Status 2016 for sundhedspolitikken 2015-2025 'Nyd livet, københavner'

Borgerrepræsentationen forelægges statusrapport 2016 for sundhedspolitikken 2015-2025 ’Nyd livet, københavner’.

Sundheds- og Omsorgsudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

1. at statusrapport 2016 for sundhedspolitikken 2015-2025 tages til efterretning, jf. bilag 1.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter som følge af sagen afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets budgetramme.

Problemstilling

Dette er den anden statusrapport for Københavns Kommunes sundhedspolitik 2015-2025 ’Nyd livet, københavner’, som blev vedtaget i Sundheds- og Omsorgsudvalget (SUD) og Borgerrepræsentationen (BR) i foråret 2015.

Statusrapport 2016 afrapporterer på status for sundhedspolitikkens tre overordnede pejlemærker, arbejdet med sundhedspolitikkens principper samt status for handleplanerne med Sundheds- og Omsorgsforvaltningens (SUF) vurdering af fremdriften. 

Løsning

Sundhedspolitikken sætter en fælles ramme og retning for, hvor københavnernes sundhed skal være i 2025 og udmøntes gennem handleplaner, som indeholder en række konkrete initiativer og indsatser rettet mod de største udfordringer for københavnernes sundhed. Politikken ledsages af tre handleplaner; ’Handleplan for bedre psykisk sundhed’ 2015-2018, ’Handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer’ 2015-2018 samt ’Handleplan mod type-2 diabetes’ 2016-2019.

Nedenfor gives en kort orientering om status for sundhedspolitikken. For yderligere information henvises til bilag 1. 

Sundhedspolitikkens pejlemærker
Sundhedspolitikken har tre langsigtede pejlemærker:

1. Øget middellevetid
2. Flere gode leveår
3. Reducering af ulighed i sundhed

Arbejdet med de tre pejlemærker er uddybet i bilaget.

Hvert fjerde år udsender Region Hovedstaden ’Sundhedsprofil for region og kommuner’, som indeholder data for om sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd. Den næste sundhedsprofil udkommer i foråret 2018. Data herfra kan give et mere detaljeret billede af københavnernes sundhed og give indikationer på, om københavnerne bevæger sig i den rigtige retning i forhold til sundhedspolitikken pejlemærker.

Denne statusrapport er baseret på nyeste, tilgængelige data samt væsentlige undersøgelser, der er offentliggjort siden afrapporteringen for 2015. Blandt andet har Sundhedsstyrelsen i september 2016 offentliggjort en ny national rapport ’Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer’, der viser, at særligt rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og dårlig mental sundhed har betydning i forhold til for tidlig død. Samtidig ses en ophobning af risikofaktorer hos borgerne, som betyder, at uanset hvilken risikofaktor indsatsen tager udgangspunkt i, så vil der være stor sandsynlighed for at nå den samme gruppe borgere, hvilket understøtter en helhedsorienteret tilgang i den borgerrettede forebyggelse.

Sundhedspolitikkens principper
Sundhedspolitikken er baseret på seks principper, som skal afspejles i forvaltningens arbejde med københavnernes sundhed:

1. Københavneren og hverdagslivet i centrum
2. Særlig støtte til de københavnere, som har de største behov
3. Ligestilling af psykisk og fysisk sundhed
4. Bredt samarbejde for at sikre løsninger af høj kvalitet for københavnerne
5. Styrkelse af den sammenhængende sundhedsindsats
6. Afsæt i den bedste viden og afsøgning af nye veje for at sikre københavnerne et godt liv

Disse principper afspejles blandt andet i omlægningen af sundhedshusenes profil og den borgerrettede forebyggelse. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) har siden omlægningen udviklet og igangsat initiativer i forhold til målgrupperne børn, unge og kortuddannede voksne med fokus på trivsel, psykisk sundhed, alkohol og rygning. Det er blandt andet sket i samarbejde med relevante forvaltninger, forskningsinstitutioner og foreninger og i dialog med faglige organisationer samt indgåelse af partnerskaber blandt andet med ungdomsuddannelserne i København.
Sundhedspolitikkens principper afspejles ligeledes i den patientrettede forebyggelse med en helhedsorienteret tilgang i sundhedshusene, hvor psykisk og fysisk sundhed ligestilles. Center for Kræft og Sundhed København (CKSK) arbejder med at øge lige adgang til rehabilitering og give særlig støtte til borgere med størst behov. Ligeledes arbejder Center for Diabetes på udvikling af differentierede indsatser, der kan være med til at mindske uligheden i sundhed og på udvikling og afprøvning af nye modeller for samarbejdet mellem sundhedsvæsenets aktører. Sammenhængende sundhedsindsatser på tværs af sektorer med særlige indsatser for sårbare og udsatte borgere er ligeledes et centralt omdrejningspunkt i kommunens samarbejde med regionen og almen praksis, blandt andet gennem Sundhedsaftalen.   

Inden for rammen af sundhedspolitikkens pejlemærker og principper arbejder forvaltningen også med at realisere visionen om et røgfrit København. Det sker blandt andet gennem aktivt at arbejde for at skabe en røgfri generation ude på skolerne, hvor unge københavnere har deres hverdag samt at målrette rygestoptilbuddene til kortuddannede mænd i alderen 45+, hvor behovet er størst og dermed bidrage til at mindske den sociale ulighed i sundhed. 

Status på de tre handleplaner

I det følgende gives en kort status på de tre handleplaner under sundhedspolitikken. Status uddybes i bilag 1.

1. Status for handleplan for bedre psykisk sundhed
Handleplanen er udarbejdet i samarbejde med særligt Socialfor­valtningen (SOF) og Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) og består af fire spor:

1. Flere børn og unge skal have god trivsel.
2.Københavnere skal have støtte ved langvarig stress og psykiske lidelser.
3.Sammenhængende støtte til københavnere med flere sundhedsproblemer.
4.Plads til københavnere med psykisk sygdom på arbejdspladsen.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer på baggrund af status for de igangsatte indsatser, herunder afsatte midler i budget 2017, at der generelt er god fremdrift i forhold til at fremme københavnernes psykiske sundhed.

Der er blandt andet indgået 4-årige partnerskabsaftaler med ungdomsuddannelserne om at styrke elevernes trivsel og sundhed, og tilbuddet ’Ung i forandring’ er blevet udvidet, så flere psykisk sårbare unge modtager støttende og forebyggende psykologsamtaler. Samtidig er der afsat midler til, at flere københavnere kan få et forløb på stressklinikkerne, ligesom der er afsat midler til at udvide indsatsen med målrettede forløb for stressede ledige henvist fra jobcentrene, samt til udvikling og afprøvning af fleksible forløb for særligt sårbare målgrupper.

Der er således primært igangsat indsatser og afsat budgetmidler under handleplanens spor 1 om at ’Flere børn og unge skal have god trivsel’ samt spor 2 om ’Bedre støtte til københavnere med langvarig stress og psykiske lidelser’.

Under spor 3 om ’Sammenhængende støtte til københavnere med flere sundhedsproblemer’ samt spor 4 om ’Plads til københavnere med psykisk sygdom på arbejdspladsen’ er der igangsat en række indsatser og tilført midler, som skaber gode forudsætninger for at løfte udfordringerne. Eksempelvis er der indgået partnerskab med Bedre Psykiatri om støtte til medarbejdere, der er pårørende til københavnere med psykiske lidelser, ligesom der er igangsat en række indsatser for at styrke den psykiske sundhed på kommunens arbejdspladser. Flere af indsatserne i spor 3 og 4 er fortsat i en udviklingsfase.

Fokusområder i 2017
I 2017 vil fokus særligt være på en række områder, hvor Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at der er behov for en styrket indsats, hvis handleplanens målsætning om bedre psykisk sundhed blandt københavnerne skal kunne indfries. Fokusområderne er: 

• At øge elevernes trivsel og psykiske sundhed gennem brug af undervisningsmaterialer og programmer, samt sikre opsporing i skolen og støtte til særligt sårbare børn og unge samt deres familier, i risikosituationer og ved stressende livsbegivenheder.
• Overgange i børns liv og systematisk samarbejde mellem kommunen, regionen og almen praksis om sårbare børn og unge, så der sikres tidlig opsporing og indsats før udfordringerne bliver behandlingskrævende.
• Systematisk arbejde med at fremme den psykiske sundhed hos københavnere med hjertekar- og lungesygdomme samt københavnere med behov for genoptræning i sundhedshusene.

SUF arbejder sammen med Børne- og Ungdomsforvaltningen videre med øget trivsel og sundhedsfremme for børn og unge samt med styrket tværsektorielt samarbejde og fokus på psykisk sundhed i sundhedshusene inden for rammen af midler afsat til forebyggelse.

Herudover vil iværksættelse af konkrete, tværgående og systematiske indsatser under disse fokusområder forudsætte en nærmere drøftelse med de relevante udvalg/forvaltninger og tilførsel af særskilte budgetmidler.

2. Status for handleplan mod misbrug af alkohol og stoffer
Handleplanen er udarbejdet i samarbejde med primært Socialforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen og består af tre spor:

1.Tabuet om alkoholafhængighed skal brydes
2.Færre unge skal have problemer med alkohol og stoffer
3.Bedre hjælp til storforbrugere af alkohol og stoffer

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer på baggrund af status for de igangsatte indsatser, at der er begrænset fremdrift i handleplanen, primært i forhold til spor 3 om ’Bedre hjælp til storforbrugere af alkohol og stoffer’. Det gælder især i forhold til særligt sårbare borgere, herunder ledige. 

Der er primært igangsat indsatser i spor 1 ’Tabuet om alkoholafhængighed skal brydes’ og spor 2 ’Færre unge skal have problemer med alkohol og stoffer’. Blandt andet er der udviklet hjælperedskaber til tidlig opsporing og hjælp til børn og unge i familier med alkohol- og andre rusmiddelproblemer. I forlængelse heraf har frontmedarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen fået kompetenceudvikling i forhold til tidlig opsporing. Indsatsen ’En teenager i familien’ om blandt andet alkohol har stigende efterspørgsel og udvikles i 2017 til et bredere fokus på hele teenagelivet og overgangen til ungdomsuddannelse. Der er indgået partnerskabsaftaler med ungdomsuddannelserne med fokus på blandt andet alkohol, rusmidler og trivsel og den kommende restaurationsplan får et særligt fokus på alkohol og unge og ansvarlig udskænkning. Udvikling af arbejdspladsstrategien for sundhedsfremme målrettet kortuddannede mænd i alderen 45+ har fokus på blandt andet alkohol.

Der er således igangsat en række indsatser, der skaber gode forudsætninger for tidlig opsporing og støtte. Flere af disse er dog i en udviklingsfase, ligesom der er behov for at udbrede en række af indsatserne for at opnå en tilstrækkelig volumen.

Fokusområder i 2017
I 2017 vil fokus særligt være på en række områder, hvor Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at der er behov for en styrket indsats. Fokusområderne er: 

• Udbredelse af kompetenceudvikling af frontpersonale i BUF, SOF og BIF i forhold til tidlig opsporing og støtte til børn i familier med alkohol- og øvrige misbrugsproblematikker, samt opfølgning på brug af hjælperedskaber blandt frontpersonalet.
• Udgående socialrådgivere på ungdomsuddannelserne koblet til partnerskabsaftalen med ungdomsuddannelserne.
• §Øget kapacitet hos U-turn til at være mere udgående på ungdomsuddannelser med særlige rusmiddeludfordringer som en del af partnerskabsaftalen.
• Bedre hjælp til storforbrugere af alkohol og stoffer, herunder særligt sårbare og ledige med et for stort alkohol- og stofmisbrug.

Indenfor rammen af midler afsat til forebyggelse arbejder SUF med fokus på tidlig opsporing og støtte til børn i familier med misbrug, herunder opfølgning af brug af hjælperedskaber samt partnerskaber med ungdomsuddannelserne.

Udbredelse af kompetenceudvikling, udgående socialrådgivere, øget kapacitet hos U-turn samt øget opsporing og hjælp til særligt sårbare og ledige med et for stort alkohol- og stofmisbrug forudsætter en nærmere drøftelse med de relevante udvalg/forvaltninger samt tilførsel af særskilte budgetmidler eller omprioritering inden for de pågældende forvaltningers ramme.

3. Status for handleplan for type-2 diabetes
Handleplanen for type 2-diabetes udstikker rammerne for, hvordan diabetesindsatsen i København kan blive styrket blandt andet gennem bedre opsporing af forstadier til type 2-diabetes, samt bedre rehabilitering og behandling til borgere med type 2-diabetes. Den består af tre spor:

1.Mindre ulighed og færre konsekvenser.
2.Center for Diabetes – rammen om en sammenhængende indsats.
3.Nye innovative løsninger.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vurderer, at der trods handleplanens korte levetid er sket fremdrift i forhold til at sikre københavnere med diabetes en mere helhedsorienteret indsats.

Der er primært igangsat indsatser under handleplanens spor 2 om ’Center for Diabetes – Rammen om en sammenhængende type 2-diabetesindsats’, hvor Center for Diabetes er etableret med flere fagligheder under ét tag. Der er indgået en samarbejdsaftale og et partnerskab med Diabetesforeningen om psykosocial rådgivning til borgerne. SUF er fortsat i en indledende og afklarende fase i forhold til spor 1 om ’Ulighed i forekomst og konsekvenser af diabetes skal reduceres’ og spor 3 om ’Nye innovative løsninger’.

Fokusområder i 2017
I 2017 vil der være særligt fokus på følgende indsatser i handleplanen. Det er forvaltningens vurdering, at de kan løftes indenfor den eksisterende ramme og således ikke forudsætter tilførsel af budgetmidler: 

• Implementering af nye faglige vejledninger, der tager højde for den enkelte borgers situation og behov, samt udvikling af nye koncepter for differentierede indsatser.
• Etablering af navigatorordning i samarbejde med Diabetesforeningen.
• Indgåelse af samarbejdsaftale mellem Region Hovedstaden/Steno Diabetes Center og Københavns Kommune/Center for Diabetes om eksempelvis udgående teams og kvalitetsudvikling.
• §Øget samarbejde med almen praksis i forhold til henvisning.    

Økonomi

Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Efter behandling i SUD sendes statusrapporten til Økonomiudvalget og BR til efterretning. SUD orienteres fremover årligt om status for sundhedspolitikken og handleplaner.

BR vil modtage status på sundhedspolitikken hvert fjerde år, når der foreligger tal fra den nationale sundhedsprofil. Næste gang er i 2018.

 

 

Katja Kayser                                 /Katrine Schjønning

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at statusrapport 2016 for sundhedspolitikken 2015-2025 tages til efterretning jf. bilag 1.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter fokusområder for 2017.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 27. april 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Dagsordenspunkt 18: Status 2016 for sundhedspolitikken 2015-2025 'Nyd livet, københavner' (2017-0012517)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. maj 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.