Projektgodkendelse og kapitalbevilling til fjernvarmetunnel fra Amagerværket til Fredensgade (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 23. november 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 389/2004

 

 

15.                Projektgodkendelse og kapitalbevilling til fjernvarmetunnel fra Amagerværket til Fredensgade (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Miljø og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø og Forsyningsudvalget godkender et projekt efter Varmeforsyningsloven til etablering af en fjernvarmetunnel fra Amagerværket til Fredensgade,

at Miljø og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives Københavns Energi en kapitalbevilling på 750 mio. kr. til projektet. Der kan under forudsætning af tiltrædelsen af følgende tillægsbevillinger anvises kassemæssig dækning på kontonr. 1.03.3,

at der gives Københavns Energi en negativ tillægsbevilling i 2004 på 5 mio. kr. til rådighedsbeløbsbevillingen, kontonr. 1.03.3* og herunder til kapitalbevillingen til fjernvarmestikledninger, konto nr. 1.03.3.04*,

at der gives tillægsbevilling i 2004 på 5 mio. kr. til rådighedsbeløbsbevillingen, funktion 1.03.3, der indplaceres i investeringsoversigten på en ny konto nr. 1.03.3.11 Varmetunnel AMV – Fredensgade. 

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2004

Tiltrådt med tilføjelsen at projektet rapporteres i kvartalsredegørelsen som et særskilt projekt, og at udvalget løbende orienteres om de uforudsete udgifter.

Rikke Fog-Møller (Ø) tog forbehold for indstillingen.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at udgifterne til projektgodkendelse og kapitalbevilling til fjernvarmetunnel fra Amagerværket til Fredensgade skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen beslutter for Miljø- og Forsyningsudvalget"

 

 

RESUME

En del af produktionsanlæggene for fjernvarmedamp er meget gamle og har høje drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Energi E2 og Københavns Energi har derfor set på forskellige muligheder for den fremtidige produktion. Det forslag, der giver de laveste fremtidige udgifter til dampproduktion, indeholder en fjernvarmetunnel fra Amagerværket til Fredensgade.

Miljø- og Forsyningsudvalget skal godkende projektet i henhold til Varmeforsyningsloven og bekendtgørelsen om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (bek. Nr.582 af 22. juni 2000).     

Samfundsøkonomiske beregninger viser, at der er en fordel ved at få leveret damp fra Amagerværket og etablere en tunnel frem for damplevering gennem de eksisterende dampledninger fra H. C. Ørsted Værket.

Selskabsøkonomisk giver tunnelprojektet lavere årlige udgifter end den alternative forsyning fra H. C. Ørsted Værket hvis der ses på perioden frem til 2030.

For brugerne betyder de lavere årlige udgifter, at der kan blive mulighed for at sænke varmeprisen efter år 2009, når tunnelen idriftsættes.

En miljøberegning viser, at tunnelprojektet giver en mindre CO2 udledning end alternativet. 

 

SAGSBESKRIVELSE

Både Svanemølleværket og H. C. Ørsted Værket har i dag kraftvarmeanlæg, der har en alder på 40 – 50 år. Disse anlæg anvendes til produktion af damp til Københavns Energis fjernvarmenet. Da den sædvanlige levetid for kraftvarmeanlæg er ca. 30 år, kræver disse gamle anlæg betydelige vedligeholdelsesudgifter for at kunne opretholde forsyningssikkerheden og personsikkerheden for medarbejderne. Anlæggene er ikke udført med automatisk styring og kræver derfor desuden et større driftspersonale end et moderne anlæg. Endelig er anlæggene dyre i drift på grund af et forholdsvis højt forbrug af brændsel og brændselsprisen på naturgas og olie.

Energi E2 og Københavns Energi har derfor set på forskellige muligheder for den fremtidige produktion. Det teknisk og økonomisk mest fordelagtige forslag går ud på, at en del af dampproduktionen flyttes til Amagerværket, og at der etableres en fjernvarmetunnel fra Amagerværket til dampområdet i København.

 

Den fremtidige dampforsyning er tidligere drøftet i MFU d. 15. marts 2004, hvor rapporten vedrørende den fremtidige dampforsyning samt et resume-notat blev fremlagt. Herefter blev der til MFU-mødet d. 23. marts fremsendt et notat som besvarelse på de spørgsmål drøftelsen rejste. Udvalget besluttede på dette møde at udsætte drøftelsen og afholde et temamøde med henblik på at få en bedre forståelse af de tekniske og økonomiske sammenhæng. D. 24. maj afholdte MFU temamødet vedrørende den fremtidige dampforsyning, og der blev efterfølgende til MFU-mødet d. 14. juni fremlagt et notat som besvarelse på de spørgsmål udvalget rejste på temamødet. D. 4. oktober drøftede udvalget et statusnotat, herunder status for varmeprisforhandlingerne om en rammeaftale med Energi E2.

Da projektet omfatter etablering af større fjernvarmeledninger, skal Miljø- og Forsyningsudvalget godkende projektet i henhold til Varmeforsyningsloven og bekendtgørelsen om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (bek. Nr.582 af 22. juni 2000). Ifølge bekendtgørelsen kan Energistyrelsen meddele, at godkendelse af et projekt forudsætter Energistyrelsens forudgående samtykke. Hvis Styrelsen ønsker at benytte denne mulighed, og har krav/bemærkninger til projektet, vil dette blive forelagt Miljø og Forsyningsudvalget igen til endelig godkendelse.    

Amagerværkets blok 1 skal ombygges på grund af miljøkrav, hvis det fortsat skal være i drift. Anlægget foreslås ombygget til dampproduktion og udstyret med miljøanlæg. Brændslet til anlægget vil blive en blanding af biomasse og kul, der har samme miljøvirkning som naturgas. Anlægget vil blive fyret med mindst 40% biomasse.

Flytningen af en stor del af dampproduktionen fra henholdsvis Svanemølleværket og H. C. Ørsted Værket til Amagerværket vil kræve, at der udføres en tunnel for fjernvarmerør fra Amagerværket til Adelgade og videre til Fredensgade, hvor tunnelrørene kan tilsluttes de eksisterende dampledninger.

I forbindelse med anlæggelsen af Metroen blev der foretaget boringer ned i det kalklag, hvor tunnelen ønskes placeret. Disse boringer er indsamlet og gennemgået og viser, at tunnelen kan placeres i et stabilt kalklag. Det er dog nødvendigt med supplerende geotekniske boringer i selve tunneltraceen.

Tunnelen er en boret tunnel med en diameter på ca. 4,2 meter, udført efter samme principper som Metroen. Den har en længde på ca. 4 km og etableres i en dybde af ca. 30 meter under terræn. I tunnelen fremføres 2 x ø500 mm fjernvarmedampledninger med tilhørende pumpekondensatledninger samt 1 sæt ø400 mm fjernvarmevandledninger.

Ved Adelgade placeres en skakt, der fungerer som adgangsvej til tunnelen, og hvor ledningerne i tunnelen føres op og forbindes med de eksisterende ledninger. Efter aftale med Københavns Bymuseum skal der foretages arkæologiske undersøgelser i 2 til 3 meters dybde ved Adelgadeskakten. Der placeres ligeledes en skakt ved Fredensgade, hvor ledningerne også føres op. Skaktene har en diameter på mellem 15 og 25 meter. Efter anlægsfasen bliver skakterne tildækket, og der bevares en nedgangsmulighed.

Varmekapaciteten for tunnelen er 250 MW damp og 70 MW fjernvarmevand. Fjernvarmevandet påregnes anvendt til forsyning af områder, der inden 2009 forventes konverteret fra damp til vandforsyning.  

I henhold til Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 582 af juni 2000 om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg ("projektbekendtgørelsen") skal der udføres samfundsøkonomiske beregninger. I disse beregninger er tunnelprojektet med forsyning fra Amagerværket sammenlignet med en fortsat forsyning gennem de eksisterende dampledninger fra H. C. Ørsted Værket.

Det er Københavns Energi, der ejer, finansierer, etablerer og vil varetage driften af tunnelen.

 

Konsekvenser for borgerne

Som nævnt under nedenstående afsnit om selskabsøkonomi vil Amagerprojektet give mulighed for en nedsættelse af kundernes energibetaling med ca. 3% efter år 2009 når tunnelen idriftsættes.

 

ØKONOMI

Udgiften er budgetteret til:

 

Tunnel                                                                                                 330.000.000 kr.

Skakte                                                                                                  110.000.000 kr.

Rør og bæringer                                                                                 115.000.000 kr.

Smede- og installationsarbejde                                                          75.000.000 kr.

Projektering og tilsyn                                                                          50.000.000 kr.

Uforudsete udgifter                                                                             70.000.000 kr.

I alt                                                                                                      750.000.000 kr.

 

Den samlede udgift til tunnelen skønnes at blive 750,0 mio. kr. og påregnes afholdt med 5 mio. kr. i 2004, 140 mio. kr. i 2005, 210 mio. kr. i 2006, 200 mio. kr. i 2007, 100 mio. kr. i 2008 og 95 mio. kr. i 2009. 

Investeringsudgiften er baseret på pris- og lønniveauet pr. 1. oktober  2004.

Kassemæssig dækning for udgiften i år 2004 kan anvises på investeringsplanen under forudsætning af, at der ved tillægsbevillinger omplaceres 5 mio. kr. fra konto nr. 1.03.3.04* Fjernvarmestikledninger til en ny konto 1.03.3.11 Varmetunnel AMV-Fredensgade. Indstillingen om den negative tillægsbevilling på anførte konto må ses i sammenhæng med, at der forventes lavere udgifter til stikledninger.

Dækning for udgiften i år 2005 kan anvises på investeringsplanens konto. nr. 1.03.3.11 Varmetunnel AMV - Fredensgade. Udgiften i de følgende år søges optaget på investeringsplanen for disse år.

Det oprindelige prisoverslag til etablering af damptunnel var på 700 mio. kr. med prisniveau januar 2003. Prisoverslaget er nu reguleret op til 750 mio. kr. med prisniveau oktober 2004. Reguleringen er bl.a. sket med baggrund i prisindeks fra Danmarks Statistik for henholdsvis jordarbejder (ca. 4 % stigning), betonkonstruktioner (ca. 11% stigning) og jern- og stålkonstruktioner (ca. 23% stigning) fra december 2002 til juni 2004, som er de senest offentliggjorte indekstal.

 

Samfundsøkonomi

I de samfundsøkonomiske beregninger sammenlignes dampforsyningen fra Amagerværket med en fortsat forsyning fra H. C. Ørstedværket gennem en periode på 20 år. De samfundsmæssige brændselspriser er udmeldt af Energistyrelsen. 

De årlige driftsudgifter fra varmekøb og vedligeholdelse samt kapitaludgifter beregnes.

Forsyningen fra Amagerværket er kraftvarme med 60% kul og 40% biomasse som brændsel. Forsyningen fra H. C. Ørsted Værket er kraftvarme med naturgas som brændsel. Indtægten fra den til varmeproduktionen hørende elproduktion medregnes. Der regnes med en investering i tunnelen på 750 mio. kr., og tunnelens beregnede værdi efter 20 års perioden på 490 mio. kr. fratrækkes i beregningen. Der er ingen ledningsinvesteringer, hvis forsyningen kommer fra H. C. Ørsted Værket, da de eksisterende ledninger anvendes. Disse ledninger regnes for afskrevne efter de 20 år.

Som resultat af beregningerne ses, at der over 20 års perioden vil være en samfundsøkonomisk fordel ved tunnelprojektet på 835 mio. kr. (nutidsværdi).

 

Selskabsøkonomi

Virkningen på Københavns Energis økonomi ved at flytte en del af dampproduktionen fra H. C. Ørsted Værket og Svanemølleværket til Amagerværket er beregnet. Der vil være en selskabsmæssig besparelse på i størrelsesordenen 1.000 mio. kr. (nutidsværdi) ved at ombygge AMV1 og etablere damptunnelen.(Amagerprojektet) i forhold til en fortsat damplevering fra H. C. Ørsted Værket og Svanemølleværket, hvor de ældste enheder på disse værker erstattes med nye varmekedler (Spidslastscenariet). Beregningen er foretaget for perioden indtil 2030 og efter, at der er forhandlet med E2 og CTR om fordelingen af de fremtidige udgifter.

Amagerprojektet vil give mulighed for en nedsættelse af kundernes energibetaling med ca. 3% efter år 2009 når tunnelen idriftsættes.

 

ENERGI OG MILJØVURDERING

Energivurdering

Energivirkningen ved projektet kan vurderes efter Økonomi-  og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 582 og tilhørende vejledning. Her skal såvel fjernvarmen som den tilhørende elproduktion medregnes. 

For at kunne sammenligne kraftvarmen ved produktion på henholdsvis Amagerværket og H. C. Ørsted Værket medregnes en manglende elproduktion ved produktion på H. C. Ørsted Værket. Denne produktion skal regnes produceret på et kondens elværk. 

Beregningen gennemføres for en 20 års periode.

Energiforbruget er beregnet til:

·        96.338 TJ ved kraftvarme fra Amagerværket

·      ;   96.020 TJ ved kraftvarme fra H. C. Ørsted Værket

Energiforbruget er således næsten det samme ved de to produktionsmuligheder.

De miljømæssige konsekvenser er vurderet af Hovedstadens Udviklingsråd i forbindelse med en VVM screening i 2003. Konklusionen på screeningen er, at damptunnelen ikke er VVM-pligtig, og at tunnelarbejdet må forventes at kunne overholde de nævnte retningslinier. Det vurderes derfor, at der med det beskrevne er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til forebyggelse af genevirkninger og til sikring af miljøet i byggefasen.

 

Etablering af tunnelen har følgende miljømæssige karakteristika.

 

Luftforurening

En miljøberegning i henhold til Energistyrelsens forudsætninger viser,                                                            at der vil være en mindre udledning af CO2 ved kraftvarme fra Amagerværket på ca. 541.000 ton i løbet af de 20 år i forhold til kraftvarme fra H. C. Ørsted Værket. 

 

Støj

Støj fra entreprenørmaskiner må forventes i dagtimerne ved skaktene. Støjnivauet forventes ikke at overstige de gældende støjgrænser ifølge Miljøkontrollens retningslinier.

 

Støv

Støv fra boreprocessen og skaktarbejdet.

 

Jord

Den opgravede jord håndteres i henhold til lov om forurenet jord fra 1. januar 2000 med efterfølgende retningslinier aftalt med Miljøkontrollen.

Kalk fra tunnelboringen er ikke forurenet og planlægges anvendt til opfyld ved en nærliggende lokalitet. 

 

Affald

Eventuelt affald vil blive bortskaffet i henhold til gældende kommunale regler.

 

Grundvandstyring i forbindelse med anlægsarbejdet

Der er ikke behov for sænkning af grundvandet ved selve borearbejdet. Ved de tre skakter ledes det oppumpede grundvand tilbage til undergrunden via et infiltrationsanlæg således at selve byggegruben tørholdes uden at grundvandstanden i området ændres. Endvidere etableres der pejleboringer i området, hvor det løbende kontrolleres at vandstanden i området er korrekt.

Ved Metrobyggeriet blev der udført lignende grundvandsstyringer i området nær Adelgade, og Miljøkontrollen har oplyst, at der ikke har været klager i forbindelse hermed.

Projektets rådgivende ingeniør, har været rådgiver på de nyeste danske tunnelprojekter, og de tilknyttede ingeniører og geoteknikere har herfra en bred og langvarig erfaring med geoteknik og grundvandsstyring.

 

HØRING

Gennemførelse af projektet kræver ikke tilladelse i henhold til anden lovgivning. Der skal dog opnås tilladelse fra Vej og Park til placering af skaktnedgang ved Fredensgade.    

Den varmemængde, der leveres gennem tunnelen, købes af Københavns Energi fra Energi E2. Da tunnelprojektet er fastlagt i samarbejde med E2, anses der ikke at være en høringsforpligtelse i henhold til varmeforsyningsloven i forhold til E2.

CTR er bekendt med projektets formål, baggrund og indhold, men er ikke formelt høringspart i sagen.

Der er ikke andre høringsforpligtelser.

 

BILAG

1.      Tegning nr. 01.10.2004. Damptunnel AMV – Adelgade –Fredensgade

2.      Tværsnit af tunnel

3.      Samfundsøkonomiske beregninger

 

 

Jes Bertelsen                                          /                     Ole Toft Frederiksen