Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 23. november 2004

 

 

 

J.nr.             ØU 379/2004

 

 

1.                   Bevillingsmæssige ændringer mv. til budget 2004 og budget 2005

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at:

·        de i bilag 1 foreslåede omplaceringer indenfor og i mellem udvalgene tiltrædes.

 

 

RESUME

I denne indstilling stilles der forslag om tillægsbevillinger til udvalgene samt forslag om omplaceringer indenfor og imellem udvalgene.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget anmoder om omplaceringer af demografimidler som følge af ændringer i aktiviteter. Økonomiforvaltningen anbefaler, at anmodningen imødekommes, under forudsætning af, at der sker en tilsvarende korrektion af bevillingernes aktivitetsforudsætninger, således at der sker en omplacering af både økonomi og antal pladser på de berørte områder.

 

SAGSBESKRIVELSE

I denne indstilling stilles der forslag om bevillingsmæssige ændringer til udvalgenes budgetter i 2004 og 2005. De bevillingsmæssige ændringer, der her behandles, indeholder forslag til en række omplaceringer af budgetmidler indenfor og imellem udvalgene. Omplaceringerne vedrører både budget 2004 og budget 2005.

Udvalgenes anmodninger om omplaceringer drejer sig hovedsageligt om omplaceringer mellem rammebelagte driftsområder, herunder udmøntningen af udvalgenes centrale puljer som lønpuljer, bufferpuljer og demografipuljer.

Under Uddannelses- og Ungdomsudvalget foreslås omplacering af demografimidler til bevillingsområder, hvor der har vist sig en større tilvækst end forudsat i budgettet, fra områder med mindre behov end forventet i budgettet. Udmøntningen af demografimidler ændrer dermed ved bevillingsforudsætningerne.

Under Miljø- og Forsyningsudvalget foreslås en ændring af bevillingsforudsætningerne vedrørende KE, hvor aktiviteten Vandsalg København ændres fra 33,5 til 34,0 mill. m3 og aktiviteten Vandsalg omegnskommuner ændres fra 26,5 til 26,0 mill. m3.

 

Omplaceringer indenfor og mellem udvalgene

I det følgende stilles forslag om omplaceringer af budgetmidler i 2004 og 2005 inden for Økonomiudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, Miljø- og Forsyningsudvalget samt mellem Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget.

 

Økonomiudvalget

Under Økonomiudvalget foreslås en række mindre bevillingsmæssige ændringer til 2004 herunder udmøntning af pulje til IT-sikkerhedsadministration. Herudover er der omplaceringer fra Miljø- og Forsyningsudvalget af uforbrugte midler fra puljen til ekstraordinære udgifter i forbindelse med det kongelige bryllup, og fra Økonomiudvalget til Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med etablering af ejendomsenheden.

Det foreslås, at midlerne flyttes som anført i bilag 1.

 

Kultur- og Fritidsudvalget

Der foreslås overført et beløb på 0,7 mill. kr. fra Økonomiudvalget vedrørende etableringsudgifter til Ejendomsenheden.

Det foreslås, at midlerne flyttes som anført i bilag 1.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget anmoder om en række omplaceringer af budgetmidler i 2004 og 2005. Herunder er der omplaceringer af demografimidler som følge af ændringer i aktiviteter, jf. redegørelsen om demografimidler (UUU 123/04). Økonomiforvaltningen anbefaler, at anmodningen imødekommes, så udvalgets styringsgrundlag bringes ajour. Det forudsættes samtidig, at der sker en tilsvarende korrektion af bevillingernes aktivitetsforudsætninger, således at der sker en omplacering af både økonomi og antal pladser på de berørte områder.

Det foreslås, at midlerne flyttes som anført i bilag 1.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Under Sundheds- og Omsorgsudvalget er der en række tekniske omplaceringer herunder flyttes 19,4 mill.kr. vedrørende besparelser på grund af ubalancen i 2004 til en pulje, jf. SOU 97/04.

Det foreslås at midlerne flyttes som anført i bilag 1.

 

F amilie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Af hensyn til den løbende styring ønsker Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at der foretages en række omplaceringer mellem bevillinger i budget 2004 og 2005. Heraf flyttes 12,4 mill. kr. vedrørende øget administration på beskæftigelsesområdet. Omplaceringerne vedrører herudover fortrinsvis en række korrektioner i budgettet i forbindelse med forkert placerede midler.

Det foreslås, at midlerne flyttes som anført i bilag 1.

 

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget anmoder om en række tekniske bevillingsmæssige ændringer til budget 2004, bl.a. vedrørende udmøntning af frie midler. Heraf flyttes 2,5 mill. kr. fra drift til anlæg.

Herudover er der forslag om en budgetneutral omplacering omplacering af midler i forbindelse med en fejlkorrektion vedrørende budget 2005.

Det foreslås, at midlerne flyttes som anført i bilag 1.

 

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsforvaltningen anmoder om tekniske bevillingsmæssige ændringer vedrørende budget 2004 og 2005 vedrørende udmøntning af miljøpuljen (MFU 242/04). Herudover foreslås 0,5 mill. kr. omplaceret til Økonomiudvalget af uforbrugte midler vedrørende puljen til ekstraordinære udgifter i forbindelse med det kongelige bryllup.

Endelig foreslås en ændring af bevillingsforudsætningerne vedrørende KE, hvor aktiviteten Vandsalg København ændres fra 33,5 til 34,0 mill. m3 og aktiviteten Vandsalg omegnskommuner ændres fra 26,5 til 26,0 mill. m3.

Det foreslås, at midlerne flyttes som anført i bilag 1.

 

 

ØKONOMI

 

 

MILJØVURDERING

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

 

 

HØRING

 

 

BILAG

1. Forslag til bevillingsmæssige ændringer til budget 2004 og 2005.

2. Udvalgenes anmodninger om omplaceringer mv. (på aflæggerbordet).

 

 

Erik Jacobsen  /

Bjarne Winge

 

 

J.nr.             ØU 381/2004

 

 

2.                   Regnskabsprognose for 2004

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at:

 

1.      Økonomiudvalget meddeler Revisionsdirektoratet, Kultur- og Fritidsudvalget, Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Miljø- og Forsyningsudvalget, at indberetningen om forventet regnskab 2004 tages til efterretning.

2.      Økonomiudvalget meddeler Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalgets forventede regnskab tages til efterretning med en bemærkning om, at Sundheds- og Omsorgsudvalget som del af prognoserne i 2005 skal orientere om, hvordan udvalget vil sikre budgetoverholdelse i de decentrale enheder i 2005.

3.      Økonomiudvalget meddeler Bygge- og Teknikudvalget, at udvalgets forventede regnskab tages til efterretning med en bemærkning, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget snarest og senest i forbindelse med aprilprognosen i 2005 skal fremlægge en status på indsatsområderne i effektiviseringsplanen for KTK, herunder hvad der gøres for at tilpasse omkostningerne til omsætningen.

 

 

RESUME

I denne indstilling redegøres der for den fjerde regnskabsprognose for 2004, herunder en status for kommunens kasse. Indstillingen indeholder den økonomiske udsigt for kommunen i 2004 sammenholdt med udvalgenes forventede aktiviteter og enhedspriser på de centrale serviceområder. Desuden rapporteres der på udvalgen es kvartalsregnskaber for 3. kvartal 2004.

Alle udvalg, på nær Sundheds- og Omsorgsudvalget, forventer at overholde deres samlede rammebevillinger i 2004. Forudsætningen for overholdelse af rammen i Kultur- og Fritidsudvalget er et udvalget tildeles et internt lån.

I regnskabsprognosen af 21. oktober 2004 har udvalgene indmeldt et samlet mindreforbrug på 1.955 mill. kr., hvoraf 1.594 mill. kr. er på de rammebelagte drifts- og anlægsområder og 312 mill. kr. er på finansposterne.

På nuværende tidspunkt forventes i alt 1.619 mill. kr. søgt overført til 2005, forudsat betingelserne herfor er opfyldte.

Når der tages højde for Borgerrepræsentationens beslutninger vedrørende budgetoverslagsårene 2005-2007, forventes den reelle kassebeholdning at udgøre 381 mill. kr. Dette er et fald i forhold til sidste prognose. Faldet skyldes bl.a., at der er kommet et nyt skøn for kommunens efterregulering som følge af valg af selvbudgettering i 2003.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har indberettet, at udvalget forventer et samlet merforbrug på 23 mill. kr. på de rammebelagte områder. Budgetforlig 2004 – kredsen besluttede den 17. august 2004, at et eventuelt underskud i Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2004 på op til 27,1 mill. kr. vil kunne dækkes ved tillægsbevilling finansieret over kassen. Samtidigt blev det besluttet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skal søge at reducere underskuddet i 2004 yderligere gennem en stram økonomistyring, samt at Sundhedsforvaltningen på månedlig basis skal rapportere til Sundheds- og Omsorgsudvalget, Økonomiudvalget og aftalekredsen om status på arbejdet med at nedbringe underskuddet i 2004.  Status viser, at der fortsat er økonomiske problemer i lokalområderne (inden for hjemmeplejen). Økonomiforvaltningen anbefaler derfor, at Sundheds- og Omsorgsudvalget igangsætter initiativer til at sikre, at der findes en løsning på den manglende budgetoverholdelse i de decentrale enheder.

Økonomiudvalget besluttede som del af deres behandling af juliprognosen, at Bygge- og Teknikudvalget i oktoberprognosen skal medsende en status fra Bygge- og Teknikudvalget vedrørende de uforudsete udgifter og omsætningsudviklingen i KTK, herunder med forslag til konkrete handlemuligheder. Status viser, at KTK og specielt håndværksområdet har oplevet en betydelig omsætningsnedgang fra 2002 og frem mod 2004.

Bygge- og Teknikudvalget har endvidere konstateret et merforbrug på 6 mill. kr. vedr. RIA, der skyldes en svigtende ordreindgang. Bygge- og Teknikudvalget har på den baggrund besluttet (BTU 489/2004), at RIA skal afvikles. Bygge- og Teknikforvaltningen skønner, at omkostningerne til en afvikling af RIA bliver 45 til 50 mill. kr. Heraf er Bygge- og Teknikudvalget indstillet på at anvende det forventede driftsresultat for 2004 på 17 mill. kr. til medfinansiering af afviklingsomkostningerne. Bygge- og Teknikudvalget forventer at fremlægge en indstilling om lukningen af RIA for Økonomiudvalget 30. november og Borgerrepræsentationen den 9. december 2004.

I denne prognose indgår endvidere en række nøgletal (tabel 1) for kommunens økonomi, der skal tjene til at lette overblikket over udviklingen i kommunens økonomiske situation. Tabellen viser, at kommunen i 4. prognose forventer et øget mindreforbrug sammenholdt med 3. prognose. Stigningen i mindreforbrug er størst på anlægsbevillingerne.

Tabel 1. Udviklingen i nøgletal i regnskabsprognosen for 2004

Nøgletal	2. prognose       (april)	3. prognose (juli)	4. prognose (oktober)
Reel kasse	598 mill. kr.	535 mill. kr.	381 mill. kr.
Forventet regnskab, samlet afvigelse	+ 1.047 mil. kr.	+ 1.555 mill. kr.	+ 1.955 mil. kr.
Rammebelagt drift, afvigelse i pct.	0,4 pct.	0,4 pct.	+394 mill. kr.	1,7 pct.
- heraf afvigelse grundet mer-/mindre aktivitet end budgetteret - heraf afvigelse grundet i ændringer i forventede enhedspriser	-	-	+ 24 mill. kr.   + 105 mill. kr.
Rammebelagt anlæg, afvigelse i pct.	24 pct.	24 pct.	+1.200 mill. kr.	51 pct.
Lovbundne områder, afvigelse i pct.	0,9 pct.	0,9 pct.	+18 mill. kr.	0,3 pct.

Bemærkninger: + angiver mindreforbrug/merindtægt. Afvigelserne er beregnet i pct. af korrigeret budget

Nedenfor er der opstillet et forventet regnskab for 2004 og en likviditetsopgørelse for hele kommunen. Herefter behandles de enkelte udvalg særskilt.

 

SAGSBESKRIVELSE

Udvalgene og Revisionsdirektoratet har indberettet den fjerde regnskabsprognose for 2004. De modtagne indberetninger er resumeret i bilag 1. Udvalgenes indsendte bidrag er vedlagt som bilag 2.

 

1. Regnskabsprognose for 2004

Det forventede regnskab omfatter forskellen mellem korrigeret budget 2004 og det forventede årsregnskabsresultat for 2004, som det er indberettet af udvalgene pr. 21. oktober 2004.

Udvalgenes indberetninger medfører følgende afvigelser til budgettet:

 

Tabel 2. Regnskabsprognose for Københavns Kommune.

Bevillingsområde	Vedtaget	Tillægs-	Korrigeret	Forventet	Forventet
(Mill. Kr.)	budget	bevilling	budget	Regnskab	afvigelse
		(1)			(2)
Rammebelagt drift & anlæg	23.690	1.232	24.922	23.328	1.594
Takstfinansieret drift & anlæg	-214	85	-130	-161	32
Lovbundne områder	6.508	16	6.523	6.506	18
Skatter og udligning	-29.823	-2	-29.825	-29.946	122
Øvrige finansielle poster	431	126	557	366	190
Kassebevægelse	592	1.456	2.047	92	1.955

[1] Tiltrådt af BR ultimo september 2004 (primært overførsler mellem 2003 og 2004).

[2]  - angiver merudgift/mindreindtægt.

Københavns Kommune havde primo 2004 en kassebeholdning på 2.354 mill. kr.

Borgerrepræsentationen har tiltrådt tillægsbevillinger for 1.456 mill. kr. kr. til budget 2004, hvoraf 1.415 mill. kr. vedrører overførsler fra 2003, jf. bilag 3.

Udvalgene har indberettet en forbedring i 2004 på i alt 1.955 mill. kr. Forbedringen skyldes bl.a. mindreudgifter på 1.594 mill. kr. på de rammebelagte områder, mindreudgifter på 32 mill. kr. på det takstfinansierede områder, mindreudgifter på 18 mill. kr. på de lovbundne områder og merindtægter på 312 mill. kr. på de finansielle poster. Af de samlede mindreudgifter forventes indtil 1.619 mill. kr. at kunne søges overført til 2005. Det skal bemærkes, at der i indeværende år forventes fremlagt justerede retningslinier for overførsler mellem årene.

Samlet forventes kassebeholdningen ultimo 2004 at udgøre 2.264 mill. kr.

Tages der højde for forventet overførsel af opsparede midler samt beslutninger Borgerrepræsentationen har truffet vedrørende overslagsårene 2005-2007, ventes kommunens reelle kasse ultimo 2004 at udgøre 384 mill. kr.

Det samlede mindreforbrug på drift og anlæg fordele sig som følger for kommunen:

·        24 mill. kr. på driften, der kan henføres til, at der ikke er gennemført den forudsatte aktivitet på serviceområderne. Dette er nærmere uddybet i afsnit 1.1.

·        105 mill. kr. på driften, der kan henføres til at forventede enhedspriser er lavere end de budgetterede bl.a. grundet opsparing, effektivisering m.m.

·        213 mill. kr., på driften, der kan henføres til aktivitetsforskydninger og at projekter m.m. ikke gennemføres som oprindeligt planlagt.

·        462 mill. kr. på anlæg kan henføres til uudmøntede puljer

·        738 mill. kr. på anlæg, kan henføres til at besluttede projekter er forsinket eller, at projekter er blevet billigere end budgetteret eller ikke er igangsat som forudsat.

 

1.1. Rammebelagte driftsområder

Der er indberettet mindreudgifter på i alt 394 mill. kr. på de rammebelagte driftsområder, der omfatter:

·        Mindreforbrug på 87 mill. kr. i Økonomiudvalget, der hovedsageligt skyldes endnu ikke udmøntede puljer, udskudte projekter, lønforskydninger samt mindreforbrug i Skatte- og Registerforvaltningen.

·        Merforbrug på 2 mill. kr.  i Kultur- og Fritidsudvalget. Kultur- og Fritidsudvalget søger om et internt lån vedr. merudgifter i forbindelse med ESDH på 3 mill.kr. Lånet vil udligne det forventede merforbrug.

·        Merforbrug på 22 mill. kr. i Sundheds- og Omsorgsudvalget, hvilket er et fald i forhold til sidste prognose. Budgetforlig 2004 – kredsen besluttede den 17. august 2004, at et eventuelt underskud i Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2004 på op til 27,1 mill. kr. vil kunne dækkes ved tillægsbevilling finansieret over kassen. Merforbruget skyldes primært hjemmeplejeområdet, hvor der forventes et merforbrug på 24 mill. kr., grundet vanskeligheder i enkelte lokalområder med at tilpasse kapaciteten til den faldende ældrebefolkning

·        Mindreforbrug på 292 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der bl.a. kan henføres til samlede mindreforbrug på 137 mill. kr. vedrørende Servicetilbud til børnefamilier hovedsageligt vedrørende Børneplanen, forældrebetaling og søskenderabat og opsparing i institutionerne, mindreforbrug på 16 mill. kr. til Børnefamilier med særlige behov (døgnpleje og forebyggelse), mindreforbrug på 33 mill. kr. til Voksne med behov for serviceydelser (vedr. introduktionsprogrammer og projekter), mindreforbrug på 8 mill. kr. vedr. stofafhængige, mindreforbrug på 45 mill. kr. til Voksne med særlige behov (etablering af boliger til svage grupper), mindreforbrug på 20 mill. kr. til Handicappede (længerevarende botilbud) og et mindreforbrug på 34 mill. kr. til Administration (bl.a. ESDH). Afvigelserne er uddybet i udvalgsafsnittet.

·        Mindreforbrug på 33 mill. kr. i Bygge- og Teknikudvalget, der bl.a. skyldes mindreforbrug på 55 mill. kr. i Byggeri og Bolig grundet øget indtægter på byggesagsbehandling, merindtægter på 6 mill. kr. i Parkering København, mindreforbrug på 11 mill. kr. i Brandvæsnet, merforbrug på 50 mill. kr. i KTK, merforbrug i RIA på 6 mill. kr. som følge af svigtende ordretilgang (for uddybning se afsnit 3 og bilag 1)

 

Aktivitetsopfølgning på rammebelagt drift

Økonomiforvaltningen i 2003 og 2004 gennemført en opfølgning på, hvilke aktiviteter, der gennemføres på kommunens driftsområder, herunder hvilke enhedspriser aktiviteterne gennemføres med. Opfølgningen har medført, at udvalgene løbende har synliggjort de aktivitets- og prisforudsætninger, der ligger til grund for budgetterne.

Det styrkede fokus på aktivitets- og prisforudsætningerne har medført, at udvalgene i dag systematisk kan forklarer en større del af deres afvigelse på grundlag af udviklingen i aktiviteterne. Således er der i dag aktivitetsforudsætninger bag ca. 80 pct. af de rammebelagte nettodriftsudgifter i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og i Ungdoms- og uddannelsesudvalget. Begge udvalg har det seneste år arbejdet systematisk med at forbedre deres regnskabsforklaringer med baggrund i aktivitetsudviklingen på de forskellige områder. For de øvrige udvalgsområder er procentandelen, der kan forklares med baggrund i aktivitetsoplysninger, væsentlig lavere og for enkelte udvalg er den nul.

Aktivitetsopfølgningen i denne prognose viser, at der i forhold til det forudsatte i budgettet på:

·        19 ydelser forventes gennemført en lavere aktivitet (færre pladser) end forudsat

·        16 ydelser forventes gennemført med den forudsatte aktivitet

·        18 ydelser forventes gennemført en større aktivitet end forudsat.

 

Endvidere forventes der på:

·        21 ydelser en lavere enhedspris end forudsat

·        20 ydelser en enhedspris svarende til den forudsatte

·        12 ydelser en højere enhedspris end forudsat.

En ydelse er eksempelvis folkeskolepladser, vuggestuepladser ect.

Afvigelserne i aktivitet og enhedspris har betydning for udvalgenes økonomi. Således kan 129 mill. kr. af udvalgenes mindreforbrug på 394 mill. kr. på de rammebelagte driftsområder forklares ved afvigelser i enten aktivitet, enhedspris eller begge. Medtages udelukkende effekten fra aktiviteten dvs. at priseffekten neutraliseres, forventes der samlet leveret en lavere aktivitet for 24 mill. kr.

Opfølgningen på aktivitet har endvidere vist at:

·        Enhedspriserne på ydelser, hvor aktiviteten er større end den forudsatte aktivitet, er enhedspriserne lavere end den forudsatte enhedspris.

·        På ydelser med faldende aktivitet er det på kort sigt svært at tilpasse omkostningerne, hvilket betyder højere enhedspriser end forudsat.

I bilag 1 er opfølgningen på aktiviteter og enhedspriser i de enkelte udvalg beskrevet nærmere.

 

Omplacering af demografimidler

Økonomiudvalget besluttede den 20. januar 2004 i indkaldelsescirkulæret for budget 2005 (ØU 19/2004), at de demografiberørte udvalg (Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget) forpligtes til at foretage en rapportering til Økonomiudvalget i forbindelse med de kvartalsvise regnskabskalkuler for 2004, såfremt det faktiske demografiske udgiftsbehov viser sig mindre end det budgetterede (tilbagemeldingspligt ved mertildeling af demografimidler).

I juliprognosen besluttede Økonomiudvalget, at udvalgene skal søge tillægsbevilling, hvis demografimidlerne anvendes til andre aktiviteter, end det der er forudsat i budgettet. Viser det sig, at budgettets forudsætninger om dækningsgrader, pladser, enhedspriser eller service vedrørende demografiområderne ikke holder, er udvalgene således forpligtet til at søge Økonomiudvalgets godkendelse til, at mertildelte demografimidler anvendes til andre formål, end forudsat i budgettet (ØU 416/2002, ØU228/04).

Tillægsbevilling kan søges i sagen om bevillingsmæssige ændringer, der forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med regnskabsprognosen pr. oktober.

Uddannelses- og ungdomsudvalget har til denne prognose anmodet om omplaceringer på demografiregulerede områder og på andre aktivitetsbudgetterede områder. Endvidere har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget anmodet om omplaceringer under de lovbundne områder (se afsnit 1.4)

Uddannelses- og Ungdomsudvalget fremfører i deres indstilling om demografi, der er medsendt prognosen, at udvalget samlet har påtaget sig merudgifter for 5,4 mill. kr. i 2004 på de demografibetingede bevillingsområder. Merudgiften er fremkommet ved at tage udgangspunkt i det faktiske antal etablerede pladser sammenlignet med det forventede.

På baggrund af udvalgets indmeldte økonomital, herunder aktivitetstal og enhedspriser, der omfatter de demografiregulerede områder, kan Økonomiforvaltningen ikke genkende, at udvalget har påtaget sig merudgifter. Sammenholdes den forventede aktivitet, som indmeldt af forvaltningen, med den budgetterede aktivitet, har udvalget modtaget for mange midler, når der tages afsæt i de budgetterede enhedspriser.

Forskellen mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beregninger og Økonomiforvaltningens beregninger skyldes, at der anvendes forskellige priser.

Økonomiforvaltningen vil på den baggrund drøfte de nærmere økonomiske konsekvenser af udvikling på de demografiregulerede områder med Uddannelses- og med henblik på en afrapportering i regnskabet for 2004. Økonomiforvaltningen vil i regnskabet for 2004 gennemføre en opfølgning på økonomien og sammenholde denne med udviklingen i aktiviteter og enhedspriser for alle udvalg, hvor det er muligt.

Uddannelses- og Ungdomsudvalget anmoder i redegørelsen om demografimidler om en række omplaceringer. I sagen om bevillingsmæssige omplaceringer anbefaler Økonomiforvaltningen, at anmodningen imødekommes, så udvalgets styringsgrundlag bringes ajour. Det forudsættes samtidig, at der sker en tilsvarende korrektion af bevillingernes pris- og aktivitetsforudsætninger, således at der sker en omplacering af både økonomi og antal pladser på de berørte områder.

 

1.2 Rammebelagte anlægsområder

På de rammebelagte anlægsområder forventes der mindreudgifter på 1.200 mill. kr. Mindreforbruget dækker over følgende forhold:

·        Mindreforbrug på 462 mill. kr. under Økonomiudvalget. Mindreforbruget fordeler sig på 269 mill. kr. i mindreudgift på puljer der bl.a. vedrører aktivitetsforskydninger i forbindelse med etablering af ejendomsenheden, etablering af gymnasium (163 mill. kr.), etablering af svømmehaller i Valby og Brønshøj og puljen til nye almene boliger. Midlerne ventes overført til 2005. Der er endvidere et mindreforbrug på 194 mill. kr. på fælles anlægspuljer, der primært vedrører den boligpolitiske strategiplan og puljen for infrastruktur (129 mill. kr.). Puljen forventes overført til 2005, da midlerne først forventes udmøntet i 2005. Herudover aktivitetsforskydninger vedr. puljen til lejlighedssammenlægninger (26 mill. kr.), puljen til ungdomsboliger (21 mill. kr.) og økonomiforvaltningens pulje til projekter (12 mill. kr.)

·        Mindreforbrug på 133 mill. kr. i Uddannelses- og Ungdomsudvalget, der vedrører 45 mill. kr. i mindreforbrug til Gymnasium Ørestad og 88 mill. kr. i mindreforbrug grundet tidsforskydninger i påbegyndte anlægssager.

·        Mindreforbrug på 168 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der hovedsageligt skyldes forsinkelser i Børneplanen (122 mill. kr.) og ikke afsluttede renoverings- og udbygningsprojekter.

·        Mindreforbrug på 140 mill. kr. i Kultur- og Fritidsudvalget vedrørende en række anlægsprojekter, der ikke færdiggøres i 2004 (bl.a. Idræts- og kulturhus, Indre Nørrebro, Idræts- og kulturhus, Holmbladsgade, Helgoland og Vanløse Bibliotek)

·        Mindreforbrug på 291 mill. kr. i Bygge- og Teknikudvalget, der hovedsageligt skyldes et lavere udgiftsniveau til byfornyelse (158 mill. kr.) end forudsat i budgettet. Hertil kommer projekter i Vej & Park (125 mill. kr.), der ikke ventes afsluttet i 2004, og mindreforbrug i byudviklingspuljen p.g.a. udskydelse af projekter til 2005.

·        Mindreforbrug på 6 mill. kr. i Miljø- og Forsyningsudvalget, der skyldes aktivitetsforskydninger vedr. oprensning af grunde.

 

1.3. Takstfinansierede områder

Der er samlet merindtægter på de takstfinansierede områder på 32 mill. kr., heraf er der merudgifter på driften på 61 mill. kr. og mindreudgifter på anlæg på 92 mill. kr.

KE forventer samlet merudgifter på driften på 88 mill. kr. der bl.a. skyldes mindreudgifter på 20 mill. kr. på gas, merudgifter på 28 mill.  kr. i elforsyningen, mindreindtægter på 63 mill. kr. i varmeforsyningen, mindreindtægt i på 10 mill. kr. i vandforsyningen og mindreindtægter i spildevand på 7 mill. kr. Årsagerne til afvigelserne er nærmere uddybet i bilag 1.

KE forventer et samlet mindreforbrug på 89 mill. kr. på anlæg, der skyldes, at en række projekter er blevet billigere end forventet samt en række aktivitetsforskydninger henover årsskiftet, der mindsker udgifterne i 2004.

Miljøkontrollen forventer et samlet mindreforbrug på 27 mill. kr. på det indtægtsdækkede driftsområdet. Mindreforbruget skyldes merindtægter fra deponering af jord på 5 mill. kr. og at der er overført 21 mill. kr. fra 2003 mhp. takstnedsættelser i 2005. På indtægtsdækket anlæg forventer Miljøkontollen et mindreforbrug på 3 mill. kr. vedr. etablering af ny genbrugsstation.

 

1.4. Lovbundne områder

På det lovbundne område er der indberettet mindreudgifter på i alt 18 mill. kr., herunder væsentligst:

·        Mindreudgifter på 11 mill. kr. i Økonomiudvalget grundet færre udgifter e nd budgetteret til tjenestemandspensioner.

·        Merudgifter på 6 mill. kr. i Sundheds- og Omsorgsudvalget primært grundet et forventet mindreforbrug til Sikringsydelser på 6 mill. kr. og et merforbrug på 12 mill. kr. på bevillingen Praksissektoren, der bl.a, dækker over merudgifter til almen lægehjælp på 23 mill. kr. og 13 mill. kr. på speciallægehjælp samt et mindreforbrug på medicin 25 mill. kr., der skyldes at stigningen i medicinudgifter har været mindre end forventet.

·        Mindreudgifter på 11 mill. kr. i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Hovedforklaringerne er et mindreforbrug på kontanthjælpsområdet på 109 mill. kr., et merforbrug på 73 mill. kr. vedrørende førtidspension, merforbrug på 36 mill. kr. vedr. flex- og skånejobs, mindreforbrug på 22 mill.kr. vedr sygedagpenge og et merforbrug på 30 mill. kr. vedrørende boligstøtte (se uddybende forklaringer i bilag 1)

 

De lovbundne poster er i vid omfang aktivitetsafhængige. Der udestår dog fortsat et arbejde med at få aktivitetsbudgetteret de enkelte områder. Til denne prognose har Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget indmeldt aktiviteter for de lovbundne områder. Aktiviteterne dækker 28 pct. af udvalgets udgifter på de lovbundne poster. Der er ikke indsendt aktivitetstal vedr. de lovbundne områder fra Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Opfølgningen viser, at udgiftsudviklingen på de områder, hvor der er indmeldt aktiviteter, følger udviklingen i aktiviteter.

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget søger i sagen om bevillingsmæssige omplaceringer om en budgetneutral omplacering af midler på de lovbundne poster således, at styringsgrundlaget bringes på plads. Efter omplaceringer er der således kun tale om mindre afvigelser på de enkelte udgiftsposter.

 

1.5. Mål og resultater

Ingen udvalg har indmeldt væsentlige ændringer i deres forventede målopfyldelse ved årets udgang i forhold til mål- og resultatopfølgningen i juliprognosen.

1.6. Skatter, udligning og øvrige finansposter

På skatter, afgifter og udligning er der indberettet merindtægter på 122 mill. kr.

·        Merindtægter skyldes bl.a. merindtægter på 88 mill. kr. vedrørende den primærkommunale regulering fra Indenrigsministeriet (bloktilskud), 19 mill. kr. vedrørende højere grundværdier end forudsat, merudgift på 18 mill. kr. vedrørende tilbageførsel af kompensation for grundskyldstab 2003 og 43 mill. kr. i merindtægter vedr. dækningsafgifter på ejendomme.

Der forventes endvidere merindtægter på 190 mill. kr. på de øvrige finansposter herunder:

·        37 mill. kr. i merindtægt i Økonomiudvalget, der bl.a. er sammensat af forventede rente- og valutabesparelser på 100 mill. kr. på kommunens lån, mindreindtægter på 22 mill. kr. i kirkelige skatter og afgifter (efterregulering), merudgifter på 90 mill. kr. som følge af ændret betalingstidspunkt på købsmomsrefusioner til den første bankdag i måneden samt er merlåneoptag på 42 mill. kr.

·        25 mill. kr. i mindreudgift i Kultur- og Fritidsudvalget, som følge af, at en række tilskudsbetalinger vedr. 2004 i forbindelse med årsskiftet blev udbetalt i 2003, hvilket resulterer i en mindreudgift i 2004.

·        5 mill. kr. i mindreforbrug i Sundheds- og Omsorgsudvalget som følge af tidsforskydning i projektet på Verdisvej.

·        10 mill. kr. i merudgift i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, der skyldes at tilgodehavender vedr. EU-projekter, barselsfonden og tilgodehavender hos andre kommuner er nedbragt (samlet merudgift på 40 mill. kr.) samt en merindtægt på 30 mill. kr. grundet forskydning i betalinger til institutioner (modsvare merudgift i 2003).

·        73 mill. kr. i mindreudgift i Bygge- og Teknikudvalget, hvilket hovedsagligt skyldes forskydninger i tilgodehavender under Plan & Arkitektur, samt en forværring af finansposterne under Byggeri og Bolig.

·        36 mill. kr. i merindtægt i Miljø- og Forsyningsudvalget, heraf er der en forbedring i KE på 42 mill. kr. og en forværring i Miljøkontrollen på 6 mill. kr.  Den samlede forbedring skules primært merindtægter på 72 mill. kr. i KE vedr. bl.a. i udbytte fra E2 og merudgifter på 31 mill. kr. i KE vedr. debitorer og kreditorer.

 

 

Københavns Kommune overgik pr. 1. juni 2004 til et nyt lønsystem fra Accenture. Økonomiudvalget er løbende blevet informeret om status på denne overgang, der bl.a. har givet anledninger til manglende konteringer i kommunens regnskabssystem og dermed følgende mindre usikkerhed i kvartalsregnskabet for 3. kvartal for så vidt angår selve bogføringen af lønninger. Det vurderes ikke at påvirke det forventede regnskab for 2004, der således vurderes at være retvisende, hvilket understøttes af kommunens likviditetsudvikling. Nogle udvalg har i forbindelse med nærværende regnskabsprognose dog taget forbehold overfor de bogførte lønposteringer, og Økonomiforvaltningen foretager p.t. en kortlægning af konsekvenserne som følge af overgangen til det nye lønsystem.

 

Udskillelse af Københavns Energi

Borgerrepræsentationen har vedtaget, at KE skal udskilles fra kommunen i indeværende regnskabsår (pr. den 31. december 2004).

Udskillelsen vil som udgangspunkt udelukkende påvirke udvalgets finansposter. Der forventes ingen ændring i samlede kassebevægelse i Miljø- og Forsyningsudvalget. Der vil ske en ændret fordeling af finansposterne i udvalget, idet KE's samlede mellemregning med kommunen vil blive konverteret til et tilgodehavende, som forventes indfriet umiddelbart efter årsskiftet med kassemæssig effekt i 2005 jf. udvalgsafsnittet i bilag 1.

 

1.7. Samlede afvigelser

Udvalgenes indberettede afvigelser kan sammenfattes således:

 

Tabel 3. Forventet regnskab 2004 for Københavns Kommune.

Bevillingsområde	Vedtaget	Tillægs-	Korrigeret	Forventet	Forventet
(Mill. Kr.)	budget	bevilling	budget	regnskab	afvigelse
		(1)			(2)
Rammebelagte driftsområder	21.927	621	22.548	22.155	394
Rammebelagte anlægsområder	1.762	611	2.373	1.173	1.200
Takstfinansieret driftsområder	-1.010	-31	-1.041	-980	-61
Takstfinansieret anlægsområder	796	115	911	819	92
Lovbundne områder	6.508	16	6.523	6.506	18
Skatter og udligning	-29.823	-2	-29.825	-29.946	122
Øvrige finansielle poster	431	126	557	366	190
Kassebevægelse	592	1.456	2.047	92	1.955

 [1] Tiltrådt af BR ultimo september 2004. Primært overførsler fra 2003 til 2004.

[2]  - angiver merudgift/mindreindtægt

2. Likviditetsprognose for 2004

 

Tabel 4. Likviditetsprognose for 2004. Mill. kr.

 

	Mill. Kr.
Kassebeholdning primo 2004	2.354
Likviditetstræk i budget 2004	-592
Tiltrådte tillægsbevillinger  ultimo september 2004	-1.456
Indberettede ændringer pr. 21. oktober 2004
Rammebelagte driftsområder	394
Rammebelagte anlægsområder	1.200
Takstfinansieret områder	32
Lovbundne områder	18
Skatter og udligning	122
Finansposter i øvrigt	190
Ikke indberettede afvigelser vedr. 2004
Budgetaftalen for 2005 vedr. budget 2004	-1
Forventet kassebeholdning ultimo 2004	2.261
Forventede overførsler fra 2004 til 2005	-1.619
Afdrag på interne lån i kassen (2005-2007)	264
Amager Strandpark, udgifter 2005-2006 (BR 423/04)	12
Mellemfinansiering børneplanen (2005-2007) Jf. BR 367/2003	328
Skatteregulering grundet selvbudgettering (2006)	-649
Merindtægter fra KE reserveret til anlægsprojekter	-209
Eksempelprojektet (2005-2006) jf. BR 367/2003	29
Budgetaftalen for 2005	-36
Reel kassebeholdning	381
(1) Reel kassebeholdning er defineret som kommunens kassebeholdning ultimo året
fratrukket beløb, Borgerrepræsentationen har disponeret over i.
budgetoverslagsårene 2005-2007

 

Københavns Kommune havde primo 2004 en kassebeholdning på 2.354 mill. kr.

Der indgår i budgettet for 2004 et likviditetstræk på 592 mill. kr. Likviditetstrækket indeholder bl.a. følgende:

·        139 mill kr. vedr. udmøntning af Boligpolitisk strategiplan

·        155 mill. vedr. engangsfinansiering af tiltag i budgetforliget for 2004

·        371 mill. kr. vedr. mellemfinansiering af børneplanen i 2004. I perioden 2005 til 2007 er der budgetteret en kasseopbygning vedr. børneplanen på 328 mill. kr.

·        48 mill. kr. vedr. investeringspuljeprojekter til forbedring af den kommunale infrastruktur. Midlerne forventes finansieret af merindtægter på ejendomssalg i 2004.

·        En kasseopbygning fra tilbagebetaling af interne lån på 109 mill. kr.

Ultimo juni 2004 havde Borgerrepræsentationen tiltrådt tillægsbevillinger til budget 2004 for 1.456 mill. kr., heraf 1.415 mill. kr. i overførsler fra 2003 til 2004.

Udvalgene har for 2004 indberettet en samlet forbedring på 1.955 mill. kr.

Ultimo kassebeholdning

Sammenlagt forventes kassebeholdningen ultimo 2004 at udgøre 2.261 mill. kr.

Økonomiforvaltningen skønner på nuværende tidspunkt, at der kan søges overført i størrelsesordenen 1.619 mill. kr. af udvalgenes mindreforbrug i 2004, forudsat at betingelserne for overførslerne er opfyldte. At overførslerne er større end det forventede mindreforbrug i prognosen skyldes, at Bygge- og Teknikudvalget kan få finansieret et mindreforbrug i KTK med inte rne lån.

I årene 2005-2007 tilbageføres 264 mill. kr. vedrørende afdrag fra udvalgene på lån optaget i kommunes kasse frem til og med september 2004.

Borgerrepræsentationen har besluttet, at der i overslagsårene tilbageføres 12 mill. kr. vedr. Ny Amager Strandpark.

I budget 2004 indgår en kasseopbygning på 328 mill. kr. i 2005-2007.

Der forventes herudover en efterregulering på -649 mill. kr. grundet valg af selvbudgettering i 2003. Efterreguleringen falder i 2006. Det er tale om en stigning på 184 mill. kr. siden juliprognosen. Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen er senest blevet orienteret i BR 460/04 vedr. Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2005.

KL forventer at kommunerne delvist kompenseres for efterreguleringerne gennem en forhøjelse af balancetilskuddet til kommuner og amter i 2006. På baggrund af KLs forventninger kan Københavns Kommunens andel af kompensationen udregnes til 340 mill. kr. Om der sker en kompensation afgøres ved kommuneforhandlingerne vedr. budget 2006, der ventes afsluttet i juni 2005. Kompensationen er ikke indregnet i opgørelsen af kommunens reelle kasse.

Der er endvidere reserveret 209 mill. kr. i ekstraordinære indtægter fra KE til nye anlægsprojekter under Miljø- og Forsyningsudvalget.

Endelig indgår i budget 2004 og frem en kasseopbygning fra Eksempelprojektet på 29 mill. kr.

Kommunens reelle kassebeholdning ventes således at udgøre 381 mill. kr.

Den reelle kasse blev i juliprognosen opgjort til 482 mill. kr. Den reelle kasse er dermed 101 mill. kr. mindre end i juliprognosen, hvilket primært kan tilskrives en ændret forventning i regulering af kommunens tilskud i forbindelse med valg af selvbudgettering i 2003 (-184 mill. kr.), forventninger om stigende nettorenteindtægter (20 mill. kr.) og faldende mindreforbrug på lovbundne udgifter (-40 mill. kr.), ændrede budgetforudsætninger vedr. Amager Strandpark samt forskydninger i gældsposter (80 mill.kr.)

 

Tabel 5. Udvalgenes og Revisionsdirektoratets forventede afvigelser.

Mill. kr.	Ramme	belagt	Takst-	Lov-	Finans-
	Drift	Anlæg	finansieret	bundne	poster*	I alt
REV	0	-	-	-	0	0
ØU	87	462	-	11	159	718
KFU	-2	140	-	-	25	163
UUU	0	133	-	-	24	157
SOU	-22	1	-	-6	5	-22
FAU	292	168	-	11	-10	461
BTU	33	291	-	2	73	399
MFU	6	6	32	-	36	80
Kassebevægelse	394	1.200	32	18	312	1.955

Noter: - angiver en merudgift/mindreindtægt.

* Finansposter for ØU omfatter også skatter- og udligning

 

3. Indberetninger fra Revisionsdirektoratet og udvalgene

Som bilag 2 vedlægges udvalgenes indsendte bidrag (aflæggerbordet). I bilag 1 er optrykt et resume af hvert bidrag.

 

Revisionsdirektoratet

Revisionsdirektoratet forventer, at direktoratets rammebevilling for 2004 kan overholdes.

Det indstilles, at Revisionsdirektoratets indberetning om forventet regnskab 2004 tages til efterretning.

 

Økonomiudvalget

Det forventes, at Økonomiudvalgets rammebevilling for 2004 kan overholdes.

Det indstilles, at Økonomiforvaltningens indberetning om forventet regnskab for 2004 tages til efterretning.

 

Kultur- og Fritidsudvalget

Kultur- og Fritidsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overholde rammebevillingen for 2004.

På de rammebelagte driftsområder forventes et merforbrug på 2,3 mill.kr. Merforbruget forventer Kultur- og Fritidsudvalget at dække gennem et internt lån vedr. merudgifter i forbindelse med ESDH på 3 mill.kr.

Udvalget oplyser endvidere, at de forventer bevillingsoverførsler på driften vedr. ikke realiserede aktiviteter for 6 mill.kr. til øremærkede formål, hvilket i så fald vil betyde et samlet merforbrug på driften i 2004. Herunder bevilling fra Budgetaftale 2004 til H.C. Andersen året. Kultur- og Fritidsudvalget forventer at søge merforbruget dækket med et internt lån i forbindelse med overførslerne.

Det indstilles, at Kultur- og Fritidsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2004 tages til efterretning.

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalget

Uddannelses- og Ungdomsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overholde rammebevillingen for 2004.

Det indstilles, at Uddannelses- og Ungdomsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2004 tages til efterretning.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget

Sundheds- og Omsorgsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overskride rammebevillingen for 2004.

Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer i regnskabsprognosen for 3. kvartal 2004 et samlet merforbrug på 23 mill. kr. på de rammebelagte områder, inklusive besparelser på 19 mill. kr. som Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte den 5. august (SOU 97/04). Det er en forbedring på 4 mill. kr. i forhold til den seneste prognose.

Budgetforlig 2004 – kredsen besluttede den 17. august 2004, at et eventuelt underskud i Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2004 på op til 27,1 mill. kr. vil kunne dækkes ved tillægsbevilling finansieret over kassen. Samtidigt blev det besluttet, at Sundheds- og Omsorgsudvalget skal søge at reducere underskuddet i 2004 yderligere gennem en stram økonomistyring, samt at Sundhedsforvaltningen på månedlig basis skal rapportere til Sundheds- og Omsorgsudvalget, Økonomiudvalget og aftalekredsen om status på arbejdet med at nedbringe underskuddet i 2004.

I forlængelse af drøftelserne om det forventede merforbrug blev der bedt om en redegørelse for Sundhedsforvaltningens økonomistyring. Arbejdet med redegørelsen er endnu ikke færdigt, men ventes afsluttet ultimo november. På baggrund af det materiale som Sundhedsforvaltningen indtil videre har præsenteret Økonomiforvaltningen for, er det Økonomiforvaltningens opfattelse, at der ikke synes at være problemer i forvaltningens håndtering af styringsgrundlaget i form af budgetprocedurer og opfølgningsprocedurer samt i form af møder, krav om handleplaner mv. når en truende budgetoverskridelse opdages, er tilfredsstillende. En endelig vurdering foretages, når Sundhedsforvaltningen fremsenderes deres afrapportering.

Imidlertid er der, som det fremgår af denne regnskabsprognose, stadig problemer med at finde løsninger på de økonomiske problemer i lokalområderne. Det er især et problem på hjemmeplejeområdet, hvor der er sket en forværring i forhold til sidste prognose på 6 mill. kr. Redegørelsen for Sundhedsforvaltningens økonomistyring har haft en kort tidshorisont og omhandler økonomistyringen i hele Sundhedsforvaltningen. Økonomiforvaltningen anbefaler, at der igangsættes initiativer til at sikre, at findes en løsning på den manglende budgetoverholdelse i de decentrale enheder.

Det indstilles, at Økonomiudvalget meddeler Sundheds- og Omsorgsudvalget, at udvalgets forventede regnskab tages til efterretning med en bemærkning om, at Sundheds- og Omsorgsudvalget som del af prognoserne i 2005 orienterer om, hvordan udvalget vil sikre budgetoverholdelse i de decentrale enheder i 2005.

 

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget

Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget har indberettet, at udvalget forventer at overholde rammebevillingen for 2004.

Det indstilles, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets indberetning om forventet regnskab 2004 tages til efterretning.

 

Bygge- og Teknikudvalget

Bygge- og Teknikudvalget forventer at overholde deres rammebevilling for 2004.

Økonomiudvalget besluttede som del af deres behandling af juliprognosen, at Bygge- og Teknikudvalget i oktoberprognosen skal medsende en status fra Bygge- og Teknikudvalget vedrørende de uforudsete udgifter og omsætningsudviklingen, herunder med forslag til konkrete handlemuligheder.

Bygge- og Teknikforvaltningen skulle som opfølgning på juliprognosen frem mod oktoberprognosen undersøge de daværende ekstraordinære udgifter på 13,6 mill. kr. i forhold til effektiviseringsplanen. Udgifterne skulle vurderes tilbundsgående frem mod oktoberprognose. En analyse af håndværksområdet blev igangsat med henblik på at vurdere, om der skal foretages en justering af den fremadrettede strategi.

KTK og specielt håndværksområdet har oplevet en betydelig omsætningsnedgang fra 2002 og frem mod 2004. Bygge- og Teknikforvaltningen kan ikke frem mod årsskiftet genoprette omsætningen for 2004. Heraf vurderes det, at der er stor risiko for et yderligere fald i omsætningen i 2005, specielt i lyset af en fremtidig etablering af Ejendomsenheden og som følge heraf en ventet nedgang i håndværkmæssige aktiviteter. Økonomiforvaltningen forventer, at Bygge- og Teknikudvalget beslutter at tilpasse omkostningerne hurtigst muligt til den aktuelle omsætning.

Bygge- og Teknikforvaltningens har i deres indstilling skrevet, at de snarest og senest juni 2005, vil fremlægge forslag til Bygge- og Teknikudvalget til en fremtidig strategi og for håndværksområdet i KTK med baggrund i den kommende periodes udvikling og drøftelser med Ejendomsenheden. Økonomiforvaltningen skønner, at prognosen for en hurtig genopretning af omsætningen er dårlig. På den baggrund anbefaler Økonomiforvaltningen, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget fremlægger en status på indsatsområderne i effektiviseringsplanen snarest og senest i forbindelse med aprilprognosen i 2005, herunder hvad der gøres for at tilpasse omkostningerne til omsætningen.

Det skal bemærkes, at Borgerrepræsentationen i forbindelse med en indstilling om reorganisering og effektivisering af KTK principielt har taget stilling til, at rammekravet for 2004 ikke forventes overholdt i 2004, men at KTKs resultat over en flerårig periode ventes at være i balance. Bygge- og Teknikudvalget kan i henhold til Borgerrepræsentationens beslutning søge en evt. mindreindtægt i 2004 finansieret gennem et internt lån, når regnskabet for 2004 foreligger (BR 152/2004).

Bygge- og Teknikudvalget har konstateret et merforbrug på 6 mill. kr. vedr. RIA. Merforbruget skyldes svigtende ordreindgang. På baggrund af et forventet merforbrug for året 2004 i maj måned, besluttede Bygge- og Teknikforvaltningen at udarbejde en ekstern analyse af RIA situation og udviklingsmuligheder med henblik på at få taget en fremadrettet stilling til RIA's situation.

Bygge- og Teknikudvalget har på deres møde den 10. november besluttet, at RIA skal afvikles. Den eksterne analyse viser, at RIA på afgørende punkter er økonomisk nødlidende. Bygge- og Teknikforvaltningen skønner, at omkostningerne til en afvikling af RIA bliver 45 til 50 mill. kr. Heraf er Bygge- og Teknikudvalget indstillet på at anvende et mindreforbrug i 2004 på 17 mill. kr. til medfinansiering af afviklingsomkostningerne. Bygge- og Teknikudvalget forventer at fremlægge en indstilling om lukningen for Økonomiudvalget 30. november og Borgerrepræsentationen den 9. december 2004.

Det indstilles, at Økonomiudvalget meddeler Bygge- og Teknikudvalget, at udvalgets forventede regnskab tages til efterretning med en bemærkning, at Bygge- og Teknikudvalget over for Økonomiudvalget snarest og senest i forbindelse med aprilprognosen i 2005 skal fremlægge en status på indsatsområderne i effektiviseringsplanen for KTK, herunder hvad der gøres for at tilpasse omkostningerne til omsætningen. 

 

Miljø- og Forsyningsudvalget

Miljø- og Forsyningsforvaltningen forventer at overholde deres rammebevilling for 2004.

Det indstilles, at Miljø- og Forsyningsudvalgets indberetning om forventet regnskab for 2004 tages til efterretning.

 

4. Kvartalsregnskabet

Kvartalsregnskabet udviser et samlet mindreforbrug på 16 mill. kr.. Afvigelsen skyldes primært periodeforskydninger og ufuldstændig periodisering af finansposterne, der udviser en samlet forværring på 212 mill. kr. Den væsentligste årsag skal findes i Økonomiudvalgets finansposter, der er påvirket af manglende afstemning af lønposteringer, som led i Accentures varetagelse af lønudbetalingerne.

Der er et samlet merforbrug på driften på 368 mill. kr., der primært kan henføres til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Afvigelsen skyldes fejlkonteringer på løn som følge af implementeringen af nyt lønsystem. Herudover oplyser Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at forskellen skyldes, at der er steder, hvor forvaltningens periodeopdelte budget ikke har været korrekt, da udgifterne ligger anderledes end tidligere år.

På rammebelagt anlæg er der et samlet mindreforbrug på 443 mill. kr. De største afvigelser forekommer i Økonomiudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget. Afvigelsen i Økonomiudvalget skyldes primært større end forventet merindtægter fra ejendomssalg og frikøb. Afvigelsen i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget skyldes hovedsageligt et mindreforbrug på 168 mill. kr. vedrørende Børneplanen.

De takstfinansierede områder udviser merindtægter på 148 mill. kr., hvilket kan henføres til periodeforskydninger i Miljø- og Forsyningsudvalget primært vedr. Københavns Energi.

På de lovbundne områder er der et samlet mindreforbrug på 5 mill. kr. 

Kvartalsregnskabet giver ikke aktuelt anledning til yderligere bemærkninger.

Tabel 6. Kvartalsregnskabs afvigelser

Mill. kr.	Ramme	belagt	Takst-	Lov-	Finans-
	Drift	Anlæg	finansieret	bundne	poster*	I alt
REV	-1	-	-	-	0	-1
ØU	-17	162	-	-23	1.089	1.212
KFU	-5	-2	-	-	-17	-23
UUU	-54	58	-	-	-15	-11
SOU	-10	3	-	-26	-675	-707
FAU	-335	183	-	50	-345	-447
BTU	43	39	-	3	-108	-22
MFU	9	0	148	-	-140	16
Kassebevægelse i alt	-368	443	148	5	-212	16

Noter: - angiver en merudgift/mindreindtægt.

Finansposter for ØU omfatter også skatter- og udligning

 

 

Økonomi

-

 

Miljøvurdering

Ingen konsekvenser.

 

 

Høring

-

Andre konsekvenser

-

 

Bilag

Bilag 1: Resume af udvalgenes og Revisionsdirektoratets bidrag.

Bilag 2: Udvalgenes og Revisionsdirektoratets indsendte prognoser (fremlægges på aflæggerbordet).

Bilag 3: Oversigt over tillægsbevillinger 3. kvartal 2004.

Bilag 4. Oversigt over udvalgenes rammebelagte områder; budget, tillægsbevilling, korrigeret budget, forventet regnskab og afvigelse

 

 

Erik Jacobsen

 

/ Bjarne Winge

 

 

J.nr.             ØU 392/2004

 

 

3.                   Indstilling om besvarelse af Revisionsberetningen af Københavns Kommunes åbningsbalance per den 1. januar 2004

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller:

·        At Økonomiudvalget tager denne indstilling om Revisionsberetningen af Københavns Kommunes åbningsbalance per 1. januar 2004 til efterretning.

 

 

RESUME

Økonomiudvalget oversendte Københavns Kommunes åbningsbalance til Revisionsdirektoratet 22. juni 2004 (ØU 243/2004). Åbningsbalancen giver en status over kommunes aktiver, bygninger, tekniske anlæg og finansielle aktiver samt passiver i form af egenkapital, forpligtigelser til tjenestemænd og gæld.

Åbningsbalance viser, at Københavns Kommune har en balancesum på 44,9 mia. kr.

Revisionsdirektoratet har efterfølgende revideret åbningsbalancen og afgivet revisionsberetning. Beretningen konkluderer, at åbningsbalancen giver et retvisende billede af kommunes aktiver og passiver per. 1. januar 2004 og er aflagt i overensstemmelse med de krav, der stilles til regnskabsaflæggelsen som følge af den kommunale styrelseslov. Revisionen af åbningsbalancen har ikke givet anledning til forbehold og kommunens anvendte regnskabspraksis for åbningsbalancen skønnes hensigtsmæssig.

Revisionsberetningen kommer med fremadrettede anbefalinger til aflæggelse af regnskab 2004, samt forslag til konkrete justeringer i åbningsbalancen frem mod aflæggelse af regnskab 2004. Økonomiforvaltningen vil indgå en dialog med Revisionsdirektoratet om, hvordan og på hvilket niveau anbefalingerne fremover kan imødekommes. Fagforvaltningerne vil frem mod regnskab 2004 foretage de konkrete ændringer Revisionsdirektoratet påpeger i beretningen.

Udarbejdelsen af åbningsbalancen sker på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets beslutning om at amter, kommuner og statslige institutioner m.v. skal aflægge et omkostningsbaseret regnskab og på sigt overgå til omkostningsbaserede bevillinger.

I kommunens regnskab for 2004 vil der som supplement til det nuværende regnskab være et omkostningsregnskab for de syv udvalg og et for kommunen som helhed. Fundamentet for aflæggelse af kommunens første omkostningsbaserede regnskab i 2004 er den nu reviderede åbningsbalance. Det betyder, at de drifts- og investeringsmæssige aktiviteter, der har været for året 2004, vil påvirke balancen og resultere i en ny ultimo balance for 2004.

Økonomiforvaltningen forventer, at den nye regnskabsreform i højere grad kan understøtte Borgerrepræsentationens ønske om øget gennemsigtighed, bedre sammenlignelighed internt og eksternt samt højere informationsniveau om anvendte ressourcer (BR 367/03).

Første trin til en overgang til et omkostningsbaseret regnskabssystem er nu opfyldt med etableringen af åbningsbalancen og det nærtstående omkostningsregnskab for 2004. I forlængelse af regeringsaftalen for kommunernes og amternes økonomi for 2005, har Økonomiudvalget tilsluttet sig, at Økonomiforvaltningen arbejder videre med omkostningsbudgettering (ØU 243/04). Københavns Kommune har meldt sig til et pilotprojekt om omkostningsbaserede bevillinger. Hensigten er at indhøste praktiske erfaringer til en ventet fuld implementering af et omkostningsbaseret budget- og regnskabssystem i 2008. Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har ønsket at bidrage med praktisk erfaring fra udvalgte områder i samarbejde med Økonomiforvaltningen.

Frem mod budgetvedtagelsen for 2006 forventer Økonomiforvaltningen at kunne præsentere Økonomiudvalget for et oplæg til, hvordan de udvalgte områder kan håndtere budgettering ud fra omkostningsprincipper.

 

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiudvalget oversendte Københavns Kommunes åbningsbalance til Revisionsdirektoratet 22. juni 2004 (ØU 243/2004). Åbningsbalancen giver en status over kommunes aktiver i form af bygninger, tekniske anlæg og finansielle aktiver samt passiver i form af egenkapital og forpligtigelser til tjenestemænd og gæld.

Åbningsbalance viser, at Københavns Kommune har en bogført balancesum på 44,9 mia. kr., heraf anlægsaktiver for 29,3 mia. kr. Forpligtigelsen til tjenestemandspensioner er 20,9 mia. kr., til kort og lan g gæld 14,7 mia. kr. Kommunens egenkapital udgør 9,2 mia. kr. og udtrykker forskellen mellem aktiver og passiver.

Revisionsdirektoratet har efterfølgende revideret åbningsbalancen og afgivet revisionsberetning. Beretningen konkluderer, at åbningsbalancen giver et retvisende billede af kommunes aktiver og passiver per. 1. januar 2004 og er aflagt i overensstemmelse med de krav, der stilles til regnskabsaflæggelsen som følge af den kommunale styrelseslov. Revisionen af åbningsbalancen har ikke givet anledning til forbehold og kommunens anvendte regnskabspraksis for åbningsbalancen skønnes hensigtsmæssigt.

Revisionsberetningen kommer med fremadrettede anbefalinger til aflæggelse af regnskab 2004. Økonomiforvaltningen vil på baggrund af de givne anbefalinger fortage de nødvendige korrektioner herunder indgå i en dialog med Revisionsdirektoratet om, hvordan og på hvilket niveau anbefalingerne fremover kan imødekommes.

Forvaltningerne vil frem mod årsregnskabets afslutning indarbejde de relevante korrektioner i balancen, jf. høringsafsnittet.

Kommunens omkostningsbaserede regnskab for 2004 vil indeholde en resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse og en balance med tilhørende regnskabsnoter og beskrivelse af anvendt regnskabspraksis. Resultatopgørelsen viser, hvilket ressourceforbrug forvaltningerne har haft til levering af årets serviceydelser. Pengestrømsopgørelsen viser, hvordan årets ind- og udbetalinger har været fra drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter. Balancen viser herefter en ny status ultimo året over kommunens bogførte aktiver og passiver på baggrund af årets aktiviteter.

Økonomiforvaltningen forventer, at kommunens første omkostningsbaserede regnskab kan bidrage positivt til at dokumentere, hvad det reelt koster at producere en given serviceydelse. Desuden ventes den at kunne levere inputs til arbejdet med prisudregninger i kommunens nye budgetmodel og lignende.   

Københavns Kommune ønsker at forsætte den aktive linie i forhold til staten og det gode samarbejde med forvaltningerne i gennemførelsen af regnskabsreformen. Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker i samarbejde med Økonomiforvaltningen at bidrage med praktiske erfaringer til et pilotprojekt for omkostningsbevillinger.

Det betyder, at Københavns Kommune i samarbejde med 9 andre amter og kommuner og Indenrigs- og Sundhedsministeriet deltager i et igangsat pilotprojekt for indførelse af omkostningsbevillinger. For budget 2006 ventes 2 til 4 institutioner i Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen budgettere efter omkostningsprincipper. Frem mod vedtagelsen af budget 2006 vil Økonomiforvaltningen orientere Økonomiudvalget om, hvordan de udvalgte område kan håndtere budgettering ud fra omkostningsprincipper.

 

ØKONOMI

 

MILJØVURDERING

Ingen konsekvenser

 

ANDRE KONSEKVENSER

 

HØRING

Revisionsberetning har været drøftet med forvaltningerne som på den baggrund har følgende bemærkninger.

Kultur- og Fritidsforvaltningen har tilkendegivet, at den af Revisionsdirektoratets oplyste manglende indregning ikke er korrekt, idet medborgerhus er indregnet under ejendomsdrift. De generelle anbefalinger tages til efterretning og vil blive indarbejdet i den generelle regnskabspraksis efter de retningslinier der vedtages.

Som svar på Revisionsdirektoratets anbefaling om genovervejelse af indregning af KI aktiver oplyser Kultur- og Fritidsforvaltningen at der er igangsat et analysearbejde der skal munde ud i en beslutning om den fremtidige organisering af de københavnske idrætsfaciliteter. Analysen vil blive forelagt Kultur- og Fritidsudvalget ultimo 2004. Herefter vil Kultur- og Fritidsforvaltningen indgår i en dialog med Økonomiforvaltningen om, hvorvidt aktiverne vedr. KI skal indregnes i kommunens balance.

Sundhedsforvaltningen har tilkendegivet, at de vil indregne det tidligere plejecenter Granbo. Med udgangspunkt i Revisionsdirektoratets tværgående bemærkninger fremgår denne anbefaling: "Den interne kontrol i forbindelse med kasseeftersyn i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Sundhedsforvaltningen foreslås udbygget med kontrol af indrapporteringer til anlægskartoteket".

Sundhedsforvaltningen vil iværksætte en tilstedeværelseskontrol således, at institutionerne en gang årligt modtager en oversigt over de registrerede aktiver. Oversigten skal gennemgås, rettelser anføres og returneres til centralbogholderiet attesteret af institutionens leder. Den ajourførte oversigt bliver et bilag til institutionernes regnskaber.

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har tilkendegivet, at de påpegede forhold vil indgå i tilrettelæggelsen af den fremtidige indberetning, samt i diverse forretningsgange. Samtidig er der igangsat et arbejde med en gennemgang af de registrerede aktiver i forhold til de modtagne indberetninger. Eventuelle fejl og mangler vil blive korrigeret. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen er i dialog med Revisionsdirektoratet om grundlaget for bemærkningerne.

Bygge- og Teknikforvaltningen har tilkendegivet, at de vil kigge nærmere på Revisionsdirektoratet angivne mangler med henblik på en fremadrettet justering.

Hvad angår Revisionsdirektoratets bemærkning i forbindelse med kategorisering af operative og finansielle leasingforhold tager forvaltningen bemærkningerne til efterretning.

Revisionsdirektoratet har desuden anbefalet, at Københavns Kirkegårdsgrunde skal måles og indregnes i balancen. Økonomiforvaltningen vil drøfte målingen af værdien med Revisionsdirektoratet.

Økonomiforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen tager generelt Revisionsdirektoratets bemærkninger til efterretning.

 

 

BILAG

Bilag 1: Revisionsberetning af Københavns Kommunes åbningsbalance 2004

 

 

                      Erik Jacobsen                                          Bjarne Winge

 

 

J.nr.             ØU 364/2004

 

 

4.                   Indstilling om placering af udstedelse af identitetskort for unge

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

-         at opgaven med udstedelse af identitetskort til unge over 16 år placeres i Folkeregisteret.

-         at Folkeregisteret opkræver det i samme lov fastsatte maksimale gebyr stort kr. 150,-

-         at der i 2004 gives en udgiftsbevilling på 7.500 kr. (2004 p/l) til Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning drift, funktion 6.51.1 (sekretariat og forvaltninger) til løsning af opgaven med udstedelse af identifikationskort.

-         at der i 2004 gives en indtægtsbevilling på 7.500 kr. (2004 p/l) til Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning drift, funktion 6.51.1 (sekretariat og forvaltninger).

-         at der at der i 2005 gives en udgiftsbevilling på 15.000 kr. (2005 p/l) til Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning drift, funktion 6.51.1 (sekretariat og forvaltninger) til løsning af opgaven med udstedelse af identifikationskort.

-         at der at der i 2005 gives en indtægtsbevilling på 15.000 kr. (2005 p/l) til Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning drift, funktion 6.51.1 (sekretariat og forvaltninger).

 

 

RESUME

Folketinget har vedtaget lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år. Loven trådte i kraft den 1.juli 2004.

Ifølge loven kan personer på 16 år og derover få udstedt et legitimationskort af opholdskommunen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Personer der ønsker udstedt et legitimationskort kan, i medfør af lov nr. 213 af 31. marts 2004 om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år samt Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse om samme, henvende sig i folkeregisteret og udfylde en blanket der er udformet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, samt aflevere et vellignende foto uden hovedbeklædning. Hovedbeklædning kan dog tillades, hvis ønsket fremsættes ud fra religiøse grunde.

Den pågældendes identitet skal herefter konstateres.

Blanket og foto fremsendes herefter til det kortudstedende firma (Xpon Card) der efter udstedelsen sender identitetskortet til personen selv.

 

 

ØKONOMI

Der er udstedt 20 legitimationskort i perioden fra 1. juli til 1. oktober 2004.

Folkeregisteret forventer ikke at det samlede årlige antal vil overstige ca. 100 stk.

For 2004 forventes dermed 50 udstedte identifikationskort, mens der forventes 100 udstedte identifikationskort i 2005.

Den direkte udgift er 22,- kr. pr. kort til Xpon Card, hvortil kommer omkostninger til afregning, ekspedition mv. i forbindelse med udstedelsen af identifikationskort.

Arbejdsopgaven forventes at kunne løses inden for rammen af taksten på 150 kr. pr. udstedt identifikationskort.

Som følge af denne indstilling gives i 2004 en udgiftsbevilling på 7.500 kr. (2004 p/l) til Økonomiudvalgets bevilling, økonomisk forvaltning drift, funktion 6.51.1 (sekretariat og forvaltninger) til dækning af opgaven med udstedelse af forventede 50 identifikationskort.

Som følge af denne indstilling gives i 2004 endvidere en indtægtsbevilling på 7.500 kr. (2004 p/l) til Økonomiudvalgets bevilling, økonomisk forvaltning drift, funktion 6.51.1 (sekretariat og forvaltninger) som følge af forventningen om udstedelse af 50 identifikationskort.

I 2005 gives en udgiftsbevilling på 15.000 kr. (2005 p/l) til Økonomiudvalgets bevilling, økonomisk forvaltning drift, funktion 6.51.1 (sekretariat og forvaltninger) til dækning af opgaven med udstedelse af forventede 100 identifikationskort.

I 2005 gives en indtægtsbevilling på 15.000 kr. (2005 p/l) til Økonomiudvalgets bevilling, økonomisk forvaltning drift, funktion 6.51.1 (sekretariat og forvaltninger) som følge af forventningen om udstedelsen af 100 identifikationskort.

Taksten på 150 kr. pr. identif ikationskort vil som følge af denne indstilling blive indarbejdet i de fremtidige takstoversigter for Københavns Kommune.

 

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

 

BILAG

-

 

Erik Jacobsen

 

/

Helge Vagn Jacobsen

 

 

J.nr.             ØU 391/2004

 

 

5.                   Refusion fra Barselsfonden af vikarudgifter under erstatningsferie i visse situationer i forbindelse med barsels- eller adoptionsorlov

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at Barselsfonden med virkning fra sommerferien 2005 dækker vikarudgifter under erstatningsferie i forbindelse med barsels- eller adoptionsorlov i de særlige situationer, der kan opstå, når en institution holder lukket under skoleferien.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog med virkning fra 1998 oprettelsen af Københavns Kommunes Barselsfond.

 

Formålet med Barselsfonden er bl.a. at fremme ligestillingen ved at gøre det mere attraktivt at ansætte og forfremme kvinder i den fødedygtige alder og tilskynde mænd til at udnytte den lovmæssige

barselsorlov.

 

Barselsfonden refunderer i henhold til Borgerpræsentationens vedtagelse merudgifter i forbindelse med vikardækning under de ansattes barsels- eller adoptionsorlov. Merudgiften beregnes som vikarens løn med fradrag af dagpengerefusion fra orlovshavendes bopælskommune.

 

Barselsfonden dækker efter de gældende regler ikke vikarudgifter under erstatningsferie i forbindelse med barsels- eller adoptionsorlov.

 

Økonomiforvaltningen finder imidlertid, at det er rimeligt at refundere vikarudgifter i tilfælde, hvor en institution holder lukket under skoleferien, og hvor personalet er forpligtet til at afvikle ferien under lukningen.

 

SAGSBESKRIVELSE

En ansat kan ikke holde ferie under barsels- eller adoptionsorlov. Ferien må udskydes og afvikles efter barselsperioden. Selv om det er nødvendigt at ansætte en vikar under ferien ( også under den udskudte ferie), yder Barselsfonden ikke refusion af disse vikar-udgifter. Det er en udgift, som institutionen normalt ville have, selv om den ansatte ikke havde været på barsels- eller adoptionsorlov.

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har gjort opmærksom på et særligt problem der opstår, fordi skolerne holder lukket i skoleferien. Normalt skal lærere afholde ferie i denne periode, og der opstår derfor ingen vikarproblematiker.

 

Såfremt en lærers barsels- eller adoptionsorlov strækker sig ind i (eller dækker hele) skoleferien, betyder det, at ferien - op til 5 uger - udskydes og skal afvikles efter barselsperioden (og efter skolesommerferien). Under denne ( erstatnings)ferie er det nødvendigt, at der ansættes en vikar.

 

Da der ikke ydes refusion til vikarudgifter under erstatningsferie medfører det, at Uddannelses- og - Ungdomsforvaltningen får en merudgift, som den ikke ville have haft, såfremt den pågældende ikke havde været på barsels- eller adoptionsorlov. Denne situation tager de gældende regler ikke højde for.

 

Problemet har hele tiden eksisteret, men det er blevet meget synligt efter, at Uddannelse s- og Ungdomsforvaltningen fra august 2002 har etableret en ny vikarordning, hvor vikarmidlerne er blevet lagt ud på den enkelte skole. Hidtil er alle vikarudgifter blevet dækket centralt, og årsagen til vikardækningen er ikke blevet nærmere angivet.

 

Sundhedsforvaltningen har oplyst at have et tilsvarende problem vedrørende erstatningsferie under Børne- og Ungdomstandplejens lukning i skoleferien til tandlæger, tandklinikassistenter, tandplejere mv.

 

De øvrige forvaltninger er blevet hørt, men har ikke peget på lignende problem.

 

Økonomiforvaltningen er af den opfattelse, at det er rimeligt, at Barselsfonden også dækker vikarudgifter under erstatningsferie i de særlige situationer, der kan opstå, når en institution holder lukket under skolesommerferien, og det er nødvendigt at ansætte erstatningspersonale under den udskudte ferie.

 

Økonomiforvaltningen foreslår derfor, at Barselsfonden - med virkning for sommerferien 2005 - også kan dække vikarudgifter under erstatningsferie i de særlige situationer, der kan opstå, når en institution holder lukket under skoleferien.

 

Økonomi

Udgiften til at dække vikarudgifter under erstatningsferie er anslået til ca. 2.200.000 kr. årligt (i 2004-P/L).

 

Økonomiforvaltningen vil indarbejde forslag om at øge barsels-

fonden med dette beløb i Indkaldelsescirkulæret for budget 2006. Merudgiften, omregnet til 2006-P/L, finansieres af samtlige udvalg, efter andel af lønudgifterne i Budget 2005. Der henvises til Borger-repræsentationens beslutning 59/97 af 20. februar 1997 om etablering af Barselsfonden, hvoraf det fremgår, at såfremt refusionerne fra Barselsfonden er større end indbetalingerne til Barselsfonden, kan der ske en regulering af bidragsstørrelsen.

 

For så vidt angår Budget 2005 finansieres merudgiften indenfor den afsatte ramme til barselsfonden.

 

 

Miljøvurdering

-

 

Andre konsekvenser

-

 

Høring

Kommunens forvaltninger er hørt

 

 

Bilag

-

 

 

Erik Jacobsen/

                                  Hans Simmelkjær

 

 

J.nr.             ØU 386/2004

 

 

6.                   Etik og evaluering af Københavns Kommunes Indkøb

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,

 

at etiske hensyn i forbindelse med indkøb, tager udgangspunkt i kommunens indkøbspolitik, og udmøntes som redegjort nedenfor

 

at forslaget til evaluering af kommunens indkøbsordning tiltrædes

 

 

RESUME

Økonomiudvalget behandlede på mødet den 23. marts 2004 "Redegørelse om Københavns Kommunes Indkøb – februar 2004" (ØU 71/2004). Økonomiforvaltningen blev bedt om et oplæg til hvorledes etiske hensyn kan indarbejdes i Indkøbspolitikken. Samtidig blev Økonomiforvaltningen bedt om et forslag til hvordan en evaluering af indkøbsordningen kan foretages.

 

Det fremgår af kommunens indkøbspolitik, at etiske forhold inddrages ved indgåelse af fælles indkøbsaftaler. Som følge heraf stiller kommunen etiske krav i forbindelse med indgåelse af nye indkøbsaftaler, som f.eks. krav til hæderlig forretningsdrift, ligebehandling af medarbejdere med forskellig etnisk oprindelse, kønsmæssig ligebehandling og miljømæssig forsvarlig adfærd og bæredygtig udvikling.

 

Nedenfor gives eksempler på inddragelse af etiske hensyn i såvel indkøbsaftalerne som i den efterfølgende opfølgning. Det skal dog understreges, at etiske forhold generelt inddrages i indkøbsprocessen.

 

I de årlige redegørelser til Økonomiudvalget gives en status for udviklingen på indkøbsområdet, herunder brugen af indkøbssystem og -aftaler, opnåede besparelser mv. Det foreslås, at redegørelserne – i overensstemmelse med Økonomiudvalgets ønske og Kommunens Indkøbsstrategi 2004-2007 – suppleres med en årlig evaluering.

 

Evalueringen af indkøbsordningen foreslås gennemført som en brugertilfredshedsundersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af kommunens indkøbere. Brugerundersøgelserne tilrettelægges og gennemføres af et uvildigt analysebureau i samarbejde med forvaltningerne. Brugerundersøgelsen gentages årligt, så udviklingen i brugertilfredsheden kan følges. Evalueringen gennemføres første gang primo 2005.

 

SAGSBESKRIVELSE

1. Etiske forhold i Indkøbspolitikken

 

Af kommunens indkøbspolitik fremgår, at:

 

"Indkøb til kommunen skal først og fremmest foretages ud fra forretningsmæssige kriterier, dvs. pris, service, kvalitet, leveringssikkerhed, miljø- og arbejdsmiljøforhold, understøttelse af kommunens elektroniske indkøbssystem, etiske forhold etc."

 

"Ved indgåelse af indkøbsaftaler indgår der, hvor det er praktisk muligt, etiske overvejelser i valget af leverandører og produkter."

 

"Det forventes, at samarbejdet med kommunens leverandører bærer præg af hæderlighed, seriøsitet og professio­nalisme."

 

Der findes ikke i indkøbspolitikken en nærmere definition af "etik" eller hvilke elementer etiske hensyn skal indeholde, men kommunen tager generelt etiske hensyn ved indgåelsen af indkøbsaftaler. Efterfølgende gives eksempler på, hvordan kommunen i konkrete tilfælde har udmøntet indkøbspolitikkens etiske krav til kommunens leverandører.

 

I det aktuelle udbud af taxikørsel, er der stillet eksplicitte krav om, at leverandøren ikke forskelsbehandler sine ansatte på baggrund af deres etniske oprindelse eller på anden vis udøver diskrimination. Kravet er gjort eksplicit for at undgå enhver tvivl om kommunens holdning til forskelsbehandling.

 

I forbindelse med kommunens netop afsluttede udbud af kopipapir sikres det at kommunens institutioner lever op til Borgerrepræsentationens beslutning af 12. marts 1992, hvor det blev bestemt, at "...det pålægges magistraten at sørge for, at alle kommunens institutioner fremover benytter ubleget 100 procent genbrugspapir."(BF 287/91 s. 629–630). På tidspunktet for beslutningen blev der typisk benyttet miljøskadeligt klor til at blege papiret, hvilket er årsagen til kravet om ubleget papir. Der er siden udviklet genbrugspapirtyper, der er bleget ved hjælp af kalk, og som derfor ikke belaster miljøet i samme grad som klorblegningen. Disse blegede papirtyper vil det også være muligt at købe via aftalen.

 

I forbindelse med kommunens udbud af fødevarer, er der specielt efterspurgt økologiske fødevarer for at kommunens kantiner og institutioner får de bedste forudsætninger for at efterleve Borgerrepræsentationens beslutning om 75 % økologi i kommunens køkkener i forbindelse med kommunens Dogme-aftale (BR 262/01).

 

I det igangværende udbud af legetøj er der bl.a. efterspurgt "økologisk legetøj" (legetøj, der er produceret bæredygtigt og med hensyntagen til natur og miljø), så kommunens institutioner får mulighed for at prioritere disse hensyn ved de enkelte indkøb.

 

Aftalen om Kaffe indeholder ligele des mulighed for at købe økologisk kaffe eller bæredygtigt produceret kaffe, hvor kaffebønderne bliver hjulpet til at forbedre dyrkningsmetoderne og de enkelte bondesamfund får hjælp til etablering og drift af bl.a. skoler.

 

I alle indkøbsaftaler inddrages miljø- og arbejdsmiljøhensyn systematisk, således at der aktivt arbejdes på at nedbringe belastningen fra kommunens indkøbsvirksomhed. Således medvirker såvel Miljøkontrollen som Bedriftssundhedstjenesten ved alle aftaleindgåelser, og der er både fastsat miljømæssige mål på indkøbsområdet og indkøbsmæssige mål på miljøområdet. Endvidere følges systematisk op på målopfyldelsen i forbindelse med årlige redegørelser til Økonomiudvalget og EMAS-redegørelser fra Den Fælles Indkøbsenhed.

 

Der er endnu ikke benyttet egentlige sociale klausuler, hvor der f.eks. stilles krav om, at en del af produktionen skal varetages af ansatte i skånejobs el. lign., i forbindelse med etableringen af fælles indkøbsaftaler. Københavns Kommune har imidlertid en række interne institutioner og beskæftigelsesordninger, der bl.a. producerer børster og vugger, der afsættes til kommunens institutioner. Ved indgåelse af fælles indkøbsaftaler sikres det, at disse institutioner fortsat har mulighed for at afsætte deres produktion til forvaltningerne, således at kommunens sociale indsats fremmes.

 

Kommunen vil fortsat anvende begrebet etik i forbindelse med vurdering af: 1) Hæderlig forretningsdrift (forretningsetik). 2) Ligebehandling af medarbejdere med forskellig etnisk oprindelse. 3) Kønsmæssig ligebehandling.  4) Miljømæssig forsvarlig adfærd og bæredygtig udvikling.

 

Etiske hensyn vil f.eks. indgå i form af generelle krav om seriøsitet og hæderlighed i leverandørsamarbejdet og krav om overholdelse af gældende lovgivning, herunder naturligvis lovens racismeparagraffer mv. Etikken vil endvidere kunne udmøntes i form af krav om miljøbevidsthed ved fremstilling, distribution og bortskaffelse af varer, fokus på arbejdsmiljøet i produktionen af varerne eller indføjelse af egentlige sociale klausuler i indkøbsaftalerne.

 

Kommunen vil derfor fortsat, når det i den konkrete sammenhæng er muligt og relevant, stille etiske krav til leverandørerne i forbindelse med udbudsforretninger og efterfølgende i forbindelse med overholdelsen af de indgåede aftaler.

 

 

2. Evaluering af indkøbsordningen

 

På mødet den 23. marts 2004 besluttede Økonomiudvalget, at Økonomiforvaltningen skulle udarbejde et forslag til evaluering af kommunens indkøbsordning.

 

I dag sker der via årlige redegørelser en løbende rapportering til Økonomiudvalget om udviklingen på indkøbsområdet, herunder brug af indkøbssystem og -aftaler, opnåede besparelser mv. Det foreslås, at redegørelserne – i overensstemmelse med Økonomiudvalgets ønske og Kommunens Indkøbsstrategi – suppleres med en årlig evaluering. I denne evaluering vil indgå problemstillinger som: tidsanvendelsen ved brug af indkøbssystemet og overskueligheden af samme, herunder søgning på indkøbsaftaler i systemet. 

 

Evalueringen af indkøbsordningen vil blive gennemført i form af kvantitative og kvalitative brugerundersøgelser blandt et repræsentativt udsnit af kommunens indkøbere. Brugerundersøgelserne designes og gennemføres af et uvildigt analysebureau i samarbejde med forvaltningerne. Brugerundersøgelsen gentages årligt, så udviklingen i brugertilfredsheden kan følges.

 

Evalueringen gennemføres som en kombination af en spørgeskemaundersøgelse og en række fokusgruppeinterviews.

 

I spørgeskemaundersøgelsen bliver et større antal indkøbere spurgt om deres erfaringer og holdninger til forskellige elementer i indkøbsordningen for at identificere eventuelle problemområder eller områder der bør sættes særligt fokus på.

 

Efterfølgende gennemføres fokusgruppeinterviews med deltagere fra alle forvaltninger for yderligere at få uddybet resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen. Deltagerkredsen omfatter både ledere og slutbrugere af indkøbsordningen og indkøbssystemet.

 

På baggrund af brugerundersøgelsen og fokusgruppeinterviews opstilles forslag til forbedringsaktiviteter. Samtidig kan der evt. identificeres nye aspekter af indkøbsorganiseringen, der kan indgå i de følgende evalueringer.

 

Evalueringerne gennemføres sidst på året i overensstemmelse med indkøbsstrategien for Københavns Kommune 2004-2007. Den første brugerundersøgelse vil finde sted i begyndelsen af 2005.

 

Resultaterne fra evalueringen indgår som et fast element i den helårlige rapportering til Økonomiudvalget sammen med rapporteringen om de øvrige resultater på området. Den næste redegørelse foreligger marts 2005.

 

 

Økonomi

Eventuelle øgede omkostninger ved inddragelse af etiske hensyn (herunder miljø- og arbejdsmiljøhensyn) afholdes inden for forvaltningernes eksisterende økonomiske rammer.

 

Udgifterne til gennemførelse af de årlige evalueringer af indkøbsområdet afholdes af Økonomiforvaltningen.

 

Miljø

-

 

Høring

-

 

Andre konsekvenser

-

 

 

Erik Jacobsen                                                            

                                                         /                            Bjarne Winge

7.                   Salg af areal

 

 

 

 

J.nr.             ØU 377/2004

 

 

8.                   Styring af KE-selskaberne (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler

at stiftelsen af Københavns Energis selskaber sker udfra den vedlagte juridiske struktur, jf. bilag 1,

at de foreslåede principper for udpegning af bestyrelser godkendes,

at der udpeges følgende midlertidige bestyrelsesmedlemmer i KE Holding 1 A/S og KE Holding 2 A/S samt i KE A/S: administrerende direktør Peter Elsman (formand), direktør Bjarne Winge og direktør Hjalte Aaberg,

at de øvrige 100 % ejede aktieselskaber under Københavns Energi fortsætter med den samme bestyrelse indtil videre, herunder de af BR den 11. november 2004 midlertidigt udpegede bestyrelser i netselskaberne,

at vedtægter for KE Holding 1 A/S, KE Holding 2 A/S, KE A/S, Københavns Energi Holding A/S, Varme A/S, Bygas A/S Vand A/S og Afløb A/S godkendes ud fra rammen i bilag 3,

at KPMG udpeges som revisor for selskaberne,

at der snarest afholdes generalforsamling i de 100 % ejede selskaber, hvor der træffes de nødvendige beslutninger med baggrund i nærværende indstilling, og

at MFU herefter delegeres til at være generalforsamling for selskaberne.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog den 30. september 2004 (BR 449/04) at udskille varme-, gas- og vandforsyningerne samt afløb i aktieselskaber med et udførende selskab. Den 27. maj 2004 (BR 268/2004)havde Borgerrepræsentationen truffet beslutning om at udskille elforsyningen i et aktieselskab. Udskillelsen af Københavns Energi (KE) skal have virkning fra 31. december 2004. Indstillingen omhandler forslag til styring af det nye KE og forslag til principper for udpegning af bestyrelse.

Den juridiske struktur vil blive gennemført ud fra det tidligere forslag (bilag 1).

Det foreslås, at der gennemføres en enstrenget ledelsesstruktur i KE med 1 generalforsamling, 1 bestyrelse og 1 direktion. Det foreslås, at MFU fremover, bemyndiges til at agere generalforsamling, og at der udpeges en uafhængig bestyrelse med kompetencer, der dækker over ledelsesmæssige, styringsmæssige og branchemæssige egenskaber der er nødvendige for at kunne lede Københavns Energi. Der indsættes en midlertidig bestyrelse.

Københavns Kommune har tre roller som varetager af forsyningsopgaverne: ejerrollen i forhold til KE, myndighedsrollen og rollen som forbrugerrepræsentant. Det aktive ejerskab af Københavns Energi fordrer en gennemsigtig og åben ledelsesrapportering fra virksomheden til ejeren og udmelding af konkrete mål og kvalitetskrav fra ejeren. Denne struktur skal opbygges gennem en dialog mellem ejer og KEs ledelse.

 

SAGSBESKRIVELSE

Indledning
Borgerrepræsentationen vedtog den 30. september 2004 (BR 449/04) at udskille varme-, gas- og vandforsyningerne sa mt afløb i aktieselskaber med et udførende selskab. Den 27. maj 2004 (BR 268/2004) havde Borgerrepræsentationen truffet beslutning om at udskille elforsyningen i et aktieselskab. Udskillelsen af Københavns Energi (KE) skal have virkning fra 31. december 2004. Af praktiske hensyn besluttede Borgerrepræsentationen allerede den 11. november at erhverve 5 selskaber til senere brug som netselskab og at indsætte midlertidige bestyrelser. Det er herudover nødvendigt snarest muligt at erhverve yderligere 2 selskaber af hensyn til salgsprocessen ift. elforsyningen. Der bliver derfor forelagt en ny indstilling herom til Borgerrepræsentationen allerede den 25. november.

Beslutningerne skal følges op af konkrete udskillelsesindstillinger. Der vil blive forelagt to indstillinger. Nærværende indstilling omhandler den endelige juridiske struktur og styringen af KE koncernen, herunder udpegning af bestyrelser. Den anden indstilling (MFU 266/2004, ØU 378/2004) omfatter den konkrete økonomiske udskillelse fra kommunens økonomi. Der forhandles endvidere om salg eller partnerskab til dels KE Partner og dels Elforsyningen. Resultaterne af disse forhandlinger vil blive fremlagt i en separat indstilling.

For at få et grundlag til at finde den rette styringsmodel for KE har Miljø- og Forsyningsforvaltningen bedt PA Consulting om at analysere og anbefale, hvordan den fremtidige ledelsesstruktur i KE skal se ud, med særlig fokus på bestyrelsens rolle og sammensætning. Ligeledes har PA Consulting fokuseret på de forskellige roller, som Københavns Kommune har i forhold til KE, og hvordan de i fremtiden kan udfyldes. PA Consulting har som en del af opgaven gennemført interviews med de medlemmer af Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget, der har ønsket det, og har i sine anbefalinger taget udgangspunkt i de erfaringer, der er høstet i den private sektor og i de statsejede selskaber. Deres afrapportering fremgår af bilag 2. MFU drøftede styringen af det nye KE på mødet den 8. november 2004.

Denne indstilling er inspireret af anbefalingerne fra PA Consultings notat.

 

Juridisk struktur og forretningsmodel

Den endelige juridiske struktur fremgår af bilag 1. Der etableres 2 holdingselskaber af reguleringsmæssige årsager. De enkelte forsyningsarter udskilles i hver sit aktieselskab med en begrænset bemanding, og der etableres et bemandet udførende selskab under det ene holdingsselskab. Elnettet samt ejerskabet af aktierne i Energi E2 og KE Kunde placeres i det allerede etablerede Københavns Energi Holding. Herunder ligger KE Marked, KE Partner og KE Tele allerede. KE Transmission og ejerandelene i Elkraft System og Transmission overdrages ikke men placeres i KE Holding 1 med henblik på overdragelse til staten som følge af den nye elforsyningslov og aftalen mellem Elfor og regeringen.

Modellen vil give Københavns Kommune styrke og fleksibilitet i udøvelsen af sit ejerskab og vil blandt andet sikre, at der opretholdes en samlet og enkel adgang samt en ensartet service over for forbrugerne på forsyningsområderne. Incitamenterne til effektiviseringer og serviceforbedringer vil blive styrket og modellen sikrer, at kommunen får fleksibilitet i forhold til anvendelsen af de effektiviseringer der skabes i modellen, hvis det på et senere tidspunkt ønskes, når reguleringen sikrer forbrugeren fx i form af prislofter. Modellen medfører også fleksibilitet ift. eventuelle fremtidige samarbejder/fusioner med andre tilsvarende forsyningsvirksomheder inden for samme forsyningsområde. Herudover opnås en tidsmæssig fleksibilitet i forhold til modregning i kommunens bloktilskud ved udbytte eller provenue fra elforsyningen (L 162) og økonomistyringen udføres for hele KE efter årsregnskabsloven hvilket blandt andet giver bedre forudsætninger for benchmarking og gennemsigtighed med andre virksomheder.

Den nye organisering af KE har ikke som overordnet formål at få etableret en ny ledelsesstruktur internt i KE. Således er anbefalingen, at ledelsesstrukturen stadig er enstrenget og udgøres af én generalforsamling, én bestyrelse og én direktion. Konstruktionen er udelukkende af juridisk karakter og indføres for at sikre kommunens værdier, skabe en nødvendig understøttelse af nuværende og kommende centrale reguleringer af forsyningsområderne samt for at tilgodese forretningsmæssige hensyn.  

Selskabskonstruktion sikrer, at kommunen ved et salg af el-forretningen kan kontrollere, hvornår salgsprovenuet kommer til beskatning. Dette sker ved at lægge el-aktiviteterne i samme selskab som varmeaktiviteterne. Samtidig understøtter modellen en fortsat effektivisering af virksomheden til gavn for Københavns Kommune som ejere og forbrugerne, som aftagere af forsyningsydelserne

Ønsket om at effektivisere aktiviteter, der hidtil har været varetaget indenfor den kommunale forvaltning, har været drivkraften bag en række selskabsdannelser i andre kommuner blandt andet på forsyningsområdet, hvor der på samme tid skal forfølges politiske målsætninger og forretningsmæssige målsætninger.

Den konkrete udmøntning af selskabsudskillelsen, som foreslås i nærværende indstilling, tilstræber at opnå disse fordele.

Det har været nødvendigt at erhverve 5 selskaber, for allerede nu at kunne anvende SE numre og CVR numre. Selskaberne blev købt som anpartsselskaber. Denne selskabsform ændres til aktieselskab ved næste generalforsamling. Dernæst er det nødvendigt at erhverve yderligere to selskaber af hensyn til salgsprocessen for elforsyningen. Disse vil også blive købt som anpartsselskaber, og selskabsformen vil blive ændret i løbet af foråret til aktieselskaber i forbindelse med konvertering af gældsbreve og forhøjelse af aktiekapitalen. Denne fremgangsmåde er af rent praktisk karakter og styringsmæssigt opfylder de to selskabsformer de samme formål.

 

Københavns Kommunes tre roller i forhold til forsyningsopgaverne

Københavns Kommune har tre roller i forhold til forsyningsopgaverne og Københavns Energi. For det første skal kommunen varetage sit ejerskab af forsyningsvirksomhederne på vegne af skatteborgerne. For det andet er kommunen myndighed på varme, vand og spildevand, hvilket blandt andet medfører forskellige planlægningsopgaver, og kommunen agerer derudover også udfra en rolle om at varetage forbrugernes/borgernes interesser på forsyningsområderne. Disse tre roller har hidtil været varetaget af Miljø- og Forsyningsudvalget. 

Ejerrollen

Som ejer af forsyningsvirksomheden, kan kommunen styre virksomhedens udvikling gennem beslutninger om virksomhedens udvikling på generalforsamlingen, møder mellem ejer-repræsentanter og bestyrelse / direktion samt møder mellem borgmester og bestyrelsesformand.

Da Københavns kommune er eneaktionær i selskaberne, er det, som det er tilfældet med de allerede eksisterende datterselskaber i KE, Miljø- og Forsyningsudvalget (MFU), der udgør generalforsamlingen med indstilling til Borgerrepræsentationen i sager af overordnet principiel og økonomisk betydning.

På selskabernes generalforsamling vil ejeren skulle tage stilling til bestyrelsens forslag om, hvordan optjent overskud i virksomhedens udførende selskab skal anvendes. Generalforsamlingen beslutter, om et evt. overskud skal forblive i det udførende selskab og anvendes til nyinvesteringer, eller om det skal udloddes til forbrugerne i form af lavere takster etc.

Ejeren skal godkende selskabets årsregnskab og i øvrigt tage stilling til andre spørgsmål, som bestyrelsen eller ejeren selv måtte ønske at få behandlet på generalforsamlingen.

For så vidt angår fastsættelse af takster for vand og afløb vil det stadig fremover være kommunalbestyrelsen, der ifølge lovgivningen skal godkende disse på baggrund af en indstilling herom fra netselskabet til generalforsamlingens godkendelse. Det foreslås, at forvaltningerne tager kontakt med de relevante statslige myndigheder for at afklare om takstfastsættelsen kan delegeres fra Borgerrepræsentationen til beslutning i Miljø- og Forsyningsudvalget, som foreslås i nærværende indstilling til at udgøre generalforsamlingen.

Takster for el, fjernvarme og bygas anmeldes til Energitilsynet, og det foreslås på linje med vand- og afløbstaksterne, at disse takster tilsvarende godkendes på generalforsamlingen.

Fastsættelsen af takster på forsyningsområdet skal med undtagelse af eltakster i henhold til lovgivning fortsat skulle ske under hensyntagen til hvile-i-sig-selv princippet, hvilket betyder, at netselskabet skal dokumentere rimeligheden i afholdelse af omkostninger og over tid afbalancere udgifter og indtægter.

Som eneejer har kommunen den totale ejerindflydelse og udstikker politiske mål for selskabets virksomhed, herunder mål for den økonomiske udvikling og mål for service, kvalitet, miljø etc.

Når ejeren har besluttet, hvilke mål man vil forfølge, bliver disse udmeldt til selskabsbestyrelserne, og ejeren må så respektere den beslutningskompetence, der ligger hos bestyrelsen om, hvordan de udstukne målsætninger skal opnås i forbindelse med den daglige drift i virksomheden.

MFU og BR vil som en konsekvens af selskabsudskillelsen ikke fremover få forelagt sager vedrørende driften af virksomheden. Sådanne anliggender træffer bestyrelse og direktion beslutning om.

Der vil i forlængelse af selskabsudskillelsen blive udarbejdet aftaler mellem ejer/myndighed og netselskaberne, som fastsætter hvilke aktiver, der overdrages, og fastsætter vilkår for driften af forsyningerne samt hvilke myndighedsopgaver selskabet skal udføre for kommunen. Endvidere vil disse kontrakter blive udbygget med konkrete mål, som skal opfyldes på de forskellige forsyningsområder i den takt, sådanne mål bliver fastsat. Det kunne f.eks. være mål for økonomi, produktkvalitet, forsyningssikkerhed, kundeservice og eksternt miljø.

Herudover vil der blive indgået aftaler mellem netselskaberne som bestiller og det udførende selskab. Netselskaberne bestiller via en kontrakt ydelser hos det udførende selskab til at drive og vedligeholde forsyningsnettene. Denne kontrakt skal inden for en kortere årrække indeholde et prisniveau for ydelserne der er markedsbaserede. Også disse kontrakter vil afspejle de konkrete mål man fra ejerens side ønsker opfyldt.

 

Myndighedsrollen

Københavns Kommune har som myndighed en række muligheder for at følge og styre Københavns Energi via mål og rammer i sektorplaner, beslutninger i enkeltsager, overvågningsprogrammer, påvirkning af de nationale lovgivningsmæssige rammer for forsyningssektorerne samt godkendelse af takster i henhold til lovgivningen. I det følgende er dette konkretiseret med eksempler fra spildevandsområdet:

Sektorplaner mv udgøres bl.a. af Spildevandsplanen og vandområdeplaner. Spildevandsplanen vil bl.a. indeholde målsætninger for forsyningssikkerhed, rensningskvalitet, recipientpåvirkning, vedligeholdelsestilstand for afløbs-infrastrukturen samt særlige indsatsområder for udvikling af området, herunder f.eks. opgradering af betydningen af sekundavand. Spildevandsplanen vil fremover blive udarbejdet af Miljøkontrollen under inddragelse af relevante interessenter, først og fremmest KE og Lynettefællesskabet.

 

Forbrugerrepræsentantrollen

Denne rolle vedrører politiske tilkendegivelser, der ikke relaterer sig til en specifik lovgivning, men hvor kommunen søger at varetage forbrugerinteresserne hos sine borgere. Så længe, at Københavns Kommune er eneejer af selskabet, vil der være en del overlap mellem denne rolle og ejerrollen. Forbrugerinteresserne vil bl.a. omfatte udviklingen i taksterne, forsyningssikkerhed samt virksomhedens bidrag til byens udvikling.

 

Intern ledelse i KE

Ifølge aktieselskabsloven skal hvert selskab have en bestyrelse som vælges af aktionærerne på en generalforsamling. Bestyrelsen skal udpege en direktion, som kan varetage den daglige ledelse af selskabet.

Med baggrund i aktieselskabslovens bestemmelser og i de erfaringer, der findes fra andre offentlige driftsvirksomheder, som er etableret i aktieselskabsform, kan der, som det anbefales i PAs notat (bilag 2), i den nye selskabskonstruktion etableres en enstrenget ledelsesstruktur med én generalforsamling, én bestyrelse og én direktion.

Denne anbefaling konkretiseres således at der vil være én og samme overordnede bestyrelse for de to holdingselskaber og det udførende selskab. Bestyrelsen i de fire netselskaber kan varetages af koncerndirektionen, som i tilsvarende koncerner typisk styrer datterselskaber.

Personsammenfaldet foreslås for at sikre en samlet overordnet ledelse i koncernen og en koordineret efterlevelse af de overordnede målsætninger, som udstikkes af ejerne.

Det foreslås, at bestyrelserne for holdingselskaberne og det udførende selskab udpeger sammenfaldende direktioner, og at denne direktion er KE koncernens direktion. Denne direktion vil, som det er tilfældet i dag i Københavns Energi, varetage koncernens samlede daglige ledelse og vil således få til ansvar at sørge for den samlede koordinering og optimering i koncernen. Som direktion i netselskaberne kan vælges chefen for det enkelte forsyningsområde.

 

Forslag til principper for udpegning af bestyrelser:

Bestyrelsen skal kunne stille professionelle krav til selskabets direktion om hvordan selskabet skal ledes og styres, men skal også kunne påtage sig rollen som en vigtig sparringspart for direktionen.

Det er derfor nødvendigt at bestyre lsesmedlemmerne hver for sig og tilsammen besidder de nødvendige ledelsesmæssige, styringsmæssige og branchemæssige kompetencer. Blandt de kompetencer, som bør være til stede i bestyrelsen, fremhæver PA i sin rapport følgende:

·        Erfaring med omstilling og effektivisering af offentlig ejet virksomhed

·        Erfaring med samspil og dialog med offentlige ejere

·        Indsigt i forsyningsområdernes vilkår og udvikling

·        Indsigt i udviklingen i omverdenens vilkår, som fx deregulering og i de ledelsesmæssige og styringsmæssige konsekvenser heraf

·        Erfaring med styring, ledelses- og organisationsudvikling i tilsvarende virksomhed

·        Gode netværk i energi- og forsyningssektoren

Det foreslås i forlængelse af PA Consultings anbefaling, at der udpeges en uafhængig bestyrelse, der dækker de ovennævnte kompetencer. Politikere kan selvfølgelig også besidde de kompetencer, som en kompetent bestyrelse har behov for. PA fremhæver i deres notat, at det er en udbredt opfattelse blandt de interviewede fra Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget, at den kommende bestyrelses medlemmer i vidt omfang skal findes uden for kredsen af folkevalgte politikere for at kunne leve op til kompetencekravet.

 

Midlertidige bestyrelser

Indtil de "rigtige" bestyrelsesmedlemmer, der skal findes ud fra de vedtagne principper, er udpeget, er det nødvendigt at indsætte midlertidige bestyrelser. Det foreslås, at de midlertidigt udpegede bestyrelser i netselskaberne, som det er vedtaget i Borgerrepræsentationen den 11. november fortsætter med at udgøres af direktionen i KE. Derudover foreslås det at der udpeges flg. midlertidig bestyrelse for de to nye holdingselskaber samt det udførende selskab KE A/S: administrerende direktør Peter Elsman, som samtidig foreslås som formand, direktør Bjarne Winge og direktør Hjalte Aaberg. Direktionerne i netselskaberne foreslås for hvert selskab at bestå i den pågældende forsyningschef. Oversigten over de midlertidige bestyrelser og direktioner fremgår af bilag 5.

Der skal vælges medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen for KE A/S, hvor de fleste medarbejdere bliver tilknyttet. Det foreslås, at denne proces sættes i gang, når bestyrelsen er tiltrådt.

 

Vedtægter for selskaberne

Det vedlagte udkast til rammer for vedtægter for selskaberne (bilag 3) har taget sit udgangspunkt i de vedtægter, som findes i de eksisterende aktieselskaber under KE.

Formuleringerne omkring generalforsamlingens kompetence foreslås uddybet, så det klart fremgår, at generalforsamlingen skal træffe beslutning om forhold, der har økonomisk og eller politisk betydning for både selskabet og Københavns Kommune. Det er forhold som

·        salg af hele eller dele af selskabets virksomhed

·        optagelse af nye medejere

·        disponering af overskud

·        indgåelse af længerevarende alliancer med andre virksomheder

·        fastsættelse af takster

 

Der foreslås endvidere uddybende bestemmelser om generalforsamlingens ret til at kræve oplysninger af bestyrelsen m.v. Generalforsamlingen vil også få budgetter for selskaberne forelagt til orientering.

Udkast til de specifikke vedtægter for de enkelte selskaber er under udarbejdelse og tilrettes til de enkelte selskabers formål og eventuelle krav ift. skattelov og forsyningslove og i forhold til branchens standardvedtægter. Nogle af vedtægterne skal efterfølgende anmeldes til Energitilsynet. Vedtægterne vil være fremlagt på møderne i udvalgene og Borgerrepræsentationen.

 

Der afholdes snarest en formel generalforsamling for selskaberne, hvor de midlertidige bestyrelser og vedtægterne konfirmeres og der foretages de nødvendige ændringer i anpartselskaberne, herunder omdannelse af selskabsform for 5 af selskaberne og ændring af regnskabsår til at følge kalenderåret. 

Styringsinformation/kommunikation mellem bestyrelse og ejere

Overgangen fra den hidtidige situation, til en situation hvor de 3 roller, som er beskrevet tidligere manifesteres mere præcist, vil kræve sin tid. Rollerne er ejerrollen, myndighedsrollen og forbrugerrepræsentantrollen. Opbygningen af et funktionelt ledelsesinformationssystem med dertil hørende konkrete mål og kvalitetskrav, f.eks. for forsyningssikkerhed, vil gradvist udmønte sig gennem en kvalificeret dialog mellem ejer og selskab om informationsflowet samt over tid opbygning af relevante systemer og arbejdsprocesser, der sikrer den nødvendige tilvejebringelse af de nødvendige data i KE til at understøtte målingerne.

For til stadighed at kunne udøve den aktive ejerrolle og følge op på, om og hvordan de fastsatte mål efterleves af selskaberne, må ejerne i dialog med selskabsbestyrelsen drøfte, hvilke oplysninger ejeren har brug for at kunne udøve sin ejerrolle aktivt samt aftale i hvilken form og i hvilken kadence sådanne oplysninger skal gives.    

Eksempler på områder som kunne være omfattet af en løbende dialog mellem ejeren og bestyrelserne kan være.

·        Oplysninger om udviklingen i virksomhedens økonomi,

·        Oplysninger om realiseringen af mål, som har bevågenhed for kommunen som myndighed og forbrugerrepræsentant

·        Oplysninger om efterlevelse af fastsatte mål for servicering af kunder

 

Disse rapporteringer bliver afløserne for de kvartalsredegørelser og regnskabsprognoser, som hidtil er blevet forelagt Miljø- og Forsyningsudvalget. Hyppigheden af rapporteringerne vil være afhængig af, hvilke mål der rapporteres og ejerens behov. Det kan tænkes, at der i en overgangsfase vil være behov for en hyppig rapportering, fx månedlig hvor der efterfølgende kan aftales en anden kadence. Informationen skal ske i form af læsevenlige og informative ledelsesbehov tilpasset MFUs behov herfor. Vedtægterne indeholder en bestemmelse om, at MFU kan indhente sådan information.

PA Consulting anbefaler, at der minimum aftales ét møde fx i forbindelse med årsrapporten mellem MFU og KEs ledelse med henblik på at drøfte KEs udvikling og strategi, bestyrelsens sammensætning samt andre forhold af væsentlig betydning.

PA Consulting anbefaler herudover også, at halvårlige eller kvartalsmøder mellem MFU/MFF og KE´s ledelse også kan være relevante, evt. i form af en slags investormøder, hvor fx økonomidirektøren i KE redegør for udviklingen over for relevante ansatte i forvaltningerne.

Der bør også aftales en øjeblikkelig orientering af MFU og forvaltningens ledelse om forhold af ekstraordinær karakter så overraskelser undgås.

Det vil efterfølgende blive aftalt, hvordan kommunikationen og informationen i praksis skal foregå.

Anden ledelsesinformation og kommunikation der fx vedrører Københavns Kommunes varetagelse af myndighedsopgaver kan tillige foregå løbende på lavere niveauer mellem forvaltningen og medarbejderne i selskabet. Der bør udarbejdes retningslinjer for anden information uden om bestyrelsesformanden.

 

Aktivt ejerskab og god selskabsledelse

Økonomiudvalget besluttede den 4. maj 2004, at Økonomiforvaltningen skulle i gangsætte et projekt omkring udarbejdelsen af en politik for aktivt ejerskab i Københavns Kommune. Udarbejdelsen af politikken sker i regi af økonomiforvaltningen. Arbejdet følges af en gruppe bestående af repræsentanter fra kommunens øvrige forvaltninger.

Der planlægges afholdt en større konference om aktivt ejerskab i kommunalt regi mandag den 17. januar 2005. Der er i samarbejde med Rambøll iværksat interviewundersøgelse af Københavns Kommunens bestyrelsesmedlemmers syn på rollen som bestyrelsesrepræsentant for kommunen. Undersøgelsen har særligt fokus på, hvorledes kommunen fremadrettet kan forbedre og udvikle rammerne for kommunens styring af selskaberne. Undersøgelsen gennemføres i perioden medio november til medio december, og forventes afrapporteret til følgegruppen medio januar. 

Udarbejdelsen af en politik for aktivt ejerskab foregår sideløbende med de ovenstående aktiviteter. Økonomiforvaltningen forventer at kunne forelægge Økonomiudvalget et udkast til politik for aktivt ejerskab i løbet af foråret 2005. Politikken forventes vedtaget i Borgerrepræsentationen inden sommeren 2005.

Arbejdet tager udgangspunkt i statens anbefalinger til styring af aktieselskaber og er således i god overensstemmelse med de anbefalinger, der er fremkommet i PAs rapport.

 

Organisering i forvaltningen
Sekretariatet i Miljø- og Forsyningsforvaltningen får også en ny rolle.

MFFs sekretariat bliver i fremtiden ejerens dvs. generalforsamlingens sekretariat og skal bl.a. bistå ejeren ifm. vurdering af rapportering og med opstilling af kravsspecifikation ift. selskaberne. Sekretariatet skal også give bistand til MFU til at udfylde de andre to roller, som myndighed og forbrugerrepræsentant. Ansvaret for myndighedsopgaverne inden for varme vil fremover alene ligge hos sekretariatet, mens ansvaret for myndighedsopgaverne inden for vand og afløb flyttes til Miljøkontrollen.

Der vil stadig være behov for at trække på Københavns Energi mht. bidrag til besvarelse af borgerhenvendelser, officielle høringer mm. Det vil efterfølgende blive aftalt mellem forvaltning og KE, hvordan det i praksis skal fungere.

Andre forhold

vandsamarbejder:

Københavns Energi har som alment vandforsyningsanlæg etableret sig i en række vandsamarbejder, således som vandforsyningsloven giver mulighed for.

De fleste aftaler er indgået af Københavns Energi i egenskab af Københavns Kommunes vandforsyningsanlæg, og Københavns Energi er medlem af vandsamarbejdernes repræsentantskab. Der er tale om tekniske samarbejder mellem de involverede vandforsyninger.

To af de eksisterende vandsamarbejder har en politisk bestyrelse. I disse vandsamarbejder sidder miljø- og forsyningsborgmesteren i bestyrelsen, og Københavns Energi er repræsenteret i en teknisk arbejdsgruppe/embedsmandsudvalg.

I alle vandsamarbejder er det Københavns Energi, der varetager de tekniske opgaver.

Udskillelse af KE`s vandforsyningsanlæg i et aktieselskab ændrer ikke ved det formelle grundlag for de indgåede samarbejder. Det vil stadig være vandforsyningsanlægget, der efter loven indgår i samarbejderne, og miljø- og forsyningsborgmesteren eller en anden politisk repræsentant fra Københavns Kommune vil stadig som ejer af vandforsyningsanlægget kunne sidde i henholdsvis bestyrelse og repræsentantskab i de samarbejder, hvor man har valgt at have en politisk bestyrelse.

Der er en række opgaver, som kommunen i dag får bistand til hos Københavns Energi fx bistand ifm. energi- og vandbesparelsesrådgivning og energiforbrugsdata. KEs bistand til at løse disse opgaver skal fortsætte og kan fx konkretiseres ved hjælp af samarbejdsaftaler. For eksempel skal aftalen om drift og vedligehold af de fysiske faciliteter ifm. energi og vandværkstedet fortsætte.

 

Særligt om elforsyningen

Der er givet 2 mandater til Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen til dels at forhandle et salg af hele eller dele af KE Partner og KE Elforsyningen med underliggende aktieselskaber (jf BR 93/2004  og BR 268/04). De underliggende selskaber er det nuværende Københavns Energi Holdning A/S, KE Partner A/S, KE Marked A/S, KE Kunde A/S, KE Tele A/S samt Energi E2 A/S. Der forventes udarbejdet en særskilt indstilling herom til politisk beslutning i indeværende år. Nærværende indstilling gennemfører således den del af BR indstillingen, der indebærer en udskillelse af KE elforsyningen i aktieselskab. Et eventuelt salg eller fusion sker efterfølgende som det næste trin.

For så vidt angår Københavns Kommunes og Københavns Energis ejerandel i Elkraft System og Transmission er disse overdraget til staten jf. beslutning i BR 459/2004.

For så vidt angår KE Transmission forventes denne solgt til staten med udgangspunkt i den nye ellov og Københavns Kommunes strategiske valg i forbindelse med et eventuelt frasalg af eller partnerskab med elforsyningen.

 

 

ØKONOMI

Der henvises til separat indstilling om den konkrete økonomiske udskillelse af KE (MFU 266/2004, ØU 378/2004)

 

 

MILJØVURDERING

-

 

ANDRE KONSEKVENSER

-

 

HØRING

-

BILAG

bilag 1 Juridisk struktur for Københavns Energi

bilag 2 "Principnotat om ledelse af selskaber i Københavns Energi med særlig fokus på selskabsbestyrelser" PA Consulting, november 2004

bilag 3 Udkast til ramme for vedtægter for selskaberne (udkast til specifikke vedtægter for de enkelte selskaber vil være fremlagt på mødet)

bilag 4 Oversigt over de midlertidige bestyrelser og direktioner i KE selskaberne

bilag 5 Notat om lovligheden af modellen.

 

 

Peter Elsman                                           /                                          Erik Jacobsen

 

 

J.nr.             ØU 378/2004

 

 

9.                   Økonomisk udskillelse af Københavns Energi  (Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget og Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen, at

1.      der den 31. december 2004 til aktieselskaberne Varme A/S, Bygas A/S, Vand A/S, Afløb A/S og KE A/S overdrages alle aktiver og passiver fra de tilhørende forsyninger under Københavns Energi, herunder at selskaberne indfrier mellemværender med kommunen, som beskrevet i nærværende indstilling. Overdragelserne sker mod gældsbreve, der senere konverteres til aktier.

2.      samtlige elforsyningens aktiver og passiver bortset fra ejerandelene i Københavns Energi Holding A/S, KE Transmission A/S, Elkraft System a.m.b.a. samt Elkraft Transmission a.m.b.a. den 31. december 2004 overdrages til Københavns Energi Holding A/S. Overdragelsen sker mod gældsbreve.

3.      umiddelbart forud for indgåelse af bindende aftale om salg, fusion eller partnerskab af Københavns Energi Holding A/S med en eksterne køber (dog tidligst den 1. januar 2005), indskyder KE Elforsyning aktierne i Københavns Energi Holding A/S samt tilhørende gældsbrev i KE Holding 1 A/S. Endvidere indskyder kommunen med virkning fra den 1. januar 2005 aktierne i Varme A/S samt tilhørende gældsbrev, KE Transmission A/S og ejerandelene i Elkraft System a.m.b.a. og Elkraft Transmission a.m.b.a. i KE Holding 1 A/S.

4.      kommunen indskyder med virkning fra den 1. januar 2005 aktierne i Vand A/S, Bygas A/S, Afløb A/S samt KE A/S inkl. tilhørende gældsbreve i KE Holding 2 A/S. Københavns Kommune modtager herfor aktier i KE Holding 2 A/S ved en aktieombytning.

5.      der som følge af udskillelsen gives tillægsbevilling til hhv. budget 2004 og 2005 som anført i denne indstilling og bilag 4.

6.      Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen bemyndiges til at løse udestående punkter og foretage justeringer i forhold til endelig opstilling af åbningsbalancer og selskabsdannelser som anført i denne indstilling.

7.      de takster for el-, varme-, gas- og vandforsyning samt afløb, der er fastsat i takstbilaget til budget 2005, og leveringsbestemmelser fastsat af Borgerrepræsentationen, er gældende fra og med 1. januar 2005 og indtil videre.

8.      grunde ejet af kommunen, men som benyttes af KE, overdrages til de respektive forsyningsarter ved denne indstillings vedtagelse i Borgerrepræsentationen, og at grundene i forbindelse med udskillelsen pr. 31. december 2004 erhverves af selskaberne efter principperne anført i denne indstilling og bilag 2 og 3.

9.      grunde ejet af KE, som ikke benyttes af eller forventes benyttet af KE, omvendt kan overdrages til kommunen til den offentlige vurdering.

10. arealerne i Vermlandsgade og på Kulbanevej, der anvendes til genbrugsstationer, overdrages til Miljøkontrollen mod en nedskrivning af udlægskontoen med værdien af arealerne, at Miljøkontrollens takstfinansierede negative budgetramme gradvist nedsættes til 0 i perioden 2006-2009, og at der meddeles Miljøkontrollen en tillægsbevilling i 2005 på 36,5 mill kr. med henblik på taktnedsættelser i 2005 og de følgende år samt eventuelt erhvervelse af arealer til nye genbrugspladser. Tillægsbevillingen fremgår af bilag 4.

11. provenuet fra Københavns Energis tilbagebetaling af gæld m.v. til Københavns Kommune estimeret til 3,952 mia. kr. ved udskillelsen anvendes til gældsnedbringelse i 2005 med henblik på at skabe økonomisk råderum til kommende forpligtelser.

12. Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indfri eksisterende lån for provenuet fra Københavns Energis tilbagebetaling af gæld m.v. estimeret til 3,952 mia. kr., eventuelt ved indgåelse af swap-forretninger.

13. Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen bemyndiges til at håndtere tjenestemændenes udlån til selskaberne i forbindelse med bemandingen af disse samt indgå aftaler om vilkår og forpligtelser med indhold som anført i denne indstilling og bilag 6.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 22. november 2004

Omdeles i Økonomiudvalgets møde.

 

 

RESUME

Denne indstilling handler om den tekniske økonomiske og regnskabsmæssige udskillelse af Københavns Energi i forlængelse af Borgerrepræsentationens beslutning BR 449/04. Hovedbudskaberne i indstillingen er:

·        Der sker en udskillelse af Københavns Energi i 100 pct. kommunalt ejede aktieselskaber.

·        Aktiver og passiver indskydes i selskaberne.

·        Mellemværender og forpligtelser i forhold til kommunen indfries – i alt 4 mia. kr.

·        Provenuet anvendes til nedbringelse af kommunens langfristede gæld for at skabe økonomisk råderum til kommende forpligtelser.

·        Der er ikke selvstændige personalemæssige konsekvenser af den økonomiske udskillelse.

Udskillelsen af Københavns Energi i 100 pct. kommunalt ejede aktieselskaber sker pr. 31. december 2004. Udskillelsen betyder en række økonomiske transaktioner, der giver forskydninger i kommunens drifts-, anlægs- og finansposter, hvilket opgøres i nærværende indstilling. Der er lagt vægt på, at udgiftsvirkningen for kommunen ikke skal bæres af de skattefinansierede områder.  

I forbindelse med udskillelsen indskydes samtlige aktiver og passiver i selskaberne. Københavns Energi indfrier umiddelbart efter årsskiftet nettogælden til kommunen på 2,1 mia. kr., de historiske tjenestemandsforpligtelser 1,6 mia. kr., ligesom Københavns Energi erhverver de grunde, der ejes af kommunen, men som benyttes af Københavns Energi. En foreløbig opgørelse heraf giver en samlet vurderingssum af disse grunde på 186 mill. kr.

Provenuet fra indfrielse af gæld m.v. på 3,9 mia. kr. foreslås anvendt på at nedbringe den gæld, kommunen har opbygget i de år forsyningsvirksomheden, var en del af kommunen. Herved skabes økonomisk råderum til kommende forpligtelser, herunder kommunens udgift til tjenestemandspension til tjenestemænd i Københavns Energi i de kommende år. Hertil kommer, at udskillelsen påvirker kommunens låneramme, og at der derfor skal tages hensyn til kommunens mulighed for at refinansiere den resterende langfristede gæld.

Tjenestemændene i Københavns Energi bevarer deres ansættelsesforhold til Københavns Kommune og udlånes til selskaberne. Tjenestemændene bevarer således deres særlige rettigheder og pligter, herunder retten til tjenestemandspension. For så vidt angår de overenskomstansatte vil der ikke ske individuelle ansættelsesmæssige forandringer, idet disse kan overføres til de nye selskaber, jf. virksomhedsoverdragelsesloven. 

Accenture er Københavns Kommunes leverandør af lønsystem. Københavns Energi har besluttet anvende en anden leverandør pr. 1. januar 2005. Københavns Energi vurderer, at en anden leverandør kan opfylde deres behov ligeså godt, og har derfor valgt en leverandør, der har erfaring med virksomheden. Københavns Energis valg af en anden leverandør betyder en øget udgift til kommunen på 0,8 mill. kr., eftersom kommunens samlede betaling til Accenture ikke påvirkes af udskillelsen af KE. Da de øvrige forvaltninger ikke skal afholde denne udgift, er det forudsat, at de 0,8 mill. kr. afholdes af provenuet fra udskillelsen, indtil udløbet af den nuværende kontraktperiode med Accenture. 

 

SAGSBESKRIVELSE

1. Baggrund

Borgerrepræsentationen tiltrådte i september 2004, at Københavns Energi udskilles i en række 100 pct. kommunalt ejede aktieselskaber, jf. BR 449/04. Borgerrepræsentationen besluttede samtidig, at der senest i april 2005 skal forelægges en indstilling om den konkrete selskabsdannelse, den juridiske struktur og regnskabsmæssige udskillelse af Københavns Energis vand-, gas- og varmeforsyninger samt afløb.

Nærværende indstilling udgør den nævnte indstilling om den økonomiske og regnskabsmæssige udskillelse, og forelægges parallelt med indstilling om Udskillelse af Københavns Energi i aktieselskaber og styring af selskaberne, jf. MFU 265/04 og ØU 377/04. Der forhandles endvidere om salg eller partnerskab til dels KE Partner og dels Elforsyningen. Resultaterne af disse forhandlinger vil blive fremlagt i en separat indstilling.  

Beslutningen i september 2004 i Borgerrepræsentationen indebærer udskillelsen af Københavns Energi i en bestiller/udfører model, som omfatter to holdingselskaber, hvorunder der placeres et netselskab for hver forsyningsart med en begrænset bemanding (bestillerne) og et samlet bemandet 'udførende' selskab for alle forsynings-arterne, jf. figur 1.

 

Figur 1. Selskabsstruktur

Den 27. maj 2004 traf Borgerrepræsentationen beslutning om udskillelsen af Københavns Energis elnetaktiviteter, jf. BR 268/04. Dette sker for i højere grad at understøtte målet for Københavns Energi om at skabe værditilvækst.

Modellen vil give Københavns Kommune styrke og fleksibilitet i udøvelsen af sit ejerskab og vil blandt andet sikre, at der opretholdes en samlet og enkel adgang samt en ensartet service over for forbrugerne på forsyningsområderne. Incitamenterne til effektiviseringer og serviceforbedringer vil blive styrket og modellen sikrer, at kommunen får fleksibilitet i forhold til anvendelsen af de effektiviseringer, der skabes i modellen, hvis det på et senere tidspunkt ønskes, når reguleringen sikrer forbrugeren f.eks. i form af prislofter.

Modellen medfører også fleksibilitet ift. eventuelle fremtidige samarbejder/fusioner med andre tilsvarende forsyningsvirksomheder inden for samme forsyningsområde. Herudover opnås en tidsmæssig fleksibilitet i forhold til modregning i kommunens bloktilskud ved udbytte eller provenu fra elforsyningen (L 162), og økonomistyringen udføres for hele KE efter årsregnskabsloven, hvilket blandt andet giver bedre forudsætninger for benchmarking og gennemsigtighed med andre virksomheder

·        Nærværende indstilling vedrører som nævnt den økonomiske og regnskabsmæssige udskillelse af Københavns Energi.

Indstillingen indeholder bl.a.

·        Opgørelse af de samlede kommunaløkonomiske konsekvenser (afsnit 2)

·        Tillægsbevillinger 2004 og 2005 (afsnit 3)

·        Åbningsbalancer, herunder overdragelser af aktiver og passiver (afsnit 4) 

·        Konsekvenser for kommunens låntagning og gæld (afsnit 5)

·        Tjenestemænd og medarbejderforhold (afsnit 6)

 

1.1 Principper for den økonomiske udskillelse af KE

Den økonomiske og regnskabsmæssige udskillelse af Københavns Energi, som denne indstilling vedrører, forudsættes med denne indstilling og ved eventuelt efterfølgende justeringer at ske med udgangspunkt følgende 4 principper:

·        Alle tilbagebetalinger på mellemværendet fra KE til Københavns Kommune og midler fra indfrielse af pensionsforpligtelser mv. som følge af udskillelsen anvendes til at nedbringe kommunens langfristede gæld med henblik på at skabe økonomisk råderum til kommende forpligtelser.

·        Udskillelsen af KE skal ske under hensyntagen til kommunens langsigtede økonomiske styringsbehov, herunder særligt mulighederne for at kunne refinansiere forfaldne lån på den resterende gæld.

·        Kommunens økonomiske balance må ikke forringes som følge af udskillelsen af KE, d.v.s. der må ikke i budget 2005 eller de følgende år mangle finansiering af kommunens udgifter som følge af udskillelsen.

·        Eventuelle følgeudgifter ved udskillelsen kan finansieres af tilbagebetalinger eller indfrielser i øvrigt, der sker i forbindelse med udskillelsen.

Der vil i forbindelse med udskillelsen af KE være en række økonomiske transaktioner, der giver forskydninger i kommunens drifts-, anlægs- og finansposter i budgettet. Desuden vil der være følgeudgifter forbundet med selve udskillelsen i form af f.eks. indskud i selskaber, afgifter ved overdragelse af ejendomme mv. Der er med udskillelsen lagt vægt på, at udgiftsvirkningen af disse transaktioner ikke skal bæres af de skattefinansierede områder, d.v.s. at de andre udvalg ikke skal berøres af udskillelsen i de følgende år.

Med hensyn til gældsnedbringelse indebærer principperne for det første, at der sker en nedbringelse af den gæld, kommunen har opbygget, i de år forsyningsområderne har været i kommunen.

For det andet skal kommunen over en længere årrække i de kommende år afholde udgifter til den tjenestemandforpligtelse, som KE ved udskillelsen frikøber sig fra. Midlerne fra indfrielserne m.v. anvendes økonomisk mest hensigtsmæssigt på gældsnedbringelse i en mellemliggende periode, indtil kommunen økonomisk i løbet af de kommende år skal afholde disse forpligtelser.

Endelig er det vigtigt, at udskillelsen af KE sker under hensyntagen til kommunens overordnede økonomiske styringsmuligheder, herunder særligt kommunens låneramme. Med udskillelsen af KE påvirkes kommunens lånemuligheder. Ved udskillelsen skal der derfor tages højde for kommunens muligheder for fortsat at kunne refinansiere kommunens langsigtede gæld. Problemstillingen er uddybet i afsnit 5 nedenfor.

Disse principper foreslås at være gennemgående for den økonomiske udskillelse af Københavns Energi – både hvad angår de problemstillinger, der er anført i denne indstilling og ved eventuelt senere justeringer, der må blive foretaget i forbindelsen med udskillelsen af KE.

 

2. Samlede kommunaløkonomiske konsekvenser

I forbindelse med indstilling om Ny organisering af Københavns Energi, vand, afløb, varme og gas, jf. BR 449/04, blev foretaget en opgørelse af de kommunaløkonomiske konsekvenser af udskillelsen af KE i aktieselskaber. Nedenfor er denne opgørelse justeret, idet tallene er opdateret og udestående punkter nu er afklaret.

I tabel 1 er de samlede budgetmæssige konsekvenser for kommunen opgjort for en fuld selskabsudskillelse af KE. Udskillelsen af KE indebærer, at kommunen mister en renteindtægt af KE's gæld til kommunen, eftersom KE indfrier denne. Kommunen modtager et provenu fra KE vedr. historiske tjenestemandsforpligtelser som modsvares af, at kommunen fremover skal afholde udgiften til udbetaling af tjenestemandspensioner i fremtiden. Kommunen modtager herudover et provenu fra salg af grunde til KE. Det samlede provenu fra KEs indfrielse af gæld, tjenestemandsforpligtelser og grunde indstilles anvendt til gældsnedbringelse i kommunen for at sikre, at udskillelsen af KE er økonomisk neutral for kommunen.

I tabel 1 er de samlede ændringer under Miljø- og Forsyningsudvalgets budget opgjort (ad 2-6) samt ændringer under Økonomiudvalgets budget (ad 6-17). Ændringen under Økonomiudvalgets budget er opdelt således, at effekterne af udskillelse i form af ekstraordinære indtægter og udgifter er opgjort for sig (ad 6-13), mens effekterne der vedrører kommunens gældsafdrag er opgjort for sig (ad 15-18).

Tabel 1. Samlede kommunaløkonomiske konsekvenser (mill. kr.)

Mill. kr. (2005 pl.)	2004	2005	2006	2007	2008
1. Vedtaget budget 2005	-33,7	110,0	42,7	-40,1	-23,0
- Rammebelagte områder	-65,4	56,9	-10,4	-52,6	36,9
- Finansposter	31,7	53,1	53,1	12,5	-59,9
Ændringer i MFUs budget
2. Merudgift - korrektion af MFU's budget for udskillelse	-36,5	31,1	74,1	155,1	132,7
-Rammebelagte områder	-39	78,2	121,2	161,6	66,8
-Finansposter	2,5	-47,1	-47,1	-6,5	65,9
3. Ekstraordinær betalingsforskydning	29	-29	0	0	0
3.a Kassetræk	-29	0	0	0	0
3.b Kasseopbygning	0	29	0	0	0
4. Myndighedsopgaver	0	6,9	6,9	6,9	6,9
5. Korrektion af MKs budget	0	36,5	0	0	0
5.a Kassopbygning	36,5	0	0	0	0
5.b Kassetræk	0	-36,5	0	0	0
6. Arbejdsskadeforpligtelser	0	12,1	0	0	0
Påvrikning af budgetposter MFU 2005-2008	0	50,1	81	162	139,6
Ændringer i ØUs budget
6. Arbejdsskadeforpligtelser	0	-12,1	0	0	0
7. Tab ved valørdeling	0	1,4	1,4	1,4	1,4
8. Udeblevet kassetræk	0	125	82	0	0
9. KE´s nettogæld til kommunen	0	-2145	0	0	0
10. KE's betaling af de historiske tjenestemandsforpligtelser som kommunen skal betale	0	-1599	132	86,7	0
11. Fremadrettede pensioner	0	-58,1	-58,1	-58,1	-58,1
12. Salg af grunde til KE (foreløbigt skøn)	0	-186,4	0	0	0
13a. Betaling for administration af tjm.	0	-0,5	-0,5	-0,5	-0,5
13b. Udgifter for administration af tjm.	0	0,5	0,5	0,5	0,5
14. Merudgift lønsystem	0	0,8	0,8	0,8	0,8
Påvirkning af budgetposter under ØU 2005-2008 ekskl. gældsafdrag	0	-3873,4	158,1	30,8	-55,9
15. Samlet påvirkning af ØU og MFU budget	0,0	-3823,3	239,1	192,8	83,7
16. Ekstraordinært afdrag af gælden	0,0	3952,0	0,0	0,0	0,0
17. Renteindtægt fra likviditetsmæssig placering af afdrag	0,0	-175,9	-175,9	-175,9	-175,9
18. Ændring af KKs ordinære gældsafdrag	0,0	47,2	-63,2	-16,9	92,2
Total påvirkning af kommunens økonomi	0,0	0,0	0,0	0,0	0,0

Udgifter og indtægter er opgjort på samme måde som ved kommunens budgetlægning. Det vil sige, at merindtægter har et negativt fortegn, mens merudgifter har et positivt fortegn. Et negativt fortegn er således til gavn for kommunen.

Ad 1: Budgettallene for MFU er det vedtagne budget for 2005. Ændringerne siden fremsættelsen af budgetforslaget skyldes dels den politiske aftale om at bevillige 5 mill. kr. årligt til et forsøg med miljøzoner i Københavns Kommune og dels en række mindre tekniske korrektioner.  

Desuden er der foretaget tekniske korrektioner af budgettet i overslagsårene, herunder regulering af Miljø- og Forsyningsudvalgets budget for at korrigere for udløbet af tilbagebetalingen af de historiske tjenestemandspensioner under Københavns Energis elforsyning.

Ad 2: Ved udskillelsen af KE i aktieselskaber reduceres Miljø- og Forsyningsudvalgets budget samlet med 31,1 mill. kr. i 2005. På det takstfinansierede område falder hele KE´s nettobidrag på 78,2 mill. kr. væk, herunder det tidligere rådhusbidrag på 9,6 mill. kr. pr. år, som hidtil har været en del af MFUs ramme.

Ad 3: Der forventes et merforbrug på 29 mill. kr. i 2004, som skyldes en forværring af finansposterne under KE. Merforbruget finansieres i 2004 via kassen (Ad 3a). I 2005 indfries kassetrækket og kasseopbygning øges med 29 mill. kr. (Ad 3b). Den samlede budgetmæssige virkning i 2004 og 2005 er dermed neutral.

Ad 4: Ved udskillelsen af Københavns Energi overføres opgaverne vedrørende vedligeholdelse af søer og vandløb til Miljøkontrollen, idet der er tale om kommunal myndighedsopgave. Der skal fra 2005 og frem afsættes 6,9 mill. kr. under Miljøkontrollens skattefinansierede budget til løsningen af opgaven, jf. afsnit 2.2 nedenfor.

Ad 5: I forbindelse med udskillelsen af KE overføres 36,5 mill. kr. til Miljøkontrollens takstfinansierede budget. De 36,5 mill. kr. anvendes til nedbringelse af kommunens gæld til forbrugerne på Miljøkontrollens takstfinansierede område i 2005 og de følgende år. I 2004 gives der en negativ tillægsbevilling på -36,5 mill. kr. til det rammebelagte område under KE. Tillægsbevillingen anvendes i 2004 til en kasseopbygning (Ad 5a). I 2005 anvendes kasseopbygningen til et kassetræk på 36,5 mill. kr., der finansierer reguleringen af Miljøkontrollens takstfinansierede område i 2005 (Ad 5b).

For en yderligere uddybning af håndteringen af Miljøkontrollens budget henvises til afsnit 2.1.

Ad 6: I forbindelse med udskillelse af KE indbetales der 12,1 mill. kr. til dækning af  fremtidige udgifter vedrørende arbejdsskadeforpligtelser under Miljø- og Forsyningsudvalget, jf. afsnit 2.5. De 12,1 mill. kr. vil efterfølgende blive overført til Miljø- og Forsyningsudvalget.

Ad 7: I forbindelse med den såkaldte valørdeling vil kommunen miste renteindtægter på 1,4 mill. kr. årligt.

Ad 8: Ved en udskillelse af KE af bortfalder et ekstraordinært kassetræk på kommunens kasse på henholdsvis 125 mill. kr. i 2005 og 82 mill. kr. i 2006. Pengene blev bevilliget i foråret 2004 i forbindelse med Borgerrepræsentationens beslutning om at fremrykke en række bevillinger særligt på spildevandsområdet for at forbedre badevandskvaliteten i Svanemøllebugten, jf. BR 304/04.

Eftersom kommunen ved en udskillelse ikke kommer til at betale for fremrykningen af anlægsinvesteringerne, optræder det manglende kassetræk i oversigten som en udgift.

Ad 9: KEs samlede nettogæld til kommunen vil den 31. december 2004 være på ca. 2,1 mia. kr. Opgørelse af nettogælden bygger på estimat fra Københavns Energi i forbindelse med regnskabsprognosen fra 3. kvartal.

Ad 10: KEs samlede historiske tjenestemandsforpligtelse er opgjort til 1.399 mill. kr. Der vil primo 2005 blive lavet en fornyet opgørelse, der vil indgå i de endelig åbningsbalancer. Derudover modtager kommunen 332 mill. kr., som et engangsafdrag på restgælden af de historiske tjenestemandspensioner på elforsyningens område. Den samlede indbetaling er dermed 1.731 mill. kr.

Ved udskillelsen af dele af elforsyningen i 2000 blev der aftalt en afdragsordning for de historiske tjenestemandspensioner under elforsyningen, som annulleres i forbindelse med udskillelse af KE. Derfor fratrækkes der i 2005 de 132 mill. kr., kommunen ellers ville have modtaget fra KE elforsyning. Dermed er den samlede effekt af indbetalingen 1.599 mill. kr.

I årene 2006 og 2007 forventes mindreindtægter fra det manglende løbende bidrag vedrørende de historiske tjenestemandspensioner på henholdsvis 132 og 86,7 mill. kr.

Ad 11: De fremadrettede pensioner dækker over de årlige indbetalinger af pensionsbidrag fra forsyningsvirksomhederne efter en udskillelse. Det samlede beløb er 58,1 mill. kr. pr. år.

Ad 12: Den foreløbige opgørelse af ejerskab og værdifastsættelse af de grunde, der overdrages til KE giver en vurdering på 186,4 mill. kr., jf. afsnit 4.5.

Ad 13a: Kommunen vil efter udskillelsen af KE fortsat skulle afholde udgifter i forbindelse med administration og udbetaling af tjenestemandspensioner til nuværende og tidligere ansatte tjenestemænd inden for Københavns Energis virksomhed. Derfor reguleres ØUs budget med en årlig indbetaling på 500 t. kr. til dækning af disse udgifter, jf. afsnit 2.2 nedenfor.

Ad 13b: Kommunen vil samtidig have udgifter til administration af udbetaling af tjenestemandspensioner, hvorfor den samlede budgetmæssige virkning for kommunen vil være neutral.

Ad 14. Københavns Energi har besluttet at anvende en anden leverandør af lønsystem end Accenture. Dette betyder, at fællesudgifterne for kommunens anvendelse af Accenture stiger med 0,8 mill. kr. om året. Disse udgifter afholdes af provenuet, indtil den nuværende betalingsordning med Accenture revideres.

Ad 15: Ved en udskillelse af hele Københavns Energi vil Miljø- og Forsyningsudvalgets og Økonomiudvalgets budget – ekskl. korrektioner for gældsafdraget og rentelettelsen – forbedres med ca. 3,8 mia. kr. i 2005. I de følgende år vil budgetterne være påvirket af det manglende løbende bidrag fra Københavns Energi.

Ad 16: Kommunen opnår samlet en engangsbetaling på ca. 3,9 mia. kr. fra indfrielsen af Københavns Energis gæld, udbetalingen af de historiske tjenestemandspensioner samt indtægter fra overdragelse af grunde. Afdraget er reguleret for de 36,5 mill. kr., som bruges til at nedbringe kommunens gæld til det takstfinansierede område under Miljøkontrollen.

Ad 17: Samlet vil kommunen få en rentelettelse på den langfristede gæld på 175,9 mill. kr. fra 2005, hvis provenuet fra tilbagebetaling af gæld m.v. anvendes til gældsafdrag.

Ad 18: Denne post opsamler effekterne af ændringer i forvaltningernes indtægter og udgifter. Heri indgår, at en række betalinger fra KE til kommunen, som kommunen hidtil har anvendt til afdrag på den ordinære gæld, forsvinder, når KE udskilles. Det drejer sig om KE's betaling for historiske og løbende pensionsforpligtelser samt KE's tilbagebetaling af gæld til kommunen. Endvidere indgår bl.a. ændringer i renteindtægterne og rådhusbidrag samt myndighedsopgaver. 

Renteindtægterne påvirkes af, at der pt. er forskel mellem niveauet for kommunens interne rente og niveauet for forrentningen af kommunens langfristede gæld. Da den interne rente pt. er højere end renten på kommunens eksterne lån, er der et rentetab knyttet til straksindfrielsen af den del af gælden, der hidtil har været forrentet med den interne rente.

For at den totale påvirkning af kommunens (udvalgenes) økonomi bliver neutral er det forudsat, at der skal ske en justering af kommunens udgifter herunder nedsættelse af kommunens ordinære afdrag, jf. afsnit 5 nedenfor. Det skal bemærkes, at et negativt fortegn betyder, at der mangler en indtægt, for at påvirkningen af kommunens samlede økonomi bliver neutral.

 

2.1. Miljøkontrollens budget

Miljø- og Forsyningsudvalget har de seneste år fordelt budgetrammen for de takstfinansierede aktiviteter under hensyn til de store anlægsbehov i Københavns Energi. Der har således været fastsat en budgetramme for affaldsområdet på -10,1 mill. kr. årligt, hvilket har ført til opbygningen af en udlægskonto på ca. 90 mill. kr. ultimo 2003 i forbrugernes favør, som var tænkt nedbragt på et senere tidspunkt, hvor der - under hensyn til en fortsat rolig takstudvikling - var bedre mulighed for at nedbringe KE's mellemværende med kommunen. Udskillelsen af KE indebærer imidlertid, at udvalget ikke ved en ændret prioritering af budgetrammen fremover har mulighed for på denne måde at nedbringe udlægskontoen ved en gradvis takstnedsættelse.

Da udlægskontoen i forbrugernes favør som konsekvens af Miljø- og Forsyningsudvalgets fordeling af den samlede budgetramme modsvares af tilsvarende større udlægskonti i kommunens favør vedrørende forsyningsområderne under KE foreslås udlægskontoen nedbragt ved,

-         at to kommunalt ejede arealer, der er stillet til rådighed for genbrugspladser, overdrages til det takstfinansierede område under Miljøkontrollen mod at udlægskontoen nedskrives med værdien af arealerne, jf. den offentlige vurdering, samt leje af arealerne i den tid, genbrugspladserne hidtil har været i brug, i alt 7.458 t.kr.,

-         at Miljøkontrollens takstfinansierede budgetramme gradvist nedsættes fra de nuværende -10.108 t.kr. til -7.581 t.kr. i 2006, -5.054 t.kr. i 2007, - 2.527 t.kr. i 2008 og 0 i 2009 og de følgende år, således at udlægskontoen ikke vokser yderligere,

-         og at der meddeles Miljøkontrollen en tillægsbevilling i 2005 på 36.500 t.kr. henblik på takstnedsættelser i 2005 og de følgende år samt eventuelt erhvervelse af arealer til nye genbrugspladser. Tillægsbevillingen ventes kun udnyttet delvist i 2005, og resten forventes således at skulle overføres fra år til år, indtil udlægskontoen er nedbragt til det planlagte niveau.

 

Tillægsbevillingen finansieres teknisk ved, at der i 2004 foretages en regulering af KE's samlede budgetramme svarende til et ekstraordinært afdrag på 36,5 mill. kr., svarende til den budgetramme, som KE i tidligere år har fået overført fra det takstfinansierede område under Miljøkontrollen. I praksis finansieres tillægsbevillingen med en del af den likviditet, der tilgår kommunen som følge af indfrielsen af KE's mellemværende.

 

Borgerrepræsentationen vil primo 2005 få forelagt en indstilling om nedsættelse af taksterne for jorddeponering. Det forventes, at nedsættelsen af taksten kan blive på ca. 20 pct.

 

Gennem disse tiltag vurderes udlægskontoen i løbet af 6-10 år at kunne nedbringes til ca. -56 mill. kr., svarende til det beløb, der på dette tidspunkt ventes at være opkrævet over taksterne som hensættelser til risiko vedrørende kommunens miljømæssige ansvar vedrørende deponeringsanlæggene på Kalvebod Miljøcenter og Prøvestenen. Miljø- og Forsyningsudvalget vil i forbindelse med indstillingen om takstnedsættelsen få forelagt en oversigt over den forventede nedbringelse af udlægskontoen.

 

2.2. Godtgørelse for administration af pensionsudbetalinger til tjenestemænd

De kommunale forsyningsvirksomheder har hidtil bidraget til kommunens fælles administrationsudgifter via betaling af et bidraget til rådhuset (rådhusbidraget). Rådhusbidraget udgør 9,6 mill. kr. i 2004. Rådhusbidraget har blandt andet dækket en andel af Borgerrepræsentationens, borgmestrenes og forvaltningernes administrationsudgifter samt udgifter til juridisk bistand og forhandling af overenskomster for forsyningsvirksomhederne. 

I forbindelse med selskabsudskillelsen af Københavns Energi fra den kommunale forvaltning pr. 1. januar 2005 bortfalder de fleste af disse opgaver fra kommunen. Kommunen vil dog fortsat skulle afholde udgifter i forbindelse med administration af tjenestemandspensioner til nuværende og tidligere ansatte tjenestemænd inden for Københavns Energis virksomhed.

Der fastsættes på den baggrund en årlig betaling fra Københavns Energi til Økonomiforvaltningen på 500.000 kr., og der indgås således en kontrakt mellem kommunen og Københavns Energi herom.

 

2.3. Myndighedsopgaver

Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Økonomiforvaltningen har siden fremlæggelsen af indstillingen om ny organisering af KE i september måned, jf. BR 449/04, foretaget yderligere kvalificering af overslagene over omfanget af de lovpligtige myndigheds- og planlægningsopgaver på vand-, afløbs og fjernvarmeområdet, der ikke længere varetages af Københavns Energi efter udskillelsen.

Det vurderes, at antallet af årsværk, der anvendes til myndighedsopgaver m.v., er ca. 3, mens der er behov for knap 1 yderligere årsværk i forbindelse med, at kommunen overtager ansvaret for myndighedsopgaverne. Det er ikke på nuværende tidspunkt opgjort, om de medarbejdere i KE, som hidtil har udført opgaverne, søges overflyttet til Miljø- og Forsyningsforvaltningen, eller om forvaltningen vil betale KE for praktisk bistand i forbindelse med f.eks. udarbejdelsen af planer, overvågning af miljøtilstanden og praktiske opgaver i forbindelse med det kommunale tilsyn. Der er derfor ikke fastsat årsværk i forbindelse med de foreslåede tillægsbevillinger til Miljø- og Forsyningsforvaltningen. Tillægsbevillingerne fremgår af tabel 2 og gennemgås nedenfor.

Tabel 2. Myndighedsopgaver (*)

Myndighedsopgave	Beløb	Finansiering
Vandforsyningsområdet: Vandforsyningsplan, kontrolprogram og tilsyn	0,83 mill. kr.	Takstfinansieret
Afløbsområdet: Bistand til spildevandsplan	0,34 mill. kr.	Takstfinansieret
Fjernvarmeområdet: Visse dispensationer, bistand til projektgodkendelser og tilsyn med fjernvarmeforsyningsanlæg	0,38 mill. kr.	Takstfinansieret
Søer og vandløb	6,9 mill. kr.	Skattefinansieret

(*) For de konkrete tillægsbevillinger henvises til afsnit 3 og bilag 4.

Opgaverne på vandforsyningsområdet omfatter udarbejdelse af vandforsyningsplan, udarbejdelse af kontrolprogram og tilsyn med vandforsyningsanlæg og vandkvalitet. Opgaven kan finansieres over vandtaksten, og der foreslås derfor meddelt Miljøkontrollen en tillægsbevilling til en indtægt og en udgift på 0,83 mill. kr. i 2005. Opkrævningen og finansieringen vil - som hidtil - ske over KE's takster.

På afløbsområdet omfatter de kommunale opgaver, som KE hidtil har løst, bistand fremlæggelsen af en spildevandsplan. Opgaven kan takstfinansieres, og der foreslås meddelt Miljøkontrollen en tillægsbevilling til en indtægt og en udgift på 0,34 mill. kr. i 2005. Opkrævningen og finansieringen vil - som hidtil - ske over KE's takster.

På fjernvarmeområdet omfatter myndighedsopgaverne, som KE hidtil har løst, visse dispensationer efter varmeforsyningsloven, bistand til projektgodkendelser og tilsyn med fjernvarmeforsyningsanlæg. Opgaven kan takstfinansieres, og der foreslås meddelt Sekretariatet en tillægsbevilling til en tillægsbevilling på 0,38 mill. kr. i 2005. Opkrævningen og finansieringen vil - som hidtil - ske over KE's takster.

Opgaverne vedrørende driften og vedligeholdelsen af vandløb og søer har af historiske årsager, herunder vandløbenes tidligere anvendelse som åbne afløbskanaler, ligget i afløbsafdelingen i KE. Da opgaven imidlertid i henhold til vandløbsloven påhviler kommunen og ikke kloakforsyningen, må finansieringen af opgaven overgå til det skattefinansierede område. Der har hidtil været anvendt 6,9 mill. kr. årligt på opgaven, og det foreslås, at der meddeles Miljøkontrollen en tillægsbevilling til en tilsvarende udgift i 2005.

Efter drøftelser med Bygge- og Teknikforvaltningen vurderes det i modsætning til tidligere ikke, at der umiddelbart vil være behov for tillægsbevillinger i forbindelse med, at vandforsyningen udskilles i et aktieselskab, og ansvaret for byggesagsbehandlingen vedrørende vandinstallationer derfor entydigt er placeret i kommunen.

KE har hidtil foretaget det praktiske arbejde vedrørende byggesagsbehandling og tilsyn, og det vurderes, at KE i kraft af sin opgave som forsyningsvirksomhed fortsat vil have behov for at registrere de oplysninger, der i dag tilgår KE.

Det forventes imidlertid, at der allerede i indeværende år bliver gennemført en revision af bygningsreglementet og småhusreglementet omfattende reglerne vedrørende vandinstallationer. Det vil i lyset af de nye regler blive vurderet, om der er behov for ændringer i opgavevaretagelsen m ellem KE og bygningsmyndigheden.

Bygge- og Teknikforvaltningen har oplyst, at man derfor må tage forbehold for de økonomiske konsekvenser, som en eventuel ændring i opgavevaretagelsen måtte medføre.

KE og Bygge- og Teknikforvaltningen vil i øvrigt revidere den gældende samarbejdsaftale i overensstemmelse hermed.

 

2.4. Takster

I henhold til § 41a i styrelsesloven skal Borgerrepræsentationen fastsætte taksterne for ydelser fra kommunale forsyningsvirksomheder. Borgerrepræsentationen har således i forbindelse med vedtagelsen af budget 2005 vedtaget også de takster, der ville være gældende for leveringen af el, varme, gas, vand og afløb ved fortsat drift i kommunalt regi.

Som udgangspunkt er det i forsyningsvirksomheder, der er organiseret i aktieselskabsform, bestyrelsen, der fastsætter selskabets takster, idet taksterne for vand og afløb dog i henhold til lovgivningen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Det foreslås i indstillingen om Udskillelsen af KE i aktieselskaber og styring af selskaberne, der forelægges parallelt med denne indstilling, jf. MFU 265/04 og ØU 377/04, at generalforsamlingen skal godkende taksterne på selskabets generalforsamling.

Det foreslås, at de takster og leveringsbestemmelser, der er fastsat i takstbilaget til budget 2005, opretholdes indtil videre. De takster og leveringsbestemmelser, som Borgerrepræsentationen allerede har vedtaget, eller vedtager inden 31. december 2004, vil således være gældende fra og med 1. januar 2005 og resten af året, indtil de eventuelt ændres, jf. i øvrigt indstillingen om udskillelse af KE i aktieselskaber og styring af selskaberne, jf. MFU 265/04 og ØU 377/04.

 

2.5. Øvrige forhold

Vandprissagen

I forbindelse med Miljøstyrelsens afgørelse vedrørende den verserende vandprissag falder (forventeligt inden for kort sigt), vil det blive vurderet, hvorvidt tilgodehavendet opbygget i perioden 1996-2002 må afskrives, jf. vedlagte fortrolige notat (bilag 5). En eventuel afskrivning i indeværende år vil forværre vandforsyningens driftsresultat, men gælden til kommunen vil være uændret.

 

Visse andre tilgodehavender, der må anses som tabt, afskrives ligeledes, jf. afsnit 3.1. Disse afskrivninger påvirker ligeledes årets driftsresultat, men ikke gælden til kommunen.

 

IT-udgifter

KE har indtil udskillelsen anvendt og bidraget til finansieringen af kommunens IT-systemer. Hver af kommunens forvaltninger betaler en syvendedel af udgifterne vedrørende datawarehouse, og KE har hidtil betalt 60 pct., svarende til 161 t.kr. af Miljø- og Forsyningsforvaltningens andel på 269 t.kr. årligt. Denne udgift vil fortsat blive afholdt inden for Miljø- og Forsyningsforvaltningens samlede budget.

 

For KKnets vedkommende afhænger betalingen af antallet af opkoblinger eller antallet af anvisninger m.v., og KE vil derfor fortsat skulle betale i det omfang, KE fremover anvender de nævnte IT-systemer.

 

Accenture er Københavns Kommunes leverandør af lønsystem. Københavns Energi har besluttet anvende en anden leverandør pr. 1. januar 2005. Københavns Energi vurderer, at en anden leverandør kan opfylde deres behov ligeså godt, og har derfor valgt en leverandør, der har erfaring med virksomheden. Københavns Energis valg af en anden leverandør betyder en øget udgift til kommunen på 0,8 mill. kr., eftersom kommunens samlede betaling til Accenture ikke påvirkes af udskillelsen af KE. Da de øvrige forvaltninger ikke skal afholde denne udgift, er det forudsat, at de 0,8 mill. kr. afholdes af provenuet fra udskillelsen af KE, indtil udløbet af den nuværende kontraktperiode med Accenture.

 

Arbejdsskader og erhvervssygdom

Københavns Kommune er selvforsikret for så vidt angår arbejdsskader. I den eksisterende ordning betaler forvaltningerne erstatningerne, efterhånden som sagerne bliver afgjort.

Ved en ændring af Lov om arbejdsskadesikring pr. 1. januar 2004 blev det fastslået, at den ansvarlige arbejdsgiver er den institution, hvor den pågældende medarbejder er tjenstgørende. Københavns Kommune vil i forlængelse heraf skulle afholde udgiften til arbejdsskadeforpligtelser, der vedrører perioden frem til 31. december 2004.

Københavns Energi vil tegne privat forsikringsordning for så vidt angår de fremtidige arbejdsskader, således at en arbejdsskadeforsikring kan træde i kraft pr. 1. januar 2005.

Københavns Energi afdækker ved udskillelsen kommunen forpligtelsen for arbejdsskader opstået før 1. januar 2005 ved forøgelse af det mellemværende med KE, som forventes indfriet primo 2005. Totalforpligtelsen til arbejdsskader pr. 30. juni 2004 i Københavns Energi udgør 12,1 mill. kr. Der er tale om verserende sager, hvor arbejdsskaden er opstået, men hvor erstatningsbeløbet endnu ikke er endeligt fastsat eller udbetalt. Beløbet reguleres endeligt primo 2005.

Erstatninger, der vedrører perioden før udskillelsen, belaster således ikke KE A/S eller andre selskaber udskilt fra det tidligere Københavns Energi. KE A/S forestår dog sagsbehandlingen i forbindelse med disse sager og afholder omkostningerne i forbindelse med denne sagsbehandling, mens kommunen refunderer KE for de faktiske udbetalte erstatninger.

Det foreslå derfor, at MFU meddeles en særskilt tillægsbevilling afgrænset til dækningen af disse udgifter. Tillægsbevilling fremgår af afsnit 3.

For erhvervssygdom er Københavns Energi som alle andre private og offentlige arbejdsgivere omfattet af AES.

 

3. Tillægsbevillinger til budget 2004 og 2005   

Stiftelse af selskaberne med virkning fra 31. december 2004 betyder, at selskabsudskillelsen har budgetmæssige virkninger i såvel 2004 som 2005, hvilket forhold til de tidligere fremlagte tal betyder en finansiel forskydning mellem årene.

 

 

Tabel 3. Tillægsbevillinger til 2004

					1.000. kr.
	Årsag		KE, Takstfinansierede drift	Finansposter	Kasseopbyg-ning 2004
	1. Indskud i selskaber		-3.500	3.500	0
	2. Øget afdrag – med henblik på tilbagebetaling af budgetramme til affaldsområdet		-36.500		-36.500
	3. Nedskrivning af Mantis tilgodehavendet vedr. forbrugsdebitorer		71.400	-71.400	0
	4. Betalingsforskydninger i 2004			28.941	28.941
Kasseopbygning			31.400	-38.959	-7.559

 

3.1. Miljø- og Forsyningsudvalgets budget for 2004

Ad 1. Erhvervelse af selskaber

I forbindelse med stiftelse af selskaberne er der erhvervet 5 selskaber, som er stiftet med et indskud på 0,5 mill. kr. Der forventes på Borgerrepræsentationens møde den 25. november 2004 stiftet yderligere 2 selskaber i forbindelse med den igangværende salgsproces. Købet finansieres af de midler, der tidligere er bevilget KE, jf. BR 268/04, men indebærer en omplacering af dele af midlerne mellem drift og finansposter. Der vil således være en merudgift på 3,5 mill. kr. på funktion 8.21.5 Indskud i aktier og andelsbeviser og tilsvarende mindreudgifter på KE's takstfinansierede områder funktion 1.01.1 ...40.1. Fordelingen på funktion fremgår af vedlagte bilag 4 tabel a.

Ad 2. Øget afdrag på mellemværende

KE har jf. afsnit 2.2. om Miljøkontrollens budget de seneste år været tildelt har øget andel af budgetrammen for de takstfinansierede aktiviteter under hensyn til de store anlægsbehov, hvilket har medført en øget udlægskonto under affaldsområdet. I forbindelse med udskillelsen tilbageføres rammen til affaldsområdet ved, at der teknisk i 2004 stilles et øget rammekrav som finansieres af KE's indfrielse af mellemværendet. Der foreslåes derfor en negativ tillægsbevilling til KE's takstfinansierede område på 36,5 mill.kr, som modsvares af en tillægsbevilling til Miljøkontrollens takstfinansierede område i 2005.

Ad 3. Afskrivning af Mantis tilgodehavendet

I forbindelse med stiftelsen af selskaberne indskydes KE's tilgodehavender på forbrugsdebitorerne fra det gamle afregningssystem Mantis. Kommunal regnskabspraksis er, at et tilgodehavende først kan afskrives, når tabet er konstateret. Disse tilgodehavender står derfor opført i kommunes regnskab til den oprindelige værdi på regningsudstedelse tidspunktet.  Ved indskuddet i aktieselskaberne skal tilgodehavenderne værdisættes til deres reelle værdi. Det forventede tilgodehavende ultimo 2004 udgør 105 mill. kr., som p.t. vurderes til kurs 32. Kursen er beregnet ud fra den konstaterede betalingsvillighed hos de "gamle" Mantis kunder for perioden 1. januar 2004 til 30. september 2004 og med en forudsætning om, at retten til momsrefusion går tabt. Afskrivningen har i forhold til udskillelsen ingen kassemæssig virkning, men betyder ændring i regnskabsresultatet for 2004

Ad 4. Betalingsforskydninger i 2004

Stiftelsen sker med virkning fra 31. december 2004 hvilket betyder, at kommunens regnskab i 2004 for KE's vedkommende alene kommer til at indeholde drift og anlægsposterne, idet saldiene vedrørende tilgodehavende og gæld udlignes, og der i stedet under Sekretariatet vil optræde et tilgodehavende med de nystiftede selskaber samt værdien af selskaberne.

Udligningen af saldiene vedrørende tilgodehavende og gæld i KE betyder således en netto mindreudgift på KE's finansposter på 931,5 mill. kr. og modsvares delvis af en merudgift på Sekretariatets, finansposter, tilgodehavende på 960,0 mill. kr.

Forskellen skyldes, at KE, jf. regnskabsprognosen efter 3. kvartal 2004 forventer et øget kassetræk på 29 mill kr., som mellemfinansieres over kassen, idet kasseforbruget modsvares af øgede indbetalinger i 2005 i forbindelse med KE's indfrielse af mellemværendet.

Fordelingen på balanceposter og funktion fremgår af vedlagte bilag 4 tabel b.    

Tilgodehavendet forventes indfriet primo januar 2005, og vil derfor indgå i en tillægsbevilling til 2005 med modsat fortegn.

Posteringer direkte på status i 2004

Der vil i forbindelse med opgørelsen af mellemregningen og stiftelsen af selskaber der udover ske en række posteringer direkte på status. Posteringerne har ikke bevillingsmæssige konsekvenser i 2004.

Det drejer sig om overdragelse af grunde, udpostering af kontiene vedrørende udlægskontiene, udligning af pensions- og arbejdsskadeforpligtelse, fremadrettet bidrag til pensioner samt kapitalandelene i selskaberne. Oversigt over de samlede bevægelser på balancen fremgår af bilag 4 tabel c. 

I forbindelse med afklaringen af Miljøkontrollens fremtidige ramme overdrages de kommunalt ejede grunde, der anvendes til genbrugsstationerne til Miljøkontrollen (affaldsområdet), og i den forbindelse reguleres udlægskontoen jf. afsnit 2.2.

 

 

3.4. Økonomiudvalgets budget for 2005 

Nedenfor gennemgås ændringer i Økonomiudvalgets budget som følge af den økonomiske udskillelse af KE. Tillægsbevillingerne fremgår af bilag 4 tabel e, f og g.

Tabel 4. Tillægsbevillinger til ØU til budget 2005

			1.000. kr.
Årsag				Administration, tjm.		Finansposter	Kasseopbygning 2005
1. Tab af Valørdeling						1.400	1.400
2. Administration af pensioner				-0,500 0,500			0
3. Merudgift lønsystem				800			800
4. Tjenestemandspensioner				-58.100			-58.100
5. Bort fald af KE bidrag						131.950	131.950
6. Indfrielse af elforsyningens historiske tjm. pensioner						-331.900	-331.900
7. Gældsafdrag						3.952.000	3.999.200
8. Renter						-175.900	-175.900
Kasseopbygning							3.567.450

 

Ad 1: Tab af valørdeling

Tab ved valørdeling fremkommer fordi kommunen via de indgåede bankaftaler går glip af en rentegevinst på betalinger til Elkraft og CTR. Tabet udgør samlet 1,4 mill. kr.

Ad 2: Administration af pensioner

Efter KEs udskillelse i selvstændige aktieselskaber vil der fortsat være udgifter i kommunen i forbindelse med administration af tjenestemandspensioner til nuværende og tidligere ansatte tjenestemænd inden for Københavns Energis virksomhed. KE vil fremover indbetale 500 t. kr. til Økonomiforvaltningen, jf. afsnit 2.3. Indtægten modsvares af en tilsvarende udgift til administration af udbetalingen af tjenestemandspensionerne, hvorfor beløbet optræder to gange med modsat fortegn i tabel 4.

 

Ad 3. Merudgift lønsystem

I KE har oplyst, at de ønsker at bruge en anden leverandør til lønudbetalingerne end Accenture. Hvis KE fremover ikke benytter sig af Accenture vil der ifølge den nuværende betalingsmodel for lønadministrationen mangle 800 t. kr. for at udgifterne i den samlede betalingsmodel bliver dækket. Derfor gives der en tillægsbevilling til ØU til dækning af dette beløb. Udgiften finansieres af provenuet fra udskillelsen. Bevillingen opretholdes indtil, der sker revision af betalingsmodellen.

Ad 4. Tjenestemandspensioner

Indbetalingen af fremadrettet pensionsbidrag fra KE's selskaber har tidligere været budgetlagt og regnskabsført via KE under MFU. Efter udskillelsen vil betalinger direkte tilgå Økonomiforvaltningen og blive håndteret i lighed med øvrige indbetalinger af pensionsbidrag. Derudover vil der som følge af udskillelse kommet et øget bidrag på 15,6 mill. kr. Der gives derfor en tillægsbevilling til Økonomiudvalget på -58,1 mill. kr.

De løbende udbetalinger af tjenestemandpensioner vedrørende forsyningsvirksomhederne regnskabsførers og budgetlægges i dag på hovedkonto 1. Og disse vil fortsat blive regnskabsført og budgetlagt under hovedkonto 1.

Ad 5. Bortfald af KE bidrag

KE indfrier i forbindelse med udskillelsen gælden vedrørende de historiske pensionsforpligtelser, og der vil således ikke i 2005 og frem kunne forventes afdrag og renter, som forventet i vedtaget budget 2005. Derfor gives der en tillægsbevilling til Økonomiudvalgets finansposter for de manglende afdrag og renter.

Ad 6. Indfrielse af elforsyningens historiske tjenestemandspensioner

I forbindelse med KEs indfrielse af de historiske tjenestemandspensioner gives der i 2005 en tillægsbevilling på 332 mill. kr. til Økonomiudvalget.

Ad 7. Gældsafdrag

Indbetalingen af KEs mellemværende med kommunen, betalingen af den historiske tjenestemandsforpligtelse til kommunen samt indtægterne fra KEs erhvervelse af grunde og ejendomme anvendes til gældafdrag. Der gives derfor en tillægsbevilling til ØUs finansposter, der forøger afdraget med den samlede forventede indbetaling til kassen. Desuden øges det ordinære afdrag med 47,2 mill. kr. for at den samlede kommunaløkonomiske effekt af udskillelsen er neutral. Samlet forøges gældsafdraget i 2005 med 3.999,2 mill. kr.

Kassetrækket modsvares af en regulering under MFUs budget, jf. tabel 5.

 

Ad 8. Renter

Gældsafdraget påvirker kommunens renteudgifter. I forbindelse med afdraget af gælden falder kommunens renteudgifter. Der gives derfor en tillægsbevilling på -175,9 mill kr. under Økonomiudvalgets finansposter i 2005.

 

3.3. Miljø- og Forsyningsudvalgets budget for 2005

 

Tabel 5. Tillægsbevillinger til MFU til 2005

				1000 kr.
	Årsag	Rammebelagt	Lovbunden og finansposter	I alt
MFU	KE udskilt af kommunens og MFU's budget	78.158	-47.053	31.105
	Myndighedsopgaver	6.900		6.900
	Arbejdsskadeforligtelses pulje	12.100		12.100
	Miljøkontrollens takstfinansierede ramme	36.500		36.500
	Indfrielse af mellemværende med selskaberne		-3.771.081	-3.771.081
I alt		133.658	-3.818.134	-3.684.476

 

Ved udskillelsen af KE øges Miljø- og Forsyningsudvalgets budget på det rammebelagte område med 133,7 mill. kr. i 2005.

På det takstfinansierede område bortfalder hele KE´s nettobidrag på -78,2 mill. kr. incl. Rådhusbidrag. Det fremtidige bidrag til dækning af administration af tjenestemænd budgetlægges herefter under Økonomiudvalget. Der gives en tillægsbevilling, der udligner til hele KE's budget i 2005. Fordelingen på bevillinger og funktioner fremgår af vedlagte bilag 4 tabel d.

Kommunen skal afholde udgifterne til arbejdsskadeerstatninger for de skader, som er opstået før udskillelsen af KE. Det gives derfor en tillægsbevilling til Sekretariatet på 12,1 mill. kr. til dækning af disse udgifter. KE har i forbindelse med udskillelsen indfriet forpligtelsen.

En række myndighedsopgaver, som i dag varetages af KE, men som ved en udskillelse skal varetages af kommunen, jf. afsnit 2.4, medfører en tillægsbevilling til Miljøkontrollen på 6,9 mill. kr. Derudover reguleres budgetterne i Miljøkontrollen og Sekretariater for de myndighedsopgaver, der skal fortsat skal takstfinansieres for øgede udgifter på henholdsvis 1,17 mill. kr. og 0,38 mill.kr. og tilsvarende merindtægter, idet opgaverne opkræves over taksterne af selskaberne.

Endvidere reguleres budgettet for Miljøkontrollens takstfinansierede områder med en tillægsbevilling, som følge af tilbagebetalingen af 36,5 mill. kr., som KE's forsyningsområder har lånt af affaldsområdet til at finansiere anlægsaktiviteter inden for forsyningsområdet.

På finansposterne reguleres budget under MFU. Alle poster på finanspostene under KE bortfalder, idet indtægterne på 42 mill. kr. vedrørende selskabernes fremadrettede pensionsbidrag i fremtiden vil blive indbetalt til Økonomiforvaltningen. Budgettet optages i stede under Økonomiudvalget sammen med det yderligere bidrag.

En samlet oversigt over MFU's budget for 2005 fremgår af bilag 4 tabel h. 

Der gives ekstraordinært en negativ tillægsbevilling til Sekretariatet finansposter på 3.771 mill. kr. vedrørende indfrielsen af mellemværende med KE.

 I forbindelse med opgørelsen af mellemværendet for KE vil der med udgangen af 2004 blive optaget et tilgodehavende i MFU på basis af regnskabsprognosen efter 3. kvartal, hvilket skønnes at blive på 3.771 mill. kr. bestående af betaling for de historiske pensionsforpligtelse for gas, varme, vand, og afløb på 1.399 mill. kr., overdragelse af grunde som pt. er anslået til 186,4 mill. kr. og indfrielse af arbejdsskadeforpligtelse på 12,1 mill. kr. samt et nettomellemværende på 2.173 mill. kr.

 

4. Åbningsbalancer og overdragelse af aktiver og passiver

Selve selskabsudskillelsen af nettene sker den 31. december 2004. Dagen efter den 1. januar 2005 eller senere, indskydes aktierne og gældsbrevene i netselskaberne og Københavns Energi Holding A/S samt KE Transmission A/S og Elkraft-ejerandelene i hhv. KE Holding 1 A/S og KE Holding 2 A/S, hvorefter den endelig struktur er på plads. Når hele processen ikke gennemføres på samme dag skyldes det hensynet til retten til sambeskatning. Denne kan kun opretholdes i forbindelse med udskillelsen ved den her beskrevne proces. Ved den skitserede proces undgås endvidere evt. regnskabsmæssige problemstillinger ved at indgå i de kommunale regnskabssystem i en enkelt dag.

Det skal dog bemærkes, at indskuddene af aktierne i Københavns Energi Holding A/S i KE Holding 1 A/S kan ske på et senere tidspunkt end den 1. januar 2005, såfremt der pr. 1. januar 2005 ikke er indgået en endelig aftale om salget af Københavns Energi Holding A/S.

Endvidere skal det bemærkes, at ejerandelene i Elkraft System og Elkraft Transmission overgår til staten. Ligeledes er det forventningen, at også KE Transmission A/S overgår til staten.

4.1. Overdragelse den 31. december 2004

Alle aktiver og passiver tilhørende varmeforsyningen, gasforsyningen, vandforsyningen samt afløb i Københavns Energi overdrages med virkning pr. 31. december  2004 til de tilhørende selskaber Varme A/S, Bygas A/S, Vand A/S, Afløb A/S og KE A/S.

For KE Elforsynings vedkommende overdrages ligeledes med virkning pr. 31. december 2004 alle aktiver og passiver til det nuværende Københavns Energi Holding A/S. Dog overdrages ikke aktierne i Københavns Energi Holding A/S, aktierne i KE Transmission A/S samt ejerandelene i Elkraft System a.m.b.a. samt Elkraft a.m.b.a., da disse forbliver i kommunen på denne dato.

Overdragelserne til selskaberne sker til handelsværdier.

Københavns Kommune modtager gældsbreve som vederlag for det overdragne af de modtagne selskaber. Gældsbrevene konverteres til aktier på førstkommende generalforsamlinger, hvor der foreligger årsregnskaber og vurderingsrapporter, hvormed det bliver muligt at beregne en sikker kurs af de aktier, der opnås i stedet for gældsbrevene. I forbindelse med salgsprocessen vil det blive afgjort, om gældsbrevet udstedt af Københavns Energi Holding A/S i forbindelse med overdragelsen af netvirksomheden fra KE Elforsyning konverteres til aktier forud for salget, eller om salget vil omfatte såvel aktierne som gældsbrevet.

Forud for udskillelsen overføres de grunde, der ejes af kommunen, men anvendes af de forskellige forsyningsområder, til de pågældende forsyningsområder. Dette sker ved at opskrive udlægskontiene svarende til den offentlige ejendomsvurdering pr. 2003 af de pågældende grunde, jf. nedenfor afsnit 4.5.

De overdragne aktiver vil hovedsagligt bestå af materielle aktiver såsom grunde, bygninger, tekniske anlæg, finansielle aktiver som aktier i datter- og associerede selskaber. Omsætningsaktiver omfatter bl.a. varebeholdninger, tilgodehavender mv. Desuden indgår de historiske pensioner som et aktiv.

Passiverne omfatter bl.a. netselskabernes mellemværender med kommunen. Dette mellemværende vil indgå som et passiv i netselskabernes balancer. Primo 2005 vil dette mellemværende blive indfriet overfor kommunen, finansieret ved at netselskabernes låner penge i banken.

Herudover overføres samtlige øvrige gældsposter, herunder varekreditorer, til netselskaberne.

Endelig vil de historiske tjenestemandspensioner indgå i åbningsbalancen på passivsiden. Disse indfries også overfor kommunen primo 2005, finansieret af netselskabernes ved banklån.

Som et særligt forhold skal nævnes, at visse aktiver internt i KE-gruppen vil blive flyttet. Københavns Energi Holding A/S køber således fibernettet fra KE Tele A/S.
Desuden køber KE A/S aktiver vedr. KE's nye domicil (Vejlandshuset) af Københavns Energi Holding A/S.

 

4.2. Aktieombytning 1. januar 2005

Den 1. januar 2005 eller senere indskyder Københavns Kommune aktierne i KE Transmission A/S, ejerandelene i Elkraft System og Elkraft Transmission, aktierne i Varme A/S samt det tilhørende gældsbrev udstedt af Varme A/S til kommunen i KE Holding 1 A/S. Samme dag (evt. senere afhængig af salgsprocessen) indskyder kommunen aktierne i  Københavns Energi Holding A/S samt gældsbrevet udstedt af Københavns Energi Holding A/S til kommunen i KE Holding 1 A/S. Københavns Kommune modtager som vederlag aktier i KE Holding 1 A/S ved en aktieombytning.

Den 1. januar 2005 indskyder kommunen aktierne i Vand A/S, Bygas A/S, Afløb A/S og KE A/S samt gældsbreve udstedt af disse selskaber i KE Holding 2 A/S. Københavns Kommune modtager herfor aktier i KE Holding 2 A/S ved en aktieombytning.

Den 1. januar 2005 foretager KE Holding 2 A/S et likvid indskud i KE A/S og modtager nyudstedte aktier herfor. Størrelsen af indskuddet er ikke fastlagt endnu.

Primo 2005 køber KE A/S de nødvendige driftsmidler m.m. fra netselskaberne, ligesom visse debitorer og kreditorer overføres fra netselskaberne til KE A/S mod vederlag (gældsbreve eller likvider).

 

4.3. Åbningsbalancer samt regnskabs- og revisionsmæssige forhold

Fra og med 2005 vil Københavns Energi ikke længere optræde i kommunens budget og regnskab. Alene kommunens aktieposter i selskaberne fremgå.

Selskaberne vil være underlagt Årsregnskabsloven. Som konsekvens heraf skal overdragelsesbalancer pr. 31. december 2004 påtegnes af statsautoriseret revisor, hvor både tilstedeværelsen af aktiver og passiver efterses, ligesom det efterprøves, om værdisætningen af aktiverne lever op til lovens bestemmelser. Dette gøres bl.a. gennem udarbejdelse af 10-årige budgetter for selskaberne, hvor indtjeningsevne og likviditet analyseres.

De endelige og revisionspåtegnede overdragelsesbalancer forventes at foreligge april 2005. I bilag 1 er vedlagt åbningsbalancer, som de ville tage sig ud med udgangspunkt i axapta-tal pr. 30. september 2004. Der vil ske en række reguleringer frem til 31. december 2004, herunder indarbejdelse af årets resultat for de enkelte forsyningsområder, resultater i datterselskaber og E2 samt periodiseringer, som ikke er indarbejdet. Endelig opgørelser af aktiver og passiver kendes derfor endnu ikke.

Hertil skal tilføjes, at der forventes en væsentlig opjustering på elområdet, når der foreligger en endelig salgsaftale og dermed en fastlæggelse af handelsværdierne.  

De endelige åbningsbalancer skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest med udgangen af juni 2005.

Hvert år vil der ligeledes iht. til lovgivningen skulle udarbejdes årsregnskaber påtegnet af såvel revisor samt bestyrelse og direktion.

 

4.4. Skattemæssige forhold

I forbindelse med udskillelsen af elforsyningen sker der en ophørsbeskatning af den kommunale del (ejeren), idet denne nu ophører med at drive elforsyningsaktiviteter. Selve betalingen af ophørsbeskatningen vurderes af KPMG at kunne neutraliseres ved sambeskatning. Idet udskillelsen sker netop pr. 31. december 2004 kan der opretholdes sambeskatning mellem den kommunale del, Københavns Energi Holding A/S (nu med elnettet) og KE Transmission A/S. Som konsekvens af ændringer i skattelovgivningen ophører elforsyningens mulighed for sambeskatning med udgangen af 2004.

Efter selskabsudskillelsen vil de el-relaterede selskaber fortsat være underlagt skattepligt.

Bygas A/S, Varme A/S og Vand A/S vil i selskabsform kunne bibeholde deres skattefritagelse, såfremt selskaberne opfylder visse krav som anført i skattelovgivningen. Disse krav relaterer sig blandt andet til udformningen af selskabernes vedtægter samt omfanget af indtægter fra "sideordnede" aktiviteter.

KE Afløb A/S og KE A/S vil blive omfattet af almindelig skattepligt.

For så vidt angår KE Afløb er skatteministeren blevet kontaktet med henblik på en afklaring af, hvorvidt der kan sikres skattemæssigt fradrag eller lignende ordning for omkostninger relateret til de historiske tjenestemandspensioner. Sagen har været forelagt skatteministeren, der stiller sig positiv overfor en løsning og vil arbejde for, at regeringen fremsætter et lovforslag herom. Der er endnu ikke taget endelig stilling til tidsrammen for fremsættelsen af et sådant forslag.

Det skal bemærkes, at Københavns Energi i forbindelse med omstruktureringen har sendt anmodning om bindende ligningssvar vedrørende væsentlige skattemæssige forhold til ToldSkat. Der er endnu ikke modtaget svar herpå. Skulle udfaldet mod forventning blive negativt, vil omstruktureringen ikke kunne gennemføres uden betaling af skat. For så vidt angår ophørsbeskatningen er denne p.t. skønnet til 190 mill. kr., der vil blive afholdt af selskaberne i forlængelse af den hidtidige praksis.

 

4.5. Grunde  –  overdragelse og principper for værdisætning

Med henblik på at fastslå ejerskabet til de ejendomme, som anvendes af KE, har Miljø- og Forsyningsforvaltningen, KE og Økonomiforvaltningen undersøgt, om erhvervelsen af grundene og opførelsen af bygninger og anlæg har været finansieret over taksterne eller af den skattefinansierede del af kommunens økonomi.

Der er foretaget en gennemgang af kommunens retningslinier for den regnskabsmæssige håndtering af udgifterne igennem tiden, herunder som beskrevet i budgetudvalgets betænkning af 25. februar 1944. Gennemgangen har endvidere omfattet en vurdering af åbningsbalancerne i det nye regnskabssystem i 1978, og af de posteringer, der blev gennemført som følge af Revisionsdirektoratets udtalelser i revisionsberetningen vedrørende 1993. Endvidere er der foretaget en historisk gennemgang af Borgerrepræsentationens beslutninger om køb, salg og opførelse af de pågældende anlæg og bygninger.

Undersøgelsen har med enkelte undtagelser bekræftet antagelsen om, at bygninger og anlæg er finansieret over taksterne, mens grundene for vandforsyningens, gasforsyningens og varmeforsyningens vedkommende er kommunens ejendom og derfor har været stillet til rådighed for KE. På afløbsområdet har brugerbetalingen omfattet også erhvervelsen af arealer, hvilket indebærer, at kloakforsyningens grunde kan betragtes som forsyningsvirksomhedens ejendom.

Der er enkelte udeståender i forhold til at fastlægge både nuværende og fremtidigt ejerskab, og disse vil blive afklaret i det videre arbejde.

Ejerskabet til elforsyningens grunde og ejendomme er endeligt fastsat i forbindelse med elreformen i 2000.

Det foreslås, at de grunde, som KE benytter, men ikke ejer, overdrages til KE Forsyningen til den offentlige vurdering pr. 2003 med henblik på efterfølgende, pr. 31. december 2004, at blive skudt ind i de nye aktieselskaber sammen med KE's øvrige ejendomme. Der vedlægges som bilag 2 et udkast til en aftale om indskud heraf i selskaberne og som bilag 3 en foreløbig liste over de omtalte grunde (vand, varme og gas).

Det vurderes i øjeblikket, for hvor mange af de nævnte grunde, der mangler at blive fastsat en offentlig vurdering.

De endelige vurderinger vil indgå i de endelige åbningsbalancer, herunder afklaringen af ejerskabet af de enkelte udestående grunde.

På nuværende tidspunkt vurderes det uhensigtsmæssigt at overdrage KE grunden ved Amagerværket og grunden ved Grøndalsvænge. Dette skyldes, at disse grunde i dag udlejes til anden side, og at det kommende aktieselskab med den forsyningsart, som i givet fald skulle have arealet overdraget, ville blive skattepligtigt. For disse ejendommes vedkommende, samt eventuelt andre, hvor det efter en nærmere vurdering måtte vise sig mest hensigtsmæssigt at opretholde status quo, foreslås det at ejerskabet til grunden forbliver i kommunen.

Borgerrepræsentationen har den 25. november 2004 fået forelagt en indstilling om overdragelse af bygningerne i Præstøgade til Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen. Heraf fremgik, at afklaring af skulle ske i forbindelse med udskillelsessagen. Det er foreslås derfor, at grunden Præstøgade bliver tilbageført til kommunen ved modregning i overdragelsesværdierne på de øvrige grunde. Det vil i det videre arbejde blive vurderet, hvorvidt der er andre grunde, der ejes af KE og ikke benyttes af KE. Det indstilles, at disse vil kunne overdrages til kommunen til den offentlige vurdering efter nærmere aftale.

Det foreløbigt estimerede grundværdi af de grunde, der overdrages til København Energi udgør 186,4 mill. kr., jf. bilag 3. Det endeligt opgjorte provenu foreslås anvendt til nedbringelse af kommunens gæld, jf. nedenfor afsnit 5.

 

5. Konsekvenser for kommunens låntagning og gæld 

I forbindelse med udskillelsen af Københavns Energi i aktieselskaber er det forudsat, at der skal ske en tilbagebetaling af KE's mellemværender med kommunen, ligesom Københavns Energi skal indfri den historiske tjenestemandsforpligtelse samt erhverve grunde og ejendomme, der er ejet af kommunen. Dette forventes tilsammen at udgøre 3.952 mill. kr.

Det foreslås i nærværende indstilling, at provenuet fra indfrielse af KE's mellemværende til kommunen (2,1 mia. kr.) anvendes til nedbringelse af den gæld, kommunen har opbygget i de år, forsyningsområderne har været i kommunen.

Hertil kommer, at kommunen over en længere årrække skal afholde udgifter til den tjenestemandsforpligtelse, som KE ved udskillelsen frikøber sig fra (1,6 mia. kr.).

Endelig skal udskillelsen ske under hensyntagen til kommunens overordnede økonomiske styringsmuligheder, herunder særligt kommunens låneramme.

Udskillelsen af Københavns Energi i aktieselskaber betyder, at kommunens låneramme i 2005 reduceres fra 1,5 mia. kr. til 0,2 mia. kr. En del af låneadgangen, der er knyttet til forsyningsarterne under Københavns Energi, anvendes i dag til at refinansiere kommunens langfristede gæld. Den lavere låneramme betyder, at kommunen i de kommende år ikke vil have tilstrækkelig låneramme til refinansiering af kommunens gæld, med mindre tilbagebetalingerne mv. fra KE anvendes til at nedbringe kommunens gæld.

Det er desuden nødvendigt at nedbringe kommunens gæld for at neutralisere de økonomiske konsekvenser af udskillelsen. Dette skyldes primært, at kommunen mister løbende renteindbetalinger af den gæld som KE har til kommunen. Denne skal således opvejes af mindre renteudgifter af kommunens gæld.

Som det fremgår af figur 2 vil trækket på lånerammen overstige de disponible lånerammer efter en udskillelse, (da de mørke søjler i de fleste år ligger over linien, der angiver lånerammen)

 

Derfor indstilles i nærværende indstilling, at provenuet fra Københavns Energis tilbagebetaling af gæld m.v. anvendes til gældsnedbringelse i 2005 med henblik på at skabe økonomisk råderum til kommende forpligtelser. 

Det indstilles videre, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indfri eksisterende lån for estimeret 3.952 mill. kr., eventuelt ved indgåelse af swap-forretninger.

Eventuelt yderligere provenu, som følge af det endelige regnskabsresultat for KE for 2004, endelige åbningsbalancer, endelig opgørelse af grundværdier m.v. vil i forlængelse heraf ligeledes blive anvendt til gældsindfrielse.

 

 

5.1. Konsekvenser for kommunens gæld og renteu dgifter

Københavns Kommunes samlede gæld forventes ultimo 2004 at udgøre 7,008 mia. kr., jf. redegørelse om kommunens økonomi BR 410/04.

Efter indfrielse af lån for i alt 3.952 mill. kr. primo 2005 vil restgælden udgøre 3.056 mill. kr. Restgældens afdragsprofil er afbildes i figur 3 bl.a. sat i forhold til den låneramme kommunen vil have efter udskillelsen af KE. Ligeledes er det budgetterede afdrag afbildet.

 

Som det fremgår af figur 3, vil der efter udskillelsen umiddelbart mangle låneramme i årene 2009, 2013 og 2014 (de mørke søjler). Det foreslås håndteret ved en omfordeling af afdragsprofilen umiddelbart efter de ekstraordinære indfrielser, så den resterende gæld tilbagebetales via forlængede løbetider og træk på den tilbageværende låneramme.

Det kan således konkluderes, at kommunen ved den foreslåede gældsindfrielse på 3,9 mia. kr. og en efterfølgende omfordeling af afdragsprofilen opnår den forudsatte neutralisering af de økonomiske konsekvenser af udskillelsen af KE. 

Økonomiudvalget vil i starten af 2005 foreligge Borgerrepræsentationen en indstilling med oplægget til en revideret gældspolitik.

 

 

6. Tjenestemænd og medarbejderforhold

I forbindelse med udskillelsen af elforsyningen i 2000 blev der indgået aftale om de berørte tjenestemænds overgang til de nye selskaber, jf. BR 218/00, og nedenstående vedrører således udelukkende tjenestemænd knyttet til øvrige forsyningsgrene.

Samtlige medarbejdere overflyttes til KE A/S, som er bemandingsselskabet.

Ved selskabsdannelsen bevarer tjenestemændene deres ansættelsesforhold til Københavns Kommune i den forstand, at kommunen fortsat er ansættelsesmyndighed for tjenestemændene.

Det betyder, at tjenestemændene udlånes fra Københavns Kommune til selskaberne. Tjenestemændene bevarer deres hidtidige ansættelsesvilkår, herunder de særlige tjenestemandsrettigheder og -pligter. KE A/S vil varetage den daglige ledelse i forhold til tjenestemændene.

Dette medfører, at der skal indgås aftaler mellem Københavns Kommune og KE A/S om vilkår for tjenestemænd og forpligtelser overfor tjenestemændene, herunder udbetaling af løn, pension, rådighedsløn ved stillingsnedlæggelse m.v.

Det indstilles, at Økonomiforvaltningen og Miljø- og Forsyningsforvaltningen bemyndiges til at håndtere tjenestemændenes udlån til KE A/S i forbindelse med bemandingen samt indgå aftaler om vilkår og forpligtelser med indhold som beskrevet nedenfor. I bilag 6 til nærværende indstilling er vedlagt udkast til aftale mellem Københavns Kommune og KE A/S.

Aftalen vil indebære, at Københavns Kommune afholder udgifter til pension i overensstemmelse med fastsatte regler herom til de tjenestemænd, som udlånes.

Det medfører, at KE A/S over tid skal indbetale et bidrag til Københavns Kommune, der dækker den samlede fremtidige pensionsforpligtigelse for Københavns Kommune. Bidraget fastsættes som en andel af den løbende lønudbetaling til tjenestemændene ved aktuarberegning.

Endvidere skal netselskaberne dække de historiske tjenestemandsforpligtelser, som tidligere beskrevet. Der afventes stadig svar fra hhv. Energitilsynet og Miljøstyrelsen angående håndteringen af de historiske tjenestemandspensioner i tarifberegningerne.

Økonomiudvalgets budget reguleres med indtægten fra bidrag til fremtidige pensionsforpligtelser, jf. ovenfor afsnit 3.

Det indstilles, at kommunens indtægt fra den historiske tjenestemandspension anvendes til ekstraordinær nedbringelse af kommunens gæld, jf. ovenfor afsnit 5, eftersom den fremtidige forpligtigelse til udbetaling af pension, der følger af indtægten, derved modsvares af en tilsvarende nedgang i fremtidige forpligtigelser til betaling af gæld forfalden til udbetaling.

Eftersom den daglige ledelse overfor tjenestemændene og i forhold til KE A/S dispositioner i øvrigt varetages af selskabet, vil det af aftalen fremgå, at selskaberne som udgangspunkt bærer forpligtelsen til at dække udgiften til udbetaling af rådighedsløn ved stillingsnedlæggelse.

Københavns Kommune skal samarbejde med selskaberne om anvisning af anden passende stilling i tilfælde af stillingsnedlæggelse. Samarbejdet skal dels ske mellem selskaberne og Miljø- og Forsyningsforvaltningen og dels ved anvendelse af Københavns Kommunes Tryghedsbank.

Overenskomstansatte

For de overenskomstansatte findes hjemmel til at overføre dem til de nye selskaber i Virksomhedsoverdragelsesloven (VOL), idet erhververen (selskabet) umiddelbart indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet i henhold til 1) kollektiv overenskomst og aftale 2) bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, og 3) individuel aftale om løn- og arbejdsforhold. For denne personalegruppe vil der altså ikke, i kraft af selskabsdannelserne, ske individuelle ansættelsesmæssige forandringer, da der er sammenfald mellem erhverver og overdrager.

Københavns Energi vil holde HSU orienteret om udskillelsen samt informere de berørte medarbejdere herom.

 

7. Konsekvenser for borgerne

Den tekniske økonomiske udskillelse af Københavns Energi indebærer i sig selv ingen konsekvenser for borgerne.                                

 

 

ØKONOMI

Se ovenfor.

 

 

MILJØVURDERING

Nærværende indstilling vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser i sig selv.

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen, idet dog Bygge- og Teknikforvaltningen har været hørt vedrørende myndighedsopgaver om vandinstallationer, jf. afsnit 2.3 ovenfor.

 

 

HØRING

Ingen

 

 

BILAG

Bilag 1. Åbningsbalancer for Københavns Energi Holding A/S, Varme A/S, Bygas A/S, Vand A/S, Afløb A/S, KE A/S.

Bilag 2. Udkast til aftale om overdragelse af grunde.

Bilag 3. Foreløbig liste over KE's grunde (gas, varme og vand).

Bilag 4. Tillægsbevillinger til budget 2004 og 2005, statusposteringer og budget.

Bilag 5. Fortroligt notat om tilgodehavendet vedr. Vandprissagen (rødt papir)

Bilag 6. Udkast til aftale mellem Københavns Kommune og selskaberne om udlån af tjenestemænd.

 

 

Peter Elsman                     /                     Erik Jacobsen

 

 

J.nr.             ØU 383/2004

 

 

10.                Optagelse af internt lån til delvis finansiering af udgifterne til implementering af elektronisk sags- og journalsystem (eDoc) i forvaltningen (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller

at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at det indstilles til Borgerrepræsentationen

at Kultur- og Fritidsforvaltningen kan optage et internt lån på 2,6 mio. kr. til delvis finansiering af udgifterne til implementering af elektronisk sags- og journalsystem (eDoc) i forvaltningen. Kultur- og Fritidsudvalget tilbagebetaler det samlede lån i årene 2005-10 med 0,5 mio. kr. årligt.

at den årlige ydelse dækkes inden for Kultur- og Fritidsforvaltningens bevilling Kultur og Fritid, konto 6.51.1 Sekretariat og forvaltning.

at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling på 2,6 mio. kr. i 2004 til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur og Fritid, konto 6.51.1 Sekretariat og forvaltning til delvis finansiering af implementeringen af eDoc i Kultur- og Fritidsforvaltningen.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. november 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form.

Økonomiforvaltningen bemærker dog, at Kultur- og Fritidsudvalget i forbindelse med kvartalsregnskabet for oktober påregner yderligere at have et merforbrug på 6 mill. kr., såfremt allerede vedtagne aktiviteter gennemføres, herunder aktiviteter i forbindelse med H.C. Andersen året (budgetaftale 2004). Kultur- og Fritidsudvalget forventer et sådant merforbrug finansieret ved optagelse af et nyt internt lån.

Endvidere bemærkes det, at Kultur- og Fritidsudvalget i forvejen afdrager på interne lån. Udvalget afdrager i hvert af årene 2005 og 2006 12,5 mill. kr. og i hvert af årene 2007 og 2008 10,7 mill. kr.

Såfremt Kultur- og Fritidsudvalget får behov for at optage det interne lån på 6 mill. kr. bør Økonomiudvalget overveje at drøfte Kultur- og Fritidsudvalgets samlede økonomi og udvalgets anvendelse af interne lån som finansieringskilde".

 

 

RESUME

Kultur- og fritidsudvalget tilsluttede sig d. 13. marts 2003 at Kultur- og Fritidsforvaltningen sammen med Økonomiforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgik kontrakt med Fujitsu A/S om levering og implementering af et system til elektronisk sagsbehandling og dokumenthåndtering (eDoc). 

I indstillingen d. 13. marts 2003 KFU 78/2003 blev det oplyst at indførelsen af et elektronisk sags- og journalsystem i forvaltningen ville medføre større enkeltudgifter i 2004, hvorfor det ville være nødvendigt for forvaltningen på et senere tidspunkt at fremlægge indstilling om optagelse af et internt lån i 2004. 

Samlet kan lånebehovet på nuværende tidspunkt opgøres til 2,6 mio. kr.

Lånet skal afdrages med 0,5 mio. kr. årligt over 6 år i årene 2005-2010. Udgifterne til afdrag på lånet vil blive holdt indenfor forvaltningens administrative budget.

 

SAGSBESKRIVELSE

Kultur- og Fritidsudvalget tilsluttede sig d. 13. marts 2003 (KFU 78/2003) at Kultur- og Fritidsforvaltningen sammen med Økonomiforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indgik kontrakt med Fujitsu A/S om levering og implementering af et system til elektronisk sagsbeh andling og dokumenthåndtering. Dette sagsbehandlings- og dokumenthåndteringssystem benævnes eDoc.

I indstillingen d. 13. marts 2003 blev det oplyst at indførelsen af et elektronisk sags- og journalsystem i forvaltningen ville medføre større enkeltudgifter i 2004, hvorfor det ville være nødvendigt for forvaltningen på et senere tidspunkt at fremlægge indstilling om optagelse af et lån, som på dette tidspunkt blev skønnet til at ligge i størrelsesordenen 5,5 mio. kr.  

Siden da har i øvrigt Miljø- og Forsyningsforvaltningen og Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen tilsluttet sig projektet. Dette betyder at fællesudgifterne til projektet bliver mindre end oprindeligt beregnet, i og med at udgifterne fordeles på flere forvaltninger. 

 

På denne baggrund har forvaltningen beregnet forvaltningens lånebehov til i alt

2,6 mio. kr. 

 

Tekst	2004 mio. kr.	2005 mio. kr. *	2006 mio. kr. *
Andel af fællesprojektet og uddannelse	3,4	1,6	1,3
Forvaltningsspecifikke udgifter	1,3	0,9	0,9
Andel af central skanningscentral	0,4	0,2	0,2
Forventet samlet udgift	5,1	2,7	2,4
Delvis finansiering	-2,5	-2,4	-2,4
Lånebehov	2,6	0,3**	0

* i 2004 prisniveau
** forventes finansieret indenfor den administrative ramme i 2005

 

Det mindre lånebehov end oprindeligt forventet skyldes at forvaltningen i sit budget fra 2004 og 2005 har opnået kompenserende besparelser inden for forvaltningens administrative budget.

Lånet skal fra 2005 årligt afdrages med 0,5 mio. kr. Udgifterne til afdrag på lånet vil blive holdt indenfor forvaltningens administrative budget.

Implementeringen af eDoc i forvaltningen er i fuld gang og inden årets udgang forventes der at være 280 brugere af det elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, som er det antal brugere forvaltningen har fået stillet til rådighed i fase 1 af projektet.

I fase 2 af ESDH-projektet forventes Københavns Huslejenævn yderligere at blive koblet på eDoc med borgersager. Dette forudsætter dog, at der er udviklet et sagssystem til eDoc, som dækker de behov som Huslejenævnet har i forhold til sin sagsbehandling. Der forventes i løbet af 2005 nærmere afklaring heraf.

I fase 3 – som også forventes iværksat på et tidspunkt fra 2005 vil der i øvrigt blive tale om at skabe integration mellem eDoc og de elektroniske fagsystemer m.m., som forvaltningen i øvrigt benytter sig af. 

Med hensyn til fase 2 og 3 vil der være mulighed for forvaltningen at prioritere hvilke funktionaliteter, som måtte gå forud for andre, og dermed mulighed for at fordele udgiften over flere budgetår.  

 

ØKONOMI

Finansieringen af den årlige udgift på 2,4 mio. kr. sker primært ved en reduktion af det administrative personale, som følge af en omlægning af arbejdsgange. 

 

ANDRE KONSEKVENSER

Indførelsen af ESDH i forvaltningen betyder at den administrative sagsbehandling i forvaltningen kan tilrettelægges mere effektivt og dermed medføre en hurtigere sagsbehandling og bedre service. 

 

HØRING

Der er ikke foretaget høring i sagen.

 

BILAG

1.      Indstilling om indgåelse af kontrakt (KFU 78/2003) – Fortrolig sag (Til gennemsyn i Borgerrepræsentationens Sekretariat)

 

 

Carsten Haurum    

/Olga Brüniche-Olsen

 

 

J.nr.             ØU 387/2004

 

 

11.                Flytning af skaterhockeybane i Ryparkens Idrætsanlæg til Nørrebrohallen (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at K ultur- og Fritidsudvalget over for Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen godkender, at den udendørs skaterhockeybane, som var planlagt i Ryparkens Idrætsanlæg, i stedet anlægges ved Nørrebrohallen

at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling i 2004 på 150.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur- og Fritid funktion 0.30.3 til etablering af skaterhockeybane ved Nørrebrohallen.

at Borgerrepræsentationen giver en tillægsbevilling i 2005 på 152.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets bevilling Kultur- og Fritid funktion 0.30.3 til etablering af skaterhockeybane ved Nørrebrohallen.

at Borgerrepræsentationen giver Kultur- og Fritidsudvalget en tillægsbevilling fra og med 2005 på 61.000 kr. (p/l 2005) til dækning af de forventede driftsudgifter til skaterhockeybanen.

at Borgerrepræsentationen giver en indtægtsbevilling i 2004 på 150.000 kr. til Kultur- og Fritidsudvalgets budget, funktion 0.30.3 til dækning af tilskud fra Tilskudsdeklarationspuljen, Plan & Arkitektur v/Bygge- og Teknikforvaltningen.

at Borgerrepræsentationen godkender, at der i 2005 ydes kassemæssig dækning på 152.000 kr. fra konto 0.30.1 tilskud til Københavns Idrætsanlæg.

at Borgerrepræsentationen anviser kassemæssig dækning af 61.000 kr. over Økonomiudvalgets pulje til uforudsete udgifter konto 6.51.3.

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. november 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det den kassemæssige dækning for driftsudgifterne på 61.000., efter aftale med Kultur- og Fritidsforvaltningen, anvises på Kultur- og Fritidsudvalget bevilling Kultur, konto 00.30.11, jf. vedlagte brev".

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har 8. maj 2003 bevilliget 598.000 kr. til en skaterhockeybane ved Ryparkens Idrætsanlæg.

I mellemtiden er et mere attraktivt areal ved Nørrebrohallen blevet ledigt. Dette var oprindeligt afsat til en såkaldt rundløbsbane for inline rulleskøjteløb – et projekt som ikke blev realiseret.

Anlæg af skaterhockeybanen ved Nørrebrohallen koster 900.000 kr. Det er imidlertid muligt at gennemføre projektet inden for den afsatte ramme suppleret med puljemidler og egenfinansiering fra KI. Der er givet tilsagn om 150.000 kr. fra Tilskudsdeklarationspuljen ved Plan & Arkitektur og 152.000 kr. fra Københavns Idrætsanlæg.

KI, brugerbestyrelsen ved Nørrebrohallen samt Københavns Skaterhockey Klub (KSK) ønsker samstemmende banen placeret ved Nørrebrohallen.

Såfremt skaterhockeybanen anlægges ved Nørrebrohallen erstatter den en mindre nedslidt bane. Den nye bane kan anvendes til stævner, fordi den – i modsætning til den eksisterende – har internationale mål. Banen kan være klar til brug primo 2005.

Driftsudgifterne udgør 61.000 kr. årligt.

KIs bestyrelse behandler indstillingen den 2. november 2004. Eventuelle bemærkninger herfra vil foreligge ved Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af indstillingen den 4. november 2004.

 

SAGSBESKRIVELSE

8. maj 2003 bevilgede Borgerrepræsentationen 598.000 kr. til en skaterhockeybane ved Ryparkens Idrætsanlæg (BR 183/03).

I mellemtiden er et mere attraktivt areal ved Nørrebrohallen blevet ledigt. Dette var oprindeligt afsat til en såkaldt rundløbsbane for inline rulleskøjteløb. Denne bane kunne imidlertid ikke realiseres.

Anlæg af skaterhockeybanen ved Nørrebrohallen koster 900.000 kr. Med puljemidler og egenfinansiering har Københavns Idrætsanlæg sikret dækning for merudgiften. Brugerbestyrelsen ved Nørrebrohallen samt Københavns Skaterhockey Klub (KSK) bakker op om flytningen af projektet.

 

Forhistorie

Baggrunden for bevillingen til skaterhockeybanen var, at Københavns Skaterhockey Klub (KSK) i 2002 søgte om støtte til en bane.

KSK har 73 medlemmer og har sit klubmæssige udspring på Nørrebro. Klubben har hidtil ikke haft et fast tilholdssted, og har derfor benyttet sig af forskellige baner i kommunen. En fast base omkring en bane er en forudsætning for klubbens ungdomsarbejde og en forudsætning for at rekruttere flere medlemmer.

KSFrul, en anden rullehockeyklub på Østerbro, har heller ikke fast træningsbane og dermed ingen mulighed for ungdomsarbejde.

Foruden de nævnte klubber er der flere selvorganiserede rullehockeyspillere på Nørrebro, som hidtil har brugt den eksisterende nedslidte bane. Den nye bane kan anvendes til stævner, fordi den, i modsætning til den eksisterende, har internationale mål.

 

Baggrunden for ønsket om flytning af banen

Den forudsatte placering ved Ryparken er tæt på løvfældende træer, som vil give periodevise glatte overflader. Beliggenheden tæt på fredsskov indebærer samtidig, at det ikke på sigt er muligt at overdække banen. Dette er blandt et af ønskerne fra initiativtagerne.

Ved at placere banen ved Nørrebrohallen undgås perioderne med glatte overflader. Dertil kommer, at adgangsforholdene til banen og depotmulighederne er bedre ved Nørrebrohallen. Samtidig har hallen gode omklædnings- og toiletforhold og cafe.

KSK ville i sin tid gerne have skaterhockeybanen anlagt ved Nørrebrohallen. Det var ikke muligt, da det aktuelle areal på daværende tidspunkt var afsat til en rundløbsbane for inline rulleskøjteløb. Rulleskøjtebanen til rundløb blev ikke realiseret, fordi en ny bestyrelse for Vesterbro Rulleskøjteklub vurderede, at den planlagte bane ikke var anvendelig. Derfor er arealet ved Nørrebrohallen nu en mulighed.

KSK og KI er enig e om, at placeringen ved Nørrebrohallen er den bedste placering for en ny skaterhockeybane.

 

Skaterhockeybanen ved Nørrebrohallen

Anlæg af skaterhockeybanen ved Nørrebrohallen koster 900.000 kr. Ud over de allerede bevilligede 598.000 kr. er der opnået tilsagn fra Tilskudsdeklarationspuljen ved Plan og Arkitektur om et tilskud på 150.000 kr. De resterende 152.000 kr. indarbejdes dels i Nørrebrohallens, dels i KIs Tekniske Afdelings budget for 2005. KI og brugerbestyrelsen støtter projektet.

Borgerrepræsentationen traf alene en principbeslutning om at indarbejde driftsudgiften i budget 2004 i forbindelse med bevillingen til skaterhockeybanen ved Ryparken (BR 183/03). Der søges derfor om 61.000 kr. fra budget 2005 og frem til dækning af driftsudgifterne på banen.

Banen kan være klar til brug primo 2005.

Inden overvejelserne om at flytte banen begyndte, havde KI foretaget yderligere undersøgelser af placeringen i Ryparken. De viste blandt andet usikkerhed om jordbundsforholdene. Dette kan få betydning for anlægsøkonomien. Samlet betyder det, at hvis flytningen ikke godkendes, vil der blive foretaget supplerende undersøgelser ved Ryparkens Idrætsanlæg. Kultur- og Fritidsudvalget vil i så fald få forelagt en ny indstilling inden udgangen af 2004.

KIs bestyrelse behandler indstillingen den 2. november 2004. Eventuelle bemærkninger herfra vil foreligge ved Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af indstillingen den 4. november 2004.

 

MILJØVURDERING

Der er ingen miljømæssige konsekvenser.

 

ØKONOMI

Anlægsudgiften på 598.000 kr. er bevilget jf. BR 183/03. Den resterende del af udgiften på 302.000 kr. dækkes via midler fra Tilskudsdeklarationspuljen ved Plan & Arkitektur, Bygge- og Teknikforvaltningen med 150.000 kr. i 2004, samt egenfinansiering på 152.000 kr. fra KIs driftsmidler konto 0.30.1 i 2005.

De årlige driftsomkostninger er 61.000 kr. fra 2005 og frem (p/l 2005).

 

BILAG

Ingen

 

Carsten Haurum

/ Mads Kamp Hansen

 

 

J.nr.             ØU 388/2004

 

 

12.                Meddelelse om kirkeligningen år 2005 (Kultur- og Fritidsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler Økonomiudvalget,

at Borgerrepræsentationen tager kirkeligningen år 2005 til efterretning

at Borgerrepræsentationen tager udskrivningsprocentens forhøjelse fra 0,76 til 0,79 for år 2005 til efterretning

 

Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning i mødet den 4. november 2004

Indstillingen blev tiltrådt.

Bjarne Fey, Helle Sjelle, Klaus Bondam og Jens Kjær Christensen tog forbehold.

Klaus Bondam ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Det Radikale Venstre må stille sig dybt uforstående overfor det faktum, at der med kirkeligningen 2005 sker en skattestigning for de københavnske skatteydere, der er medlem af Folkekirken. Der er – efter det oplyste – tale om et beløb på ca. 47 kr. pr. københavnsk skatteyder, der er medlem af Folkekirken. Dette synes dårlig foreneligt med regeringens politik med skattestop – og de øvrige anstrengelser som en række partier i Borgerrepræsentationen – herunder Det Radikale Venstre – gør sig for at fastholde – og sænke – kommuneskatten, også set i lyset af regeringsaftalen mellem Københavns Kommune og staten."

Martin Geertsen og Helle Sjelle tilsluttede sig protokolbemærkningen.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet der henvises til vedlagte notat".

 

 

RESUME

Udskrivningsgrundlaget for kirkeskat år 2005 er beregnet til 47,969 mia. kr.

Kirkebudgettet for år 2005 på 379,0 mio. kr. kan på det beregnede grundlag finansieres ved en forhøjelse af udskrivningsprocenten på 0,03 procentpoint til 0,79.

 

SAGSBESKRIVELSE

Provstiudvalget fastsætter ligningsbeløbene til kommunens kirke og præstegårdskasser og giver senest den 15. september kommunalbestyrelsen meddelelse om ligningsbeløbene størrelse. Fastsættelse af kirkeskatteprocenten følger loven om kommunal indkomstskat – dog beregnes kirkeskatteprocenten med 2 decimaler.

Københavns Kirkelige Budgetkontor har fremsendt brev af 13. september 2004 om de kirkelige budgetter og den kirkelige ligning for 2005.

Brevet fra Københavns Kirkelige Budgetkontor har været fremsendt til Københavns Skatte- og Registerforvaltning. Skatte- og Registerforvaltningen har tilbagesendt sagen til Kultur- og Fritidsforvaltningen den 1. oktober 2004 med følgende udtalelse:

Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskat 2005 udgør kr. 47.968.963.000. Kirkebudgettet for 2005 på kr. 379.024.646 inklusiv det forskudsvise kompensationsbeløb for p rovenutab som følge af beskæftigelsesfradragets virkning på udskrivningsgrundlagt kan på det beregnede udskrivningsgrundlag finansieres ved en forhøjelse af udskrivningsprocenten med 0,03 til 0,79.

 

 

MILJØVURDERING

Indstillingen har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

 

ØKONOMI

 

 

ANDRE KONSEKVENSER

 

 

HØRING

Der foreligger udtalelse af 1. oktober 2004 fra Skatte- og Registerforvaltningen, se bilag.

 

BILAG

1.      Brev af 13. september 2004 fra Københavns Kirkelige Budgetkontor

2.      Brev af 1. oktober 2004 fra Skatte- og Registerforvaltningen

 

 

 

Carsten Haurum

/Olga Brüniche-Olsen

 

 

J.nr.             ØU 385/2004

 

 

13.                Sundhedscentre og rygcenter (Sundheds- og Omsorgsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender,

 

at iværksætte et sundhedscenter for kronikere primo 2005,

 

at afsætte 3,5 mio. kr. til et sundhedscenter for kronikere i 2005. Heraf overføres 1,5 mio. kr. fra budget 2004,

 

at afsætte 0,5 mio. kr. til et sundhedscenter for kronikere i 2004 til dækning af etableringsomkostninger, herunder rekruttering, 

 

at sundhedscentret for kronikere evalueres efter 2 år og at der laves en foreløbig status i vinteren 2005/2006,

 

at den endelige fordeling af budgetmidler mellem Rygcenter og sundhedscentre samt beslutning om flere sundhedscentre afventer tilbagemelding fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men herværende indstilling vil under alle omstændigheder blive finansieret af det samlede beløb afsat til Rygcentret og sundhedscentre i budgetaftalen for 2004,

 

at der udarbejdes et forslag til, hvordan sundhedscentre kan bidrage til forvaltningens fremtidige opgaveløsning i forbindelse med strukturreformen og at forvaltningen kan benytte sig af ekstern konsulentbistand ved løsningen af denne opgave,

 

at det overfor Økonomiudvalget indstilles at den kassemæssige dækning på i alt 0,5 mio. kr. i 2004 og 3,5 mio. kr. i 2005 anvises på Økonomiudvalgets bevilling Fælles Driftspuljer, konto 6.51.1.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 21. oktober 2004

Modtagne høringssvar blev omdelt på mødet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte indstillingen.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"I forbindelse med vedtagelsen af budget 2004 blev der i perioden 2004-2007 afsat 2 mill. kr. årligt til sundhedscentre. I alt 8 mill. kr. for hele perioden. Disse midler blev placeret under Økonomiudvalget, bevilling Fælles Driftspuljer til efterfølgende udmøntning.

Med henblik på at udmønte budgetmidlerne til sundhedscentre indstiller Økonomiudvalget til Borgerrepræsentationen,

at der gives en tillægsbevilling på 0,5 mill. kr. til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2004 på bevilling Sundhed, funktion 5.90.1, og at der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling Fælles Driftspuljer, funktion 6.51.1.

I 2004 anvendes der dermed kun 0,5 mill. kr. af det årlige budget på 2 mill. kr., hvorfor Økonomiudvalget i 2004 har et mindreforbrug på 1,5 mill. kr. på bevilling Fælles Driftspuljer. Det forudsættes, at disse midler bliver overført til budget 2005.

at der gives en tillægsbevilling på 3,5 mill. kr. til Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2005 på bevilling Sundhed, funktion 5.90.1, og at der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling Fælles Driftspuljer, funktion 6.51.1. De 3,5 mill. kr. udgøres af de årlige 2 mill. kr. samt de resterende uforbrugte midler fra 2004 på 1,5 mill. kr.

at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme for 2006 og 2007 øges med 2 mill. kr. på bevilling Sundhed, funktion 5.90.1, og at der anvises kassemæssig dækning på Økonomiudvalgets bevilling Fælles Driftspuljer, funktion 6.51.1. Efter 2007 er der ikke afsat midler til sun dhedscentre.

Derudover har Økonomiudvalget ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført.

 

 

RESUME

I budgetforliget for 2004 blev det besluttet at afsætte 8 mio. kr. til sundhedscentre og Rygcenter og at midlerne i 2004 fordeles med 2 mio. kr. til sundhedscentre og 6 mio. kr. til Rygcentret (BR 367/03).

 

Bevillingen skal ses i lyset af, at Borgerrepræsentationen tiltrådte en hensigtserklæring om, at hospitalernes og den primære sektors indsats skal samtænkes og samtidig styrke den forebyggende indsats.

 

Sundhedsforvaltningen har i juni 2004 anmodet Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilladelse til, at Rygcentret indgår i en 4-årig forsøgsordning med udvikling af en tværfaglig sygesikringsmodel. Modellen vil betyde en samlet mindreudgift for Københavns Kommune på 3-4 mio. kr.

 

Anmodningen er på grund af travlhed i ministeriet i forbindelse med den kommende strukturreform ikke færdigbehandlet. Sundhedsforvaltningen forventer en tilbagemelding i nærmeste fremtid, men har ikke kunnet få en præcis tidsfrist. Derfor anmodes Sundheds- og Omsorgsudvalget nu om godkendelse til at gå videre med færdigt forslag om sundhedscenter for kronikere.

 

Sundhedsforvaltningen har analyseret mulighederne og behovet for at udvikle modelprojekter for henholdsvis kronikere, børnefamilier og ældre. Nærværende projekt om sundhedscenter for kronikere er den første forslag på baggrund af dette arbejde.

 

Sundhedscenter for kronikere

Sundhedsforvaltningen samarbejder med de praktiserende læger i Københavns Kommune og H:S Bispebjerg Hospital om at styrke rehabiliteringsindsatsen og oprette et sundhedscenter målrettet kronikere.

 

Gruppen af kronikere er valgt, fordi andelen af kronikere i befolkningen er stigende, og fordi kroniske sygdomme lægger beslag på en stor del af den somatiske hospitalskapacitet i H:S. Der er samtidig evidens for, at kronisk syges sundhedstilstand forbedres ved en målrettet rehabilitering. I forlængelse heraf fokuserer Regeringens sundhedsprogram "Sund hele livet" (2002) på netop denne grupper.

 

Etableringen af et sundhedscenter for kronikere skal samtidig ses i lyset af, at aftalen om strukturreformen slår fast, at "Kommunerne får ansvaret for den forebyggelse, pleje og genoptræning, der ikke foregår under indlæggelse. Kommunerne skal kunne etablere nye løsninger på især forebyggelses- og genoptræningsområdet, f.eks. i form af sundhedscentre."(Aftale om struktureform, juni 2004:33).

 

Sundhedsforvaltningens mål med sundhedscentret for kronikere er:

·        at styrke rehabiliterings- og forebyggelsesindsatsen

·        at skabe sammenhængende patientforløb mellem hospital og primærsektor

·        at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedssektoren

 

Visitationen til sundhedscentret sker via de almen praktiserende læger. For at udvikle og sikre kvaliteten i sundhedscentrets ydelser indgår Sundhedsforvaltningen en aftale med H:S om uddannelse af sundhedscentrets personale. Samtidig løftes de praktiserende lægers kompetencer i forhold til udredningsmuligheder, behandlingsprincipper og rehabiliteringen i sundhedscentret og på hospitalet.

 

Sundhedsforvaltningen foreslår, at sundhedscentret for kronikere placeres i Randersgade 60, Østerbro. Ældrekontor Østerbro, Træningscenter Østerbro og et dagcenter placeres i samme bygning, hvormed der åbnes mulighed for samarbejde om f.eks. træningsfaciliteter. Dette har været en væsentlig begrundelse for placeringen. Det foreslås at centret sættes i drift primo 2005. Driftsudgifter for et sundhedscenter målrettet kronikere i 2005 anslås til 3,5 mio. kr.

 

Sundhedscentre i relation til strukturreformen

Aftalen om strukturreformen slår fast, at kommunerne fra 1. januar 2007 får ansvaret for forebyggelse, pleje og genoptræning efter sygehusindlæggelse. Aftalen nævner specifikt sundhedscentre som en organisatorisk ramme for nye løsninger på forebyggelses- og genoptræningsområdet.

 

Sundhedsforvaltningen vil derfor i næste fase vedrørende arbejdet med sundhedscentre fokusere på sundhedscentres betydning for Københavns Kommunes opgaveløsning på sundhedsområdet i relation til den kommende region.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I budgetforliget for 2004 blev følgende besluttet: "Der er samlet afsat 8.000 t. kr. til Sundhedshuse og Rygcenter i 2004 og i de efterfølgende år, fordelt med 2.000 t. kr. til Sundhedshuse i 2004 og 6.000 t. kr. til Rygcentret i 2004. Fordelingen af den samlede bevilling i overslagsårene afventer følgende udredningsarbejder:

 

-         Der udarbejdes et oplæg om indholdet i Sundhedshuse af Sundhedsforvaltningen, H:S og Økonomiforvaltningen.

-         Der udarbejdes et oplæg om videreførelse af Rygcentrets funktioner af Sundhedsforvaltningen og Økonomi forvaltningen" (BR 367/03).

 

Bevillingen til sundhedshuse og Rygcentret skal ses i lyset af, at Borgerrepræsentationen tiltrådte en hensigtserklæring om, at hospitalernes og den primære sektors indsats skal samtænkes og samtidig styrke den forebyggende indsats.

 

Sundhedsforvaltningen anmode den 7. juni 2004 Indenrigs- og Sundhedsministeriet om tilladelse til, at Rygcentret indgår i en 4-årig forsøgsordning med udvikling af en tværfaglig sygesikringsmodel. Modellen vil betyde en samlet mindreudgift for Københavns Kommune på 3-4 mio. kr. Anmodningen er pga. travlhed i ministeriet i forbindelse med den kommende strukturreform ikke færdigbehandlet. Sundhedsforvaltningen forventer en tilbagemelding i nærmeste fremtid, men har ikke kunnet få en præcis tidsfrist.

 

Københavns Kommunes status som både amts- og primærkommune gør det muligt i højere grad at sammentænke primær- og sygehussektor. På den baggrund er der indgået aftale med regeringen om, at Københavns Kommune kan afprøve nye måder at tilrettelægge og gennemføre velfærdsopgaver på (Regeringsaftalen, 2003). Sundhedsforvaltningen vil bruge sundhedscenteridéen til at udvikle opgavefordelingen mellem primær- og sekundærsektor.

 

Sundhedsforvaltningens overordnede mål for arbejdet med sundhedscentre er:

·        at styrke forebyggelses- og rehabiliteringsindsatsen herunder i almen praksis

·        at skabe sammenhængende patientforløb med udgangspunkt i en styrket indsats i primærsektoren

·        at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedssektoren

 

Sundhedsforvaltningen har analyseret mulighederne og behovet for at udvikle modelprojekter for henholdsvis kronikere, børnefamilier og ældre. Nærværende projekt om sundhedscenter for kronikere er den første forslag på baggrund af dette arbejde.

 

Sundhedscenter for kronikere

Sundhedsforvaltningen har samarbejdet med H:S Bispebjerg Hospital og de praktiserende læger om en styrkelse af rehabiliteringsindsatsen for personer med kroniske sygdomme og oprettelsen af et sundhedscenter målrettet kronikere.

 

Sundhedscentrets målgrupper er borgere med kronisk hjerteinsufficiens (hjertesvigt), kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), diabetes mellitus type 2 og alderdomsbetinget fald.

 

Gruppen af kronikere er valgt, fordi andelen af kronikere i befolkningen er stigende, og fordi kroniske sygdomme lægger beslag på en stor del af den somatiske hospitalskapacitet i H:S. Der er samtidig evidens for, at de fire målgruppers sundhedstilstand forbedres ved en målrettet rehabilitering. I forlængelse heraf fokuserer Regeringens sundhedsprogram "Sund hele livet" (2002) på netop disse grupper.

 

I takt med at sygehusene specialiseres og effektiviseres, bliver der stadig færre pladser til de kronisk syge patienter på hospitalerne. Behandling, genoptræning og rehabilitering bør derfor i stigende grad foregå i primærsektoren.

 

En øget indsats i primær sektoren giver mulighed for en tidligere indsats overfor kronisk syge, hvilket på sigt vil kunne forebygge indlæggelser. At placere rehabiliteringen af kronisk syge i et sundhedscenter frem for i hospitalet giver ligeledes mulighed for at flytte fokus fra modsætningen 'rask kontra syg' over på 'sundhed kontra ikke-sundhed'. Med andre ord er målet at skabe sunde kronikere til glæde både for patienten og for sundhedsvæsnet.  

 

Rehabilitering i sundhedscentret

I foråret 2004 har fire arbejdsgrupper med repræsentanter fra Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de almen praktiserende læger udarbejdet projektbeskrivelser for rehabiliteringsindsatsen for de fire målgrupper.

 

Arbejdet i de fire grupper har tydeliggjort, at rehabiliteringsprogrammerne for de fire sygdomsgrupper i store træk indeholder de samme elementer. Det er derfor naturligt, at samle rehabiliteringen i ét sundhedscenter.

Rehabiliteringsindsatsen i sundhedscentret fokuserer på:

·        Fysisk træning

·        Rygeophør

·        Diætvejledning

·        Undervisning – eksempelvis i en patientskole under sundhedscentret

·        Psykosocial støtte

 

Patientgrundlag og visitation

Optaget af patienter til sundhedscentret sker fra lokalområde Østerbro med 82.000 indbyggere. Der vil på Østerbro skønsmæssigt være ca. 6800 personer, som hører til en af de 4 målgrupper.

 

Visitationen til sundhedscentret sker via de 52 praktiserende læger på Østerbro. På den måde bevares familielægens funktion som indgang (gatekeeper) til det øvrige sundhedssystem. Den gennemsnitlige antal diagnosticerede patienter i de 4 patientgrupper er ca. 130 pr. praktiserende læge.

 

Bedre patientforløb

·        Den første målsætning for etableringen af et sundhedscenter for kronikere er at styrke rehabiliterings- og forebyggelsesindsatsen. Med sundhedscentret etableres en mulighed for rehabilitering og forebyggelse for patienter, der ikke er syge nok til indlæggelse. Samtidig styrkes den sekundære og tertiære forebyggelse, hvormed antallet af indlæggelser på sigt reduceres.

Sundhedscentret for kronikere giver mulighed for en bedre og tidligere indsats overfor kronisk syge. Den almen praktiserende læge kan f.eks. henvise den let syge KOL-patient med en eller to årlige lungebetændelser til rygeafvænning. Hospitalet har ingen tilbud til KOL-patienter i dette stadie af sygdommen og flertallet af praktiserende læger har ikke tiden eller redskaberne til at løfte den sekundære og tertiære forebyggelse.

·        Den anden målsætning er at skabe sammenhængende patientforløb mellem hospital og primærsektor med udgangspunkt i en styrket indsats i primærsektoren. Sundhedscentret for kronikere skaber mere sammenhængende patientforløb, idet kommunikationen mellem primær og sekundærsektor øges, samtidig med at den almenpraktiserende læges funktion som tovholder styrkes.

·        Den tredje målsætning er at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i sundhedssektoren. Sundhedscentret for kronikere giver mulighed for, at patienter der ikke har brug for "den store pakke" i hospitalsvæsnet kan tilbydes en mere differentieret og økonomisk effektiv rehabilitering i primærsektor.

·        Eksempelvis påpegede de almen praktiserende læger i arbejdsgrupperne, at de mangler et kvalificeret tilbud til den velregulerede pakistanske type 2-diabetiker, som blot har brug for diætvejledning. I et sådant tilfælde har patienten ikke brug for at komme i hospitalets diabetesambulatorium, men har brug for en målrettet indsats i et sundhedscenter. Til glæde for patienten såvel som for økonomien.

 

Patientforeninger

I forlængelse af tanken om den sunde kroniker finder Sundhedsforvaltningen det vigtigt at involvere de relevante patientforeninger, Hjerteforeningen, Diabetesforeningen, Danmarks Lungeforening o.a. i sundhedscentrets arbejde.

 

Patientforeningerne spiller en vigtig rolle i forbindelse med undervisning, rådgivning, psykosocial støtte og motivering af patienter. Samtidig er patientforeningerne centrale i en fastholdelse af patienterne i en sundere livsstil efter endt behandling i sundhedscentret. Patientforeningerne tildeles derfor et eller flere lokaler i sundhedscentret.

 

Placering

Sundhedsforvaltningen foreslår, at sundhedscentret for kronikere placeres i Randersgade 60, Østerbro. Ældrekontor Østerbro, Træningscenter Østerbro og et dagcenter placeres i samme bygning, hvormed der åbnes mulighed for samarbejde om

f.eks. træningsfaciliteter. Dette har været en væsentlig begrundelse for placeringen. Det foreslås at centret sættes i drift primo 2005. Driftsudgifter for et sundhedscenter målrettet kronikere i 2005 anslås til 3,5 mio. kr.

 

Evaluering

Sundhedscentret evalueres løbende. Der foretages en målopfyldelesesevaluering af sundhedscentret efter 2 års drift. Der laves en foreløbig status i vinteren 2005/2006, hvor også Sundheds- og Omsorgsudvalget orienteres.

 

Sundhedscentre i relation til strukturreformen

Fra 1. januar 2007 har regionerne, herunder Region Hovedstaden, hvor Københavns Kommune indgår, ansvaret for sygehusene, praktiserende læger og øvrig sygesikring samt den behandlende psykiatri.

 

Aftalen om strukturreformen slår fast, at kommunerne får ansvaret for forebyggelse, pleje og genoptræning efter sygehusindlæggelse. Aftalen nævner specifikt sundhedscentre som en organisatorisk ramme for nye løsninger på forebyggelses- og genoptræningsområdet.

 

Finansieringen af sundhedsvæsenet i de kommende regioner vil bl.a. bestå af et kommunalt bidrag. Den ko mmunale finansiering består af et grundbidrag, der kan udgøre op til 1.500 kr. pr. indbygger, og et aktivitetsafhængigt bidrag, som antages at finansiere ca. 10% af de regionale sundhedsudgifter. Det aktivitetsafhængige bidrag tager udgangspunkt i borgernes anvendelse af sundhedsvæsenet og vil primært afhænge af antal udskrivninger fra sygehusene.

 

Arbejdet med sundhedscentre i Københavns Kommune vil frem mod 2007 komme til at spille en afgørende rolle. I første omgang vil arbejdet med sundhedscentre kunne bidrage væsentligt til afklaringen af snitflader mellem region og kommune. Dernæst kan etableringen af sundhedscentre på sigt bidrage til at mindske Københavns Kommunes aktivitetsafhængige bidrag til regionen.  

 

Sundhedsforvaltningen vil i næste fase vedrørende arbejdet med sundhedscentre fokusere på sundhedscentres betydning for Københavns Kommunes opgaveløsning på sundhedsområdet i relation til den kommende Region Hovedstaden.

 

Det overvejes at inddrage ekstern konsulent bistand i dette arbejde.

 

Arbejdet med et sundhedscenter med udgangspunkt i genoptræning og rehabilitering vil kunne danne prototype for det videre arbejde. 

 

 

MILJØVURDERING

Ingen miljømæssige konsekvenser.

 

 

ØKONOMI

 

Overordnet budgetfordeling

 

Budget 2004	Fordeling 2004
	Rygcenter:	6 mio. kr.
	Sundhedscenter for kronikere (etableringsomkostninger):	0,5 mio. kr.
	Sundhedscenter for kronikere (overføres til 2005):	1,5 mio. kr.
8 mio. kr.		8 mio. kr.

 

Budget 2005		Foreløbig fordeling 2005
Budget 2005:	8 mio. kr.	Rygcenter:	5,5 mio. kr.
Overført fra 2004:	1,5 mio. kr.	Sundhedscenter for kronikere:	3,5 mio. kr.
		Ekstern konsulentbistand	0,5 mio. kr.
9,5 mio. kr.			9,5 mio. kr.

 

Endeligt forslag til budgetfordeling i 2005 vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget, når der foreligger svar fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet om Rygcentret.

 

Sundhedscenter for kronikere

	Beløb i kr.
Løn til medarbejdere (fysioterapeuter, sekretær, sygeplejerske, klinisk diætist, rygestopinstruktør)   Løn til øvrigt personale: fodterapeut, klinisk psykolog o.a.   Ledelsesfunktion og overordnet projektledelse I alt	2.700.000
Huslejeudgifter (300 m2 med en årlig huslejeudgift på ca. 968,75 kr. pr. m2)	290.625
Øvrige driftsudgifter, herunder udgifter til patienttransport og it	509.375
Udgifter i alt, 2005	3.500.000

 

 

HØRING

Ældrerådene er blevet hørt med høringsfrist den 19.oktober 2004.

Høringssvar fremlægges på mødet i Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

 

BILAG

Bilag 1: Notat vedrørende sundhedscenter for kronikere.

Bilag 2: Høringssvar

 

 

Ib Haurum                                                                    

                                                                                                                                                        /Jens Egsgaard

14.                Indgåelse af lejekontrakt (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)

 

 

 

 

J.nr.             ØU 389/2004

 

 

15.                Projektgodkendelse og kapitalbevilling til fjernvarmetunnel fra Amagerværket til Fredensgade (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Miljø og Forsyningsforvaltningen indstiller,

at Miljø og Forsyningsudvalget godkender et projekt efter Varmeforsyningsloven til etablering af en fjernvarmetunnel fra Amagerværket til Fredensgade,

at Miljø og Forsyningsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at der gives Københavns Energi en kapitalbevilling på 750 mio. kr. til projektet. Der kan under forudsætning af tiltrædelsen af følgende tillægsbevillinger anvises kassemæssig dækning på kontonr. 1.03.3,

at der gives Københavns Energi en negativ tillægsbevilling i 2004 på 5 mio. kr. til rådighedsbeløbsbevillingen, kontonr. 1.03.3* og herunder til kapitalbevillingen til fjernvarmestikledninger, konto nr. 1.03.3.04*,

at der gives tillægsbevilling i 2004 på 5 mio. kr. til rådighedsbeløbsbevillingen, funktion 1.03.3, der indplaceres i investeringsoversigten på en ny konto nr. 1.03.3.11 Varmetunnel AMV – Fredensgade. 

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2004

Tiltrådt med tilføjelsen at projektet rapporteres i kvartalsredegørelsen som et særskilt projekt, og at udvalget løbende orienteres om de uforudsete udgifter.

Rikke Fog-Møller (Ø) tog forbehold for indstillingen.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at udgifterne til projektgodkendelse og kapitalbevilling til fjernvarmetunnel fra Amagerværket til Fredensgade skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen beslutter for Miljø- og Forsyningsudvalget"

 

 

RESUME

En del af produktionsanlæggene for fjernvarmedamp er meget gamle og har høje drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Energi E2 og Københavns Energi har derfor set på forskellige muligheder for den fremtidige produktion. Det forslag, der giver de laveste fremtidige udgifter til dampproduktion, indeholder en fjernvarmetunnel fra Amagerværket til Fredensgade.

Miljø- og Forsyningsudvalget skal godkende projektet i henhold til Varmeforsyningsloven og bekendtgørelsen om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (bek. Nr.582 af 22. juni 2000).     

Samfundsøkonomiske beregninger viser, at der er en fordel ved at få leveret damp fra Amagerværket og etablere en tunnel frem for damplevering gennem de eksisterende dampledninger fra H. C. Ørsted Værket.

Selskabsøkonomisk giver tunnelprojektet lavere årlige udgifter end den alternative forsyning fra H. C. Ørsted Værket hvis der ses på perioden frem til 2030.

For brugerne betyder de lavere årlige udgifter, at der kan blive mulighed for at sænke varmeprisen efter år 2009, når tunnelen idriftsættes.

En miljøberegning viser, at tunnelprojektet giver en mindre CO2 udledning end alternativet. 

 

SAGSBESKRIVELSE

Både Svanemølleværket og H. C. Ørsted Værket har i dag kraftvarmeanlæg, der har en alder på 40 – 50 år. Disse anlæg anvendes til produktion af damp til Københavns Energis fjernvarmenet. Da den sædvanlige levetid for kraftvarmeanlæg er ca. 30 år, kræver disse gamle anlæg betydelige vedligeholdelsesudgifter for at kunne opretholde forsyningssikkerheden og personsikkerheden for medarbejderne. Anlæggene er ikke udført med automatisk styring og kræver derfor desuden et større driftspersonale end et moderne anlæg. Endelig er anlæggene dyre i drift på grund af et forholdsvis højt forbrug af brændsel og brændselsprisen på naturgas og olie.

Energi E2 og Københavns Energi har derfor set på forskellige muligheder for den fremtidige produktion. Det teknisk og økonomisk mest fordelagtige forslag går ud på, at en del af dampproduktionen flyttes til Amagerværket, og at der etableres en fjernvarmetunnel fra Amagerværket til dampområdet i København.

 

Den fremtidige dampforsyning er tidligere drøftet i MFU d. 15. marts 2004, hvor rapporten vedrørende den fremtidige dampforsyning samt et resume-notat blev fremlagt. Herefter blev der til MFU-mødet d. 23. marts fremsendt et notat som besvarelse på de spørgsmål drøftelsen rejste. Udvalget besluttede på dette møde at udsætte drøftelsen og afholde et temamøde med henblik på at få en bedre forståelse af de tekniske og økonomiske sammenhæng. D. 24. maj afholdte MFU temamødet vedrørende den fremtidige dampforsyning, og der blev efterfølgende til MFU-mødet d. 14. juni fremlagt et notat som besvarelse på de spørgsmål udvalget rejste på temamødet. D. 4. oktober drøftede udvalget et statusnotat, herunder status for varmeprisforhandlingerne om en rammeaftale med Energi E2.

Da projektet omfatter etablering af større fjernvarmeledninger, skal Miljø- og Forsyningsudvalget godkende projektet i henhold til Varmeforsyningsloven og bekendtgørelsen om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (bek. Nr.582 af 22. juni 2000). Ifølge bekendtgørelsen kan Energistyrelsen meddele, at godkendelse af et projekt forudsætter Energistyrelsens forudgående samtykke. Hvis Styrelsen ønsker at benytte denne mulighed, og har krav/bemærkninger til projektet, vil dette blive forelagt Miljø og Forsyningsudvalget igen til endelig godkendelse.    

Amagerværkets blok 1 skal ombygges på grund af miljøkrav, hvis det fortsat skal være i drift. Anlægget foreslås ombygget til dampproduktion og udstyret med miljøanlæg. Brændslet til anlægget vil blive en blanding af biomasse og kul, der har samme miljøvirkning som naturgas. Anlægget vil blive fyret med mindst 40% biomasse.

Flytningen af en stor del af dampproduktionen fra henholdsvis Svanemølleværket og H. C. Ørsted Værket til Amagerværket vil kræve, at der udføres en tunnel for fjernvarmerør fra Amagerværket til Adelgade og videre til Fredensgade, hvor tunnelrørene kan tilsluttes de eksisterende dampledninger.

I forbindelse med anlæggelsen af Metroen blev der foretaget boringer ned i det kalklag, hvor tunnelen ønskes placeret. Disse boringer er indsamlet og gennemgået og viser, at tunnelen kan placeres i et stabilt kalklag. Det er dog nødvendigt med supplerende geotekniske boringer i selve tunneltraceen.

Tunnelen er en boret tunnel med en diameter på ca. 4,2 meter, udført efter samme principper som Metroen. Den har en længde på ca. 4 km og etableres i en dybde af ca. 30 meter under terræn. I tunnelen fremføres 2 x ø500 mm fjernvarmedampledninger med tilhørende pumpekondensatledninger samt 1 sæt ø400 mm fjernvarmevandledninger.

Ved Adelgade placeres en skakt, der fungerer som adgangsvej til tunnelen, og hvor ledningerne i tunnelen føres op og forbindes med de eksisterende ledninger. Efter aftale med Københavns Bymuseum skal der foretages arkæologiske undersøgelser i 2 til 3 meters dybde ved Adelgadeskakten. Der placeres ligeledes en skakt ved Fredensgade, hvor ledningerne også føres op. Skaktene har en diameter på mellem 15 og 25 meter. Efter anlægsfasen bliver skakterne tildækket, og der bevares en nedgangsmulighed.

Varmekapaciteten for tunnelen er 250 MW damp og 70 MW fjernvarmevand. Fjernvarmevandet påregnes anvendt til forsyning af områder, der inden 2009 forventes konverteret fra damp til vandforsyning.  

I henhold til Økonomi- og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 582 af juni 2000 om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg ("projektbekendtgørelsen") skal der udføres samfundsøkonomiske beregninger. I disse beregninger er tunnelprojektet med forsyning fra Amagerværket sammenlignet med en fortsat forsyning gennem de eksisterende dampledninger fra H. C. Ørsted Værket.

Det er Københavns Energi, der ejer, finansierer, etablerer og vil varetage driften af tunnelen.

 

Konsekvenser for borgerne

Som nævnt under nedenstående afsnit om selskabsøkonomi vil Amagerprojektet give mulighed for en nedsættelse af kundernes energibetaling med ca. 3% efter år 2009 når tunnelen idriftsættes.

 

ØKONOMI

Udgiften er budgetteret til:

 

Tunnel                                                                                                 330.000.000 kr.

Skakte                                                                                                  110.000.000 kr.

Rør og bæringer                                                                                 115.000.000 kr.

Smede- og installationsarbejde                                                          75.000.000 kr.

Projektering og tilsyn                                                                          50.000.000 kr.

Uforudsete udgifter                                                                             70.000.000 kr.

I alt                                                                                                      750.000.000 kr.

 

Den samlede udgift til tunnelen skønnes at blive 750,0 mio. kr. og påregnes afholdt med 5 mio. kr. i 2004, 140 mio. kr. i 2005, 210 mio. kr. i 2006, 200 mio. kr. i 2007, 100 mio. kr. i 2008 og 95 mio. kr. i 2009. 

Investeringsudgiften er baseret på pris- og lønniveauet pr. 1. oktober  2004.

Kassemæssig dækning for udgiften i år 2004 kan anvises på investeringsplanen under forudsætning af, at der ved tillægsbevillinger omplaceres 5 mio. kr. fra konto nr. 1.03.3.04* Fjernvarmestikledninger til en ny konto 1.03.3.11 Varmetunnel AMV-Fredensgade. Indstillingen om den negative tillægsbevilling på anførte konto må ses i sammenhæng med, at der forventes lavere udgifter til stikledninger.

Dækning for udgiften i år 2005 kan anvises på investeringsplanens konto. nr. 1.03.3.11 Varmetunnel AMV - Fredensgade. Udgiften i de følgende år søges optaget på investeringsplanen for disse år.

Det oprindelige prisoverslag til etablering af damptunnel var på 700 mio. kr. med prisniveau januar 2003. Prisoverslaget er nu reguleret op til 750 mio. kr. med prisniveau oktober 2004. Reguleringen er bl.a. sket med baggrund i prisindeks fra Danmarks Statistik for henholdsvis jordarbejder (ca. 4 % stigning), betonkonstruktioner (ca. 11% stigning) og jern- og stålkonstruktioner (ca. 23% stigning) fra december 2002 til juni 2004, som er de senest offentliggjorte indekstal.

 

Samfundsøkonomi

I de samfundsøkonomiske beregninger sammenlignes dampforsyningen fra Amagerværket med en fortsat forsyning fra H. C. Ørstedværket gennem en periode på 20 år. De samfundsmæssige brændselspriser er udmeldt af Energistyrelsen. 

De årlige driftsudgifter fra varmekøb og vedligeholdelse samt kapitaludgifter beregnes.

Forsyningen fra Amagerværket er kraftvarme med 60% kul og 40% biomasse som brændsel. Forsyningen fra H. C. Ørsted Værket er kraftvarme med naturgas som brændsel. Indtægten fra den til varmeproduktionen hørende elproduktion medregnes. Der regnes med en investering i tunnelen på 750 mio. kr., og tunnelens beregnede værdi efter 20 års perioden på 490 mio. kr. fratrækkes i beregningen. Der er ingen ledningsinvesteringer, hvis forsyningen kommer fra H. C. Ørsted Værket, da de eksisterende ledninger anvendes. Disse ledninger regnes for afskrevne efter de 20 år.

Som resultat af beregningerne ses, at der over 20 års perioden vil være en samfundsøkonomisk fordel ved tunnelprojektet på 835 mio. kr. (nutidsværdi).

 

Selskabsøkonomi

Virkningen på Københavns Energis økonomi ved at flytte en del af dampproduktionen fra H. C. Ørsted Værket og Svanemølleværket til Amagerværket er beregnet. Der vil være en selskabsmæssig besparelse på i størrelsesordenen 1.000 mio. kr. (nutidsværdi) ved at ombygge AMV1 og etablere damptunnelen.(Amagerprojektet) i forhold til en fortsat damplevering fra H. C. Ørsted Værket og Svanemølleværket, hvor de ældste enheder på disse værker erstattes med nye varmekedler (Spidslastscenariet). Beregningen er foretaget for perioden indtil 2030 og efter, at der er forhandlet med E2 og CTR om fordelingen af de fremtidige udgifter.

Amagerprojektet vil give mulighed for en nedsættelse af kundernes energibetaling med ca. 3% efter år 2009 når tunnelen idriftsættes.

 

ENERGI OG MILJØVURDERING

Energivurdering

Energivirkningen ved projektet kan vurderes efter Økonomi-  og Erhvervsministeriets bekendtgørelse nr. 582 og tilhørende vejledning. Her skal såvel fjernvarmen som den tilhørende elproduktion medregnes. 

For at kunne sammenligne kraftvarmen ved produktion på henholdsvis Amagerværket og H. C. Ørsted Værket medregnes en manglende elproduktion ved produktion på H. C. Ørsted Værket. Denne produktion skal regnes produceret på et kondens elværk. 

Beregningen gennemføres for en 20 års periode.

Energiforbruget er beregnet til:

·        96.338 TJ ved kraftvarme fra Amagerværket

·        96.020 TJ ved kraftvarme fra H. C. Ørsted Værket

Energiforbruget er således næsten det samme ved de to produktionsmuligheder.

De miljømæssige konsekvenser er vurderet af Hovedstadens Udviklingsråd i forbindelse med en VVM screening i 2003. Konklusionen på screeningen er, at damptunnelen ikke er VVM-pligtig, og at tunnelarbejdet må forventes at kunne overholde de nævnte retningslinier. Det vurderes derfor, at der med det beskrevne er truffet tilstrækkelige foranstaltninger til forebyggelse af genevirkninger og til sikring af miljøet i byggefasen.

 

Etablering af tunnelen har følgende miljømæssige karakteristika.

 

Luftforurening

En miljøberegning i henhold til Energistyrelsens forudsætninger viser,                                                            at der vil være en mindre udledning af CO2 ved kraftvarme fra Amagerværket på ca. 541.000 ton i løbet af de 20 år i forhold til kraftvarme fra H. C. Ørsted Værket. 

 

Støj

Støj fra entreprenørmaskiner må forventes i dagtimerne ved skaktene. Støjnivauet forventes ikke at overstige de gældende støjgrænser ifølge Miljøkontrollens retningslinier.

 

Støv

Støv fra boreprocessen og skaktarbejdet.

 

Jord

Den opgravede jord håndteres i henhold til lov om forurenet jord fra 1. januar 2000 med efterfølgende retningslinier aftalt med Miljøkontrollen.

Kalk fra tunnelboringen er ikke forurenet og planlægges anvendt til opfyld ved en nærliggende lokalitet. 

 

Affald

Eventuelt affald vil blive bortskaffet i henhold til gældende kommunale regler.

 

Grundvandstyring i forbindelse med anlægsarbejdet

Der er ikke behov for sænkning af grundvandet ved selve borearbejdet. Ved de tre skakter ledes det oppumpede grundvand tilbage til undergrunden via et infiltrationsanlæg således at selve byggegruben tørholdes uden at grundvandstanden i området ændres. Endvidere etableres der pejleboringer i området, hvor det løbende kontrolleres at vandstanden i området er korrekt.

Ved Metrobyggeriet blev der udført lignende grundvandsstyringer i området nær Adelgade, og Miljøkontrollen har oplyst, at der ikke har været klager i forbindelse hermed.

Projektets rådgivende ingeniør, har været rådgiver på de nyeste danske tunnelprojekter, og de tilknyttede ingeniører og geoteknikere har herfra en bred og langvarig erfaring med geoteknik og grundvandsstyring.

 

HØRING

Gennemførelse af projektet kræver ikke tilladelse i henhold til anden lovgivning. Der skal dog opnås tilladelse fra Vej og Park til placering af skaktnedgang ved Fredensgade.    

Den varmemængde, der leveres gennem tunnelen, købes af Københavns Energi f ra Energi E2. Da tunnelprojektet er fastlagt i samarbejde med E2, anses der ikke at være en høringsforpligtelse i henhold til varmeforsyningsloven i forhold til E2.

CTR er bekendt med projektets formål, baggrund og indhold, men er ikke formelt høringspart i sagen.

Der er ikke andre høringsforpligtelser.

 

BILAG

1.      Tegning nr. 01.10.2004. Damptunnel AMV – Adelgade –Fredensgade

2.      Tværsnit af tunnel

3.      Samfundsøkonomiske beregninger

 

 

Jes Bertelsen                                          /                     Ole Toft Frederiksen

 

 

J.nr.             ØU 390/2004

 

 

16.                Kapitalbevilling til etablering af forsøgsanlæg med kunstig infiltration af forbehandlet søvand ved Værket ved Regnemark (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen indstiller, at Miljø- og Forsyningsudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler,

at der gives Københavns Energi en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til etablering af et forsøgsanlæg med kunstig infiltration af forbehandlet søvand, samt til reetablering af forsøgsområdet efter endt forsøg. Der anvises kassemæssig dækning på rådighedsbevillingen på 1.04.3, vandforsyning.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 6. september 2004

Udsat, idet udvalget ønsker en uvildig undersøgelse af, om det er forsvarligt, at der bliver anlagt et infiltra­tions­bassin i bunden af vandværkets grusgrav.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 4. oktober 2004

Udsat.

 

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 25. oktober 2004

Tiltrådt.

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at udgifterne til etablering af forsøgsanlæg med kunstig infiltration af forbehandlet søvand ved Værket ved Regnemark skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Borgerrepræsentationen beslutter for Miljø- og Forsyningsudvalget"

 

 

RESUME

Der ansøges om bevilling til at etablere et forsøgsanlæg. 

Igennem en årrække har der været arbejdet på at etablere et forsøgsanlæg for kunstig infiltration ved Værket ved Regnemark for at afprøve muligheden for at infiltrere søvand, som inden infiltration har gennemgået en del af den normale behandlingsproces for søvandet. Ved kunstig infiltration forstås nedsivning i større anlæg for at forøge grundvandsdannelsen.

I modsætning til forsøget med kunstig infiltration ved Arresø, hvor der infiltreres ubehandlet søvand, er det her meningen, at søvandet, inden infiltration skal gennemgå en del af vandbehandlingen på overfladevandsanlægget ved Regnemark.

 

SAGSBESKRIVELSE

Der etableres et forsøgsanlæg hvor søvand fra Haraldsted-Gyrstinge søerne inden infiltrationen skal gennemgå en del af vandbehandlingen på overfladevandsanlægget ved Regnemark.  Ved forsøget i Arresø infiltreres der ubehandlet søvand

I forsøgsperioden bliver der udtaget en delstrøm fra overfladevandsanlægget umiddelbart efter at søvandet har gennemgået den indledende behandling (filtrering og sedimentation), og inden søvandet bliver tilsat chlor.

Efter pH justering med kalkvand bliver delstrømmen ført til et infiltrationsbassin, der bliver anlagt i bunden af vandværkets grusgrav.

Efter infiltrationen til det naturlige grundvandsmagasin kan vandet indvindes på lige fod med almindeligt grundvand. Processen kan således køres uden chlordosering.

Indførelse af kunstig infiltration som alternativ til den nuværende vandbehandling vil derfor betyde, at chlortilsætning i vandbehandlingen kan undgås. Afskaffelse af chloranvendelsen rummer såvel et positivt miljømæssigt perspektiv, som en forbedring af smagen af det leverede drikkevand fra Værket ved Regnemark.

Herudover er det et vilkår i miljøgodkendelsen af den eksisterende behandling af overfladevand på Værket ved Regnemark, at der skal arbejdes på en udfasning af chlor.

I afløbsrenden fra sedimentationsbassinerne i overfladevandsanlægget placeres en pumpe med en kapacitet på 25 m³/time. Vandet pH-justeres med mættet kalkvand, og løber herfra via en vandmåler til infiltrationsbassinet i en ca. 450 meter lang plastrørledning.

Bassinet anlægges i værkets egen grusgrav øst for værket og får et infiltrationsareal på 1000 m².

Forsøget forventes at løbe over 6 måneder i den periode.

Der vil i forsøgsperioden blive opstillet et prøvetagningssprogram med det formål at undersøge det nydannede grundvands kvalitet. Prøvetagningen foretages fra eksisterende boringer i området.

Området, hvori bassinet placeres, er af botanisk værdi med flere sjældne planter og dertil knyttede sjældne insekter, og det skal efter endt forsøg reetableres. Området som ejes af Københavns Energi er valgt i samarbejde med Roskilde Amts Naturafdeling.

Umiddelbart øst for værket er der en tidligere grusgrav, der vil være egnet til kunstig infiltration i en større skala. Dette område er privatejet, men vil i givet fald kunne erhverves gennem ekspropriation til et kommende fuldskala produktionsanlæg, hvor formålet er almen vandforsyning.   

 

Miljøvurdering

Arbejdet i forbindelse med forsøgsanlægget vurderes at have følgende miljømæssige konsekvenser:

 

Affald:                   Intet.

Luftforurening:    Støv fra skæring (en diamantboring). Udstødning fra entreprenørmaskiner. Støv ved gravning og udlægning af materialer.

Støj:                       Støj fra skæring og entreprenørmaskiner.

Andet:                    Midlertidig visuel ændring i landskabet og påvirkning af ca. 10% af den samlede botaniske lokalitet pga. bassinet.

 

Forsøgsanlægget har følgende miljømæssige fordele:

Genbrug:               Der vælges materialer og udstyr, der kan genbruges efter endt forsøg.

 

Perspektiverne ved brug af kunstig infiltration som alternativ til traditionel overflade-vandsbehandling har følgende miljømæssige fordele:

 

Bæredygtighed:    På sigt kan en udfasning af den miljøbelastende chloranvendelse komme på tale ved brug af kunstig infiltration som alternativ. Anvendelse af kunstig infiltration i større skala vil reetablere og stabilisere grundvandsmagasinet lokalt, og skal ses i sammenhæng med målsætningen om at opretholde den regionale forsyningssikkerhed i drikkevandsforsyningen.

Andet:                    Udfasning af chlor vil give en smagsforbedring af det leverede drikkevand fra Værket ved Regnemark

                               Chlorudfasningen vil tillige give et mindre risikofyldt arbejdsmiljø på værket, samt eliminere risikoen for chlorudslip til omgivelserne.

Samlet miljøvurdering

Kunstig infiltration har på sigt et væsentligt positivt miljøpotentiale som alternativ til overfladevandsbehandling med chlor.

 

Konsekvenser for borgerne

 

Forsøget har umiddelbart ingen konsekvenser for borgerne, men som nævnt i miljøvurderingen, er perspektivet i forsøget en udfasning af chloranvendelse på værket, som vil betyde en smagsforbedring af det leverede drikkevand.

 

ØKONOMI

Udgifterne til projektet fordeler sig således:

Smedearbejder inkl. instrumentering                                          250.000 kr.

Elarbejder                                                                                      100.000 kr.

Rørledning inkl. nedlægning                                                        150.000 kr.

Bassinopbygning, materialer og jordarbejder                            600.000 kr.

Projektering, udbud og tilsyn                                                       150.000 kr.

Uforudsete udgifter, anlæg                                                          100.000 kr.

Evt. justeringer af anlæg                                                               100.000 kr.

Udstyr til prøvetagning                                                                   50.000 kr.

Fjernelse af anlæg og reetablering af forsøgsområdet              500.000 kr.

I alt                                                                                              2.000.000 kr.

 

Udgifterne  påregnes at komme til udbetaling således (mio. kr.):

 

                                      2004       2005       2006      

Etablering af anlæg         1,4                            

Evt. justeringer                               0,1

Reetablering                                                  0,5

 

For 2004 kan der under forudsætning af BR´s godkendelse af MFU 189/2004 om omplaceringer i KE´s budget og tillægsbevillinger til kapitalbevillinger anvises kassemæssig dækning på Københavns Energis investeringsplan for 2004 under konto 01.04.3.92 "Etablering af forsøgsanlæg for kunstig infiltration, Regnemark".

For 2005 og 2006 er udgiften indarbejdet i forslag til budget for 2005 i investeringsoversigten på konto 01.04.3.42 "Etablering af forsøgsanlæg for kunstig infiltration, Regnemark".

Indstillingen søges alene behandlet af Økonomiudvalget, da anlægsbevillingen vurderes omfattet af Borgerrepræsentationens delegation af bevillingsmyndigheden, jf. BR 136/2004.

 

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1. Notat af 13. september 2004 fra Københavns Energi om etablering af forsøgsanlæg med kunstig infiltration af forbehandlet søvand ved Værket ved Regnemark.

Bilag 2. Notat af 13. oktober 2004 fra Københavns Energi om risiko forurening af Haraldsted-Gyrstinge søerne i relation til forsøg med kunstig infiltration ved Værket ved Regnemark.

 

 

Niels Juul Jensen                                    /  Jörgen Edström

 

 

J.nr.             ØU 382/2004

 

 

17.                Medlemsforslag fra Bo Asmus Kjeldgaard (SF) vedr. en redegørelse om forventede samlede merudgifter som følge af nyt lønsystem mv.

 

 

INDSTILLING

Det foreslås at Økonomiforvaltningen udarbejder en redegørelse over de samlede forventede merudgifter for forvaltningerne, som følge af ibrugtagen af nyt lønsystem og den indgåede aftale med Accenture, samt at der udarbejdes en redegørelse for hvilke besparelser der er pålagt de enkelte forvaltninger, som følge af "lov om offentlig betalinger" og i hvilket omfang Økonomiforvaltningen vurderer at disse besparelser er realistiske.

 

Motivering:

 

Ifm. Accentures overtagelse af lønopgaven hører man om meget store problemer og meget ekstraarbejde for alle involverede. Det forlyder nu også, at de afsatte 9 mill. kr. i 2004 ikke var nok til at dække merudgiften og at situationen vil være endnu værre i 2005.

 

De forlyder at forvaltningerne er pålagt besparelser vedr. "lov om offentlige betalinger", som ikke er realistiske. Bl.a. er der regnet med at spare millionbeløb på nedlæggelse af kontantkasser, der allerede var nedlagt for 10 år siden.

 

 

18.                Meddelelser fra Overborgmesteren.

 

 

INDSTILLING

 

19.                Eventuelt.

 

 

INDSTILLING