Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2004

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 23. september 2003

 

 

 

J.nr.             ØU 304/2003

 

 

1.                   Indstilling om at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i 2004

 

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen

·      at kommunen vælger statsgaranti for 2004, og kommunen budgetterer med de statsgaranterede skatte-, tilskuds- og udligningsbeløb i 2004, der allerede er indeholdt i BF2004

 

 

RESUME

På baggrund af en samlet vurdering af væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2001 til 2004 i Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet og befolkningstallet i Københavns Kommune i 2004 skønnes det, at kommunen vil få et mindreprovenu på omkring 235 mill. kr. ved at selvbudgettere skatter, tilskud og udligning i stedet for at vælge statsgaranti. Heri indgår endvidere en vurdering af provenuet af ejendomsværdiskat og grundskyld og værdien af de afgiftspligtige grundværdier. En evt. efterregulering ved valg af selvbudgettering i 2004 vil blive afregnet i første kvartal 2007.

 

Københavns Kommune skal i forbindelse med vedtagelsen af budgettet fo r 2004 den 9. oktober tage stilling til om kommunen ønsker at selvbudgettere. Såfremt Økonomiforvaltningen frem mod budgetvedtagelsen får nye oplysninger om den økonomiske udvikling, som ændrer forudsætningerne for nærværende indstilling om valg af selvbudgettering, vil Økonomiudvalget få forelagt en ny indstilling.

 

SAGSBESKRIVELSE

Landets amter og kommuner har siden 1996 haft mulighed for at vælge mellem at basere budgetteringen af personskatter samt tilskud og udligning på Indenrigs- og Sundhedsministeriets statsgaranterede udskrivningsgrundlag beregnet på baggrund af væksten i hele landet eller eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering).

Københavns Kommune har valgt statsgaranti for 1996-1999 og 2002 og selvbudgettering for årene 2000-2001 og 2003.

De væsentligste parametre i valget mellem statsgaranti og selvbudgettering for 2004 er:

 

·        Væksten i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune 2001-2004

·        Væksten i udskrivningsgrundlaget for hovedstadsregionen 2001-2004

·        Ændret skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet 2001-2004

·        Befolkningstallet opgjort efter betalingsforpligtigelse pr. 1. januar 2004

 

For de fire parametre gælder alt andet lige:

 

·        Hvis væksten i udskrivningsgrundlaget er højere i København end i landet som helhed, kan                kommunen med fordel vælge at selvbudgettere.

·        Hvis væksten i udskrivningsgrundlaget i landet som helhed er højere end væksten i        statsgarantien, kan kommunen med fordel vælge at selvbudgettere.

·        Hvis befolkningstallet i kommunen er højere end forudsat af Indenrigsministeriet, kan kom-             munen med fordel vælge at selvbudgettere.

Hertil kommer virkningen af, at provenuet fra ejendomsværdiskat med virkning fra 2000 er omfattet af statsgarantien. Der vil dog kun være en begrænset virkning på provenuet ved valg af selvbudgettering frem for statsgaranti.

 

Opgørelsen af statsgaranti

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har opgjort det statsgaranterede befolkningstal pr. 1. januar 2004 til 506.562 indbyggere. Opgørelsen er baseret på det kendte befolkningstal pr. 1. januar 2003 tillagt væksten i befolkningstallet fra 2003-2004 som forudsat af Hovedstadens Statistik Kontor (HSK). Befolkningstallet opgøres efter betalingsforpligtigelse, hvilket medfører at borgere, der opholder sig på institution eller plejehjem i andre (amts)kommuner indgår i Københavns Kommunes befolkningstal, hvis Københavns Kommune har betalingsforpligtigelsen for personerne (netto).

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har beregnet det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2004 ud fra kommunens endelige udskrivningsgrundlag for 2001 fremskrevet til 2004 med et vækstskøn for landet som helhed på 11,5 pct. for perioden 2001-2004. Dette vækstskøn er baseret på Finansministeriets 'Økonomisk Redegørelse' (maj 2002).

 

Valg af statsgaranti i budgetforslag 2004

I budgetforslag 2004 er der forudsat valg af statsgaranti på grund af flere forhold. Finansministeriet ville ved udgangen af august måned justere deres vækstskøn i forhold til de skøn, der lå til grund for statsgarantien. Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen ville opgøre deres vækstskøn for hele landet og hovedstadsregionen medio september. Endelig ville der primo september foreligge et nyt skøn for befolkningstallet pr. 1. januar 2004 fra Statistisk Kontor.

 

De nye skøn for befolkningstallet, der nu foreligger giver et mere sikkert grundlag for at vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering.

 

Provenu ved selvbudgettering 2004

På grundlag af det seneste skøn for befolkningstallet, de seneste års udvikling i det faktiske udskrivningsgrundlag og de seneste skøn over udviklingen i udskrivningsgrundlaget, samt de seneste skøn over provenuet af ejendomsværdiskat, afgiftspligtige grundværdier og provenuet af grundskyld vurderer Økonomiforvaltningen, at kommunen vil få en mindreindtægt på omkring 235 mill. kr. ved at vælge selvbudgettering frem for statsgaranti i 2004.

 

Økonomiforvaltningens vurdering af valget mellem selvbudgettering og statsgaranti for 2004 kan sammenfattes som i tabel 1:

 

Tabel 1: Skøn for merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2004 (mill. kr.)

	Provenu
Merprovenu ved selvbudgettering
Ændret provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld	-24
Ændret befolkningstal	-53
Forventet vækst på 10,7 pct. i København mod 11,5 pct. i statsgarantien	-20
Forventet vækst på 10,6 pct. i hovedstadsregionen mod 11,5 pct. i statsgarantien	-45
Forventet vækst på 10,6 pct. i hele landet mod 11,5 pct. i statsgarantien	-93
Merprovenu ved selvbudgettering (i alt)	-235

 

Valget af selvbudgettering i 2004 forventes at medføre et mindreprovenu på omkring 235 mill. kr. En evt. efterregulering ved valg af selvbudgetteri ng i 2004 vil blive afregnet i første kvartal 2007.

 

I beregningen, der ligger til grund for tabel 1, indgår en forventning om:

·        en vækst i udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet i 2002 på hhv. 2,9 pct., 2,8 pct. og 2,8 pct., svarende til Økonomiforvaltningens foreløbige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune i 2002 og KL's og Finansministeriets foreløbige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2002 for hovedstadsregionen og hele landet

·        en vækst i udskrivningsgrundlaget i 2003 og 2004 for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet 3,7 pct. og 3,8 pct., svarende til Finansministeriets skøn i "Økonomisk Redegørelse" (august 2003)

·        1.237 færre indbyggere i Københavns Kommune end i det statsgaranterede indbyggertal for 2004

 

På den baggrund anbefaler Økonomiforvaltningen, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen at kommunen vælger statsgaranti for 2004.

 

Ejendomsværdiskat, grundskyld og afgiftspligtige grundværdier

Skatte- og Registerforvaltningen vurderer, at provenuet af ejendomsværdiskat, afgiftspligtige grundværdier og provenuet af grundskyld bliver mindre end Indenrigs- og Sundhedsministeriets skøn. Det medfører mindreindtægter på ca. 24 mill. kr. ved at vælge selvbudgettering, jf. tabel 1. Dette skyldes, at man ved at vælge selvbudgettering udlignes af provenuet af grundskyldsprovenu.

 

Befolkningstallet

I kommunens seneste skøn af medio august 2003 for befolkningstallet pr. 1. januar 2004 er der forudsat et befolkningstal på 505.812 svarende til et befolkningstal, der er 1.237 indbyggere lavere end det statsgaranterede befolkningstal på 506.562.

Det medfører en mindreindtægt på ca. 53 mill. kr., jf. tabel 1.

 

Væksten i udskrivningsgrundlaget

Finansministeriets har i sit seneste skøn for væksten i det kommunale udskrivningsgrundlag 2001-2004 fra 'Økonomisk Redegørelse' (august 2004) nedjusteret forventningerne i forhold til det vækstskøn, der ligger til grund for statsgarantien i 'Økonomisk Redegørelse' (maj 2003). Væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet fra 2001-2004 vurderes nu af Finansministeriet til at være 10,6 pct., hvilket er 0,9 pct-point lavere end den statsgaranterede vækst på 11,5 pct.

 

Der har i de senere år været en klar tendens til, at væksten i udskrivningsgrundlaget i København og hovedstadsregionen har været større end i resten af landet, jf. tabel 2.

 

Tabel 2: Årlig vækst (%) i udskrivningsgrundlaget, 1998-2003

	Faktiske			Skønnede
	1999	2000	2001	2002	2003	2004
København	5,7%	4,5%	4,4%	2,9%	3,7%	3,8%
Hovedstadsregionen	5,5%	3,4%	3,7%	2,8%	3,7%	3,8%
Hele landet	4,5%	2,2%	3,7%	2,8%	3,7%	3,8%
Forskel (%-point)
København i forhold til hovedstadsregionen	0,2%	0,9%	0,7%	0,1%	0,0%	0,0%
København i forhold til hele landet	1,2%	2,3%	0,7%	0,1%	0,0%	0,0%
Hovedstadsregionen i forhold til hele landet	1,0%	1,2%	0,0%	0,0%	0,0%	0,0%

Note: 2001 er justeret for ældrepakken. 2004 er inkl. beløbet vedr. beskæftigelsesfradraget.

 

Tabel 2 viser, at både Københavns Kommune og hovedstadsregionen i de seneste tre år hvor udskrivningsgrundlaget er endeligt opgjort (1999-2001), har haft en vækst, som var større end væksten i hele landet.

 

På baggrund af Told & Skat's seneste optælling af udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune i 2002 medio september 2003 forventer Økonomiforvaltningen, at udskrivningsgrundlaget for Københavns Kommune vil stige med 2,9 pct. i 2002. Finansministeriet vurderer i Økonomiske Redegørelse (august 2003), at udskrivningsgrundlaget i 2002 for hele landet vil stige med 2,8 pct. KL forventer, at væksten i hovedstadsområdet vil ligge på niveau med resten af landet.

 

I Økonomiske Redegørelse (august 2003) vurderer Finansministeriet, at væksten i udskrivningsgrundlaget for hele landet i 2003 vil være 3,7 pct. og 3,8 pct. i 2004.

 

Økonomiforvaltningen forventer på baggrund af udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen (jf. nedenfor), at væksten i udskrivningsgrundlaget i 2003 og 2004 for København vil ligge på niveau med resten af landet. Tilsvarende vurderes det at udviklingen i hovedstadsområdet vil ligge på niveau med resten af landet.

 

For København, hovedstadsområdet og hele landet er væksten i 2003 og 2004 derfor fasthold t på niveauet fra Finansministeriets august-skøn.

 

Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen

Væksten i udskrivningsgrundlaget er direkte eller indirekte afhængig af faktorer som udviklingen i beskæftigelsen, ledigheden, antallet af skatteydere, lønindkomster m.m.

 

Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen har i en længere årrække indtil midten af 2001 været gunstigere i Københavns Kommune end i resten af landet. Dette har understøttet en højere vækst i udskrivningsgrundlaget i København end i resten af landet. Den seneste udvikling med en større stigning i ledigheden i København end i resten af landet peger i retning af at den højere vækst i udskrivningsgrundlaget i København ikke vil fortsætte i de kommende år.

 

Tabel 3. Gennemsnitlig ledighed, 1996-2002

	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002
København	13,3	11,5	9,1	7,0	5,8	5,4	5,8
Hovedstadsregionen	9,0	7,9	6,3	5,0	4,6	4,3	4,5
Hele landet	8,9	7,9	6,6	5,7	5,4	5,2	5,2
Forskel i pct.
København ift. hovedstadsregionen	4,3	3,6	2,7	1,9	1,2	1,1	1,3
København ift. hele landet	4,5	3,6	2,5	1,3	0,4	0,2	0,6
Hovedstadsregionen ift. hele landet	0,2	0,0	-0,2	-0,6	-0,8	-0,9	-0,7

 

Tabel 3 viser, at ledighedsprocenten siden 1996 er faldet hvert år i Københavns Kommune frem til 2001. I 1996 var forskellen til hele landet på 4,5 procentpoint. I 2001 er denne forskel reduceret til 0,2 procentpoint.

 

Fra midten af 2001 har ledigheden været svagt stigende i Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet, jf. nedenstående figur 1, der viser udviklingen i den sæsonkorrigerede ledighed i perioden 1999-2003.

 

 

 

 

 

Figur 1. Udviklingen i ledigheden jan. 1999-juli 2003

 

 

Den voksende ledighed er dels et resultat af den igangværende lavkonjunktur, dels af at arbejdsstyrken fortsat vokser. Således vurderer Finansministeriet, at der i. 2003 og 2004 vil være hhv. 8.000 og 16.000 personer flere i arbejdsstyrken end i 2002, mens antallet af beskæftigede vil ligge hhv. 17.000 og 2.000 personer under niveauet i 2002[1]. Især beskæftigelsen i den private sektor forventes at falde, mens beskæftigelsen i den offentlige sektor forventes at stige med 2.000 personer i 2004.

 

Det er bl.a. en relativt højere ledighed blandt akademikere, indenfor IT-sektoren og i byggefagene, der har medført den højere vækst i ledigheden i København end i resten af landet fra midten af 2002.

 

Det skal understreges, at beskæftigelsen er en bedre indikator for udviklingen i udskrivningsgrundlaget end ledigheden, idet en øget ledighed alt andet lige kan være et udtryk for en stigning i arbejdsstyrken, jf. bilag 1.

 

Tabel 4. Årlig vækst (%) i antal bosatte beskæftigede 1996-2002

		1995-1996	1996-1997	1997-1998	1998-1999	1999-2000	2000-2001	2001-2002
København		3,3%	3,7%	3,3%	4,4%	2,9%	2,0%	1,2%
Hovedstadsregionen		1,3%	1,4%	1,3%	2,4%	1,2%	0,9%	0,5%
Hele landet		1,2%	0,8%	1,1%	1,8%	0,4%	0,5%	0,3%
Forskel i pct. point.
	København ift. Hovedstadsregionen	2,0%	2,3%	1,9%	2,0%	1,8%	1,1%	0,6%
	København ift. Hele landet	2,1%	2,9%	2,2%	2,6%	2,5%	1,5%	0,8%
	Hovedstadsregionen ift. Hele landet	0,1%	0,6%	0,2%	0,7%	0,7%	0,4%	0,2%

 

Tabel 4 viser, at væksten i beskæftigelsen i perioden 1996-2000 i Københavns Kommune har været højere end væksten i hovedstadsregionen og i hele landet. Forskellen i væksten har dog været svagt faldende fra 1999-2002. Statistikerne for beskæftigelsen opdateres ikke månedsbasis på samme måde som ledighedstallene. Der foreligger derfor ikke statistik for udviklingen i beskæftigelsen i 2003.

 

Finansministeriet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danske Bank har udarbejdet skøn for udviklingen i beskæftigelsen på landsplan i 2003 og 2004. En regional prognose for beskæftigelsen foreligger desværre ikke. Dette vanskeliggør i høj grad forudsigelsen af udviklingen i udskrivningsgrundlaget i 2003 og 2004 for København, hovedstadsområdet og hele landet.

 

Tabel 5 viser forskellige skøn for væksten i beskæftigelsen i 2003, 2004 og 2005.

 

Tabel 5. Årlig ændring i antal beskæftigede

	2003	2004	2005
Finansministeriet - august 2003	-17	15	-
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd	-33	4	21
Danske Bank	-31	2	-

 

Finansministeriet er mest optimistisk i sin vurdering af udviklingen af beskæftigelsen. Således vurderer Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse (august 2003), at beskæftigelseseffekten af den lave vækst i 2003 er et fald på 17.000 personer, men at denne bevægelse næsten vil blive neutraliseret i 2004 som følge af den højere vækst.

 

Heroverfor står Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danske Bank, der næsten samstemmende vurderer, at beskæftigelseseffekten i 2003 vil give et væsentligt større fald i beskæftigelsen end det af Finansministeriet vurderede. Endvidere vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danske Bank, at effekten af den højere vækst i 2004 ikke på kort sigt vil have en nævneværdig positiv effekt på beskæftigelsen. Således vurderer de, at beskæftigelsen blot vil vokse med 2.000 – 4.000 personer i 2004.

 

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventer først, at der vil være en markant positiv udvikling i beskæftigelsen i 2005, mens Danske Bank ikke har foretaget et skøn for 2005.

 

Det må forventes, at den relativt større stigning i ledigheden i København end i resten af landet vil resultere i, at København ikke oplever en stigning i beskæftigelsen i 2003, der kan afstedkomme en forventning om en større vækst i udskrivningsgrundlaget end i resten af landet og hovedstadsområdet.

 

På baggrund af erfaringerne fra de seneste års finanslov kan det forventes, at København i 2004 fortsat vil opleve en relativ stor ledighed blandt akademikere.

 

Det kan derfor ikke forventes, at væksten i udskrivningsgrundlaget i 2004 i København vil afvige fra udviklingen i resten af landet.

 

Forskellige scenarier på baggrund af statistisk sammenhæng mellem BNP og USG

KL har opgjort en statistisk sammenhæng mellem væksten i BNP på landsplan og væksten i de regionale udskrivningsgrundlag, jf. bilag 1. Sammenhængen er beregnet på baggrund af udviklingen siden 1990.

 

Såfremt det reale BNP vokser med 2 pct. 2004 kan man på baggrund af KL's beregning forvente en vækst i udskrivningsgrundlaget i 2004 for København i 2004 på 3,7 pct., mens væksten i udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet og hele landet vil ligge på 3,3 pct. og 3,2 pct.

 

På baggrund af Finansministeriets, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danske Bank seneste vurderinger kan følgende scenarier opstilles[2]:

 

Tabel 6. Forskellige scenarier på baggrund af sammenhæng mellem BNP og USG.

Finansministeriet
	USG 2001	2002	2003	2004	3-årig vækst
BNP vækst		2,1	1,4	2,3	5,9
Forventet vækst i USG
København	58.706.350	60.987.897	62.568.042	65.231.253	11,1
HSR	234.167.919	242.291.616	247.895.297	257.314.261	9,9
Hele landet	590.479.911	610.399.402	624.127.044	647.186.797	9,6
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
	USG 2001	2002	2003	2004	3-årig vækst
BNP vækst		2,1	0,8	2,0	5,0
Forventet vækst i USG
København	58.706.350	60.987.897	61.890.837	64.181.607	9,3
HSR	234.167.919	242.291.616	245.493.719	253.604.775	8,3
Hele landet	590.479.911	610.399.402	618.243.769	638.106.710	8,1
Danske Bank
	USG 2001	2002	2003	2004	3-årig vækst
BNP vækst		2,1	1,2	2,1	5,5
Forventet vækst i USG
København	58.706.350	60.987.897	62.342.307	64.765.161	10,3
HSR	234.167.919	242.291.616	247.094.771	255.666.923	9,2
Hele landet	590.479.911	610.399.402	622.165.952	643.154.353	8,9

 

De forventede vækstrater for København, hovedstadsregionen og hele landet ligger i de tre scenarier generelt væsentligt under vækstraterne i hovedscenariet, jf. tabel 1.

 

Såfremt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Danske Bank får ret i deres prognoser for den økonomiske udvikling, må det forventes at væksten i udskrivningsgrundlaget i 2003 og 2004 bliver mindre end det af Finansministeriet skønnede i august.

 

Såfremt Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er mest pessimistisk i sin vurdering af dansk økonomi, får ret i deres prognose vil mindreprovenuet i tabel 1 i stedet for 235 mill. kr. kunne forventes at være omkring 350 mill. kr. mens det tilsvarende mindreprovenu vil være omkring 300 mill. kr. såfremt Danske Bank får ret i deres vækstforudsigelse.

 

Følsomhedsberegninger ved forskellige vækst scenarier

I tabel 7 er vist provenuet for Københavns Kommune ved forskellige vækstscenarier for udskrivningsgrundlaget for København, hovedstadsområdet og hele landet, samt med uændrede forudsætninger for befolkningstallet og grundskyld og ejendomsværdiskat..

 

Tabel 7. Merprovenu/mindreprovenu (+/-) ved ændrede vækstforudsætninger 2001-2004

Mill. kr.	9,5%	10,0%	10,5%	11,0%	11,5%	12,0%	12,5%	13,0%
Københavns Kommune	-49	-37	-25	-12	0	12	25	37
Hovedstadsregionen	-106	-79	-53	-26	0	26	52	77
Hele landet	-217	-162	-108	-54	0	53	106	158
Ændret befolkningstal	-53	-53	-53	-53	-53	-53	-53	-53
Ændret provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld	-24	-24	-24	-24	-24	-24	-24	-24
Total	-449	-355	-262	-169	-77	14	105	195

 

Det ses af tabel 7, at væksten i udskrivningsgrundlaget for både København, hovedstadsregionen og hele landet skal ligge 0,5 pct.-point over fremskrivningsprocenten for statsgarantien på 11,5 pct. for at København skal opnå et merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2004. Alternativt skal væksten i København og hovedstadsregionen ligge mere end 1 pct.-point over fremskrivningsprocenten i statsgarantien, mens væksten i hele landet skal ligge på niveau med væksten i statsgarantien.

 

Dette skyldes, at det forventede lavere indbyggertal og effekterne af grundskylds- og ejendomsværdiskatteprovenuet ved valg af selvbudgettering i sig selv vil medføre et mindreprovenu på 77 mill. kr., jf. tabel 1.

 

Udfra KL's beregnede sammenhæng mellem udviklingen i udskrivningsgrundlaget og BNP vil en vækst på 12,0 pct. i udskrivningsgrundlaget for hele landet eksempelvis forudsætte en vækst i BNP i 2003 og 2004 på 1,4 pct. og 3,7 pct.

 

For København forudsættes en vækst i BNP på 1,4 pct. i 2003 og 3,0 pct. i 2004, hvis udskrivningsgrundlaget i perioden 2001-2004 skal vokse med 12,5 pct. Tilsvarende forudsættes en vækst i BNP på 1,4 pct. i 2003 og 3,8 pct. i 2004 såfremt udskrivningsgrundlaget i hovedstadsområdet skal vokse med 12,5 pct. mellem 2001 og 2004. 

 

På baggrund af forventningen til udviklingen i den danske økonomi i den resterende del af 2003 og i 2004 er det Økonomiforvaltningens vurdering, at en vækst i udskrivningsgrundlaget i perioden 2001-2004 over det forventede i statsgarantien ikke er realistisk.

 

Økonomiforvaltningen anbefaler derfor, at Københavns Kommune i 2004 vælger statsgarantien.

 

Efterregulering for valg af selvbudgettering i 2000-2003

Københavns Kommune valgte at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for personskat og ejendomsværdiskat i budget 2000, 2001 og 2003. I 2002 valgte kommunen statsgaranti.

 

Den samlede gevinst ved at vælge selvbudgettering i 2000 og 2001 var på hhv. 461 mill. kr. og 444 mill. kr.

 

Efterreguleringen for 2000 er blevet afregnet i sidste kvartal 2002. Efterreguleringen udgjorde 371 mill. kr., idet der allerede var indarbejdet i alt 90 mill. kr. af selvbudgetteringsgevinsten i budget 2000 og 2002.

 

Efterreguleringen for 2001 afregnes i første kvartal 2004. Efterreguleringen vil udgøre 386 mill. kr., idet der i budget 2001 er indarbejdet 58 mill. kr. af selvbudgetteringsgevinsten.

 

Forklaringen på det store efterreguleringsbeløb i 2000-2001 er at det endelige udskrivningsgrundlag for 2000 og 2001 ligger markant højere end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for de pågældende år. Det gælder både for Københavns Kommune, hovedstadsregionen og hele landet. I tabel 8 er udviklingen fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2000-2004 til august 2003 vist

 

For 2003 og 2004 forventer Finansministeriet at udskrivningsgrundlaget for hele landet vil ligger markant under statsgarantien for 2003 og 2004.

 

Tabel 8: Finansministeriets skøn for udskrivningsgrundlaget i 2000 - 2004

	2000	Skøn 2001	Skøn 2002	Skøn 2003	Skøn 2004
Maj 2000 (statsgaranti for 2001)	568,6	589,6
Maj 2001 (statsgaranti for 2002)	568,0	598,0	617,3
August 2001	575,8	598,9	619,7
Maj 2002 (statsgaranti for 2003)	575,5	601,8	625,2	650,1
August 2002	575,5	604,2	623,3	649,4
December 2003	575,5	604,6	622,1	648,6	672,1
Maj 2003 (statsgaranti for 2004)	575,5	604,4	622,1	647,0	660,6
August 2003	575,5	604,6	621,8	644,7	655,4
Ændring i udskrivningsgrundlag i forhold til statsgarantien	5,6	15,0	4,5	-5,4	-5,2

Kilde: "Økonomisk Redegørelse" (august 2003). Statsgarantien for de respektive år er fremhævet i tabellen.

 

 

Efterregulering i 2005 såfremt Københavns Kommune havde valgt at selvbudgettere i 2002

Københavns Kommune valgte statsgaranti i 2002. I 2005 sker der en efterregulering af skatter og tilskud- og udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2002.

 

Såfremt Københavns Kommune i 2002 havde valgt at selvbudgettere har Økonomiforvaltningen beregnet, at Københavns Kommune i 2005 ville modtage en efterregulering på 152 mill. kr. Beregningen er baseret på den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2001, Finansministeriets august-skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget i 2002 tillagt 0,5 pct.-point for Københavns Kommune og hovedstadsregionen. Beregningen af efterreguleringsbeløbet fremgår af tabel 9.

 

Tabel 9: Skøn for merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2002 (mill. kr.)

	Provenu
Merprovenu ved selvbudgettering
Ændret provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld	2
Ændret befolkningstal	-80
Forventet vækst på 15,2 pct. i København mod 12,9 pct. i statsgarantien	55
Forventet vækst på 15,0 pct. i hovedstadsregionen mod 12,9 pct. i statsgarantien	95
Forventet vækst på 13,8 pct. i hele landet mod 12,9 pct. i statsgarantien	77
Merprovenu ved selvbudgettering (i alt)	152

 

Forklaringen på efterreguleringsbeløbet er, at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2002 har ligget markant over Finansministeriets skøn i maj 2001, jf. tabel 10.

 

Finansministeriet har opjusteret sit skøn for udskrivningsgrundlaget for 2002 med 4,5 mia. kr. fra statsgarantien blev udmeldt i maj 2001.

 

Forventet efterregulering i 2006 for valg af selvbudgettering i 2003

Københavns Kommune valgte at selvbudgettere i 2003. I 2006 sker der en efterregulering af skatter og tilskud- og udligningsbeløb for de kommuner og amter, der valgte at selvbudgettere i 2003.

 

Medio september 2003 forventes det, at efterreguleringen for 2003 vil udgøre -241 mill. kr. Forklaringen på efterreguleringsbeløbet er, at væksten i udskrivningsgrundlaget for 2003 har ligget markant under Finansministeriets skøn i maj 2002, jf. tabel 8. Finansministeriet har således nedjusteret sit skøn for udskrivningsgrundlaget for 2003 med 5,4 mia. kr.

 

Tabel 10: Skøn for merprovenu ved valg af selvbudgettering i 2003 (mill. kr.)

	Provenu
Merprovenu ved selvbudgettering
Ændret provenu fra ejendomsværdiskat og grundskyld	12
Ændret befolkningstal	-72
Forventet vækst på 12,8 pct. i København mod 13,0 pct. i statsgarantien	-6
Forventet vækst på 11,8 pct. i hovedstadsregionen mod 13,0 pct. i statsgarantien	-57
Forventet vækst på 11,9 pct. i hele landet mod 13,0 pct. i statsgarantien	-119
Merprovenu ved selvbudgettering (i alt)	-241

 

 

Økonomi

Indstillingen om valg af statsgaranti af skatter, tilskud og udligning i 2004 påvirker ikke kommunens budget 2004 i forhold til det, der allerede er indeholdt i budgetforslaget for 2004, hvis kommune vælger statsgaranti i 2004.

 

Høring

-

 

Andre konsekvenser

-

 

Bilag

1. Notat om makroøkonomiske faktorer i relation til udskrivningsgrundlaget og valg af statsgaranti/selvbudgettering for 2004.

 

 

Erik Jacobsen

                                                                 /                    

Bjarne Winge