Mødedato: 23.09.2003, kl. 15:00

Udarbejdelse af åbningsbalance og overgang til omkostningsbaseret regnskab

Udarbejdelse af åbningsbalance og overgang til omkostningsbaseret regnskab

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 23. september 2003

 

 


J.nr. ØU 300/2003

 

4. Udarbejdelse af åbningsbalance og overgang til omkostningsbaseret regnskab

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget tager til efterretning:

·        At Københavns Kommune udarbejder åbningsbalance pr. 1. januar 2004 og aflægger et omkostningsbaseret regnskab for 2004

·        At det sker i alle forvaltninger efter den regnskabspraksis, der besluttes i koordinationsgruppen med udgangspunkt i bilag 1

·        At ovenstående sker efter den i indstillingen beskrevne procedure og tidsplan

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. september 2003

Taget til efterretning.

 

 

Behandling: -

 

 

RESUME

I forlængelse af initiativer som frit valg og privates udfordringsret har Indenrigs- og Sundhedsministeriet besluttet, at amter og kommuner på linie med statslige institutioner mv. skal aflægge omkostningsbaserede regnskaber, og på sigt overgå til omkostningsbaserede budgetter og bevillinger. Kommunen skal fortsat anvende de nuværende bevillingsregler i det udgiftsbaserede system, og de nye regler om omkostningsbaserede regnskaber vil indgå som et supplement hertil.

Det betyder, at bygninger, biler, maskiner og andre fysiske aktiver i serviceydelsesproduktionen skal registreres i det kommunale økonomisystem og afskrives. Ambitionen er i højere grad at kunne opgøre de reelle omkostninger ved kommunens serviceydelser, hvilket vil betyde øget gennemsigtighed og et højere informationsniveau om anvendte ressourcer.

I et omkostningsbaseret regnskabssystem fordeles udgiften til eksempelvis en bil ud over bilens anvendelsestid, som f.eks. kan være 7 år. I det nuværende udgiftsbaserede regnskabssystem udgiftsføres hele udgiften i det regnskabsår, hvor bilen er købt.

Overgangen nødvendiggør etablering af en åbningsbalance (dvs. en status over samtlige kommunens aktiver og passiver) gældende fra 1.1.2004. Til det formål har Økonomiforvaltningen sammen med de øvrige forvaltninger fastlagt en projektorganisation og udarbejdet et udkast til en tids- og aktivitetsplan.

Regnskabspraksis for åbningsbalancen har udgangspunkt i erfaringerne fra et gennemført pilotprojekt i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Bygge- og Teknikforvaltningen og justeres undervejs i det omfang det skønnes nødvendigt.

Tids- og aktivitetsplanen er fastlagt så den opfylder kravene fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Herudover ventes Økonomiudvalgets mål i budgetforslag 2004 opfyldt, om at der ved udgangen af 2004 er gennemført omkostningsregistrering og – rapportering i hele kommunen.

 

Medio 2004 vil Økonomiforvaltningen fremlægge en detaljeret regnskabspraksis for Københavns Kommune og en åbningsbalance pr. 1. januar 2004.


 


Til top