Årsresultat for sygefravær i Københavns Kommune 2023 og måltal for 2024-2025

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. at årsresultatet for sygefravær i Københavns Kommune blandt de ansatte i 2023, jf. bilag 1, tages til efterretning,
2. at forslag til måltal for sygefravær for kommunen samlet og pr. forvaltning for 2024 og 2025, jf. tabel 1 og bilag 2, godkendes,
3. at en justering i kommunens sygefraværsopgørelsesmetode, så ansættelsesformen ”Elever” udgår i beregninger af gennemsnitstal og måltal for sygefravær gældende fra 1. januar 2024, godkendes.

Problemstilling

Ad.1. Årsresultat for sygefravær i Københavns Kommune
Som det fremgår af plancherne 4-5 i bilag 1, faldt sygefraværet med 1,3 dage i gennemsnit pr. ansat i 2023, og det ligger nu på 14,5 dage. Dette fald er dog efter markante stigninger i både 2021 og 2022, og sygefraværet ligger ca. 2,5 dage højere end i årene før corona-pandemien, hvor det lå på ca. 12 dage. Udviklingen i sygefraværet i Københavns Kommune (KK) følger fuldt ud udviklingen i gennemsnitstal for sygefraværet for alle landets kommuner. Som det fremgår af planche 3 i bilag 2, ligger KK p.t. på en 36. plads, når kommunerne oplistes efter stigende sygefravær.

Den markante udvikling i sygefraværet de sidste fire år skyldes især udviklingen i det korte sygefravær (planche 9, bilag 1). Korttidssygefraværet (forløb på under 15 dage) ligger i 2023 på 7,4 dage, hvilket er ca. 2 dage højere end i 2020.

Som det fremgår af planche 10 i bilag 1, har fire faggrupper markant højere sygefravær end det gennemsnitlige sygefravær i kommunen: omsorgs- og pædagogmedhjælpere på socialområdet (20,0 dage), social- og sundhedspersonale (19,6 dage), pædagogmedhjælpere (18,7 dage) og pædagogisk personale på dagpasningsområdet (18,3 dage).

Løsning

Ad.2. Forslag til måltal for sygefravær i 2024 og 2025
Økonomiudvalget (ØU) vedtog i 2016 med virkning fra 2017 en målsætning om, at KK skal ligge i den bedste fjerdedel af kommuner, når disse oplistes efter stigende sygefravær. Der vedtages på den baggrund konkrete måltal for sygefraværet i hhv. KK samlet og pr. forvaltning, der typisk gælder for en to-årig periode mhp. at sikre forvaltningerne tilstrækkelig tid til implementering. De nuværende måltal udløb den 31. december 2023, og ØU skal derfor vedtage nye måltal for den næste periode.

Til beregning af de konkrete måltal for hhv. KK samlet og pr. forvaltning anvendes som tidligere en faggruppebenchmark-model. Med denne beregnes måltallet for en organisatorisk enhed, fx en forvaltning, ud fra enhedens faggruppesammensætning, hvor det er sygefraværstal pr. faggruppe (overenskomstområde) fra alle landets kommuner, der anvendes i den vægtede beregning. Da faggruppesammensætningen i KK er lidt anderledes end i hovedparten af øvrige kommuner, er det tilstrækkeligt at anvende sygefraværstallet for bedste tredjedel af faggrupper (33%-fraktilen) for, at KK samlet set ud fra beregningen kommer op i bedste fjerdedel (25%-fraktilen). Værdierne pr. faggruppe, der bruges til måltalsberegning, fremgår af slide 5 i bilag 2 og beregningerne pr. forvaltning fremgår af slides 7-13.

De beregnede måltal for 2024, som også vil gælde for 2025, fremgår af nedenstående tabel 1. Forslaget har været vendt med forvaltningerne.

Tabel 1. Måltal pr. forvaltning 20224 samt reduktionsforventning

Som det fremgår af tabel 1, skal BIF, KFF og SUF reducere mindre end en hel dag, SOF skal reducere 1,7 dage, BUF 2,2 dage og TMF med 3,2 dage.

ØKF får et måltal på 9,8 dage, hvilket er 0,1 dag højere end det nuværende 2023-niveau. Det skyldes, at rengøringsfaggruppen, som udgør en tredjedel af de samlede antal årsværk i ØKF, i 2023 havde et sygefravær, der ligger 1,0 dag lavere end måltalsberegningsværdien fra benchmarket.

Kommunens måltal 2024 og 2025, der fremkommer som vægtet gennemsnit af forvaltningernes måltal, er 12,7 dage i gennemsnit, hvilket giver en reduktion på 1,8 dage ift. 2023-niveauet.

Udgangspunktet for beregninger og opstilling af måltallet for 2024 og 2025 er, at sygefraværet i KK i 2023 fortsat ligger markant højere end tiden før corona, og at der ikke med sikkerhed kan siges noget om, hvorvidt den faldende tendens fra 2023 vil fortsætte i 2024 og 2025.

Der var højt omfang af luftvejsinfektionssygdomme i sidste del af 2023, og indtil videre ser det fortsat ud til, at der vil være coronavirus i omløb, som genererer ekstra luftvejsinfektionssygdom. Det skal også nævnes, at rekrutteringsudfordringer indenfor flere velfærdsområder kan være medvirkende til et øget sygefravær, og at det heller ikke for nuværende kan vurderes om KK’s egne og nationale tiltag, fx i relation til OK24 og Trepartsforhandlinger, vil have en positiv effekt på sygefraværet.

Hvis KK når sit nye måltal på 12,7 dage, vil det p.t. svare til, at KK kommer op i top-5 på landsplan (se planche 3 i bilag 2). KK vil imidlertid falde længere ned ad listen, hvis det viser sig, at sygefraværet i landets kommuner fortsætter den faldende tendens fra 2023. Men forventningen er, at KK med det beregnede måltal på 12,7 dage fortsat vil ligge i bedste fjerdedel i 2024-2025.

Ad.3. Ekskludering af ansættelsesformen ”elever” i måltal mv.
En arbejdsgruppe bestående af Uddannelse København i SUF og Koncernservice (KS) i ØKF har konkluderet, at sygefraværsdata for erhvervsuddannelseselever (EUD-elever) ikke er sammenlignelige på tværs af kommunerne. Det skyldes, at sygefraværet opgøres på forskellig vis i kommunerne, særligt for skoleperioden. Det er således ikke hensigtsmæssigt at lade EUD-elever indgå i beregninger af gennemsnitlige sygefraværstal og måltal.

Det foreslås derfor, at samtlige ansatte under ansættelsesformen ’elever’ udgår i KK’s opgørelser af gennemsnitstal og måltal for sygefravær. Denne ansættelsesform består primært af EUD-eleverne, som alle (1.576 årsværk) er administreret i SUF. Men ’elever’ består også af pædagogstuderende, som der er 237 årsværk af i BUF og 83 årsværk af i SOF. Ved at ekskludere hele ansættelsesformen ’elever’ er datatræk i fælleskommunale systemer mere entydige og enklere at kommunikere. Desuden belastes de tre forvaltninger – særligt SUF – heller ikke af elevernes de facto højere sygefravær i gennemsnitstal for sygefravær.

Det bemærkes, at sygefraværet for elever fortsat vil indgå i afrapporteringen til ØU, så det vil være muligt at følge udviklingen i sygefraværet for denne gruppe, men der vil ikke være særskilt måltal herfor.

Som det fremgår af slide 14 i bilag 2, ligger sygefraværet for kommunens ansatte elever på 16,9 dage i gennemsnit i 2023. Da dette er højere end de fastansattes sygefravær, vil ekskluderingen af eleverne betyde, at KK’s sygefravær vil ligge 0,1 dag lavere. I SUF, hvor elevernes sygefravær er 17,1 dage i 2023, giver det et sygefravær, der er 0,2 dag lavere. I BUF og SOF betyder ekskluderingen af de pædagogstuderende ikke noget for forvaltningernes gennemsnitlige sygefravær i 2023. De tre forvaltninger bakker op om forslaget.

Det vil fortsat være muligt for Uddannelse København og ledere med pædagogstuderende at se sygefravær på individniveau for hhv. EUD-elever og pædagogstuderende, så der kan følges op på sygefraværet.

Økonomi

Ingen direkte økonomiske konsekvenser, men hvis forvaltningerne når deres måltal, ligger der en væsentlig gevinst heri i form af højere grad af tilstedeværelse og mindre brug af vikarer.

Videre proces

De nye måltal implementeres i kommunens ledelsesinformationssystem, så alle ledere kan se deres måltal og løbende prognose. Flere forvaltninger nedbryder måltallet på lavere organisationsniveau.

ØU orienteres om status på sygefravær i KK ifm. halvårsstatus på sygefravær i september 2024.