Københavns Borgerservice - ændring af Københavns Kommunes styrelsesvedtægt
Københavns Borgerservice - ændring af Københavns Kommunes styrelsesvedtægt
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 23. maj 2006
J.nr. ØU 171/2006
4. Københavns Borgerservice - ændring af Københavns Kommunes styrelsesvedtægt
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen
anbefaler at godkende:
at styrelsesvedtægten for Københavns Kommune ændres for den resterende
valgperiode, som beskrevet i sagsfremstillingen, således at ansvaret for den
øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, som varetages i
Københavns Borgerservice, fra den 15. juni 2006 varetages af overborgmesteren,
som formand for Økonomiudvalget, hvorunder Københavns Borgerservice er henlagt.
RESUME
Borgerrepræsentationen besluttede på møde den 15. december 2005 i
forbindelse med behandling af sag om "Borgernes indgang til Københavns Kommune"
(BR 748/05) at bemyndige overborgmesteren til på Borgerrepræsentationens vegne
at anmode indenrigs- og sundhedsministeren om dispensation fra bestemmelsen i
den kommunale styrelseslov § 64a, stk. 1 og 3.
Dispensationen indebærer at ansvaret for den øverste daglige ledelse af
den del af kommunens administration, som varetages i Københavns Borgerservice,
samles hos overborgmesteren, som formand for Økonomiudvalget, hvorunder
Københavns Borgerservice er henlagt.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved brev af 21. april 2006
meddelt dispensation i overensstemmelse med ovenstående under forudsætning af,
at Borgerrepræsentationens træffer endelige beslutning herom.
SAGSBESKRIVELSE
Baggrund
Borgerrepræsentationen
besluttede på møde den 15. december 2005 i forbindelse med behandling af sag om
"Borgernes indgang til Københavns Kommune" (BR 748/05) at bemyndige
overborgmesteren til på Borgerrepræsentationens vegne at anmode indenrigs- og
sundhedsministeren om dispensation fra bestemmelsen i den kommunale
styrelseslov § 64a, stk. 1 og 3.
Dispensationen
medfører, at den øverste daglige ledelse af den del af kommunens
administration, som varetages i Københavns Borgerservice, fra den 15. juni 2006
varetages af overborgmesteren, som formand for Økonomiudvalget, hvorunder Københavns
Borgerservice er henlagt.
Indenrigs- og
Sundhedsministeriet har ved brev af 21. april 2006 givet dispensation i
overensstemmelse med ovenstående under forudsætning af, at Borgerrepræsentationen
træffer endelige beslutning herom.
Ny § 25 i Københavns Kommunes
styrelsesvedtægt
I overensstemmelse med ovenstående indstiller
Økonomiforvaltningen, at kommunens styrelsesvedtægt ændres.
Ændringen medfører, at servicecentercheferne
får det daglige ledelsesmæssige ansvar for alle medarbejdere i servicecentrene,
og at medarbejderne som udgangspunkt kan løse alle opgaver.
Ændringen af styrelsesvedtægten ændrer ikke
ved den gældende ressortfordeling mellem Økonomiudvalget og de stående udvalg. Udvalgene
og forvaltningerne bevarer således deres respektive ansvar for indholdet i de
afgørelser, som træffes i servicecentrene inden for deres ressort, ligesom det
er ressortforvaltningerne, der i givet fald skal behandle klager over
afgørelsernes indhold.
Ressortforvaltningerne har derfor også
fortsat ansvaret for at understøtte servicecentrene på de respektive
opgaveområder, der varetages i servicecentrene.
Økonomiforvaltningen indstiller således, at
der i kommunens styrelsesvedtægt kapitel 9 om midlertidige bestemmelser indsættes
følgende bestemmelse som ny § 25:
"§
25
Den
øverste daglige ledelse af den del af kommunens administration, der varetager
Økonomiudvalgets og de stående udvalgs forvaltningsområder i Københavns Borgerservice
varetages med virkning fra 15. juni 2006 – uanset bestemmelserne i § 11 og
kapitel 7 – af overborgmesteren, som formand for Økonomiudvalget, hvorunder
Københavns Borgerservice er henlagt."
I konsekvens heraf skal den nuværende § 25
omdøbes til § 26.
Der indsættes samtidig et nyt stk. 14 i § 26
med følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
"§
26, Stk. 14
Den
af Borgerrepræsentationen den 15. juni 2006 indsatte midlertidige bestemmelse i
§ 25 om kommunens servicecentre træder i kraft med virkning fra den 15. juni
2006."
Dispensationer fra den kommunale styrelseslov
kan højst gælde for én valgperiode. Der kan dog meddeles fornyet dispensation,
når valgperioden er udløbet, jf. styrelseslovens § 65c, stk. 1.
Tidsplan
Ændringer af styrelsesvedtægten for Københavns Kommune skal behandles 2
gange af Borgerrepræsentationen.
23. maj 2006 |
Økonomiudvalget behandler sag om ændring af styrelsesvedtægten. |
1. juni 2006 |
Borgerrepræsentationen 1. behandler sag om ændring af
styrelsesvedtægten. |
14- 15. juni 2006 |
Borgerrepræsentationen 2. behandler sag om ændring af
styrelsesvedtægten. |
Økonomi
De bevillingsmæssige konsekvenser af ændringen
vil blive indarbejdet i forbindelse med behandling af de bevillingsmæssige
ændringer vedr. budget 2006, som forelægges Økonomiudvalget den 26. september
2006 og Borgerrepræsentationen den 2. november 2006.
Høring
-
Andre konsekvenser
-
BILAG
-
Bilag 1:
Brev af 22. februar 2006 fra Overborgmesteren til Indenrigs- og sundhedsminister
Lars Løkke Rasmussen
-
Bilag
2:Brev af 21. april 2006 fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet til Overborgmesteren
Claus
Juhl
/