Mødedato: 23.08.2005, kl. 15:00

KVUC - bevilling til udførelse af projektforslaget vedr. samling på Vognmagergade (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

KVUC - bevilling til udførelse af projektforslaget vedr. samling på Vognmagergade (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 23. august 2005

 

 


J.nr. ØU 323/2005

 

11. KVUC - bevilling til udførelse af projektforslaget vedr. samling på Vognmagergade (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

 

Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at      der gives en anlægsbevilling på i alt 58,0 mio. kr. til ombygning af Vognmagergade 8 til KVUC og SOSU-skolen. Udgifterne fordeler sig med 15 mio. kr. i 2005 og 43 mio. kr. i 2006. Der anvises dækning for udgifterne i 2005 på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets budget for 2005, konto 3.41.3, rådighedsbeløb for gymnasier og hf. Der anvises dækning for udgifterne i 2006 inden for Uddannelses- og Ungdomsudvalgets samlede anlægsbudget i 2006

 

at      bevillingen i givet fald først frigives, når et egentlig forslag til indretning af Vognmagergade 8 til brug for KVUC og SOSU-skolen er godkendt i Uddannelses- og Ungdomsudvalget

 

 

 

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 15. juni 2005

 

Indstillingen blev godkendt.

 

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Da anlægsudgifterne afholdes før indtægterne fra salget af de frigjorte ejendomme foreligger, tildeles Uddannelses- og Ungdomsudvalget en tillægsbevilling på 58 mio. kr. Bevillingen frigives, når et egentligt indretningsforslag foreligger, jf. indstillingens andet at-punkt. Tillægsbevillingen finansieres over kassen, konto 8.05.5. Når indtægten fra salget af de frigjorte ejendomme foreligger, tilbageføres denne til kassen, således at projektet ikke påvirker kassen negativt.

 

Økonomiudvalget har derudover ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog bemærkes, at eventuelle merudgifter i forbindelse med projektet afholdes indenfor Uddannelses- og Ungdomsudvalgets egen ramme som besluttet af Borgerrepræsentationen på mødet den 15. juni 2005 ".

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. august 2005

Anbefalet.

 

 

Behandling: BR.

 

 

RESUME

 

Udgifterne til den egentlige indretning og ombygning af Vognmagergade 8 til KVUC og SOSU-skolen er opgjort til i alt 60 mio. kr. Heraf er der tidligere på mødet den 20. april 2005 søgt om en anlægsbevilling på 2,0 mio. kr. til projektering.

 

Da tidsplanen for indretningen af Vognmagergade og den efterfølgende indretning af KVUC's ejendomme på Gasværksvej og i Peter Vedelsgade er meget kort, er det bl.a. pga EU's udbudsregler og Borgerrepræsentationens sommerferie nødvendigt at søge anlægsbevilling på i alt 58 mio. kr. til indretningen af Vognmagergade 8 nu – uanset at der endnu ikke foreligger et konkret forslag til indretningen.

 

Det foreslås på den baggrund, at bevillingen i givet fald først frigøres, når Uddannelses- og Ungdomsudvalget har godkendt et konkret forslag til indretning, der forventes forelagt på et af de første møder efter sommerferien.

 

I henhold til den indgåede aftale om finansiering af flytningen af KVUC og SOSU til Vognmagergade forudsættes udgifterne dækket via salg af de frigjorte ejendomme. Afhængigt af hvornår ejendommene sælges og betalingen forfalder, kan det derfor være nødvendigt med en mellemfinansieringsordning, der i givet fald forudsættes aftalt med Økonomiforvaltningen, der også står for salget af ejendommene. Selve salgsarbejdet forventes igangsat af Økonomiforvaltningen i begyndelsen af juni 2005.

 


 

Til top