Anlægsoversigt 2023, tredje kvartal
Det forventede niveau for bruttoanlæg i regnskabet for 2023 er på 3.905 mio. kr., hvilket er lavere end niveauet i anden anlægsoversigt 2023. Faldet skyldes, at forvaltningernes anlægsmåltal som følge af det store forventede merforbrug for 2023 efterfølgende blev nedjusteret, men niveauet ligger fortsat 445 mio. kr. over kommunens anlægsramme på 3.460 mio. kr.
I 2024 er bruttoanlægsmåltallet på 4.217 mio. kr. KL har udmeldt en vejledende anlægsramme i 2024 for alle kommuner, hvor den vejledende anlægsramme for Københavns Kommune er 3.405 mio. kr. (inkl. idrætsmilliarden).
Indstillingen giver herudover en status på fremdriften i kommunens anlægsprojekter.
Indstilling
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,
- at den ændrede periodisering af udvalgenes budgetter og deraf følgende bevillingsmæssige ændringer i 2023-2053, jf. bilag 3 godkendes,
- at de bevillingsmæssige ændringer vedrørende udmøntningen af p/l-puljen fra budget 2023 godkendes, og at der frigives anlægsbevillinger vedrørende udmøntningen af p/l-puljen på i alt 23,0 mio. kr. til projekter under Børne- og Ungdomsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen, jf. bilag 4,
- at der frigives anlægsbevillinger på i alt 3,4 mio. kr. til projekter under Børne- og Ungdomsudvalget, jf. bilag 5.
Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,
4. at det godkendes, at det samlede anlægsmåltal for 2023 fastsættes til 3.905 mio. kr. jf. tabel 1,
5. at det godkendes, at det samlede anlægsmåltal for 2024 inkl. idrætsmilliarden og centrale puljer foreløbigt fastsættes til 4.217 mio. kr., jf. tabel 2.
Problemstilling
De fire årlige anlægsoversigter giver en status på fremdriften i kommunens anlægsprojekter, jf. bilag 1. Anlægsoversigterne bruges desuden til at sikre, at budgetterne for de enkelte projekter er placeret i de år, hvor de forventes anvendt, under hensyntagen til at de tildelte anlægsmåltal overholdes. Økonomiforvaltningen følger med sagerne om anlægsoversigten samt i de tre kvartalsvise regnskabsprognoser op på periodiserede budgetter og forventet forbrug på bruttoanlæg.
Kommunens anlægsramme er i 2023 på 3.460 mio. kr., hvoraf 105 mio. kr. vedrører idrætsmilliarden. I styringssagen for 2023 blev måltallet fastsat til 4.143 mio. kr. Måltallet blev fastsat højere end anlægsrammen, idet tidligere års erfaringer har vist, at der er behov for, at anlægsstyringen tager udgangspunkt i et måltal, der er højere end anlægsrammen, for at fremme eksekveringen.
I regnskab 2022 blev der imidlertid eksekveret for 4.280 mio. kr., hvilket var en overskridelse af anlægsrammen på 348 mio. kr., og den forventede eksekvering i løbet af året var ikke faldende, som det har været tendensen i tidligere år, men lå stabilt på 4,2 mia. kr. gennem hele året (marginalt under det endelige regnskabsresultat).
Af Københavns Kommunes bevillingsregler fremgår, at Økonomiudvalget kan fastsætte et anlægsmåltal for de enkelte udvalg for at sikre, at Københavns Kommune bidrager til, at kommunerne samlet set overholder det mellem KL og regeringen aftalte niveau for bruttoanlæg.
Set i lyset af regnskabsresultatet for 2022 og en anlægsramme i 2023 på 3.460 mio. kr. følger Økonomiforvaltningen udviklingen i anlægsbudget og -forbrug tæt. Efter anden anlægsoversigt 2023 blev Økonomiudvalget forelagt en justering af styringsmodellen for anlæg i 2023, som følge af de forventede merforbrug i 2023. Anlægsmåltallet blev med indstillingen nedjusteret med 243 mio. kr.
Måltallet for 2024 blev i Indkaldelsescirkulæret for Budget 2024 foreløbigt fastsat til 4.712 mio. kr. Hertil kom måltal til idrætsmilliarden og fordrevne fra Ukraine for hhv. 93 mio. kr. og 8 mio. kr. Efter reperiodiseringerne ved anden anlægsoversigt 2023 var det foreløbige måltal for 2024 på 4.805 mio. kr. Forvaltningerne har frem mod anlægsoversigten for tredje kvartal gennemgået deres forventninger til eksekveringen i 2024 og frem.
I Økonomiaftalen for 2024 mellem regeringen og KL blev der aftalt en normalisering af udgiftsstyringen vedrørende indkvarteringen af fordrevne fra Ukraine, samt at ”Regeringen og KL er enige om at følge op på håndteringen for 2024 i forbindelse med økonomiaftalen for 2025”.
Det vil derfor fortsat være nødvendigt med en stram styring af den lovpligtige indsats over for fordrevne ukrainerne. Økonomiforvaltningen vil gå i dialog med Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen herom, herunder mulighederne for at nedbringe udgifterne.
Løsning
Udvalgenes forventede eksekvering og tilpasning af måltal i 2023
Siden anden anlægsoversigt 2023 er der indarbejdet budgetkorrektioner besluttet af Borgerrepræsentationen til og med 22. juni 2023, samt sager vedrørende omflytninger mellem udvalgene, som besluttes af Borgerrepræsentationen den 31. august 2023. Heri indgår ligeledes justeringen af styringsmodellen for anlæg, hvor anlægsmåltallet i 2023 blev nedjusteret med 243 mio. kr.
Forvaltningerne forventer fortsat at kunne eksekvere svarende til måltallet i styringssagen for 2023. Det indstilles, at måltallet tilpasses med justeringerne i tabel 1, således det samlede måltal inklusive den centrale anlægspulje og idrætsmilliarden herefter udgør 3.905 mio. kr., jf. tabel 1 nedenfor.
Tabel 1. Udvalgenes måltal og udgifter i 2023, mio. kr., 2023-pl
Udvalg |
Måltal i 2. anlægs-oversigt 2023 |
Ændringer i ØU- og BR-sager* |
Ændringer, som besluttes med 3. anlægs- oversigt 2023* |
Korrigeret måltal i 3. anlægs- oversigt 2023* |
Budget i 3. anlægs- oversigt 2023* |
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
14 |
-2 |
0 |
12 |
12 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
185 |
-22 |
0 |
163 |
163 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
78 |
-5 |
0 |
73 |
73 |
Socialudvalget |
52 |
-1 |
-14 |
38 |
38 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
39 |
-4 |
0 |
36 |
36 |
Teknik- og Miljøudvalget |
934 |
-39 |
0 |
895 |
895 |
Økonomiudvalget |
2.853 |
-170 |
1 |
2.685 |
2.685 |
I alt |
4.156 |
-242 |
-13 |
3.902 |
3.902 |
Central anlægspulje** |
3 |
0 |
0 |
3 |
3 |
I alt |
4.159 |
-242 |
-13 |
3.905 |
3.905 |
* Difference skyldes afrundinger
** Måltallet i den centrale anlægspulje indeholder 3 mio. kr. til puljen til uforudsete udgifter.
Vurderingen af anlægsforbrug i forhold til kommunens måltal
Forvaltningernes indmeldte prognoser pr. august 2023 angiver et forventet regnskab på 3.902 mio. kr., svarende til reperiodiseringen lavet i 3. anlægsoversigt. En teknisk fremskrivning af forbruget på baggrund af de seneste fem år tilsiger, at forbruget i regnskabet vil ende på omkring 4,4 mia. kr., jf. bilag 6.
Både Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har oplyst, at forskellene mellem de indmeldte prognoser og de tekniske forbrugsfremskrivninger skyldes ændrede forbrugsmønstre i 2023 sammenlignet med tidligere år. Dette er blandt andet et resultat af den justerede styringssag, som blev behandlet af Økonomiudvalget den 13. juni 2023, hvor det blev besluttet at udskyde ikke-igangsatte projekter, der ikke var kontraktligt forpligtiget, til 2024 eller senere.
Samlet set kan det konstateres, at måltallet og det forventede bruttoanlægsforbrug for 2023 på 3,9 mia. kr. dermed fortsat ligger 0,4 mia. kr. over anlægsrammen på 3,5 mia. kr. Ud fra historikken og den tekniske forbrugsfremskrivning er det en reel risiko, at Københavns Kommune samlet set eksekverer for mindst 3,9 mia. kr. eller mere i 2023, idet der i 2022 blev eksekveret for 4,3 mio. kr. I 2022 var det samlede merforbrug på bruttoanlæg på 0,3 mia. kr. Med udsigten til, at merforbruget på bruttoanlæg i 2023 bliver større, end det var i 2022, er der behov for, at anlægsstyringen på bruttoanlæg i 2024 tilrettelægges således, at risikoen for væsentlige overskridelser af anlægsrammen minimeres.
Anlægsudgifter og måltal i 2024
Anlægsudgifterne i 2024 fremgår af tabel 2 nedenfor. Der er indarbejdet korrektioner besluttet af Borgerrepræsentation til og med 22. juni 2023 samt korrektioner mellem udvalgene, der forventes besluttes af Borgerrepræsentationen den 31. august 2023.
Særligt Økonomiforvaltningen har revurderet deres samlede eksekvering i 2024 og på den baggrund reperiodiseret midler fra 2024 til senere år. De samlede ændringer afspejler, at der er sket en nedjustering af den forventede eksekvering med 588 mio. kr., hvoraf Økonomiforvaltningen har nedjusteret budgettet med 471 mio. kr. og Teknik- og Miljøforvaltningen har nedjusteret med 100 mio. kr.
Tabel 2. Udvalgenes budget i 2024, mio. kr., 2024-pl
Udvalg |
Budget i 2. anlægs- oversigt 2023 |
Ændringer i BR-sager * |
Ændringer, som besluttes med 3. anlægs- oversigt 2023* |
Måltal 2024* |
Budget i 3. anlægs- oversigt 2023* |
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget |
7 |
0 |
0 |
7 |
7 |
Børne- og Ungdomsudvalget |
210 |
-1 |
-14 |
195 |
195 |
Kultur- og Fritidsudvalget |
94 |
-1 |
-3 |
89 |
89 |
Socialudvalget |
67 |
0 |
0 |
67 |
67 |
Sundheds- og Omsorgsudvalget |
69 |
-4 |
0 |
65 |
65 |
Teknik- og Miljøudvalget |
1.024 |
0 |
-100 |
924 |
924 |
Økonomiudvalget |
3.191 |
6 |
-471 |
2.726 |
2.726 |
I alt |
4.662 |
0 |
-589 |
4.073 |
4.073 |
Central anlægspulje*** |
143 |
0 |
0 |
144 |
144 |
I alt |
4.805 |
0 |
-588 |
4.217 |
4.217 |
* Difference skyldes afrundinger
** Den centrale anlægspulje indeholder måltal på 29 mio. kr. til puljen til uforudsete udgifter, 65 mio. kr. til investeringspuljen og 50 mio. kr. til Overførselssagen 2023-2024.
Det indstilles, at udvalgenes måltal nedjusteres med samlet 588 mio. kr., således det samlede måltal inklusive den centrale anlægspulje og idrætsmilliarden herefter udgør 4.217 mio. kr., jf. tabel 2 ovenfor.
KL har som led i den fælleskommunale budgetkoordinering udmeldt en vejledende anlægsramme til alle kommuner for, at der lokalt er mulighed for at få et pejlemærke for anlægsrammen tidligt i budgetprocessen. Den vejledende anlægsramme vil blive opdateret efter afslutningen af økonomiforhandlingerne for 2024. Den vejledende anlægsramme for Københavns Kommune i 2024 er 3.405 mio. kr. (inkl. 105 mio. kr. vedr. idrætsmilliarden). Det nuværende budget på 4.217 mio. kr. er dermed markant højere end den vejledende anlægsramme.
Forslag til Københavns Kommunes anlægsstyring og anlægsmåltal i 2024 fremgår af budgetforslag 2024.
Samlede anlægsbudgetter
Københavns Kommune har i perioden 2023-2034 et samlet bruttoanlægsbudget på 25 mia. kr. Forøgelsen af det samlede anlægsbudget siden anden anlægsoversigt 2023 skyldes ændringen af p/l-satsen for 2024.
Tabel 3. Bruttoanlægsbudget inkl. Central anlægspulje 2023-2034
Mio. kr. |
2023-pl |
2024-pl |
2023-/ 2024-pl |
||||
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028-2034 |
I alt |
|
2. anlægsoversigt (maj 2023) |
4.159 |
4.794 |
3.887 |
2.543 |
2.246 |
7.310 |
24.939 |
3. anlægsoversigt (august 2023) |
3.904 |
4.217 |
4.020 |
2.271 |
2.236 |
8.320 |
24.968 |
Ændringer |
-255 |
-577 |
133 |
-272 |
-11 |
1.010 |
29 |
I nedenstående tabel 4 fremgår fordelingen på bruttoanlægsbudgettet på de enkelte udvalg.
Tabel 4. Bruttoanlægsbudget fordelt på udvalg 2023-2034
|
2023-pl |
2024-pl |
2023-/ 2024-pl |
||||
Mio. kr. |
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028-2034 |
I alt |
BIU |
12 |
7 |
5 |
1 |
0 |
0 |
25 |
BUU |
163 |
195 |
231 |
127 |
34 |
420 |
1.170 |
KFU |
73 |
89 |
46 |
18 |
7 |
46 |
278 |
SUD |
38 |
67 |
73 |
14 |
0 |
0 |
193 |
SOU |
36 |
65 |
177 |
36 |
21 |
44 |
380 |
TMU |
895 |
924 |
754 |
582 |
565 |
4.037 |
7.758 |
ØU |
2.685 |
2.726 |
2.562 |
1.376 |
1.445 |
3.168 |
13.962 |
Central pulje |
3 |
144 |
172 |
116 |
162 |
606 |
1.204 |
I alt |
3.904 |
4.217 |
4.020 |
2.271 |
2.236 |
8.320 |
24.968 |
[BIU=Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. BUU=Børne- og Ungdomsudvalget. KFU=Kultur- og Fritidsudvalget. SUD=Socialudvalget. SOU=Sundheds- og Omsorgsudvalget. TMU=Teknik- og Miljøudvalget. ØU=Økonomiudvalget]
Styr på eksekveringen
I bilag 1 ’Styr på eksekvering’ gives en status på eksekveringen af kommunens anlægsprojekter i forhold til den gældende politisk vedtagne tidsplan. Fokus er på projekter med udgifter over 20 mio. kr. og andre projekter, som skønnes at være forbundet med høj risiko.
Bilag 1 viser, at 41 procent af projekterne er forsinket med mere end seks måneder i forhold til den gældende tidsplan, i alt 221 ud af 539 projekter. Ved den seneste opfølgning var 42 procent af projekterne forsinket med mere end seks måneder. Endvidere fremgår status på kommunens vigtigste forsinkede projekter, samt nye forsinkede projekter.
Bilag 2.1, bilag 2.2 og bilag 2.3 giver desuden en status på over-/underskudsmodellerne i hhv. Byggeri København, Teknik- og Miljøforvaltningen samt Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Økonomi
De bevillingsmæssige ændringer, som følge af sagen, fremgår af bilag 3 og 4.
Videre proces
Fjerde anlægsoversigt 2023 forelægges for Økonomiudvalget den 21. november 2023 og for Borgerrepræsentationen den 30. november 2023.
Søren Hartmann Hede /Nicolai Kragh Petersen
Beslutning
Dagsordenspunkt 7: Anlægsoversigt 2023, tredje kvartal (2023-0320702)
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2023
Indstillingens 1. til 3. at-punkt blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.
Indstillingens 4. og 5. at-punkt blev godkendt uden afstemning.