Etablering af fælles arbejdsskadepulje

Se alle bilag

Etablering af fælles arbejdsskadepulje

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 23. maj 2006

J.nr. ØU 172/2006

9. Etablering af fælles arbejdsskadepulje

Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen:

1. At der med virkning fra 1. januar 2006 etableres en fælles arbejdsskadepulje til dækning af udgifter til arbejdsskader i kommunen. Puljen finansieres ved, at udvalgene betaler en årlig præmie på 3,9 promille af den budgetterede lønsum til dækning af forvaltningernes udgifter til arbejdsskader for kommunalt ansatte. Præmiens fordeling på udvalgene efterreguleres det følgende år med udvalgenes andel af lønsummen i regnskabet.

2. At der som følge heraf foretages de forslåede bevillingsmæssige ændringer i budget 2006 under Økonomiudvalget, herunder at der etableres en særskilt bevilling "Arbejdsskadepuljen" og der indarbejdes ekstra 2 normeringer inden for de nuværende økonomiske rammer.

3. At bevillingsændringerne som følge af denne indstilling indarbejdes i Økonomiudvalgets ramme for 2007.

RESUME

Økonomiudvalget besluttede den 7. december 2004 (ØU 417/2004), at Københavns Kommune skulle hjemtage administrationen af arbejdsskadeområdet med virkning fra den 1. januar 2005.

Betalingsmodellen på arbejdsskadeområdet har indtil nu været baseret på, at ansvaret ligger hos den institution/arbejdsplads, der er arbejdsgiver på skadestidspunktet.

Det bliver imidlertid stadig vanskeligere at håndtere disse arbejdsskader i den enkelte forvaltning, blandt andet da:

· Institutioner nedlægges eller overgår til staten.

· Institutioner flytter ressortområde internt i kommunerne.

· Skader, der er anerkendt, kan genoptages indtil den skadelidte fylder 65/67 år.

Forhold som disse vanskeliggør forvaltningernes arbejde med at håndtere arbejdsskadesager, ligesom det ofte giver usikkerhed for forvaltningerne at identificere, hvilken forvaltning der har overtaget erstatningsforpligtelsen for en arbejdsskade.

Det bliver derfor stadig mere ressourcekrævende for forvaltningerne at håndtere arbejdsskader for medarbejdere, der tidligere har hørt under forsøgsbydele, hørt under andre eller nedlagte forvaltninger, nedlagte institutioner mv. Ikke mindst da nogle af sagerne går mere end 30 år tilbage, og hvor f.eks. ansættelsesoplysninger kan være særdeles vanskelige at fremfinde.

Forvaltningerne har derfor anmodet Økonomiforvaltningen om at fremkomme med en sag, hvor der allerede fra 2006 indføres en fælles arbejdsskadepulje.

I denne indstilling anbefales etableret en fælles arbejdsskadepulje med en betalingsmodel, der baserer sig på en promillesats af forvaltningernes samlede lønsum.

Promillen fastsættes til 3,9 promille af den budgetterede lønsum, svarende til et udgiftsniveau på 40,9 mill. kr. i budget 2006. Det svarer til niveauet for forvaltningernes afholdte udgifter til arbejdsskader i 2005.

Den samlede præmies fordeling på udvalgene efterreguleres det følgende år med udvalgenes andel af lønsummen i regnskabet.

Desuden foreslås det, at der fra puljen kan anvendes indtil 1 mill. kr. årligt til tværgående initiativer i kommunen, herunder til delvis finansiering og erfaringsopsamling på konkrete projekter i de enkelte forvaltninger.

Samtidig foreslås det nuværende budget på 7,5 mill. kr. vedr. arbejdsskadeadministration mv. under Økonomiudvalgets driftsbudget overført og slået sammen med puljemidlerne under en selvstændig bevilling under Økonomiudvalget. Samlet giver det en bevilling på 48,4 mill. kr. under en ny bevilling, "Arbejdsskadepuljen".

Den foreslåede finansieringsmodel for arbejdsskadeerstatninger svarer til den model, der i dag anvendes på barselsfonden, der finansierer forvaltningernes vikarudgifter til ansættelser i stillinger, hvor en medarbejder er på barselsorlov.

SAGSBESKRIVELSE

Økonomiudvalget besluttede den 7. december 2004 (ØU417/2004), at Københavns Kommune skulle hjemtage administrationen af arbejdsskadeområdet fra Kommunernes Arbejdsskadeforsikring med virkning fra 1. januar 2005.

Formålet med hjemtagelsen arbejdsskadeområdet har især været:

§ At reducere kommunens omkostninger til administration af arbejdsskadeområdet gennem en digitalisering og effektivisering af arbejdsgange mv. Det sker blandt andet i form af et mindre tidsforbrug på håndtering af sagerne i forvaltningerne og færre statslige gebyrer på erstatningssager.

§ At forbedre grundlaget for statistik på arbejdsskadeområdet med henblik på mere målrette at kunne prioritere og følge op på forebyggelsesindsatsen. Det sker også for at forbedre arbejdsmiljøet ved at reducere antallet af arbejdsskader.

§ At skabe et bedre grundlag til forvaltningernes budgetlægning på området.

Økonomiforvaltningens etablerede den 1. januar 2005 et internt forsikringsselskab (KKAF) til administration af arbejdsskadeområdet. KKAF administrerer alle arbejdsskader, der opstår for medarbejdere ansat i Københavns Kommune. Herudover overtog KKAF 1. januar 2005 omkring 9.500 af kommunens arbejdsskadesager, der lå hos Kommunernes Arbejdsskadeforsikringsselskab.

Til administration af arbejdsskadesager har Økonomiforvaltningen i 2005 anskaffet et system, der muliggør digitale og decentrale indberetninger af arbejdsskader i kommunen. Systemet er godkendt i henhold til persondataloven (ØU 96/2005).

Ultimo 2005 havde kommunen registreret 11.800 sager, der enten er aktive eller har mulighed for at blive genoptaget. Der kommer p.t. 8 til 10 nye anmeldelser dagligt, svarende til mellem 2.000 og 3.000 pr. år.

Udgifterne til arbejdsskader

Forvaltningerne har tidligere ikke kunnet give et tilfredsstillende overblik over udgifterne til arbejdsskader i den enkelte forvaltning, herunder hvordan udgifterne fordeler sig på skadestyper, institutionstyper mv.

Det har blandt andet gjort det vanskeligt at give tilstrækkelig ledelsesinformation på arbejdsskadeområdet, ligesom det har gjort det svært at målrette indsatsen for forvaltningerne tværgående i kommunen.

Med hjemtagelsen af arbejdsskadeadministrationen er der skabt et bedre grundlag for at vurdere udgifterne. I 2005 udgjorde kommunens samlede udgifter til arbejdsskader 45 mill. kr. Der er tale om udgifter til udbetaling af erstatninger, sagsgebyrer til Arbejdsskadestyrelsen, behandlingsudgifter mv. i forbindelse med arbejdsskader.

Med den nuværende betalingsordning i kommunen skal den enkelte forvaltning afholde disse udgifter. Arbejdsskadeudgifter for ansatte i flexjob i kommunen afholdes dog af Økonomiudvalgets driftsbudget til arbejdsskadeudgifter.

Det skal bemærkes, at udgifterne til arbejdsskader kan svinge betydeligt fra år til år for den enkelte forvaltning.

Fremrykning af etablering af fælles pulje

Udgifter til en arbejdsskade afholdes i dag af den forvaltning eller institution, hvor medarbejderen var ansat, og hvor arbejdsskade blev konstateret. Nogle forvaltninger har valgt at etablere centrale puljer til hel eller delvis finansiering af arbejdsskader på arbejdspladserne under forvaltningerne, mens andre har valgt at lægge ansvaret herfor ud til den enkelte arbejdsplads.

På grund af forskellig praksis i forvaltningerne og grundet den hidtidige styring af området under Kommunernes Arbejdsskadeforsikring, har der ikke været et tilstrækkeligt overblik og statistisk grundlag over arbejdsskaderne i de enkelte forvaltninger i kommunen. Det har blandt andet betydet, at forvaltningerne før 1. januar 2005 reelt ikke har kunnet opgøre forvaltningernes udgifter til arbejdsskader.

I indstillingen om hjemtagelse var det derfor forudsat, at den nuværende betalingsmodel skulle fortsætte i 2005 og 2006, hvorefter der ville foreligge et detaljeret datagrundlag, der kan ligge til grund for en vurdering af mulighederne for at etablere en fælles arbejdsskadepulje i kommunen (ØU 417/2004).

Det var dermed forudsat, at der først fra 2007 kunne etableres en fælles arbejdsskadepulje i kommunen.

Kommunens forvaltninger har imidlertid anmodet Økonomiforvaltningen om, at beslutningen om etablering af en fælles arbejdsskadepulje fremrykkes til 2006 blandt andet på grund af, at ressortomlægning og strukturreform har vanskeliggjort administrationen og styringen på området.

Udfordringerne ved den nuværende betalingsmodel

En arbejdsskadesag, der i henhold til lovgivningen skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen, tilstræbes i dag afgjort inden for 1 år fra anmeldelsestidspunktet. Generelt er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid nedbragt de sidst par år. Det er dog i dag muligt at genoptagne arbejdsskadesager, der blev anmeldt helt tilbage fra 1979 i Københavns Kommune.

Da loven rummer mulighed for at genoptage en ankerkendt arbejdsskadesag indtil skadelidte bliver 65/67 år, kan flere arbejdsskadesager få et meget langt tidsforløb. Der kan i værste fald gå indtil 30-35 år fra en skade bliver anmeldt, til følgevirkninger viser sig og en evt. erstatning tilkendes. Disse forhold gør det vanskeligt at opretholde viden om og overblik over disse sager decentralt i de enkelte forvaltninger.

Der er flere årsager til, at det bliver stadig vanskeligere med den nuværende ordning for forvaltningerne at holde styr på arbejdsskadesagerne, herunder:

· Tidsmæssigt lange sagsforløb gør det vanskeligt for kommunen at fremfinde oplysninger om medarbejdere via de systemer, der normalt har data om de enkelte medarbejdere. Det gælder eksempelvis lønsystemer, der kan udskiftes flere gange over en 30 årig periode. Det betyder, at der i stedet må anvendes fordelingsnøgler, hvor udgiften fordeles forholdsmæssigt mellem kommunens forvaltninger.

· Manglende elektroniske registreringer af personaleoplysninger, institutionsoplysninger mv. indebærer et betydeligt papirarbejde for den forvaltning, hvor medarbejderen i dag er ansat, i forhold til at frembringe historiske data. Det har betydning i tilfælde, hvor der går 5 til 10 år fra en arbejdsskade bliver anmeldt, til der viser sig følgevirkninger. For det nuværende ansættelsessted (forvaltningen) kan det derfor være ressourcekrævende at finde frem til, hvilken institution/forvaltning den skadelidte hørte til på anmeldelsestidspunktet og som skal betale regningen for arbejdsskaden.

· Det bliver med tiden stadig vanskeligere at bevare overblikket over medarbejdere, som har været ansat under forsøgsbydelene. Der ligger i dag flere arbejdsskadesager vedrørende medarbejdere i forsøgsbydelene, hvor det bliver stadig vanskeligere at henføre disse til bestemte arbejdspladser.

· Betydningen af ressortomlægninger. Kommunen havde i 1998 en ressortomlægning og en ny ressortfordeling er trådt i kraft pr. 1. januar 2006. Disse ressortomlægninger giver store udfordringer for forvaltningerne i at henføre medarbejdere til bestemte arbejdspladser og forvaltninger for de medarbejdere, hvor anmeldelsestidspunktet for arbejdsskaden ligger forud for ressortomlægningen.

· Betydningen af strukturreformen. Kommunalreformen betyder blandt andet, at amtsopgaver og dermed medarbejdere overføres fra kommunen til en region eller staten. I forbindelse med denne overflytning vil kun anerkendte og hensatte forpligtelser for disse medarbejdere blive opgjort og indgå i mellemregningen mellem kommunen og regionen eller staten. Anmeldte skader, der efterfølgende anerkendes, skal betales af Københavns Kommune, men disse vil ikke kunne henføres entydigt til en bestemt forvaltning. Det betyder, at regningen ofte vil skulle fordeles mellem forvaltningerne i kommunen via en fordelingsnøgle.

· Institutioner, der på grund af utidssvarende indretning og lignende nedlægges eller flyttes til en anden forvaltning. Det er relativt administrativt ressourcekrævende at henføre betalingsforpligtelsen for en arbejdsskade fra en medarbejder i en nedlagt institution til forvaltningen; ikke mindst hvor institutionsområdet har skiftet forvaltning.

Ovenstående forhold indebærer, at det i en række tilfælde bliver stadig vanskeligere at håndtere arbejdsskader administrativt i forvaltninger. Det gør det svært for den enkelte forvaltning forud for budgetåret at forudse udgifterne til arbejdsskader i et konkret år, ligesom få arbejdsskader kan være ret økonomisk belastende i det enkelte år.

Udgifterne til arbejdsskader kan således variere betydeligt fra år til år for den enkelte forvaltning.

Grundet de seneste års administrative omlægninger vil det ofte være forbundet med et betydeligt ressourcetræk for forvaltningerne at skulle til bunds i gamle arbejdsskadesager.

Der vil derfor som udgangspunkt for kommunens forvaltninger være en effektivisering ved, at sagerne fremadrettet håndteres via en fælles arbejdsskadepulje. Omvendt betyder det i et mindre omfang nye opgaver for Økonomiforvaltningen.

Etablering af fælles pulje

Det indstilles på den baggrund, at der med virkning fra 1. januar 2006 etableres en fælles arbejdsskadepulje, der skal afholde udgifter til udbetaling af erstatninger, der udbetales med virkning fra 2006 og frem.

Det betyder, at puljen både afholder udgifter til arbejdsskader anerkendt før og efter 1. januar 2006. Opgjort ultimo 2005 udgør forvaltningernes historiske forpligtelse for arbejdsskader 206 mill. kr. for de skader, der er ligger forud for 1. januar 2006.

Puljen administreres af Økonomiforvaltningen og finansieres ved, at forvaltningerne årligt opkræves en præmie på 3,9 promille af den budgetterede lønsum for kommunale medarbejdere. I budget 2006 vil det give en samlet pulje på 40,9 mill. kr., svarende til niveauet for forvaltningernes afholdte udgifter til erstatninger mv. i 2005.

Præmien til puljen (promillen) fastsættes årligt med udgangspunkt i Økonomiforvaltningens skøn over kommunens forventede udgifter til arbejdsskader.

Præmiens fordeling på udvalgene efterreguleres det følgende år med udvalgenes andel af lønsummen i regnskabet. Ordningen er forudsat økonomisk at hvile i sig selv over årene.

Under Økonomiudvalgets driftsbudget er der i 2006 afsat 7,5 mill. kr. til erstatninger for flexjobansatte, til administration af ordningen, til katastrofeforsikring for arbejdsskader (ØU 1/03, BR 228/03), IT-systemer mv. De 7,5 mill. indstilles samlet med de 40,9 mill. under en ny, særskilt bevilling, "Arbejdsskadepuljen" under Økonomiudvalget.

Det forventes, at arbejdsskadepuljen i enkelte år vil udvise et underskud og i andre år et overskud. De enkelte års under- eller overskud mellemfinansieres over kommunekassen, dog således effekten af puljen på kassen er neutral set over en årrække.

Med Økonomiudvalgets beslutning om hjemtagelse af administrationen af arbejdsskadeområdet pr. 1. januar 2005 (ØU 417/04) blev der afsat 1 årsværk til administration af ordningen blandt andet på baggrund af et skøn over antallet af sager, der skulle behandles. Erfaringerne fra 2005 har vist, at antallet af sager har været skønnet for lavt. Det anslås fremover, at der vil være 2.000-2.500 sager årligt.

Endvidere har det første år vist, at Økonomiforvaltningen kan løse flere opgaver af juridisk karakter end oprindeligt forudsat, hvorfor der ikke har været anvendt juridisk bistand fra advokater i det forudsatte omfang. Hertil kommer, at administrationen af den fælles arbejdsskadepulje medfører nye administrative opgaver for forvaltningen.

Samlet set foreslås derfor indarbejdet ekstra 2 normeringer til administration af området, således at der samlet kan anvendes indtil 3 årsværk til administration af ordningen i Økonomiforvaltningen. Finansieringen af udgifterne hertil kan ske inden for det nuværende budget på 7,5 mill. afsat under Økonomiudvalget til området.

Selvejende institutioner og selskaber

Selvejende institutioner kan ikke dækkes i en fælles ordning samm en med de kommunale institutioner i Københavns Kommunes interne ordning. Dette er ikke muligt, idet selvejende institutioner er selvstændige juridiske myndigheder, der i henhold til loven skal tegne arbejdsskadeforsikring i et godkendt forsikringsselskab.

En arbejdsskadeforsikring er arbejdsgiverens ansvarsforsikring, og dette ansvar kan ikke overtages af en myndighed, der har mulighed for at være selvforsikret. Kun i tilfælde af, at en selvejende institution kommunaliseres, kan den blive omfattet af kommunens interne ordning.

Tilsvarende kan selskaber, som kommunen ejer helt eller delvist, ikke være en del af den fælles ordning, men skal selv afholde arbejdsskadeudgifter. Det gælder f.eks. aktieselskaberne i KE-koncernen, hvor disse selskaber skal afholde alle arbejdsskadeudgifter fra den dato, hvor de er udskilt fra kommunen.

Udvalgenes høringssvar

Denne indstilling har været til høring i kommunens forvaltninger/udvalg samt Revisionsdirektoratet. De har alle tilsluttet sig, at der etableres en fælles arbejdsskadepulje i kommunen som anført i indstillingen.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har gjort opmærksom på, at udvalgets lønsum i budget 2006 på i alt 2,7 mia. kr. foruden kommunale medarbejdere omfatter lønsummen på omkring 0,9 mia. for medarbejdere på de selvejende institutioner, og at præmien derfor er sat for højt for udvalget. Den fælles arbejdsskadepulje kan alene omfatte kommunale medarbejdere, jf. ovenfor.

Sundhedsforvaltningen oplyser, at lønsummen for kommunale medarbejdere i budget 2006 udgør 1.822 mill. kr.

Økonomiforvaltningen har indarbejdet konsekvenserne heraf i opgørelsen af forvaltningernes forholdsmæssige andel af bidrag til puljen på i alt 41 mill. kr.

Ændringen betyder, at Sundhedsforvaltningens bidrag til puljen falder med 2,6 mill. fra 9,7 mill. til 7,1 mill. kr., mens de øvrige forvaltninger samt Revisionsdirektoratet og Borgerrådgiveren samlet set bidrager med 2,6 mill. mere end i høringsudkastet.

Desuden indebærer ændringen, at bidraget fastsættes til 3,9 promille af lønsummen i budgettet.

Økonomiforvaltningen har orienteret forvaltningerne herom.

Kultur- og Fritidsudvalget har anført, at de er enige i forslaget om at etablere en fælles arbejdsskadepulje, og anbefaler derudover, at Økonomiforvaltningen fremover arbejder på en fordelingsmodel, der tager udgangspunkt i en risikovurdering af opgaveløsningen i de enkelte forvaltninger.

Økonomiforvaltningen er enig i, at en sådan model vil være hensigtsmæssig og derfor bør indføres hurtigst muligt.

Fordelingsmodellen i denne indstilling er valgt, da der endnu ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag til at vælge en model, hvor præmien differentieres på medarbejderkategorier, der statistisk er opdelt i risikogrupper i forhold til arbejdsskader. Det hænger sammen med, at kommunen først fra 2005 har hjemtaget administrationen af arbejdsskadeområdet og derfor først nu kan opbygge et statistisk grundlag for en sådan model.

Økonomiforvaltningen vurderer, at der vil gå omkring 2-3 år, inden der forligger tilstrækkeligt grundlag herfor.

Indførelsen af en ny betalingsmodel, der tager udgangspunkt i en risikovurdering for medarbejderkategorier, kan vil betyde større bidrag til den fælles pulje for nogle forvaltninger, mens den betyder mindre bidrag fra andre.

Hvis stigningen i en forvaltnings bidrag til puljen øges med mere end 2 mill. kr. som følge af forskellen mellem modellen i denne sag og en ny fordelingsmodel, vil der ske en gradvis indfasning af en ny fordelingsmodel over 2 år, således at den ny model indføres med halv virkning i år 1 og fuld virkning i år 2 for forvaltningerne.

De øvrige udvalg har ikke haft bemærkninger til indstillingen.

ØKONOMI

Det foreslås, at der i 2006 og 2007 betales en enhedssats på 3,9 promille af lønsummen i budgettet.

Det indebærer, at forvaltningerne/udvalgene samlet skal betale 40,9 mill. kr. til den fælles arbejdsskadepulje i 2006.

Tabel 1 nedenfor viser beregningsgrundlaget.

Tabel 1. Lønsum og præmie i 2006 for kommunale medarbejdere.

Forvaltning	Lønsum budget 2006 (1.000 kr.)	Bidrag til arbejdsskadepulje (1.000 kr.)
Revisionsdirektoratet	17.676	69
Borgerrådgiveren	4.221	16
Økonomi	165.225	644
Kultur og Fritid	572.093	2.231
Sundhed og Omsorg	1.822.085	7.106
Børne og Unge	4.822.966	18.810
Teknik og Miljø	854.369	3.332
Social	1.709.896	6.669
Beskæftigelse og Integration	519.488	2.026
I alt	10.488.019	40.903

Anm. Lønsum er eksklusive lønsum for selvejende institutioner. Endvidere er korrigeret for løn under efterspørgselsstyrede overførsler under Beskæftigelse og Integration og for fælles lønpuljer og barselsfond under Økonomiudvalget. Beregningen tager udgangspunkt i det ombrudte budget primo marts 2006. Under Teknik og Miljø indgår en præmiebetaling på 1 mill. vedrørende Brandvæsnet, som overgår til Økonomiforvaltningen i 2006.

I budget 2006 under Økonomiudvalgets driftsbudget til arbejdsskadeområdet afsat 7,5 mill. kr. til katastrofedækning for arbejdsskader (BR 227/04), løn til administrative medarbejdere, advokatudgifter, erstatninger til flexjobansatte, IT-systemer mv.

Det foreslås, at budgettet overflyttes med puljen på 40,9 mill. til en ny særskilt bevilling, "Arbejdsskadepuljen" under Økonomiudvalget.

Med Borgerrepræsentationens tiltrædelse af denne indstilling vil den fælles arbejdsskadepulje under Økonomiudvalget i 2006 medføre følgende bevillingsmæssige ændringer:

Økonomiforvaltningen, drift -7,5 mill. kr.

Ny bevilling under Økonomiudvalget

Arbejdsskadepulje, udgift: 48,4 mill. kr.

Arbejdsskadepulje, indtægt: 40,9 mill. kr.

ANDRE KONSEKVENSER

Ingen

HØRING

Indstillingen har været i høring i fagudvalgene.

BILAG

Bilag 1. Indkomne høringssvar er tilgængelige på nettet.

Claus Juhl

/Bjarne Winge