr. Den væsentligste årsag skal findes i Økonomiudvalgets finansposter, der er påvirket af manglende afstemning af lønposteringer, som led i Accentures varetagelse af lønudbetalingerne.

Der er et samlet merforbrug på driften på 368 mill. kr., der primært kan henføres til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Afvigelsen skyldes fejlkonteringer på løn som følge af implementeringen af nyt lønsystem. Herudover oplyser Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at forskellen skyldes, at der er steder, hvor forvaltningens periodeopdelte budget ikke har vær et korrekt, da udgifterne ligger anderledes end tidligere år.

På rammebelagt anlæg er der et samlet mindreforbrug på 443 mill. kr. De største afvigelser forekommer i Økonomiudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Afvigelsen i Økonomiudvalget skyldes primært større end forventet merindtægter fra ejendomssalg og frikøb. Afvigelsen i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skyldes hovedsageligt et mindreforbrug på 168 mill. kr. vedrørende Børneplanen.

De takstfinansierede områder udviser merindtægter på 148 mill. kr., hvilket kan henføres til periodeforskydninger i Miljø- og Forsyningsudvalget primært vedr. Københavns Energi.

På de lovbundne områder er der et samlet mindreforbrug på 5 mill. kr. 

Kvartalsregnskabet giver ikke aktuelt anledning til yderligere bemærkninger.

Tabel 6. Kvartalsregnskabs afvigelser

Mill. kr.

Ramme

belagt

Takst-

Lov-

Finans-

 

 

Drift

Anlæg

finansieret

bundne

poster*

I alt

REV

-1

-

-

-

0

-1

ØU

-17

162

-

-23

1.089

1.212

KFU

-5

-2

-

-

-17

-23

UUU

-54

58

-

-

-15

-11

SOU

-10

3

-

-26

-675

-707

FAU

-335

183

-

50

-345

-447

BTU

43

39

-

3

-108

-22

MFU

9

0

148

-

-140

16

Kassebevægelse i alt

-368

443

148

5

-212

16

Noter: - angiver en merudgift/mindreindtægt.

Finansposter for ØU omfatter også skatter- og udligning

 

 

Økonomi

-

 

Miljøvurdering

Ingen konsekvenser.

 

 

Høring

-

Andre konsekvenser

-

 

Bilag

Bilag 1: Resume af udvalgenes og Revisionsdirektoratets bidrag.

Bilag 2: Udvalgenes og Revisionsdirektoratets indsendte prognoser (fremlægges på aflæggerbordet).

Bilag 3: Oversigt over tillægsbevillinger 3. kvartal 2004.

Bilag 4. Oversigt over udvalgenes rammebelagte områder; budget, tillægsbevilling, korrigeret budget, forventet regnskab og afvigelse

 

 

Erik Jacobsen

 

/ Bjarne Winge

 


Til top