Mødedato: 23.09.2003, kl. 15:00

Tillægsbevillinger til budget 2003 vedrørende Familie- og Arbejdsmarkedsud-valget som følge af budgetforlig for 2004

Tillægsbevillinger til budget 2003 vedrørende Familie- og Arbejdsmarkedsud-valget som følge af budgetforlig for 2004

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 23. september 2003

 

 


J.nr. ØU 299/2003

 

7. Tillægsbevillinger til budget 2003 vedrørende Familie- og Arbejdsmarkedsud-valget som følge af budgetforlig for 2004

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

 

·        at der gives tillægsbevilling på 47,9 mill. kr. vedrørende forventet merforbrug på forældrebetaling og søskenderabat til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2003 på området Servicetilbud til børnefamilier i forlængelse af budgetforliget for 2004, jf. bilag 1: ØU 281/2003.

·        at der gives tillægsbevilling på 13,1 mill. kr. vedrørende forventet merforbrug i dagplejen til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2003 på området Servicetilbud til børnefamilier i forlængelse af budgetforliget for 2004, jf. bilag 2: FAU 503/2003 (beslutningsprotokol fremsendes efter Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 17. september 2003).

·        at der gives tillægsbevilling på 22 mill. kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2003 vedrørende forventet merforbrug til forebyggende foranstaltninger på området Børnefamilier med særlige behov i forlængelse af budgetforliget for 2004, jf. bilag 3: FAU 502/2003 (beslutningsprotokol fremsendes efter Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 17. september 2003).

·        at der gives tillægsbevilling på 21,7 mill. kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2003 til dækning af prisstigninger på købte udenamtslige pladser i botilbud på Handicapområdet i forlængelse af budgetforliget for 2004, jf. bilag 4: ØU 282/2003.

·        at der gives tillægsbevilling på 21 mill. kr. til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budget 2003 til foranstaltninger for handicappede børn på Handicapområdet i forlængelse af budgetforliget for 2004, jf. bilag 5: FAU 501/2003 (beslutningsprotokol fremsendes efter Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 17. september 2003).

·        at der gives tillægsbevilling på i alt 124,5 mill. kr. til budget 2003 i forbindelse med overførsel af midler mellem 2002 og budget 2003 vedrørende Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, jf. bilag 6.

·        at der gives anlægsbevilling på 1,2 mill. kr. vedrørende opførelse af ny legestuebygning på den bemandede legeplads på Meinungsgade 13, 2200 København N, samt at der gives to anlægsbevillinger på i alt 30,4 mill kr. til etablering af 12 satellitboliger samt tagudskiftning og betonrenovering på bocentret Ringbo, jf. bilag 7 og 8.

·        at de tekniske bevillingsmæssige omplaceringer til budget 2003 vedrørende renoveringen af Ringbo uden kassemæssig virkning tiltrædes, jf. bilag 9.

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. september 2003

Anbefalet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

I denne indstilling stilles der forslag om, i forlængelse af budgetforliget for 2004, at give tillægsbevillinger til Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget på i alt 125,7 mill. kr. for at rette op på den opståede ubalance i udvalgets budget for 2003.

Derudover stilles der forslag om overførsel af uforbrugte midler som ikke tidligere er overført fra regnskab 2002 til budget 2003 vedrørende Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget.

I forbindelse med den seneste overførselsssag (BR 375/03) blev ønskede overførsler på 129,7 mill. kr. for Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget udskudt som følge af opstået ubalance på 127,7 mill. kr. i udvalgets forventede regnskab for 2003. I forbindelse med aftalen om budget 2004 blev der indgået aftale om at overføre 124,5 mill. kr. af de 129,7 mill. kr. til budget 2003.

Endelig stilles der forslag om, at der gives tre anlægsbevillinger til opførelse af ny legestuebygning på den bemandede legeplads i Meinungsgade, samt til etablering af 12 satellitboliger og tagudskiftning og betonrenovering på bocentret Ringbo. Sagerne har afventet en endelig afklaring af finansieringen af ubalancen i 2003.


 


Til top