Mødedato: 23.05.2006, kl. 15:15

Københavns Kommunes grønne regnskab 2005 (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Se alle bilag

Københavns Kommunes grønne regnskab 2005 (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 23. maj 2006

 

 

 

J.nr.             ØU 174/2006

 

 

3.                   Københavns Kommunes grønne regnskab 2005 (Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget)

 

 

 

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen foreslår, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen:

at       Københavns Ejendomme inden udgangen af 2006 over for Kultur- og Fritidsudvalget dels redegør for hvilke initiativer, der kan tages for at kommunens ejendomme kan drives mere energiøkonomisk, dels kommer med forslag til, hvordan kommunen kan dokumentere brug og effekt af miljørigtig projektering i forbindelse med renovering og nybyggeri med henblik på at vise resultatet i Københavns Kommunes grønne regnskab 2007.

at       Sundhedsforvaltningen, Socialforvaltningen og Beskæftigelse og Integrationsforvaltningen inden udgangen af 2006 over for deres respektive udvalg redegør for, hvordan de vil nå målet om at miljøcertificere deres institutioner inden udgangen af 2008.

at       Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen inden udgangen af 2006 over for Økonomiudvalget fremlægger et forslag til hvilke miljøkrav, der kan stilles til kommunens leverandører, herunder hvilke nye mål der kan opstilles for kommunens grønne indkøb og hvordan kommunen kan dokumentere målopfyldelsen.

at       Københavns Kommunes grønne regnskab 2005 godkendes

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2006

Anbefalet.

 

RESUME

Københavns Kommunes grønne regnskab, gør status over miljøarbejdet i virksom­heden Københavns Kommune. Regnskabet indgår som en del af det strategiske arbejde med at forbedre miljøet i kommunen generelt og på de enkelte institutioner og arbejdspladser.

Regnskabet viser, at udviklingen på nogle områder går i den rigtige retning, mens der på andre områder er behov for en skærpet indsats.

Der lægges i denne indstilling op til at styrke det politiske fokus på kommunens miljømål og -politik gennem handling på områder, hvor regnskabet viser, at der ikke er sandsynlighed for, at et mål kan nås inden for den fastsatte tidsramme, eller hvor der er behov for afklaring af, hvilke initiativer der skal tages for, at målet kan nås.

Det indstilles, at Københavns Ejendomme overfor Kultur- og Fritidsudvalget dels skal redegøre for, hvilke initiativer der kan tages for, at kommunens ejendomme kan drives mere energiøkonomisk, dels skal kommer med forslag til, hvordan kommunen kan dokumentere brug og effekt af miljørigtig projektering i forbindelse med renovering og nybyggeri.

Det indstilles endvidere, at Sundhedsforvaltningen, Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen overfor deres udvalg redegør for, hvordan forvaltningerne vil nå målet om at miljøcertificere deres institutioner inden udgangen af 2008.

Endelig indstilles det, at Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen inden udgangen af 2006 over for Økonomiudvalget skal fremlægger et forslag til hvilke miljøkrav, der kan stilles til kommunens leverandører, herunder hvilke nye mål der kan opstilles for kommunens grønne indkøb og hvordan kommunen kan dokumentere målopfyldelsen.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Københavns Kommune offentliggør hvert år to grønne regnskaber, der tilsammen følger op på målene i Københavns Kommunes Agenda 21 plan og det tværkommunale samarbejde, "Dogme 2000 om kommuner og miljø".

Københavnernes grønne regnskab gør status over miljøtilstanden i byen København og fremdriften med at nå de overordnede miljømål i Københavns Kommune. Her kan man læse om københavnernes og virksomhedernes forbrug af ressourcer, om trafikken, vandkvaliteten i havnen og søerne og om bynatur.

Københavns Kommunes grønne regnskab, som denne indstilling handler om, gør status over miljøarbejdet i virksom­heden Københavns Kommune. Her kan man læse om fremdriften med at nå mål om at "feje for egen dør" i Københavns Kommune, dvs. om energiforbrug, indførelse af miljøledelse, økologiske fødevarer, miljøbevidste indkøb mv.

 

Strategisk resultatopfølgning

Det grønne regnskab har til formål at følge tæt op på, hvordan kommunen efterlever den af Borgerrepræsentationen vedtagne miljøpolitik og de besluttede miljømål for virksomheden Københavns Kommune. Det sker for at det politsk kan sikres fokus på, at vedtagne mål nås effektivt og som forudsat.

Regnskabet indgår som en del af indsatsen med at forbedre miljøet i kommunen som virksomhed generelt og på de enkelte arbejdspladser og institutioner. Det betyder, at regnskabet for 2005 i højere grad end tidligere fokuserer på centrale områder af fælles miljømæssig, økonomisk og politisk betydning for kommunen. Indikatorerne i regnskabet relaterer sig derfor særligt til politisk fastsatte mål, for at der kan ske en politisk og administrativ opfølgning på regnskabets resultater.

 

Det politiske og strategiske fokus på kommunens miljømål og -politik styrkes ved, at der i denne indstilling lægges op til handling på områder, hvor regnskabet viser, at der ikke er sandsynlighed for, at et mål kan nås inden for den fastsatte tidsramme, eller hvor der er behov for afklaring af, hvilke initiativer der skal tages for, at målet kan nås.

 

Status på virksomheden Københavns miljøarbejde

 

Det grønne regnskab for virksomheden Københavns Kommune er et vigtigt redskab i kommunens miljøarbejde. Det er her vi måler kommunens indsats og får overblik over, hvor vi gør det godt, og hvor der er grund til at tage yderligere fat.

 

Selve regnskabet er vedlagt som bi lag 1 til denne indstilling.

 

Når det gælder konkrete resultater, blev 2005 et blandet år med fremgang på nogle områder og stilstand på andre. Isoleret set er der mange gode resultater. Samtidig står kommunens miljøarbejde overfor flere store udfordringer de kommende år.

 

Generelt skal forvaltningerne skærpe fokus for at nå Agenda 21 planens mål og de skal blive bedre til at forklare udviklingen i deres fastsatte mål. Der skal arbejdes målrettet for, at kommunen når de fastsatte mål for miljøcertificering og økologi inden udgangen af 2008. Under 10 % af kommunens ansatte er omfattet af et miljøledelsessystem og i størrelsesordenen 900 institutioner mangler stadig at omlægge til økologiske fødevarer.

 

For første gang i mange år er kommunens samlede energi- og vandforbrug faldet i 2005. Men om Agenda 21 planens mål om at reducere energiforbruget med 5 % i perioden 2002-2006 kan nås, er endnu usikkert. Mange forvaltninger har vanskeligt ved at forklare, hvorfor deres energiforbrug udvikler sig, som det gør.

 

I 2005 blev der udarbejdet et nyt sæt retningslinier "Miljø i byggeri og anlæg", som er politisk vedtaget af Borgerrepræsentationen i 2006 (BR 130/06). De hidtidige retningslinier for byggeri er efter forvaltningernes oplysninger fulgt. Der mangler dog i dag konkrete tal for, hvor meget kommunalt byggeri der i den forbindelse har været i 2005, og om det er minimumskrav, anbefalinger eller visioner, der er fulgt.

 

Der er fortsat et stort potentiale i forhold til grønne indkøb. Omkring 15 % af kommunens indkøb er i dag underlagt fælles indkøbsaftaler, der er miljøvurderet. Der er mangler i dag oplysninger om den del af kommunens indkøb, der foretages i de enkelte forvaltninger, hvilket svarer til indkøb for 2 mia. kr. I 2005 blev der indgået 32 nye indkøbsaftaler, og der er mulighed for at vælge miljømærkede produkter i halvdelen af disse. I størrelsesordenen 40 % af kommunens leverandører er miljøcertificerede eller lever op til tilsvarende kriterier. Det er det samme som i 2004.

 

Det har i år ikke været muligt at indhente oplysninger om, hvordan kommunens institutioner sorterer deres affald udover en forsøgsvis opgørelse af udvalgte administrative enheders indsamling af papir og pap. At skaffe de nødvendige data herfor bliver en særlig udfordring fremadrettet.

 

Udfordringer for kommunens miljøarbejde

Det går fremad med forvaltningernes miljøarbejde, men generelt skal forvaltningerne skærpe deres fokus på at nå og bedre at forklare udviklingen i forhold til de af Borgerrepræsentationen fastsatte mål. For at skabe troværdighed om miljøarbejdet i virksomheden København, er det vigtigt, at vi kan forklare vores resultater.

 

Miljørigtigt byggeri

Københavns Kommunes mål er, at den skal efterleve miljømæssigt bæredygtige retningslinier inden for bygge- og anlægsområdet (BR 262/01 og 130/06). Endvidere er det målet, at der inden udgangen af 2005 skal anvendes miljørigtig projektering i alt kommunalt byggeri samt anlægsarbejde (BR 11/05).

 

Bygninger bruger meget energi, og over en lang periode. Ser man på en bygnings samlede levetid, bliver ca. 20 % af det samlede ressourceforbrug brugt på at opføre bygningen, mens de sidste 80 % går til drift og vedligeholdelse. Københavns Kommune bruger hvert år ca. 330 mio. kr. på el-, varme- og vandforbrug i driften af kommunens bygninger. 2005 bød samlet set på et fald i el-, varme- og vandforbruget. Det dækker over, at nogle forvaltninger har haft fald og andre stigninger. Fælles er dog, at ingen forvaltning bortset fra Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen kan reelt redegøre for, hvorfor tallene ser ud, som de gør.

 

Der er derfor stadig brug for fokus på kommunens energi- og vandforbrug. Etableringen af Københavns Ejendomme betyder, at der kommer en ny aktør på banen, som har til hovedopgave at drive kommunens bygninger miljømæssigt og økonomisk bæredygtigt. Københavns Ejendomme har ansvar for de kommunale bygningers stand, herunder de tekniske faciliteter som f.eks. målere.

 

I forbindelse med revision af retningslinier for "Miljø i byggeri og anlæg" (BR 130/06) er kravet om miljørigtig projektering tillagt en central rolle. Brugen af miljørigtig projektering kan sikre, at er dokumentation for, at miljømål og virkemiddelkrav er tilgodeset. Derudover vil de miljømæssige og totaløkonomiske konsekvenser af de valgte modeller blive belyst. Større renoveringsopgaver og nybyggeri vil i praksis ske som et samarbejde mellem bestillerenheden i den enkelte forvaltning og Københavns Ejendomme.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller derfor, at Københavns Ejendomme inden udgangen af 2006 over for Kultur- og Fritidsudvalget dels redegør for hvilke initiativer, der kan tages for, at kommunens ejendomme kan drives mere energiøkonom isk, dels kommer med forslag til, hvordan kommunen kan dokumentere brug og effekt af miljørigtig projektering i forbindelse med renovering og nybyggeri med henblik på at vise resultatet i Københavns Kommunes grønne regnskab 2007.

 

Miljøcertificering

Københavns Kommunes mål er, at alle forvaltninger i Københavns Kommune skal være miljøcertificeret inden udgangen af 2008 (BR 11/05).

 

Tidsfristen for miljøcertificering stiller høje krav om en målrettet indsats indtil 2008.

I april 2005 vedtog Borgerrepræsentationen (BR 234/05), at hver forvaltning fremover får midler til at ansætte en ressourceperson, som skal koordinere og gennemføre miljøcertificeringen af forvaltningernes institutioner. Nogle forvaltninger har længere vej til målet end andre.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen, den nye Børne- og Ungdomsforvaltning og den nye Teknik- og Miljøforvaltning har lavet en plan for indførelse af miljøledelse inden udgangen af 2008.

 

Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har endnu ikke lavet en plan for miljøledelse i deres institutioner. Begge forvaltninger har derfor et stort arbejde foran sig, da ingen af deres ca. 8.000 ansatte på nuværende tidspunkt er omfattet af et miljøledelsessystem.

 

Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen har tilkendegivet, at de forventer at indfri målet inden udgangen af 2008. For Økonomiforvaltningen vurderes opgaven relativ nemt at kunne løses inden ultimo 2008. For Sundhedsforvaltningen er det en stor udfordring at nå målet i tide. I Sundhedsforvaltningen er alene 30 af forvaltningens 9000 ansatte i dag omfattet af et miljøledelsessystem. Sundhedsforvaltningen har endnu ingen plan for indførelse af miljøledelse inden udgangen af 2008.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen og Økonomiforvaltningen indstiller derfor, at                   Sundhedsforvaltningen, Socialforvaltningen og Beskæftigelse og Integrationsforvaltningen inden udgangen af 2006 over for deres respektive udvalg skal redegør for, hvordan de vil nå målet om at miljøcertificere deres institutioner inden udgangen af 2008.

 

Grønne indkøb

Københavns Kommunes mål er at øge andelen af leverandører der lever op til kriterier for miljøcertificering eller tilsvarende kriterier til 80 % i 2007, ikke at købe produkter der indeholder pvc, klorerede opløsningsmidler, samt stoffer, der står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Derudover vil kommunen efterspørge miljømærkede produkter (BR 11/05).

 

Kommunen køber hvert år varer og tjenesteydelser for 3 mia. kr. Forvaltninger og institutioner køber selv ind for ca. 2 mia. kr. gennem egne indkøb og udbud. Der findes ingen opgørelser, af hvor stor en del af disse indkøb, der tager hensyn til miljøet.

 

Den centrale Indkøbsfunktion skønner, at indkøb for ca. 1 mia. kr. af kommunens indkøb er egnet til at lave fælles indkøbsaftaler. I 2005 er ca. 500 mio. kr. dækket af fælles indkøbsaftaler. Anvendelsesgraden af de fælles aftaler var i 2005 på 71 %. Det vil sige, at for 355 mio. kr. blev købt via en fælles indkøbsaftale.

 

I slutningen af 2005 var der indgået 32 fælles indkøbsaftaler. I 16 af de nye aftaler i 2005 kan der vælges miljømærkede produkter. Det er en forbedring på 16 % i forhold til 2004. Anvendelsesgraden på de aftaler, hvor der er miljømærkede produkter, er på 90 %, hvilket er en markant forbedring i forhold til sidste år. Der er ikke de store forskelle i de enkelte forvaltningernes indkøb af miljømærkede produkter. Kommunens indkøbere køber altså miljømærkede produkter, når det er en mulighed.

 

En foreløbig opgørelse for 2005 viser, at ca. 40 % af kommunens leverandører er miljøcertificerede. Det er samme procentdel som i 2004. Skal kommunen nå målet om 80 %. miljøcertificerede leverandører i 2008, er der behov for en øget indsats på dette område. Kommunens centrale indkøbsfunktion vurderer, at det ikke er lovligt i forhold til EUs udbudsregler at stille krav i udbuddene om, at en virksomhed selv skal være miljøcertificeret, for at sælge varer og ydelser til kommunen.

 

Kun er mindre del af kommunens indkøb kan i dag betegnes som grønne. Der er derfor brug for at undersøge, hvordan man kan sikre, at både centrale og decentrale indkøb i højere grad end i dag kan betegnes som grønne. Der er både brug for at finde nye værktøjer, der kan medvirke til at kommunens indkøb bliver grønnere, herunder hvordan det kan dokumenteres, at indkøbene er blevet grønnere.

 

Teknik- og Miljøforvaltn ingen og Økonomiforvaltningen indstiller på den baggrund, at Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen inden udgangen af 2006 over for Økonomiudvalget fremlægger et forslag til hvilke miljøkrav, der kan stilles til kommunens leverandører, herunder hvilke nye mål der kan opstilles for kommunens grønne indkøb og hvordan kommunen kan dokumentere målopfyldelsen.

 

Forslagene skal både dække de centrale indkøbsaftaler og de indkøb, der foretages decentralt.

 

Økonomi

-

 

Miljøvurdering

Sagen er ikke omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste.

 

Høring

Københavns Kommunes grønne regnskab 2005 har været i høring hos alle forvaltninger i april 2006. Høringssvarene har været af redaktionel karakter og er  indarbejdet i udkast til Københavns Kommunes Grønne Regnskab.

 

BILAG VEDLAGT

Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes grønne regnskab 2005.

 

 

Mette Lis Andersen                                                                               Claus Juhl

 

Til top