Økonomiudvalgets budgetforslag 2003
Økonomiudvalgets budgetforslag 2003
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 23. april 2002
J.nr. ØU 90/2002
9. Økonomiudvalgets budgetforslag 2003
INDSTILLING OG BESLUTNING
Økonomiforvaltningen indstiller:
- at vedlagte forslag til budget 2003 for Økonomiudvalgets område godkendes, og at budgetforslaget indgår i Økonomiudvalgets videre behandling af kommunens samlede budgetforslag for år 2003
- at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at indarbejde de resterende ændringer i Økonomiudvalgets budgetforslag inden afleveringen 1. maj
- at Økonomiudvalget godkender visionerne inden for bevillingsområderne.
Økonomiudvalgets beslutning: Godkendt.
Ø tog forbehold.
Behandling: Iværksættes.
RESUME
På baggrund af Økonomiudvalgets godkendelse af hovedlinierne i Økonomiudvalgets budgetforslag 2003 (ØU 75/2002), er det endelige budgetforslag for 2003 udarbejdet jf. vedlagte bilag.
Økonomiudvalgets forslag til budget 2003 skal afleveres senest tirsdag den 1. maj 2002 og indgår herefter i kommunens samlede budgetforslag for 2003, som forventes 1. behandlet i Økonomiudvalget den 6. august 2002.
Der er fortsat en række uafklarede forhold i relation til det udarbejdede budgetforslag for 2003, som Økonomiforvaltningen anmoder om bemyndigelse til at indarbejde i budgettet, efterhånden som de afklares inden 1. behandlingen den 6. august 2002.
I forbindelse med de nye formkrav til bevillingsdelens budgetbemærkninger er der udarbejdet visioner, målsætninger og resultatkrav for bevillingsområderne.