Forventet regnskab pr. august 2023

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at forventet regnskab pr. august 2023, jf. bilag 1, tages til efterretning,
2. at det tages til efterretning, at udmøntning af midtvejsreguleringen vedr. opdateret pris- og lønskøn delvist imødekommer budgetudfordringer i en række udvalg, 
3. at det meddeles Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget, at det forventede regnskab på service efter udmøntningen af midtvejsreguleringen skal bringes i balance.

Problemstilling

Forvaltningerne indberetter tre gange årligt deres forventede regnskabsresultat og giver forklaringer på budgetafvigelser. Økonomiforvaltningen forelægger på den baggrund Økonomiudvalget for en samlet regnskabsprognose for kommunen. Forvaltningerne har særskilt indmeldt allerede afholdte og forventede merudgifter til ukrainere. Der er knyttet en del usikkerhed til prognosen pga. krigen i Ukraine og den generelle økonomiske situation.

Løsning

Af indstillingen fremgår det forventede regnskab på styringsområderne service, bruttoanlæg og overførsler samt opgørelse af reel kasse. Det forventede regnskab på styringsområderne anlægsindtægter, finansposter og det takstfinansierede område fremgår af bilag 1, hvor der også fremgår uddybende afvigelsesforklaringer opdelt på de enkelte udvalg.

Service
På service forventer udvalgene et samlet merforbrug ift. det korrigerede budget på 251,4 mio. kr., som dog efter indregning af midtvejsreguleringen opvejes af et samlet ledigt servicemåltal på 294,6 mio. kr. I forhold til sigtepunktet for kommunens serviceramme forventes der dermed et samlet mindreforbrug på 43,3 mio. kr. ekskl. udgifter til fordrevne Ukrainere, jf. tabel 1. Merudgifter til fordrevne ukrainere håndteres særskilt og fremgår af tabel 3.

Tabel 1. Service før udmøntning p/l (ekskl. udgifter til ukrainere)

Merforbruget på tværs af udvalgene på i alt 251,4 mio. kr. kan overordnet henføres til, at:

• Børne- og Ungdomsudvalget forventer et merforbrug på 101,8 mio. kr., som primært henføres til områderne dagtilbud, undervisning og specialundervisning. På dagtilbud forventes et merforbrug på 46,7 mio. kr., som primært skyldes aktivitet udover det budgetterede. På undervisningsområdet forventes et merforbrug på 30,9 mio. kr., hvilket bl.a. kan henføres til merudgifter til privat- og efterskoler. På specialundervisning forventes et merforbrug på 22,6 mio. kr., primært pga. stigning i aktivitet og merudgifter til befordring.
• Kultur- og Fritidsudvalget forventer et merforbrug på 21,8 mio. kr., som afspejler en række forventede merforbrug, hvoraf hovedparten vedrører stigende priser på varer, tjenesteydelser og energi.
• Socialudvalget forventer et merforbrug på 80,5 mio. kr., hvilket primært kan henføres til et merforbrug på handicapområdet på 54,7 mio.kr., som bl.a. skyldes stigning i aktivitet og støttebehov, stigende priser på køb af pladser samt stigende priser på fx fødevarer og øvrige indkøb på institutioner og tilbud.
• Sundheds- og Omsorgsudvalget forventer et merforbrug på 33,4 mio. kr., primært pga. stigende priser på varer og tjenesteydelser som fx fødevarer, værnemidler, sygeplejeartikler og transport.
• Teknik- og Miljøudvalget forventer et merforbrug på 14,5 mio. kr., som primært skyldes forventede mindreindtægter på parkering på 41,9 mio. kr., der bl.a. modsvares af 15,0 mio. kr. i merindtægter på byggesager og 10,2 mio. kr. i mindreudgifter til parkeringsvagter.

Resultatet for Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget er opgjort inkl. besparelser. Børne- og Ungdomsudvalget har besluttet en besparelse på tværs af forvaltningens enheder på 65,0 mio. kr., svarende til 0,75 pct. af lønbudgettet, mens Socialudvalgets resultat indeholder handleplaner med besparelser på 60 mio. kr., herunder bl.a. udskydelse af ansættelser/genbesættelser og mindre kompetenceudvikling.

Det samlede merforbrug i udvalgene modsvares af, at der er i alt 294,6 mio. kr. af servicerammen, som ikke er udmøntet i grundlaget for forvaltningernes bidrag til det forventede regnskab. Det ikke udvalgsfordelte måltal skyldes primært, at kommunen med midtvejsreguleringen har fået rammeløftet på 174,5 mio. kr. vedr. p/l. Hertil kommer, at:

• Servicebufferen opgøres til 67,9 mio. kr. Det ledige måltal i bufferen skyldes primært budgettilpasninger i 2. sag om bevillingsmæssige ændringer. Herunder bl.a. mindreforbrug vedr. tjenestemandspension på 33,9 mio. kr., annullering af pulje til evt. negativ efterregulering af p/l på 28,5 mio. kr. samt mindreforbrug vedr. barselsfonden på 21,5 mio. kr. Hertil kommer øvrige budgettilpasninger i 2. sag om bevillingsmæssige ændringer, som samlet øger bufferen med 22,7 mio. kr., ligesom en række sager i Borgerrepræsentationen har frigivet 12,4 mio. kr. i måltal. Opgørelsen afspejler omvendt, at 50,7 mio. kr. af det frigjorte måltal anvendes til genopbygning af puljen til uforudsete udgifter i overensstemmelse med overførselssagen.
• Puljen til uforudsete udgifter udgør efter opbygning med måltal fra bufferen i alt 52,2 mio. kr. Puljen opbygges i henhold til beslutning fra overførselssagen, hvor måltal fra puljen blev anvendt, men finansieringen gemt mhp. genopbygning, hvis der opstod ledigt måltal. Puljen er hermed genopbygget til niveauet inden overførselssagen.

Udmøntning af rammeløft pga. justeret p/l-skøn
Jf. indstilling på Økonomiudvalgsmødet den 15. august 2023, indgår det i 2. sag om bevillingsmæssige ændringer, at rammeløftet vedr. p/l udmøntes teknisk til udvalgene med udgangspunkt af fordeling af løn og øvrige udgifter i budgetterne. Dog foretages udmøntningen således, at der maksimalt udmøntes midler til de enkelte udvalg svarende til deres budgetudfordringer. Endvidere tages der højde for p/l-justeringens konsekvenser i forhold til opkrævninger vedr. intern husleje og it.

I tabel 2 fremgår udmøntningen af p/l samt betydningen for udvalgenes merforbrug. Der udmøntes i alt 146,2 mio. kr. i p/l, hvorefter der resterer et merforbrug på tværs af fagudvalgene på 105,7 mio. kr.

Tabel 2. Teknisk udmøntning af midtvejsregulering af pris- og løn (p/l)

*Pga. et mindreforbrug hos Intern Revision er merforbruget i alt 0,6 mio. kr. højere, end det fremstår i tabel 1. Borgerrådgiveren og Intern Revision fremgår ikke af tabel 2, da deres andel af udmøntningen pga. øgede interne afregninger er under 0,1 mio. kr. 

Idet der udmøntes 146,2 mio. kr. af p/l-løftet på i alt 174,5 mio. kr., resterer der 28,3 mio. kr. Af hensyn til den usikre økonomiske situation med pres på serviceområdet i en række udvalg, anvendes det overskydende rammeløft til yderligere genopbygning af puljen til uforudsete udgifter, som herefter vil udgøre 80,5 mio. kr. Puljen kan sammen med det ledige måltal i bufferen anvendes til senere håndtering af udvalgenes resterende budgetudfordringer, gennem fx tildeling af interne lån, samt evt. yderligere uforudsete udfordringer, som kan opstå.

Merudgifter pga. fordrevne fra Ukraine
I tabel 3 fremgår årets forventede serviceudgifter pga. fordrevne fra Ukraine på i alt 254,9 mio. kr.

Tabel 3. Merudgifter pga. fordrevne fra Ukraine

Udgifterne til fordrevne ukrainere kan primært henføres til, at:

• Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer udgifter på 162,1 mio. kr., hvilket primært henføres til boligudgifter inkl. husleje mv., hotelovernatninger og administration, herunder bl.a. samtaler og jobformidling i regi af jobcentrene.
• Børne- og Ungdomsudvalget forventer udgifter på 71,2 mio. kr., primært til modtageklaser samt pasning i dag- og fritidstilbud.
• Socialudvalget forventer 19,3 mio. kr. i udgifter til forskellige tilbud og sagsbehandling på det specialerede område for hhv. børn og unge samt voksne, herunder særligt botilbud.

Udvalgene kompenseres i særskilt indstilling for de afholdte merudgifter i 1. halvår. I relation til det forventede regnskab pr. oktober vil udvalgene få dækket yderligere finansieringsbehov vedr. de faktiske udgifter i 3. kvartal og forventede udgifter i 4. kvartal. Med midtvejsreguleringen har kommunen modtaget 99,2 mio. kr. i finansiering fra staten vedr. fordrevne ukrainere i 2023. Herudover blev der med overførselssagen reserveret 100 mio. kr. til udgifter til ukrainere, ligesom der i forvejen er afsat 27,4 mio. kr. i budget til Ukraineudgifterne. Der udestår således et finansieringsbehov vedr. de forventede Ukraineudgifter i 2023 på 28,3 mio. kr., som indgår i særskilt indstilling med budgetforslaget for 2024.

Bruttoanlæg
På bruttoanlæg forventes forbruget at udgøre 3.901,5 mio. kr., hvilket overstiger kommunens anlægsramme med 441,5 kr. En teknisk fremskrivning af forbruget på baggrund af de seneste fem år tilsiger, at regnskabet vil ende på omkring 4,4 mia. kr. Udvalgenes budget og måltal tilpasses løbende til det forventede forbrug i anlægsoversigterne, jf. særskilt indstilling. Afvigelsen ift. måltallet på 3,0 mio. kr. skyldes resterende midler i puljen til uforudsete udgifter på anlæg, jf. tabel 4.

Tabel 4. Forventet regnskab på bruttoanlæg

Overførsler
På overførsler forventes et mindreforbrug på 256,4 mio. kr., jf. tabel 5.

Tabel 5. Forventet regnskab på overførsler

Anm.: Ekskl. Hovedkonto 1

Det samlede mindreforbrug på overførselsområdet på 256,4 mio. kr. kan primært henføres til, at:

• Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer et mindreforbrug på 165,6 mio. kr. Det samlede mindreforbrug kan primært henføres til de efterspørgselsstyrede overførsler, hvor der forventes et samlet mindreforbrug på tværs af ydelsesområder på 110,3 mio. kr., herunder primært et mindreforbrug på 151,8 mio. kr. på kontanthjælp. På efterspørgselsstyret indsats forventes et mindreforbrug på 55,3 mio. kr., hvilket skyldes, at ekstra integrationsindtægter vedr. fordrevne ukrainere kun delvist udlignes af ekstra udgifter til integrationsprogrammer og danskuddannelse.
• Børne- og Ungdomsudvalget forventer mindreforbrug på 14,9 mio. kr., primært pga. færre elever på den forberedende grunduddannelse (FGU) og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU).
• Socialudvalget forventer et merforbrug på 11,2 mio. kr., primært til sociale ydelser som følge af højere aktivitet på tabt arbejdsfortjeneste samt stigende aktivitet vedr. hjemmetræning til børn.
• Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 86,6 mio. kr., hvilket skyldes, at der resterer 56,9 mio. kr. i puljen til eventuelle merudgifter til forsikrede ledige samt 29,7 mio. kr. i puljen til eventuelle merudgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsnet.

Reel kasse
Den reelle kasse opgøres til 1.377,7 mio. kr. Midler i reel kasse over 700 mio. kr., dvs. 677,7 mio. kr., vil indgå i råderummet til forhandlingerne om budget 2024. Den reelle kasse blev pr. april opgjort til 705,0 mio. kr. Stigningen i reel kasse kan primært henføres til:

• Opjustering på 366,8 mio. kr. som følge af midtvejsregulering af overførselsområdet, hvor der jf. ovenfor forventes mindreforbrug.
• Opjustering på 156,6 mio. kr. pga. statslig kompensation vedr. udgifter til COVID-19 og fordrevne ukrainere i 2022.
• Opjustering på samlet 70,9 mio. kr. som følge af overskydende midler fra udmøntning af p/l, DUT og andre reguleringer.
• Reservation på 65,0 mio. kr. vedr. forventet statslig andel af parkeringsindtægter, hvor der ikke har været reserveret midler til afregning med staten i forbindelse med øget inddrivelse af restancer.

Hertil kommer en række øvrige bevægelser, primært i forbindelse med 2. sag om bevillingsmæssige ændringer, som samlet øger reel kasse med 143,5 mio. kr. I bilag 2 fremgår uddybet opgørelse af reel kasse.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser i sig selv.

Videre proces

Det forventede regnskab pr. oktober forelægges Økonomiudvalget den 21. november. Merudgifter vedr. fordrevne ukrainere i 2. halvår håndteres i særskilt sag i forbindelse med forventet regnskab pr. oktober.