Mødedato: 23.08.2017, kl. 11:00
Mødested: Comwell Borupgaard, Snekkersten

Bevillingsmæssige ændringer som følge af aftale om særlig indsats for førtidspension og fleksjob

Tidligere beslutninger

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at der i 2017 foretages en konvertering af 16,7 mio. kr. fra indsatsmidler til servicemidler, herunder afsættes det tilsvarende servicemåltal.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiforvaltningen bemærker, at konvertering af indsatsmidler til servicemidler kræver tilvejebringelse af servicemåltal. Med Borgerrepræsentationens behandling af indstillingen om "Forventet regnskab per august 2017" den 31. august 2017 forventes der at være tilvejebragt ledigt servicemåltal på 14,7 mio. kr. i 2017. Dette er under forudsætning af, at Kultur- og Fritidsudvalget den 22. august 2017 godkender indstillingen "Kultur- og Fritidsudvalgets 2. prognose, 2. kvartalsregnskab og halvårsregnskab for 2017", inkl. konvertering af 7,5 mio. kr. fra service til anlæg.

Det indstilles på den baggrund, at 1. at-punkt ændres fra:

"1. at der i 2017 foretages en konvertering af 16,7 mio. kr. fra indsatsmidler til servicemidler, herunder afsættes det tilsvarende servicemåltal."

til

"1. at der i 2017, såfremt Kultur- og Fritidsudvalget den 22. august 2017 godkender indstillingen "Kultur- og Fritidsudvalgets 2. prognose, 2. kvartalsregnskab og halvårsregnskab for 2017" inkl. konvertering af 7,5 mio. kr. fra service til anlæg, foretages en konvertering af 14,7 mio. kr. fra indsatsmidler til servicemidler, herunder afsættes det tilsvarende servicemåltal. Restbeløbet på 2 mio. kr. kan, såfremt der er ledigt servicemåltal, udmøntes i næste sag om bevillingsmæssige ændringer, der behandles af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i december 2017,

2. at såfremt Kultur- og Fritidsudvalget ikke godkender konverteringen af 7,5 mio. kr. fra service til anlæg på mødet den 22. august 2017 konverteres 7,2 mio. kr. fra indsatsmidler til service, herunder afsættes tilsvarende servicemåltal. Restbeløbet på 9,5 mio. kr. kan, såfremt der er ledigt servicemåltal, udmøntes i næste sag om bevillingsmæssige ændringer, der behandles af Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen i december 2017."

 

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Såfremt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget den 14. august 2017 indgår en aftale om særlig indsats for førtidspension og fleksjob, vil der være behov for at foretage bevillingsmæssige ændringer med henblik på at finansiere initiativerne i aftalen

Løsning

Aftalen finansieres ved en konvertering af 16,7 mio. kr. i indsatsmidler til i servicemidler i 2017.

Denne omprioritering vil være mulig, fordi forvaltningens brug af indsatsbudgettet til målgruppen har været mindre end forventet i første halvår. I stedet for at mindreforbruget fra 1. halvår anvendes i 2. halvår, forbeholdes nogle af midlerne til myndighedsarbejde. Der vil fortsat være aktiveringsmidler nok til at iværksætte den fornødne afklaringsindsats. De i udvalget aftalte særindsatser berøres ikke.

Økonomi

Der ønskes konverteret 16,7 mio. kr. fra indsats til service i 2017 ved bevillingsmæssig ændring.

Videre proces

De bevillingsmæssige ændringer forelægges for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

 

Bjarne Winge / Jacob Zeberg Eberholst

Oversigt over politisk behandling

Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen indstiller, at Beskæftigelses- og Integrationsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at der i 2017 foretages en konvertering af 16,7 mio. kr. fra indsatsmidler til servicemidler, herunder afsættes det tilsvarende servicemåltal.

 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets beslutning i mødet den 15. august 2017

 Indstillingen blev godkendt ved skriftlig votering 16. august 2017.

Beslutning

Dagsordenspunkt 7: Bevillingsmæssige ændringer som følge af særlig indsats for førtidspension og fleksjob (2017-0249872)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 

Indstillingens 1. at-punkt, er hermed, som følge af, at Kultur- og Fritidsudvalget godkendte indstillingen om ”Kultur- og Fritidsudvalgets 2. prognose, 2. kvartalsregnskab og halvårsregnskab for 2017” den 22. august 2017, ændret til: 

"1. at der i 2017, såfremt Kultur- og Fritidsudvalget den 22. august 2017 godkender indstillingen "Kultur- og Fritidsudvalgets 2. prognose, 2. kvartalsregnskab og halvårsregnskab for 2017" inkl. konvertering af 7,5 mio. kr. fra service til anlæg, foretages en konvertering af 14,7 mio. kr. fra indsatsmidler til servicemidler, herunder afsættes det tilsvarende servicemåltal. Restbeløbet på 2 mio. kr. kan, såfremt der er ledigt servicemåltal, udmøntes i næste sag om bevillingsmæssige ændringer, der behandles af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i december 2017.”

Til top