Sundhedscentre og rygcenter (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 23. november 2004

J.nr. ØU 385/2004

13. Sundhedscentre og rygcenter (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender,

at iværksætte et sundhedscenter for kronikere primo 2005,

at afsætte 3,5 mio. kr. til et sundhedscenter for kronikere i 2005. Heraf overføres 1,5 mio. kr. fra budget 2004,

at afsætte 0,5 mio. kr. til et sundhedscenter for kronikere i 2004 til dækning af etab leringsomkostninger, herunder rekruttering,

at sundhedscentret for kronikere evalueres efter 2 år og at der laves en foreløbig status i vinteren 2005/2006,

at den endelige fordeling af budgetmidler mellem Rygcenter og sundhedscentre samt beslutning om flere sundhedscentre afventer tilbagemelding fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men herværende indstilling vil under alle omstændigheder blive finansieret af det samlede beløb afsat til Rygcentret og sundhedscentre i budgetaftalen for 2004,

at der udarbejdes et forslag til, hvordan sundhedscentre kan bidrage til forvaltningens fremtidige opgaveløsning i forbindelse med strukturreformen og at forvaltningen kan benytte sig af ekstern konsulentbistand ved løsningen af denne opgave,

at det overfor Økonomiudvalget indstilles at den kassemæssige dækning på i alt 0,5 mio. kr. i 2004 og 3,5 mio. kr. i 2005 anvises på Økonomiudvalgets bevilling Fælles Driftspuljer, konto 6.51.1.

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 21. oktober 2004

Modtagne høringssvar blev omdelt på mødet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte indstillingen.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"I forbindelse med vedtagelsen af budget 2004 blev der i perioden 2004-2007 afsat 2 mill. kr. årligt til sundhedscentre. I alt 8 mill. kr. for hele perioden. Disse midler blev placeret under Økonomiudvalget, bevilling Fælles Driftspuljer til efterfølgende udmøntning.

Med henblik på at udmønte budgetmidlerne til sundhedscentre indstiller Økonomiudvalget til Borgerrepræsentationen,

at der gives en tillægsbevilling på 0,5 mill. kr. til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2004 på bevilling Sundhed, funktion 5.90.1, og at der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling Fælles Driftspuljer, funktion 6.51.1.

I 2004 anvendes der dermed kun 0,5 mill. kr. af det årlige budget på 2 mill. kr., hvorfor Økonomiudvalget i 2004 har et mindreforbrug på 1,5 mill. kr. på bevilling Fælles Driftspuljer. Det forudsættes, at disse midler bliver overført til budget 2005.

at der gives en tillægsbevilling på 3,5 mill. kr. til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2005 på bevilling Sundhed, funktion 5.90.1, og at der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling Fælles Driftspuljer, funktion 6.51.1. De 3,5 mill. kr. udgøres af de årlige 2 mill. kr. samt de resterende uforbrugte midler fra 2004 på 1,5 mill. kr.

at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme for 2006 og 2007 øges med 2 mill. kr. på bevilling Sundhed, funktion 5.90.1, og at der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling Fælles Driftspuljer, funktion 6.51.1. Efter 2007 er der ikke afsat midler til sundhedscentre.

Derudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført.

RESUME

I budgetforliget for 2004 blev det besluttet at afsætte 8 mio. kr. til sundhedscentre og Rygcenter og at midlerne i 2004 fordeles med 2 mio. kr. til sundhedscentre og 6 mio. kr. til Rygcentret (BR 367/03).

Bevillingen skal ses i lyset af, at Borgerrepræsentationen tiltrådte en hensigtserklæring om, at hospitalernes og den primære sektors indsats skal samtænkes og samtidig styrke den forebyggende indsats.

Sundhedsforvaltningen har i juni 2004 anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilladelse til, at Rygcentret indgår i en 4-årig forsøgsordning med udvikling af en tværfaglig sygesikringsmodel. Modellen vil betyde en samlet mindreudgift for Københavns Kommune på 3-4 mio. kr.

Anmodningen er på grund af travlhed i ministeriet i forbindelse med den kommende strukturreform ikke færdigbehandlet. Sundhedsforvaltningen forventer en tilbagemelding i nærmeste fremtid, men har ikke kunnet få en præcis tidsfrist. Derfor anmodes Sundheds- og Omsorgsudvalget nu om godkendelse til at gå videre med færdigt forslag om sundhedscenter for kronikere.

Sundhedsforvaltningen har analyseret mulighederne og behovet for at udvikle modelprojekter for henholdsvis kronikere, børnefamilier og ældre. Nærværende projekt om sundhedscenter for kronikere er den første forslag på baggrund af dette arbejde.

Sundhedscenter for kronikere

Sundhedsforvaltningen samarbejder med de praktiserende læger i Københavns Kommune og H:S Bispebjerg Hospital om at styrke rehabiliteringsindsatsen og oprette et sundhedscenter målrettet kronikere.

Gruppen af kronikere er valgt, fordi andelen af kronikere i befolkningen er stigende, og fordi kroniske sygdomme lægger beslag på en stor del af den somatiske hospitalskapacitet i H:S. Der er samtidig evidens for, at kronisk syges sundhedstilstand forbedres ved en målrettet rehabilitering. I forlængelse heraf fokuserer Regeringens sundhedsprogram "Sund hele livet" (2002) på netop denne grupper.

Etableringen af et sundhedscenter for kronikere skal samtidig ses i lyset af, at aftalen om strukturreformen slår fast, at "Kommunerne får ansvaret for den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre."(Aftale om struktureform, juni 2004:33).

Sundhedsforvaltningens mål med sundhedscentret for kronikere er:

· at styrke rehabiliterings- og forebyggelsesindsatsen

· at skabe sammenhængende patientforløb mellem hospital og primærsektor

· at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedssektoren

Visitationen til sundhedscentret sker via de almen praktiserende læger. For at udvikle og sikre kvaliteten i sundhedscentrets ydelser indgår Sundhedsforvaltningen en aftale med H:S om uddannelse af sundhedscentrets personale. Samtidig løftes de praktiserende lægers kompetencer i forhold til udredningsmuligheder, behandlingsprincipper og rehabiliteringen i sundhedscentret og på hospitalet.

Sundhedsforvaltningen foreslår, at sundhedscentret for kronikere placeres i Randersgade 60, Østerbro. Ældrekontor Østerbro, Træningscenter Østerbro og et dagcenter placeres i samme bygning, hvormed der åbnes mulighed for samarbejde om f.eks. træningsfaciliteter. Dette har været en væsentlig begrundelse for placeringen. Det foreslås at centret sættes i drift primo 2005. Driftsudgifter for et sundhedscenter målrettet kronikere i 2005 anslås til 3,5 mio. kr.

Sundhedscentre i relation til strukturreformen

Aftalen om strukturreformen slår fast, at kommunerne fra 1. januar 2007 får ansvaret for forebyggelse, pleje og genoptræning efter sygehusindlæggelse. Aftalen nævner specifikt sundhedscentre som en organisatorisk ramme for nye løsninger på forebyggelses- og genoptræningsområdet.

Sundhedsforvaltningen vil derfor i næste fase vedrørende arbejdet med sundhedscentre fokusere på sundhedscentres betydning for Københavns Kommunes opgaveløsning på sundhedsområdet i relation til den kommende region.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I budgetforliget for 2004 blev følgende besluttet: "Der er samlet afsat 8.000 t. kr. til Sundhedshuse og Rygcenter i 2004 og i de efterfølgende år, fordelt med 2.000 t. kr. til Sundhedshuse i 2004 og 6.000 t. kr. til Rygcentret i 2004. Fordelingen af den samlede bevilling i overslagsårene afventer følgende udredningsarbejder:

- Der udarbejdes et oplæg om indholdet i Sundhedshuse af Sundhedsforvaltningen, H:S og Økonomiforvaltningen.

- Der udarbejdes et oplæg om videreførelse af Rygcentrets funktioner af Sundhedsforvaltningen og Økonomiforvaltningen" (BR 367/03).

Bevillingen til sundhedshuse og Rygcentret skal ses i lyset af, at Borgerrepræsentationen tiltrådte en hensigtserklæring om, at hospitalernes og den primære sektors indsats skal samtænkes og samtidig styrke den forebyggende indsats.

Sundhedsforvaltningen anmode den 7. juni 2004 Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilladelse til, at Rygcentret indgår i en 4-årig forsøgsordning med udvikling af en tværfaglig sygesikringsmodel. Modellen vil betyde en samlet mindreudgift for Københavns Kommune på 3-4 mio. kr. Anmodningen er pga. travlhed i ministeriet i forbindelse med den kommende strukturreform ikke færdigbehandlet. Sundhedsforvaltningen forventer en tilbagemelding i nærmeste fremtid, men har ikke kunnet få en præcis tidsfrist.

Københavns Kommunes status som både amts- og primærkommune gør det muligt i højere grad at sammentænke primær- og sygehussektor. På den baggrund er der indgået aftale med regeringen om, at Københavns Kommune kan afprøve nye måder at tilrettelægge og gennemføre velfærdsopgaver på (Regeringsaftalen, 2003). Sundhedsforvaltningen vil bruge sundhedscenteridéen til at udvikle opgavefordelingen mellem primær- og sekundærsektor.

Sundhedsforvaltningens overordnede mål for arbejdet med sundhedscentre er:

· at styrke forebyggelses- og rehabiliteringsindsatsen herunder i almen praksis

· at skabe sammenhængende patientforløb med udgangspunkt i en styrket indsats i primærsektoren

· at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedssektoren

Sundhedscenter for kronikere

Sundhedsforvaltningen har samarbejdet med H:S Bispebjerg Hospital og de praktiserende læger om en styrkelse af rehabiliteringsindsatsen for personer med kroniske sygdomme og oprettelsen af et sundhedscenter målrettet kronikere.

Sundhedscentrets målgrupper er borgere med kronisk hjerteinsufficiens (hjertesvigt), kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), diabetes mellitus ty pe 2 og alderdomsbetinget fald.

Gruppen af kronikere er valgt, fordi andelen af kronikere i befolkningen er stigende, og fordi kroniske sygdomme lægger beslag på en stor del af den somatiske hospitalskapacitet i H:S. Der er samtidig evidens for, at de fire målgruppers sundhedstilstand forbedres ved en målrettet rehabilitering. I forlængelse heraf fokuserer Regeringens sundhedsprogram "Sund hele livet" (2002) på netop disse grupper.

I takt med at sygehusene specialiseres og effektiviseres, bliver der stadig færre pladser til de kronisk syge patienter på hospitalerne. Behandling, genoptræning og rehabilitering bør derfor i stigende grad foregå i primærsektoren.

En øget indsats i primær sektoren giver mulighed for en tidligere indsats overfor kronisk syge, hvilket på sigt vil kunne forebygge indlæggelser. At placere rehabiliteringen af kronisk syge i et sundhedscenter frem for i hospitalet giver ligeledes mulighed for at flytte fokus fra modsætningen 'rask kontra syg' over på 'sundhed kontra ikke-sundhed'. Med andre ord er målet at skabe sunde kronikere til glæde både for patienten og for sundhedsvæsnet.

Rehabilitering i sundhedscentret

I foråret 2004 har fire arbejdsgrupper med repræsentanter fra Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de almen praktiserende læger udarbejdet projektbeskrivelser for rehabiliteringsindsatsen for de fire målgrupper.

Arbejdet i de fire grupper har tydeliggjort, at rehabiliteringsprogrammerne for de fire sygdomsgrupper i store træk indeholder de samme elementer. Det er derfor naturligt, at samle rehabiliteringen i ét sundhedscenter.

Rehabiliteringsindsatsen i sundhedscentret fokuserer på:

· Fysisk træning

· Rygeophør

· Diætvejledning

· Undervisning – eksempelvis i en patientskole under sundhedscentret

· Psykosocial støtte

Patientgrundlag og visitation

Optaget af patienter til sundhedscentret sker fra lokalområde Østerbro med 82.000 indbyggere. Der vil på Østerbro skønsmæssigt være ca. 6800 personer, som hører til en af de 4 målgrupper.

Visitationen til sundhedscentret sker via de 52 praktiserende læger på Østerbro. På den måde bevares familielægens funktion som indgang (gatekeeper) til det øvrige sundhedssystem. Den gennemsnitlige antal diagnosticerede patienter i de 4 patientgrupper er ca. 130 pr. praktiserende læge.

Bedre patientforløb

· Den første målsætning for etableringen af et sundhedscenter for kronikere er at styrke rehabiliterings- og forebyggelsesindsatsen. Med sundhedscentret etableres en mulighed for rehabilitering og forebyggelse for patienter, der ikke er syge nok til indlæggelse. Samtidig styrkes den sekundære og tertiære forebyggelse, hvormed antallet af indlæggelser på sigt reduceres.

Sundhedscentret for kronikere giver mulighed for en bedre og tidligere indsats overfor kronisk syge. Den almen praktiserende læge kan f.eks. henvise den let syge KOL-patient med en eller to årlige lungebetændelser til rygeafvænning. Hospitalet har ingen tilbud til KOL-patienter i dette stadie af sygdommen og flertallet af praktiserende læger har ikke tiden eller redskaberne til at løfte den sekundære og tertiære forebyggelse.

· Den anden målsætning er at skabe sammenhængende patientforløb mellem hospital og primærsektor med udgangspunkt i en styrket indsats i primærsektoren. Sundhedscentret for kronikere skaber mere sammenhængende patientforløb, idet kommunikationen mellem primær og sekundærsektor øges, samtidig med at den almenpraktiserende læges funktion som tovholder styrkes.

· Den tredje målsætning er at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedssektoren. Sundhedscentret for kronikere giver mulighed for, at patienter der ikke har brug for "den store pakke" i hospitalsvæsnet kan tilbydes en mere differentieret og øk onomisk effektiv rehabilitering i primærsektor.

· Eksempelvis påpegede de almen praktiserende læger i arbejdsgrupperne, at de mangler et kvalificeret tilbud til den velregulerede pakistanske type 2-diabetiker, som blot har brug for diætvejledning. I et sådant tilfælde har patienten ikke brug for at komme i hospitalets diabetesambulatorium, men har brug for en målrettet indsats i et sundhedscenter. Til glæde for patienten såvel som for økonomien.

Patientforeninger

I forlængelse af tanken om den sunde kroniker finder Sundhedsforvaltningen det vigtigt at involvere de relevante patientforeninger, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Danmarks Lungeforening o.a. i sundhedscentrets arbejde.

Patientforeningerne spiller en vigtig rolle i forbindelse med undervisning, rådgivning, psykosocial støtte og motivering af patienter. Samtidig er patientforeningerne centrale i en fastholdelse af patienterne i en sundere livsstil efter endt behandling i sundhedscentret. Patientforeningerne tildeles derfor et eller flere lokaler i sundhedscentret.

Placering

f.eks. træningsfaciliteter. Dette har været en væsentlig begrundelse for placeringen. Det foreslås at centret sættes i drift primo 2005. Driftsudgifter for et sundhedscenter målrettet kronikere i 2005 anslås til 3,5 mio. kr.

Evaluering

Sundhedscentret evalueres løbende. Der foretages en målopfyldelesesevaluering af sundhedscentret efter 2 års drift. Der laves en foreløbig status i vinteren 2005/2006, hvor også Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres.

Sundhedscentre i relation til strukturreformen

Fra 1. januar 2007 har regionerne, herunder Region Hovedstaden, hvor Københavns Kommune indgår, ansvaret for sygehusene, praktiserende læger og øvrig sygesikring samt den behandlende psykiatri.

Aftalen om strukturreformen slår fast, at kommunerne får ansvaret for forebyggelse, pleje og genoptræning efter sygehusindlæggelse. Aftalen nævner specifikt sundhedscentre som en organisatorisk ramme for nye løsninger på forebyggelses- og genoptræningsområdet.

Finansieringen af sundhedsvæsenet i de kommende regioner vil bl.a. bestå af et kommunalt bidrag. Den kommunale finansiering består af et grundbidrag, der kan udgøre op til 1.500 kr. pr. indbygger, og et aktivitetsafhængigt bidrag, som antages at finansiere ca. 10% af de regionale sundhedsudgifter. Det aktivitetsafhængige bidrag tager udgangspunkt i borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet og vil primært afhænge af antal udskrivninger fra sygehusene.

Arbejdet med sundhedscentre i Københavns Kommune vil frem mod 2007 komme til at spille en afgørende rolle. I første omgang vil arbejdet med sundhedscentre kunne bidrage væsentligt til afklaringen af snitflader mellem region og kommune. Dernæst kan etableringen af sundhedscentre på sigt bidrage til at mindske Københavns Kommunes aktivitetsafhængige bidrag til regionen.

Sundhedsforvaltningen vil i næste fase vedrørende arbejdet med sundhedscentre fokusere på sundhedscentres betydning for Københavns Kommunes opgaveløsning på sundhedsområdet i relation til den kommende Region Hovedstaden.

Det overvejes at inddrage ekstern konsulent bistand i dette arbejde.

Arbejdet med et sundhedscenter med udgangspunkt i genoptræning og rehabilitering vil kunne danne prototype for det videre arbejde.

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

ØKONOMI

Overordnet budgetfordeling

Budget 2004	Fordeling 2004
	Rygcenter:	6 mio. kr.
	Sundhedscenter for kronikere (etableringsomkostninger):	0,5 mio. kr.
	Sundhedscenter for kronikere (overføres til 2005):	1,5 mio. kr.
8 mio. kr.		8 mio. kr.

Budget 2005		Foreløbig fordeling 2005
Budget 2005:	8 mio. kr.	Rygcenter:	5,5 mio. kr.
Overført fra 2004:	1,5 mio. kr.	Sundhedscenter for kronikere:	3,5 mio. kr.
		Ekstern konsulentbistand	0,5 mio. kr.
9,5 mio. kr.			9,5 mio. kr.

Endeligt forslag til budgetfordeling i 2005 vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget, når der foreligger svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Rygcentret.

Sundhedscenter for kronikere

	Beløb i kr.
Løn til medarbejdere (fysioterapeuter, sekretær, sygeplejerske, klinisk diætist, rygestopinstruktør) Løn til øvrigt personale: fodterapeut, klinisk psykolog o.a. Ledelsesfunktion og overordnet projektledelse I alt	2.700.000
Huslejeudgifter (300 m²med en årlig huslejeudgift på ca. 968,75 kr. pr. m²)	290.625
Øvrige driftsudgifter, herunder udgifter til patienttransport og it	509.375
Udgifter i alt, 2005	3.500.000

HØRING

Ældrerådene er blevet hørt med høringsfrist den 19.oktober 2004.

Høringssvar fremlægges på mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

BILAG

Bilag 1: Notat vedrørende sundhedscenter for kronikere.

Bilag 2: Høringssvar

Ib Haurum

/Jens Egsgaard

Til top