Opfølgning på medlemsforslag om etablering af varmepumper, geotermisk varme, overskudsvarme via HOFOR og CTR

Økonomiudvalget skal tage stilling til medlemsforslaget om etablering af varmepumper, geotermisk varme, overskudsvarme og varmelagre via HOFOR og Centralkommunernes Transmissionsselskab I/S (CTR), jf. vedlagte bilag 1.

Økonomiforvaltningen, Teknik- og Miljøforvaltningen, HOFOR og CTR arbejder allerede med, hvordan målsætningen om udfasning af biomasse kan opfyldes, jf. Borgerrepræsentationens møde den 23. september 2021. Analyser m.m. af alternativer til biomasse indgår også i Københavns Kommunens ejerstrategier, som et mål for HOFOR og CTR, jf. Borgerrepræsentationens møde den 2. februar 2023.

Økonomiforvaltningen vurderer, at medlemsforslaget ikke bør nyde fremme, da HOFOR og CTR for nuværende ikke har det nødvendige grundlag for at fortage den forslåede principbeslutning. Det tekniske og økonomiske grundlag for en sådan beslutning er således ikke til stede, og det arealmæssige behov er heller ikke afdækket.

Økonomiforvaltningen anbefaler herudover, at Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget afholder et fælles temamøde om udfasning af biomasse og etablering af nye varmekilder.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at det tages til efterretning, at Borgerrepræsentationen tidligere har besluttet at analysere mulighederne for at reducere brugen af biomasse bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af klimaplan for 2035,
2. at medlemsforslagets at-punkt om, at Borgerrepræsentationen opfordrer Københavns Kommunes bestyrelsesmedlemmer i HOFOR og CTR til, på førstkommende bestyrelsesmøde, at arbejde for en principbeslutning om etablering af varmepumper, geotermiske varme, overskudsvarme og varme lagre, med en kapacitet svarende til de varmeaftaler, der udløber i de kommende 10-15 år, ikke nyder fremme, idet der endnu ikke foreligger det fornødne grundlag for en sådan principbeslutning,
3. at Økonomiudvalget inviterer Teknik- og Miljøudvalget til et fælles temamøde om udfasning af biomasse og etablering af nye varmekilder,
4. at medlemsforslaget om etablering af varmepumper, geotermisk varme, overskudsvarme og varmelagre via HOFOR og CTR stillet af Socialistisk Folkeparti på Borgerrepræsentationens møde den 1. december 2022, jf. bilag 1, hermed er håndteret.

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog på sit møde den 1. december 2022, at udvalgshenvise ”Medlemsforslag om etablering af varmepumper, geotermisk varme, overskudsvarme og varme lagre via HOFOR og CTR” til Økonomiudvalget.

Det fremgår af medlemsforsalget, at det ønskes, at Borgerrepræsentationen opfordrer Københavns Kommunes bestyrelsesmedlemmer i HOFOR og CTR til, på førstkommende bestyrelsesmøde, at arbejde for at principbeslutte etablering af varmepumper, geotermisk varme, overskudsvarme og varme lagre med en kapacitet svarende til de varmeaftaler, der udløber i de kommende 10-15 år.

Økonomiforvaltningen bemærker, at Borgerrepræsentationen den 23. september 2021 har vedtaget et oplæg om mulighederne for at udfase biomasse i HOFOR, jf. bilag 4. Mulighederne skal undersøges nærmere i forbindelse med klimaplan for 2035 og mere konkret, at Københavns Kommune analyserer alternativer til de tre ældste kraftvarmeværksblokke, som har kontraktudløb i slut 2020’erne/start 2030’erne.

Endvidere bemærkes det, at HOFOR og CTR allerede arbejder med at analysere alternativer til biomasse, bl.a. i Fremtidens Fjernvarmeforsyning for Hovedstadsområdet 2050 (FFH50). Analyser m.m. af alternativer til biomasse indgår også i Københavns Kommunens ejerstrategier som et mål for HOFOR og CTR.

Løsning

Oplæg om muligheder for at udarbejde en plan for udfasning af biomasse som primær energikilde i København

Borgerrepræsentationen tog den 23. september 2021 ”Oplæg om muligheder for at udarbejde en plan for udfasning af biomasse som primær energikilde i København” til efterretning. Oplægget peger bl.a. på nedenstående teknologiske forhold:

• Der er flere teknologier, der forventes at spille en rolle i fremtidens flerstrenget varmesystem. Særligt store varmepumper vurderes at have et stort potentiale som den mest modne teknologi til at konkurrere med biomasse.
• En række af disse teknologier kræver yderligere modning og/eller driftserfaringer før de kan udrulles i stor skala.
• Flere varmeanlæg er el-baseret og skal placeres decentralt i byen, hvilket stiller krav til den kommende energiplanlægning og fysiske planlægning (arealbehov i byen).
• Det er vigtigt, at der i den fysiske planlægning i København stilles arealer til energiproduktion til rådighed, jf. dog nedenfor.

Det blev derfor indstillet, at mulighederne for at reducere brugen af biomasse skulle undersøges nærmere i forbindelse med udarbejdelsen af en ny klimaplan for 2035.

Endvidere besluttede Borgerrepræsentationen, at der også skulle analyseres alternativer til biomasse ved kontraktudløb på Avedøreværket blok 1, Avedøreværket blok 2 og Amagerværket blok 1 i god tid inden kontraktudløb (kontrakten for Avedøreværket blok 2 udløber i 2027). 

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen er ved at undersøge de forskellige udfordringer omkring arealer med mere, jf. nedenfor.

Orientering om arealreservation til varmepumper, geotermi og varmelagre

Teknik- og Miljøforvaltningen orienterede i notat af 17. august 2022 Borgerrepræsentationen om Teknik- og Miljøforvaltningens samarbejde med HOFOR om analyse af placeringsmuligheder for varmepumper m.m., jf. bilag 2.

Det fremgår af orienteringsnotatet,

• at Københavns Kommune ikke kan opkøbe jord og overdrage den til HOFOR, andre operatører, eller selskaber til opsætning af varmepumper. Derfor skal der ikke allokeres et budget til opkøb af arealer,
• at varmepumpe- og geotermi-varmepumpeanlæg er pladskrævende og skal placeres på arealer, der både er velegnede i forhold til varmekilden og det eksisterende fjernvarmenet. Anlæggenes indpasning skal desuden ses ift. de omkringliggende omgivelser fx mht. støj og miljøforhold, samt
• at HOFOR ifølge varmeforsyningsloven skal påvise, at der er en samfundsøkonomisk gevinst ved at indføre den pågældende varmepumpe i det samlede fjernvarmesystem.

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen har drøftet udfordringerne omkring arealer, og Økonomiforvaltningen har igangsat drøftelser med HOFOR om, hvordan arealønsker kan fremmes i den kommende kommuneplanstrategi og muliggøres i den kommende kommuneplan.

Teknologi

Teknologier som store varmepumper, CCS og PtX er forsat kun i en planfase. De reelle anlæg mangler at blive modnet og afprøvet i stor skala.

Det gælder for fjernvarmen i det fælles hovedstadsområde, at det er en meget store energieffekt, som potentielt skal omstilles fra biomasse, jf. nedenfor (data fra Fremtidens fjernvarmeforsyning i hovedstadsområdet 2050, FFH50, jf. bilag 3).

• Grundlastkapacitet 2.201 MW
  • Kraftvarmeværker 1.665 MW
  • Affaldsforbrændinger 493 MW
  • Decentrale varmepumper 43 MW
• Spids- og reservelastkedler 2.293 MW
• To varmeakkumulatorer 660 MW

Til sammenligning kan en enkelt stor havvarmepumpe være på 100 MW og have et forventet arealbehov på omkring 5.000 kvadratmeter plus udenomsarealer til en faktor 2-3, svarende til i alt 10-15.000 kvadratmeter. HOFOR har dog oplyst, at HOFOR i løbet af foråret vil se på nogle cases for at optimere arealbehovet. I tilknytning til en position på fx Amagerværket kan arealbehovet reduceres, da eksisterende udenoms faciliteter kan anvendes.

Innagis planer om fx 10 geotermianlæg vil udgøre 100-200 MW, men fordelt over hovedstadsområdet og ikke kun i København. Varmekapaciteten på Amagerværkets blok 1 er til sammenligning 250 MW (+68 MW el).

Alle omstillingsscenarierne FFH50 afhænger i forskellig udstrækning af umoden teknologi som store varmepumper, Carbon Capture og Power to X.

Teknologiudvikling og priser for el, Carbon Capture and Storage, syntetiske brændstoffer, afgifter, m.m. er vigtige parameter, som kan påvirke scenariebillederne fremadrettet. Ligesom et skift fra netto el producerende kraftvarmeværker til elforbrugende opvarmning også kan være en udfordring for elforsyningssikkerheden.

HOFOR arbejder også med øget fleksibilitet hos fjernvarmekunderne og i nettet, da mere fleksibilitet og lavere fremløbstemperaturer i varmenettet er noget af det, som kan lette indfasningen af varmepumpeløsninger. Udfordringerne ligger i, at fleksibilitet bl.a. skal realiseres ude i bygningernes varmecentraler, og derfor kræver en villighed for bygningsejer til at medvirke.

Samfundsøkonomi

Overordnet gælder det for kommunens varmeplanlægning og projektbehandling, at projektforslagene skal bidrage til at opfylde varmeforsyningslovens formålsbestemmelser. Varmeforsyningslovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt brugsvand.

Projektforslaget skal sandsynliggøre, at det foreslåede projekt, når det sammenlignes med andre typer af varmeforsyning, ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf. Energistyrelsens vejledning om samfundsøkonomiske analyser.

Sammenfatning

På baggrund af ovenstående problemstillinger indstiller Økonomiforvaltningen derfor, at medlemsforslaget ikke nyder fremme, når:

1. Det ikke er afklaret, hvor de alternative produktionsformer (varmepumper) kan placeres.
2. Det ikke er klarlagt om varmepumpealternativet er samfundsøkonomisk og brugerøkonomisk bedre end biomassealternativet eller eventuelt overskudsvarme fra Carbon Capture og Power to X.
3. Det ikke er sikkert, at de termiske biomassekraftvarmeværker kan få tilladelse til at lukke af hensyn til elforsyningssikkerheden.

Endelig kan der peges på, at HOFOR og CTR allerede arbejder med, hvordan andre teknologier kan indfases i varmesystemet, og dermed potentielt udfase eller reducere biomasseforbruget.

Økonomi

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser.

Videre proces

Såfremt indstillingen vedtages, er medlemsforslaget håndteret.

I lyset af målsætningen om at udfase biomasse kraftvarme, og de udfordringer en udfasning af store centrale enheder vil medføre vedrørende 1) nye arealbehov i byen, 2) varmeforsyningsloven rammer og 3) teknologiudviklingen/mulighederne anbefaler Økonomiforvaltningen, at Økonomiudvalget sammen med Teknik- og Miljøudvalget afholder et fælles temamøde herom.

Formålet bør være at belyse de muligheder og begrænsninger, som ligger i henholdsvis den kommunale planlægning, men også i varmeforsyningslovens rammer, de teknologiske muligheder for at udfase biomasse samt forsyningstekniske forhold i hovedstadsområdet.

Drøftelserne bør involvere bidrag fra bl.a. HOFOR og skabe en fælles overordnet forståelse af, hvilke udfordringer udfasning af biomasse medfører, samt hvordan dette kan understøttes af den kommunale planlægning og forsyningsselskaberne.

Søren Hartmann Hede /                                             Per Justesen

Dagsordenpunkt 17: Opfølgning på medlemsforslag om etablering af varmepumper, geotermisk varme, overskudsvarme via HOFOR og CTR (2022-0370545)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. maj 2023

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Indstillingens 2.-4. at-punkt blev godkendt uden afstemning.