Demografiregulering af budget 2024 og budgetårene 2025-2028

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget over for Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at udvalgenes budgetter for 2024 efterreguleres med i alt -86,3 mio. kr. på baggrund af den nye befolkningsprognose, jf. tabel 2.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

2. at udvalgenes budgetter for 2025-2028 korrigeres på baggrund af den nye befolkningsprognose, jf. tabel 4.

Problemstilling

I Københavns Kommune er der en politisk besluttet demografimodel, som betyder, at budgettet på ydelser på børne-, ældre- og socialområdet årligt tilpasses i forhold til udviklingen i kommunens befolkningsprognose. Hensigten er at fastholde det politisk fastsatte serviceniveau for ydelserne i modellen, når befolkningen i København ændres. Modellen er en marginal budgetmodel, hvor budgettet tilpasses på baggrund af ændring i antal borgere mellem år i målgruppen for den enkelte ydelse, som indgår i modellen.

Befolkningsprognosen for 2024 viser et fortsat stigende folketal i Københavns Kommune. Samlet er folketallet steget med 5.124 personer fra 2023 til 2024, eksklusiv fordrevne ukrainere. Folketallet i Københavns Kommune udgør på den baggrund 655.972 personer pr. 1. januar 2024. Det er 1.782 personer færre end ventet med befolkningsprognosen for 2023 jf. tabel 1. 

Tabel 1: Befolkning pr. 1. januar 2024 fordelt på aldersgrupper

På børne- og ungeområdet er folketallet blandt de 0-2 årige 488 lavere end ventet. Det kan dels tilskrives en lavere fertilitet med 359 færre 0-årige, hvilket sætter sig i folketallet de kommende år i form af en mindre årgang 2023 og i nedjusteret forventning til fertiliteten fremadrettet. Dels kan det tilskrives en større fraflytning af børnefamilier til andre kommuner samt en lavere tilflytning af nye københavnere end ventet.

I de øvrige aldersgrupper er folketallet pr. 1. januar 2024 stort set som ventet med prognosen i 2024, om end et lidt lavere niveau for de 17-64 årige. Udviklingen har forskellige årsager, herunder en høj indvandring fra udlandet sammenlignet med tidligere år selv uden fordrevne ukrainere, og omvendt en tilflytning fra andre kommuner på det laveste niveau siden 2010, særligt blandt de unge. Hertil er fraflytningen til andre kommuner højere end ventet, hvilket skal ses i lyset af ny boligbeskatning pr. 1. januar 2024.

De budgetterede merudgifter til demografi er på den baggrund samlet set højere, end den nye befolkningsprognose lægger til grund. Derfor skal udvalgenes budgetter i 2024 nedjusteres.

For så vidt angår 2025 og frem er der fortsat med prognosen for 2024 en forventning om befolkningsvækst. Væksten er dog nedjusteret, jf. bilag 1. Eksempelvis er væksten i 2025 2.035 personer lavere med 2024-prognosen end med 2023-prognosen, som lægger til grund for opgørelsen af de demografiske merudgifter i indkaldelsescirkulæret for budget 2025 (IC2025). Det dækker bl.a. over 854 færre 0-2 årige, jf. bilag 1. I 2026 er væksten 2.200 personer lavere. Samlet vil folketallet i 2028 være 1.302 personer lavere end ventet med prognosen for 2023.  

På den baggrund skal budget 2025 dels tilpasses til det korrigerede niveau i 2024, dels tilpasses til den lavere vækst, der forventes at strække sig ind i 2025 og frem. Udvalgenes budgetrammer i 2025 og frem nedjusteres i forhold til det niveau, der er indarbejdet med IC2025.

Løsning

Efterregulering af budget 2024

Forskellen mellem det forventede og det faktiske folketal pr. 1. januar 2024 betyder, at de budgetterede demografiudgifter skal nedjusteres i 2024 i henhold til den lavere vækst. Samlet nedjusteres udvalgenes budgetrammer med 86,3 mio. kr. i 2024, jf. tabel 2. De frigivne servicemidler og finansiering indgår i overførselssag 2023-2024.

På Børne- og Ungdomsudvalgets område skyldes nedjusteringen på 72,8 mio. kr. særligt den lavere vækst blandt de 0-2 årige jf. tabel 1.

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets område opjusteres budgettet i 2024 som følge af flere ældre borgere over 80 år. Hertil efterreguleres udgifter til køb af pladser efter vanlig praksis på baggrund af seneste regnskab og ikke befolkningsprognosen. Udgifterne til køb af pladser dækker borgere med bopæl i anden kommune og indgår derfor ikke i Københavns Kommunes befolkningsprognose, men som Københavns Kommune som visitationskommune har betalingsforpligtelsen over for. På baggrund af regnskab 2023 nedjusteres budgettet i 2024 med 11,4 mio. kr.

Socialudvalgets budget nedjusteres med 3,9 mio. kr. som følge af lavere vækst blandt de 17-64 årige, men også blandt de 0-16 årige, som indgår i målgruppen for en række ydelser på handicapområdet, herunder forebyggende foranstaltninger for børn og unge.

Efterreguleringerne af 2024 har varig effekt fra budget 2025 og frem, jf. bilag 1. Af bilag 2 fremgår den bevillingsmæssige fordeling af efterreguleringen.

Tabel 2: Efterregulering af merudgifter til demografi i Budget 2024

Tilpasning af udvalgenes budgetrammer fra 2025 og frem

I takt med væksten på børneområdet og hos de ældre over 80 år øges det marginale niveau for demografiregulering til Børne- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget til hhv. 87,2 mio. kr. og 113,7 mio. kr. i 2028 og frem. Samlet udgør de marginale demografiske merudgifter i forhold til budget 2024 60,5 mio. kr. i 2025 stigende til 239,2 mio. kr. i 2028, jf. tabel 3.

På Børne- og Ungdomsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget er der i de demografiske merudgifter korrigeret for socioøkonomisk udvikling i henhold til Økonomiudvalgets beslutning i hhv. indstilling om ”Demografiregulering af budget 2021 og budgetårene 2022-2025” og ”Demografiregulering af budget 2022 og budgetårene 2023-2026”. Hos københavnske forældre har der været en lille negativ socioøkonomiske udvikling. Disponibel indkomst er et parameter i den socioøkonomiske udvikling, og den høje inflation i 2022 har reduceret den reelle personindkomst. I de marginale merudgifter i tabel 3 indgår en socioøkonomisk budgetkorrektion på 0,7 mio. kr. i 2025 under Børne- og Ungdomsudvalget. I 2025 og frem er den socioøkonomiske budgetkorrektion negativ, idet der forventes stigende udgifter til demografi på børne- og ungeområdet. På Sundheds- og Omsorgsudvalgets område bliver budgettet reguleret med ca. -8,1 mio. kr. årligt som følge af forbedret socioøkonomi.

Tabel 3: Marginale merudgifter til demografi 2025-2028

Note: Tabellen viser de marginale merudgifter til demografi fra år til år i forhold til 2024 med befolkningsprognosen for 2024

De demografiregulerede budgetter skal reduceres i 2025 og frem i henhold til ny prognose.   Af tabel 4 fremgår tilpasningen af udvalgenes budgetrammer. Udgifterne dækker over den varige effekt af efterreguleringen af 2024 og den akkumulerede effekt af en lavere befolkningsvækst på børne- og ældreområdet i 2025 og frem. I bilag 2 fremgår den bevillingsmæssige fordeling af reguleringerne.

Tabel 4: Udgifter til demografi ift. det budgetterede i indkaldelsescirkulæret til budget 2025

Note: Tabellen viser de akkumulerede mer- og mindreudgifter i det pågældende år i forhold til det budgetterede for samme år i IC2025. Negativt fortegn indikerer nedjustering.

Ny håndtering af 0-2 årige under Børne- og Ungdomsudvalget

Hidtidig er 0-2 årige reguleret i samme målgruppe med en dækningsgrad på fx almen vuggestue på ca. 65 pct. Det matcher ikke den faktiske aktivitet i dagtilbuddene, hvor dækningsgraden udgør ca. 80 pct. for de 1-2 årige og ca. 15 pct. for børn under 1 år.

Økonomiforvaltningen og Børne-og Ungdomsforvaltningen er enige om at opdele reguleringen af 0 årige og 1-2 årige i hver sin målgruppe med hver sin dækningsgrad på bevillingen alment dagtilbud. Ændringen træder i kraft for demografiske merudgifter i 2025 og frem, tilsvarende praksis for implementering af tidligere ændringer i demografimodellen. Det vil understøtte dækningsgrader i reguleringen, der i højere grad matcher den faktiske aktivitet i dagtilbuddene.

Økonomiforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen er enige om, at opsplitningen vil give en mere retvisende regulering. Hertil vil reguleringen være mindre påvirket af lavere fertilitet mv., som i de senere år har påvirket demografireguleringen på børne- og ungeområdet betragteligt i efterreguleringen. De 0 årige vil forsat være defineret som ½-1 årige.

Ændringen vil samtidig adressere dele af den udfordring, som blev løftet i Overførelsessag 2023-2024 på børneområdet. Økonomiforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen vil på den baggrund se på udfordringen frem mod budget 2025, jf. overførelsessag 2023-2024.

Mulige modeller for demografiregulering på området for udsatte børn og unge

Økonomiudvalget besluttede med IC2025, at Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen skal se på modeller for demografiregulering på området for udsatte børn og unge. Mulige modeller vil indgå i juniindstillingen om budget 2025, som forelægges Økonomiudvalget den 4. juni 2024.

Økonomi

Som følge af efterreguleringen af 2024 sker der samlet en nedjustering på netto 86,3 mio. kr. af budgetterne på Børne- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalgets og Socialudvalgets områder i 2024.

Efterreguleringen har også effekt for budget 2025, hvor udvalgenes rammer samlet set nedjusteres med 94,9 mio. kr. varigt fra 2025 og frem. Medregnes de varige økonomiske konsekvenser af efterreguleringen, nedjusteres budgetrammerne for Børne- og Ungdomsdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget med 175 mio. kr. i 2025, 200 mio. kr. i 2026, 205 mio. kr. i 2027 og 224 mio. kr. i 2028.

De bevillingsmæssige ændringer som følge af indstillingen fremgår af bilag 2.

Videre proces

Korrektionerne indgår i de opdaterede budgetrammer, som Økonomiforvaltningen har udsendt til forvaltningerne medio marts 2024 som grundlag for behandling af fagudvalgenes budgetbidrag og juniindstillingen til budget 2025, der behandles af Økonomiudvalget den 4. juni 2024.

Søren Hartmann Hede              / Nicolai Kragh Petersen