Mødedato: 23.05.2017, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, Udvalgsværelse F på 2. sal

Tillægsbevilling til EU-projekt om anvendelse af data i smart city-projekter

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til modtagelse af yderligere støtte til EU-projektet Select for Cities inden for det europæiske forskningsprogram Horizon 2020.

Tidligere beslutninger

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen,

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager yderligere støtte på 0,488 mio. kr. (0,065 mio. euro) til EU-projektet Select for Cities. Der skal på den baggrund gives en tillægsbevilling som en indtægts- og en udgiftsbevilling på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg på 0,488 mio. kr. jf. økonomiafsnittet,
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 0,488 mio. kr. til EU-projektet Select for Citites. Anlægsbevillingen skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg jf. økonomiafsnittet.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Økonomiudvalget forudsætter, at eventuelle merudgifter, som følge af sagen, afholdes inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme. 

Problemstilling

Københavns Kommune har siden 2015 deltaget i EU-projektet Select for Cities og modtaget EU-tilskud hertil, hvilket blev godkendt af Borgerrepræsentationen den 10. december 2015. Projektet er forlænget med et år, så det afsluttes i 2020. På den baggrund har Københavns Kommune den 17. marts 2017 modtaget tilsagn om ekstra midler fra EU til den forlængede periode.

Borgerrepræsentationen skal derfor tage stilling til, om den tildelte ekstra finansiering fra EU skal modtages og anvendes til at gennemføre en forlængelse af projektet.

Løsning

Københavns Kommunes rolle i Select for Cities

Kommunens indsats i projektet har siden 2015 taget udgangspunkt i at understøtte arbejdet med at udvikle smart city-løsninger i København. I dette arbejde har kommunen behov for at udvikle nye metoder til at anvende data inden for bl.a. teknik- og miljøområdet. Indsatsen tager afsæt i eksempelvis at kombinere trafikdata med støj- og luftforureningsdata. Arbejdet er forankret i Copenhagen Solutions Lab under Teknik- og Miljøforvaltningen.

Projektet er forlænget med et år, idet processen med at forberede udbudsproces og markedsdialog har været mere kompleks end først antaget, særligt i forhold til udbudsregler og EU’s procedurer. På baggrund af ny tidsplan og justeret budget tilbydes Københavns Kommune en ekstra bevilling på 0,488 mio. kr. (0,065 mio. euro).

Select for Cities

Projektet Select for Cities er en del af EU’s forskningsprogram Horizon 2020. Formålet er at udvikle smart city-løsninger til systematisk at udnytte data, så storbyer kan fungere mere effektivt. I den kommende udbudsproces i 2017-2019 vil samarbejdspartnere blive valgt blandt virksomheder og universiteter, hvorefter de bidrager med idéer til løsning af konkrete udfordringer i projektets partnerbyer Helsinki, Antwerpen og København.

Økonomi

Den samlede bevilling for hele projektet er på 42,0 mio. kr. (5,6 mio. euro). Heraf var Teknik- og Miljøforvaltningens (TMF) oprindelige budget på 9,0 mio. kr. (1,2 mio. euro), hvoraf de 6,4 mio. kr. (0,856 euro) er finansieret af EU, mens de resterende 2,6 mio. kr. er finansieret af TMF via Copenhagen Solutions Lab i form af allerede normerede timer.

Foruden ekstrabevillingen på 0,488 mio. kr. (0,065 mio. euro) fra EU, skal Københavns Kommune bidrage med yderligere 0,225 mio. kr. (0,030 mio. euro). Dette beløb finansieres gennem Copenhagen Solutions Labs driftsramme, som understøtter de eksisterende projekter i Copenhagen Solutions Lab og har dermed ikke direkte konsekvenser for andre projekter.

De bevillingsmæssige ændringer i forbindelse med modtagelsen af støtten fra EU til projektet Select for Cities fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel 1. Bevillingsmæssige konsekvenser

At-punkt

Udvalg

Bevilling

(nr. og navn)

Funktion

Indtægt (I) /
Udgift (U)

Beløb i 1.000 kr.*

(2017 p/l)

Varig?
ja/nej

2017

2018

2019

1.

TMU

3400 - Ordinær anlæg

6.45.51.3

U

163

163

162

Nej

1.

TMU

3400 - Ordinær anlæg

6.45.51.3

I

-163

-163

-162

Nej

I alt

-

-

-

-

0

0

0

-

*Øgede indtægter er indikeret med negativt fortegn, mens reducerede indtægter er indikeret med positivt fortegn. Øgede udgifter er indikeret med positivt fortegn, mens reducerede udgifter er indikeret med negativt fortegn.

Anlægsbevillingen til projektet Select for Cities skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets (TMU) bevilling Ordinær anlæg jf. tabellen nedenfor:

Tabel 2. Anlægsbevillinger – frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/
projekt

Bevilling
(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr.

(2017 p/l)

2017

2018

2019

TMU 

Select for Cities 

3400 Ordinær anlæg 

6.45.51.3

163

163

162

I alt

-

-

-

163

163

162

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt den ekstra indtægtsbevilling, orienterer TMF EU-Kommissionen, der allerede har godkendt det ændrede budget. Projektet fortsætter frem til ultimo 2019 og afrapporteres primo 2020.

 

Pernille Andersen                         /Jakob Møller Nielsen

Oversigt over politisk behandling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

  1. at Teknik- og Miljøforvaltningen modtager yderligere støtte på 0,488 mio. kr. (0,065 mio. euro) til EU-projektet Select for Cities. Der skal på den baggrund gives en tillægsbevilling som en indtægts- og en udgiftsbevilling på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg på 0,488 mio. kr. jf. økonomiafsnittet,
  2. at der frigives en anlægsbevilling på 0,488 mio. kr. til EU-projektet Select for Citites. Anlægsbevillingen skal frigives på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg jf. økonomiafsnittet.

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 8. maj 2017  

Indstillingen blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Beslutning

Dagsordenspunkt 17: Tillægsbevilling til EU-projekt om anvendelse af data i smart city-projekter (2017-0139389)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. maj 2017

Indstillingen blev anbefalet over for Borgerrepræsentationen uden afstemning.

Til top