Redegørelse om proceduren for Københavns Kommunes forhandlinger med regeringen om kommunens økonomi i 2003 (Indstilling samt bilag tidligere udsendt - ØU 108/2002)
Redegørelse om proceduren for Københavns Kommunes forhandlinger med regeringen om kommunens økonomi i 2003 (Indstilling samt bilag tidligere udsendt - ØU 108/2002)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde torsdag den 23. maj 2002
J.nr. ØU 123/2002
1. Redegørelse om proceduren for Københavns Kommunes forhandlinger med regeringen om kommunens økonomi i 2003 (Indstilling samt bilag tidligere udsendt - ØU 108/2002)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget
- drøfter hvilke temaer overborgmesteren skal arbejde for i forbindelse med Københavns Kommunes forhandlinger med regeringen om kommunens økonomi i 2003.
Økonomiudvalgets beslutning den 14. maj 2002
Søren Pind stillede følgende ændringsforslag:
"At der i Økonomiudvalget drøftes et konkret forhandlingsoplæg til regeringsforhandlingerne med henblik på at opnå et bredt flertal i Borgerrepræsentationen herfor. Om nødvendigt indkaldes til et ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde.
Udvalget besluttede herefter, at sagen udsættes til et ekstraordinært møde den 21. maj 2002 kl. 15.00, og at der yderligere indkaldes til et ekstraordinært møde i udvalget den 23. maj 2002 kl. 19.00, hvor Overborgmesteren kan redegøre for forløbet af dagens forhandlinger med regeringen.
Økonomiudvalgets beslutning den 21. maj 2002
Drøftet.
Det ekstraordinære møde den 23. maj 2002 om sagen flyttes til kl. 19.30 og afholdes hos Overborgmesteren.
Økonomiudvalgets beslutning: Sagen kunne ikke behandles, idet der ikke var quorum. Overborgmesteren orienterede de tilstedeværende om forløbet af regeringsforhandlingen.
Behandling: -
RESUME
Forhandlingerne med regeringen og Københavns Kommune om kommunens økonomi i 2003 forløber i maj – juni 2002. Økonomiudvalget drøfter hvilke temaer kommunen skal bringe ind i forhandlingerne.