Mødedato: 23.05.2023, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Forventet regnskab pr. april 2023

Se alle bilag
Af sagen fremgår kommunens forventede regnskab efter 1. kvartal 2023. På serviceområdet forventes et merforbrug på 172,0 mio. kr., når der ses bort fra merudgifter til fordrevne fra Ukraine. Overholdelse af servicerammen opgøres ekskl. merudgifter til fordrevne ukrainere, hvortil udgifterne i 2023 forventes at udgøre 270,7 mio. kr. På bruttoanlæg forventes et forbrug på 4.156,1 mio. kr., hvilket er 696,1 mio. kr. over rammen. På overførselsområdet forventes mindreudgifter på 160,2 mio. kr. Den reelle kasse opgøres til 705,0 mio. kr.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

  1. at det forventede regnskab pr. april 2023, jf. bilag 1, tages til efterretning,
  2. at det meddeles Børne- og Ungdomsudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Socialudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget, at det forventede regnskab på service ekskl. merudgifter pga. krigen i Ukraine skal bringes i balance,
  3. at det tages til efterretning, at det forventes, at justering af pris- og lønniveauet i forbindelse midtvejsreguleringen vedrørende 2023 vil kunne imødekomme udvalgenes merudgifter pga. stigende priser,
  4. at det tages til efterretning, at finansieringsbehovet forbundet med kommunens udgifter til fordrevne fra Ukraine afhænger af omfanget af en evt. statslig kompensation i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2024.

Problemstilling

Forvaltningerne indberetter tre gange årligt deres forventede regnskabsresultat til Økonomiforvaltningen sammen med forklaringer på budgetafvigelser. Økonomiforvaltningen forelægger på den baggrund Økonomiudvalget en samlet regnskabsprognose for kommunen. Forvaltningerne har i forbindelse med det forventede regnskab særskilt indmeldt allerede afholdte og forventede merudgifter pga. fordrevne ukrainere. Der er knyttet en del usikkerhed til prognosen pga. krigen i Ukraine og den generelle økonomiske situation.

Løsning

Af indstillingen fremgår det forventede regnskab på styringsområderne service, bruttoanlæg og overførsler, ligesom der fremgår opgørelse af kommunens reelle kasse. Det forventede regnskab på styringsområderne anlægsindtægter, finansposter samt det takstfinansierede område fremgår af bilag 1, hvor der også fremgår uddybende afvigelsesforklaringer opdelt på de enkelte udvalg.

Service
Tabel 1 viser det forventede regnskab på service inkl. og ekskl. merudgifter pga. fordrevne fra krigen i Ukraine. Sigtepunktet for kommunens serviceramme og en evt. regnskabssanktion for kommunerne opgøres ekskl. udgifter til fordrevne fra Ukraine.

Tabel 1. Forventet regnskab på service inkl. og ekskl. Ukraine

Mio. kr.

Sigtepunkt

Forventet regnskab

Afvigelse

Service ekskl. udgifter til fordrevne ukrainere

29.837,0

30.009,0

-172,0

Udgifter til fordrevne ukrainere

0,0

270,7

-270,7

Service inkl. udgifter til fordrevne ukrainere

29.837,0

30.279,6

-442,6

Ekskl. udgifter til fordrevne fra Ukraine forventes et merforbrug på serviceområdet på 172,0 mio. kr. Udgifterne til fordrevne fra Ukraine forventes at udgøre 270,7 mio. kr., hvormed det samlede regnskabsresultat forventes at være 442,6 mio. kr. over sigtepunktet. I tabel 2 fremgår det forventede regnskab på service ekskl. udgifter til fordrevne ukrainere opdelt på udvalg.

Tabel 2. Service ekskl. udgifter til fordrevne fra Ukraine

Mio. kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

1.071,6

1.071,6

0,0

Børne- og Ungdomsudvalget

11.933,7

12.083,8

-150,1

Kultur- og Fritidsudvalget

1.631,3

1.643,3

-12,0

Socialudvalget

6.784,6

6.809,6

-25,0

Sundheds- og Omsorgsudvalget

5.173,1

5.173,1

0,0

Teknik- og Miljøudvalget

1.000,3

1.003,3

-3,0

Økonomiudvalget

2.212,3

2.194,0

18,2

Uden for forvaltningsinddeling

30,2

30,2

0,0

Servicebuffer

0,0

0,0

0,0

I alt

29.837,0

30.009,0

-172,0

Det forventede merforbrug på 172,0 mio. kr. ekskl. udgifter til fordrevne ukrainere kan primært henføres til, at:

  • Børne- og Ungdomsudvalget forventer et samlet merforbrug på 150,1 mio. kr. Merforbruget kan bl.a. henføres til stigende aktivitet/dækningsgrader på dagtilbuds- og undervisningsområdet, hvor der på tværs af aktivitetstyper forventes et merforbrug på hhv. 73,8 mio. kr. og 35,0 mio. kr. Hertil kommer, at der på tværs af bevillingsområder forventes merudgifter pga. stigende priser til forsyning på 36,1 mio. kr. samt mindreforbrug vedr. decentral opsparing og eksterne midler på samlet 25,7 mio. kr.
  • Kultur- og Fritidsudvalget forventer et samlet merforbrug på 12,0 mio. kr., som henføres til stigende energipriser.
  • Socialudvalget forventer et samlet merforbrug på 25,0 mio. kr. Merforbruget dækker over modsatrettede bevægelser, men kan primært tilskrives et merforbrug på handicapområdet på 30,0 mio. kr. pga. bl.a. højere aktivitet og stigning i enhedspris.
  • Teknik- og Miljøudvalget forventer et merforbrug på 3,0 mio. kr., som dækker over modsatrettede bevægelser. Det samlede merforbrug kan bl.a. henføres til merforbrug på parkering på 28,6 mio. kr., primært pga. mindreindtægter på parkeringsafgifter, mens der omvendt forventes merindtægter på 15,0 mio. kr. på byggesagsområdet og mindreudgifter på 10,2 mio. kr. vedr. løn til parkeringsvagter.
  • Økonomiudvalget forventer et samlet mindreforbrug på 18,2 mio. kr. I mindreforbruget indgår centrale puljer, herunder 28,5 mio. kr. i pulje til evt. merudgifter i forbindelse med pris- og lønregulering samt 3,0 mio. kr. vedr. puljen til uforudsete udgifter. Hvis der ses bort fra disse puljer, forventes et merforbrug på 13,3 mio. kr. Merforbruget ekskl. centrale puljer kan henføres til hhv. et merforbrug på 21,7 mio. kr. vedr. den fælles rengøringsenhed, mindreindtægter på 14,0 mio. kr. vedr. rykkegebyrer samt merudgifter på 10,7 mio. kr. som følge af projekt vedr. sikring af at der betales en markedskonform leje for kommunens lejeaftaler med private. Modsatrettet forventes et mindreforbrug på 33,0 mio. kr. til tjenestemandspensioner, hvoraf 30,0 mio. kr. er en buffer i ordningen.

Merudgifter pga. prisstigninger på energi, fødevarer og køb af pladser går igen hos flere udvalg. I forbindelse med månedlig opfølgning (risikolisten) pr. maj har forvaltningerne opgjort deres forventede merudgifter pga. stigende priser til ml. 56 og 65 mio. kr. KL forventer på baggrund af Økonomisk Redegørelse fra marts, at der med Økonomiaftalen for 2024 kan ske en midtvejsregulering af pris- og lønniveauet i 2023, hvoraf Københavns andel med de nuværende forudsætninger forventes at udgøre i omegnen af 150 mio. kr. Hertil kommer de 28,5 mio. kr. i puljen til evt. merudgifter i forbindelse med pris- og lønregulering, afsat med budget 2023.

Den endelige vurdering af en eventuel midtvejsregulering sker med Økonomiaftalen på baggrund af Økonomisk Redegørelse pr. maj, og det er derfor usikkert om og hvor meget kommunerne vil modtage i en midtvejsregulering. Der kan i forbindelse med forventet regnskab pr. august tages stilling til, hvordan midler vedr. justering af pris- og løn udmøntes.

Det bemærkes, at det fremgår af overførselssagen 2022-23, at Økonomiforvaltningen i forbindelse med forventet regnskab pr. april og pr. august skal gå i dialog med forvaltningerne omkring evt. mindreforbrug, som kan medgå til opbygning af puljen til uforudsete udgifter, efter at måltal fra puljen blev anvendt til finansiering af overførselssagen. Det forventes pr. april, at puljen til august kan opbygges til 3 mio. kr.

Merudgifter pga. fordrevne fra Ukraine
I tabel 3 fremgår årets forventede serviceudgifter pga. fordrevne fra Ukraine på i alt 270,7 mio. kr. Regeringen og KL har aftalt, at der skal følges op på kommunernes nettomerudgifter pga. fordrevne ukrainere i 2022 og 2023, forventeligt i forbindelse med Økonomiaftalen for 2024. Der er afsat budget til 27,4 mio. kr. ud af merudgifterne, hvormed der udestår er et finansieringsbehov på 243,3 mio. kr. Der blev med overførselssagen reserveret 100 mio. kr. til at dække en del af finansieringsbehovet i forbindelse med det forventede regnskab pr. august. Finansieringsbehovet afhænger af omfanget af en evt. statslig kompensation. Det blev med overførselssagen aftalt, at et evt. yderligere finansieringsbehov eller -overskud kan indgå i forhandlingerne om budget 2024.

Tabel 3. Merudgifter pga. fordrevne fra Ukraine

Mio. kr.

1. kvartal

2.-4. kvartal

I alt

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

36,6

145,4

182,0

Børne- og Ungdomsudvalget

10,8

62,3

73,1

Kultur- og Fritidsudvalget

0,5

1,6

2,1

Socialudvalget

3,0

12,0

15,0

Sundheds- og Omsorgsudvalget

0,2

0,7

0,8

Teknik- og Miljøudvalget

0,0

0,1

0,1

Økonomiudvalget

-0,5

-1,9

-2,4

I alt

50,6

220,1

270,7

Kommunens udgifter pga. fordrevne fra Ukraine på 270,7 mio. kr., hvoraf 50,6 mio. kr. er afholdt i 1. kvartal, skyldes primært, at:

  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer udgifter på 182,0 mio. kr., hvilket primært kan henføres til 98,6 mio. kr. i boligudgifter inkl. husleje mv. samt 51,9 mio. kr. til hotelovernatninger. Hertil kommer 31,5 mio. kr. til administration, herunder bl.a. samtaler og jobformidling i regi af jobcentrene.
  • Børne- og Ungdomsudvalget forventer udgifter på 73,1 mio. kr. primært til etablering og drift af modtageklaser samt pasning i dag- og fritidstilbud.
  • Socialudvalget forventer 15,0 mio. kr. i udgifter til forskellige tilbud og sagsbehandling på det specialerede område for hhv. børn og unge samt voksne, herunder særligt botilbud.

I bilag 2 fremgår specifikation af udgifterne pga. fordrevne fra Ukraine.

Bruttoanlæg
På bruttoanlæg forventes forbruget at udgøre 4.156,1 mio. kr., hvilket overstiger kommunens anlægsramme med 696,1 kr., jf. tabel 5. En teknisk fremskrivning af forbruget på baggrund af de seneste fem år tilsiger, at regnskabet vil ende på omkring 4,4 mia. kr.

Tabel 4. Forventet regnskab på bruttoanlæg

Mio. kr.

Anlægsramme

Måltal i 2. anlægsoversigt

Forventet regnskab

Afvigelse ift. måltal

Samtlige udvalg

3.460,0

4.159,1

4.156,1

3,0

Anm.: Ekskl. Hovedkonto 1.

Udvalgenes budget og måltal tilpasses løbende til det forventede forbrug i anlægsoversigterne, jf. særskilt indstilling. Afvigelsen i forhold til måltallet skyldes 3,0 mio. kr. i puljen til uforudsete udgifter på anlæg.

Overførsler
På overførsler forventes et mindreforbrug på 160,2 mio. kr., jf. tabel 5.

Tabel 5. Forventet regnskab på overførsler

Mio. kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget

8.302,6

8.234,4

68,2

Børne- og Ungdomsudvalget

72,9

57,2

15,7

Kultur- og Fritidsudvalget

621,0

621,0

0,0

Socialudvalget

48,8

63,1

-14,3

Sundheds- og Omsorgsudvalget

2.110,7

2.110,7

0,0

Teknik- og Miljøudvalget*

2,6

2,3

0,3

Økonomiudvalget

298,6

208,3

90,3

I alt

11.457,2

11.297,0

160,2

Anm.: Ekskl. Hovedkonto 1.

Det samlede mindreforbrug på overførselsområdet på 160,2 mio. kr. kan primært henføres til, at:

  • Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forventer et mindreforbrug på 68,2 mio. kr. Det samlede mindreforbrug kan primært henføres til den efterspørgselsstyrede indsats, hvor der forventes et mindreforbrug på 59,1 mio. kr., hvilket skyldes, at ekstra integrationsindtægter vedr. fordrevne ukrainere kun delvist udlignes af ekstra udgifter til integrationsprogrammer og danskuddannelse. På efterspørgselsstyrede overførsler forventes et mindreforbrug på 9,1 mio. kr., som dækker overmodsatrettede bevægelser, herunder primært et mindreforbrug på 154,6 mio. kr. på kontanthjælp mm. samt et merforbrug på 130,1 mio. kr. på A-dagpenge.
  • Børne- og Ungdomsudvalget forventer mindreforbrug på 15,7 mio. kr., primært pga. færre elever end budgetteret på den forberedende grunduddannelse (FGU) og erhvervsgrunduddannelsen (EGU).
  • Socialudvalget forventer et merforbrug på 14,3 mio. kr., som primært henføres til sociale ydelser pga. højere aktivitet på hhv. hjemmetræning til børn og tabt arbejdsfortjeneste.
  • Økonomiudvalget forventer et mindreforbrug på 90,3 mio. kr., hvilket primært skyldes 56,9 mio. kr. i puljen til evt. merudgifter til forsikrede ledige samt 29,7 mio. kr. i puljen til evt. merudgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet.

Reel kasse
Den reelle kasse opgøres til 705,0 mio. kr., jf. bilag 3. Midler i reel kasse over 700 mio. kr. blev anvendt til finansiering af overførselssagen 2022-23. Opjusteringen af reel kasse med 5,0 mio. kr. skyldes en række budgettilpasninger i 1. sag om bevillingsmæssige ændringer, herunder bl.a. tilpasning af mindreforbrug på 8,5 mio. kr. vedr. beboerindskudslån.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

I forbindelse med det forventede regnskab pr. august 2023 følges der op på resultatet af forhandlingerne mellem Regeringen og KL om Økonomiaftalen for 2024, herunder en midtvejsregulering af pris- og lønniveauet for 2023 samt evt. kompensation vedr. merudgifter pga. fordrevne fra Ukraine. Der vil blive udarbejdet en særskilt sag i forbindelse med det forventede regnskab pr. august vedr. håndtering af forvaltningernes udgifter til fordrevne ukrainere. Evt. udmøntning af midler til pris- og lønregulering kan ske i forbindelse med anden sag om bevillingsmæssige ændringer 2023.

 

Søren Hartmann Hede                              / Jesper Ralfkiær Jørgensen

Beslutning

Dagsordenspunkt 3: Forventet regnskab pr. april 2023 (2023-0166298)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. maj 2023

Indstillingens 1. samt 3.-4. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

 

Enhedslisten afgav følgende protokolbemærkning:

”Det skal bemærkes, at Socialforvaltningen har en samlet økonomisk udfordring på 105 mio. kr. før effekten af handleplaner på 80 mio. kr. Handleplanerne indeholder konkrete besparelser, der er igangsat i tillæg til en i forvejen stram økonomistyring.”

Til top