Mødedato: 23.04.2002, kl. 15:00

Forslag til kvarterplaner for Nord-Vest og Nørrebro Park Kvarter

Forslag til kvarterplaner for Nord-Vest og Nørrebro Park Kvarter

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 23. april 2002


J.nr. ØU 89/2002

7. Forslag til kvarterplaner for Nord-Vest og Nørrebro Park Kvarter

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler overfor Borgerrepræsentationen,

at kvarterplanerne for Nord-Vest og Nørrebro Park Kvarter godkendes som ramme for gennemførelse af kvarterløftprojekterne

at Overborgmesteren bemyndiges til at indgå samarbejdsaftale mellem Københavns Kommune og Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om gennemførelse af Kvarterløft Nord-Vest og Kvarterløft Nørrebro Park Kvarter

at kvarterplanerne tiltrædes som byfornyelsesprogrammer for helhedsorienteret byfornyelse, jævnfør § 5, stk. 1 i Lov om byfornyelse.

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

Borgerrepræsentationen har i 2001 (BR 33/01) vedtaget at gennemføre kvarterløftprojekter i Nordvestkvarteret og på Ydre Nørrebro Syd (Nørrebro Park Kvarter).

Som resultat af første fase af kvarterløftprojekterne har de lokale styregrupper fremsendt forslag til kvarterplaner til kommunen til videre foranstaltning.

Kvarterplanerne har været sendt i høring i fagudvalgene. De indkomne høringssvar er alle positive overfor det kommende samarbejde og har ikke givet anledning til at foreslå konkrete ændringer i kvarterplanerne. Høringssvarene indeholder en række forslag, anbefalinger og forbehold, som Økonomiforvaltningen har kommenteret i denne indstilling.

Det indstilles, at kvarterplanerne for Nord-Vest og Nørrebro Park Kvarter godkendes som ramme for gennemførelse af kvarterløftprojekterne, samt at de to planer danner grundlag for indgåelse af samarbejdsaftaler med Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration om gennemførelsen af de to projekter.

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget godkender og indstiller til Borgerrepræsentationen, at kvarterplanerne godkendes som byfornyelsesprogrammer for helhedsorienteret byfornyelse, jævnfør § 5, stk. 1 i Lov om byfornyelse. Begge kvarterplaner vurderes af Bygge- og Teknikudvalget at opfylde de lovmæssige krav til et byfornyelsesprogram, som fremgår af § 5, stk. 3 i Lov om byfornyelse.

De to kvarterløftprojekters budgetter er på henholdsvis 152,5 mio. kr. for Kvarterløft Nord-Vest og 185 mio. kr. for Kvarterløft Nørrebro Park Kvarter, i alt 337,5 mio. kr. Heraf er 260 mio. kr. afsat til boligforbedringer på Bygge- og Teknikudvalgets budget. De resterende 77,5 mio. kr. er afsat til helhedsorienteret byfornyelse på Økonomiudvalgets budget, bevillingen Kvarterløft, funktion 0.15.3.

 

Til top