Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2004
Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2004
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 23. september 2003
J.nr. ØU 304/2003
1. Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2004
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen
indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen
· at kommunen vælger statsgaranti for 2004, og
kommunen budgetterer med de statsgaranterede skatte-, tilskuds- og
udligningsbeløb i 2004, der allerede er indeholdt i BF2004
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. september 2003
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
På baggrund af en
samlet vurdering af væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2001 til 2004 i Københavns
Kommune, hovedstadsregionen og hele landet og befolkningstallet i Københavns
Kommune i 2004 skønnes det, at kommunen vil få et mindreprovenu på omkring 235
mill. kr. ved at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i stedet for at
vælge statsgaranti. Heri indgår endvidere en vurdering af provenuet af
ejendomsværdiskat og grundskyld og værdien af de afgiftspligtige grundværdier. En
evt. efterregulering ved valg af selvbudgettering i 2004 vil blive afregnet i
første kvartal 2007.
Københavns Kommune
skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2004 den 9. oktober tage stilling
til om kommunen ønsker at selvbudgettere. Såfremt Økonomiforvaltningen frem mod
budgetvedtagelsen får nye oplysninger om den økonomiske udvikling, som ændrer
forudsætningerne for nærværende indstilling om valg af selvbudgettering, vil
Økonomiudvalget få forelagt en ny indstilling.