Mødedato: 23.09.2003, kl. 15:00

Medlemsforslag om at følge retspraksis, eksempelvis med hensyn til fastsættelse af rådighedsbeløb for skyldnere

Medlemsforslag om at følge retspraksis, eksempelvis med hensyn til fastsættelse af rådighedsbeløb for skyldnere

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 23. september 2003

 

 


J.nr. ØU 301/2003

 

11. Medlemsforslag om at følge retspraksis, eksempelvis med hensyn til fastsættelse af rådighedsbeløb for skyldnere

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Det pålægges skatteforvaltningen omgående at følge retspraksis, eksempelvis med hensyn til fastsættelse af rådighedsbeløb for skyldnere.

 

Mikkel Warming og Per Bregengaard

Enhedslisten

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. september 2003

Punktet behandledes under ét med punkt 12.

 

A stillede ændringsforslag om, "at Skatteforvaltningens redegørelse for praksis vedrørende inddrivelse af restancer tages til efterretning, herunder at forvaltningen i forbindelse med inddrivelse af restancer følger retspraksis på området, oplyser borgerne om deres rettigheder og løbende foretager vurderinger af, om der er grundlag for at ændre forvaltningens interne vejledninger. Økonomiudvalget orienteres om eventuelle ændringer/justeringer af praksis."

For stemte 10 medlemmer: A, C, D, F, V, B og O.

Imod stemte 2 medlemmer: Ø.

Ingen undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev vedtaget.

 

Den således ændrede indstilling blev godkendt.

 

F afgav følgende bemærkning: "SF stemte for forslaget om at borgerne skal oplyses om deres rettigheder frem for Enhedslistens forslag om vejledende rådighedsbeløb, idet det er afgørende at fastholde, at der i hvert enkelt tilfælde er tale om en praksis med individuelle skøn."

O afgav følende bemærkning: "Dansk Folkeparti havde helst set, at skatteyderen blev oplyst om det vejledende rådighedsbeløb, der er tilbage om måneden efter afdrag på gæld til det offentlige. Det vil give borgeren mere rimelig vilkår ved mødet med skattevæsenet. Men den af Overborgmesteren foreslåede formulering er trods alt bedre end det nuværende informationsniveau."

Ø afgav følgende bemærkning: "Enhedslisten ønsker at borgerne – også skyldnere – skal behandles ordentligt af kommunen. Dette inkluderer bl.a., at forvaltningen uopfordret oplyser om de vejledende rådighedsbeløb, samt at kommunen fastsætter det vejledende rådighedsbeløb efter den nyeste praksis, hvilket betyder at beløbet skal sættes op."

 

 

Behandling: -

 

 


 


Til top