Nye cykelstier og cykelbaner i 2002 (Bygge- og Teknikudvalget)
Nye cykelstier og cykelbaner i 2002 (Bygge- og Teknikudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 23. april 2002
J.nr. ØU 79/2002
21. Nye cykelstier og cykelbaner i 2002 (Bygge- og Teknikudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der anlægges cykelsti på H. C. Andersens Boulevard mellem Jernbanegade og Vesterbrogade (Rådhuspladsen)
at der anlægges cykelsti på H. C. Andersens Boulevard i lokalgaden ved Tietgensgade (Tivoli)
at der anlægges cykelsti i Hammerichsgade mellem Ved Vesterport og Bernstorffsgade
at der anlægges cykelsti på Slotsholmen (Vindebrogade, Christiansborg Slotsplads og Børsgade)
at der anlægges forstærkede cykelbaner i Østrigsgade
at der på Vej & Parks Anlægsramme konto 2.22.3 Vejanlæg, anvises en udgiftsbevilling på 15,7 mio. kr. samt, at der gives en indtægtsbevilling på 2,9 mio. kr. fra HUR
at arbejderne på Slotsholmen, som følge af Danmarks EU-formandskab, først påbegyndes primo 2003
Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 3. april 2002
Søren Pind (V), Heidi Wang (V), Ole Hentzen (C) og Karin Storgaard (O) stillede ændringsforslag om, "at alle cykel- og bilparkeringspladser, der nedlægges, erstattes af andre på terræn eller i konstruktion".
Afstemning
For |
Imod |
Stemte ikke |
|
Søren Pind (V) |
X |
||
Heidi Wang (V) |
X |
||
Ole Hentzen (C) |
X |
||
Monica Thon (B) |
X |
||
Johannes Nymark (A) |
X |
||
Joan Jensen (A) |
X |
||
Winnie Larsen-Jensen (A) |
X |
||
Karin Storgaard (O) |
X |
||
Jens Johansen (F) |
X |
||
Sven Milthers (F) |
X |
||
Mikkel Warming (Ø) |
X |
Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.
Der blev stemt om indstillingen.
Afstemning
For |
Imod |
Stemte ikke |
|
Søren Pind (V) |
X |
||
Heidi Wang (V) |
X |
||
Ole Hentzen (C) |
X |
||
Monica Thon (B) |
X |
||
Johannes Nymark (A) |
X |
||
Joan Jensen (A) |
X |
||
Winnie Larsen-Jensen (A) |
X |
||
Karin Storgaard (O) |
X |
||
Jens Johansen (F) |
X |
||
Sven Milthers (F) |
X |
||
Mikkel Warming (Ø) |
X |
Indstillingen blev anbefalet.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, i det det forudsættes, at såfremt etableringen af nye cykelstier og cykelbaner i 2002 og herunder nedlæggelsen af i alt 117 parkeringspladser medfører en reduktion i Københavns Kommunes parkeringsindtægter, skal den heraf afledte reduktion dækkes af Bygge- og Teknikudvalgets ramme".
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Bygge- og Teknikudvalget drøftede på mødet 24. oktober 2001 (BTU 435/2001) anvendelsen af 15,5 mio. kr., der i 2002 er afsat på Vej & Parks anlægsramme til forbedringer for cyklisterne. Midlerne er afsat i forbindelse med budgetaftalerne for 2001 og 2002, samt som en ramme til implementering af Cykelstiprioriteringsplanen for 2002-16. Midlerne er disponeret således, at 2,5 mio. kr. anvendes til cykelparkering, mens 9 mio. kr. anvendes på cykelstier og 4 mio. kr. på cykelbaner.
Efter mange års anlæg af cykelstier er det nu ved at være de "vanskelige" strækninger, der er tilbage. Det vil sige strækninger, hvor cykelstien ikke kan bygges uden at det går ud over noget andet i en grad ikke alle finder rimeligt. Prisen for cykelstianlægget kan f.eks. være nedlæggelse af parkeringspladser, færre muligheder for af- og pålæsning og forringet fremkommelighed for biler og/eller busser. Forvaltningen har i projektudviklingen bestræbt sig på i videst mulige omfang at begrænse disse genevirkninger. De fremsatte projektforslag er Forvaltningens bud på, hvordan en cykelsti/cykelbane kan anlægges på de pågældende strækning med færrest mulige genevirkninger. De største fordele og ulemper ved de enkelte anlæg er omtalt nedenfor under gennemgangen af projekterne. Det er et politisk valg om der skal anlægges cykelsti under disse betingelser.
Forvaltningen anbefaler på baggrund af projektudviklingen, at der i første omgang igangsættes projekter for 10,5 mio. kr. Indstillingerne om anvendelse af de resterende 5 mio. kr. med henholdsvis 2,5 mio. kr. til cykelparkering (hvoraf 1 mio. allerede er bevilliget til cykelparkering i Middelalderbyen) og 2,5 mio. kr. til cykelstier eller -baner vil blive forelagt udvalget inden sommeren 2002.
Projektudviklingen af et cykelsti- eller baneprojekt på Enghavevej, Toftegårds Allé og Søndre Fasanvej har vist sig at være mere komplicerede end forudsat, idet projekterne umiddelbart vil medføre en stor reduktion i fremkommeligheden for andre trafikanter. Endvidere vil projekternes gennemførelse betyde en reduktion i parkeringsmulighederne på op til 80%. Forvaltningen har brug for mere tid for at søge at finde løsninger, hvor konsekvenserne ikke er så voldsomme.
Forvaltningen har under projektudviklingen i samarbejde med HUR søgt at kombinere de afsatte midler til cykelstier og -baner med afsatte midler til busfremkommelighed og trafiksikkerhedsarbejder. Ved at kombinere midlerne har det været muligt at løfte projekter, som de enkelte puljer ikke alene ville kunne løfte. Der er desuden søgt at finde løsninger, som medfører øget trafiksikkerhed og et æstetisk løft af gaderummet.
Rammen er således i alt forøget med 5,2 mio. kr. til 15,7 mio. kr. Heraf er de 4,4 mio. kr. midler der er reserveret til forbedringer af busfremkommeligheden, hvoraf 2,9 mio. kr. er ekstern finansiering fra HUR. Endvidere anvendes 0,8 mio. kr. afsat til Trafiksikkerhedsplanen til at omlægning venstresving i krydsene H.C. Andersens Boulevard / Tietgensgade samt H. C. Andersens Boulevard / Niels Brocks Gade til bundne venstresving. Midlerne er optaget på Vej & Parks Investeringsplan for 2003. Disse midler foreslås fremrykket til anvendelse i 2002.
Af den samlede kapitalbevillingssramme på 15,7 mio. kr., foreslås anvendt de 14,2 mio. kr. på strækninger, hvor der anlægges cykelstier og 1,5 mio. kr. på strækninger, hvor der anlægges cykelbaner. I kryds og ved busholdepladser på de omhandlede strækninger forbedres bussernes fremkommelighed samt passagernes ventefaciliteter.
Det anbefales, at der anlægges cykelstier på H. C. Andersens Boulevard mellem Jernbanegade og Vesterbrogade (ved Rådhuspladsen), på en strækning af H. C. Andersens Boulevard ved Tietgensgade (ved Tivoli) samt i Hammerichsgade mellem Ved Vesterport og Bernstoffsgade. Endvidere anbefales der anlagt cykelsti på Slotsholmen på hele den sydlige strækning i Vindebrogade, Christiansborg Slotsplads og i Børsgade. Der anlægges også cykelsti på den nordlige side af Christiansborg Slotsplads.
Forstærkede cykelbaner anbefales anlagt i Østrigsgade.
I drøftelsessagen den 24. oktober 2001 (BTU 435/2001) vurderede forvaltningen, at de afsatte midler også ville kunne række til at anlægge forstærkede cykelbaner i Backersvej og cykelsti i Nordre Fasanvej. Projektudviklingen har imidlertid vist, at disse projekter af økonomiske årsager må udgå.
Forvaltningen har under projektudviklingen konstateret, at Vej & Park har planlagt større drifts- og vedligeholdelsesarbejder på Slotsholmen i 2002, -03 og -04. Der er tale om arbejder, der alle i større eller mindre grad vil påvirke trafikafviklingen: Kørebaneudskiftning i Vindebrogade og omlægning af fortovet ved Børsen. På den baggrund foreslår forvaltningen, at alle arbejder på Slotsholmen koordineres og sammenrykkes i 2003. Derved generes trafikken mindst muligt, og forvaltningen vurderer, at det samtidig kan medføre en reduktion i anlægsomkostningerne. Når arbejderne ikke anbefales igangsat i 2002, skyldes det politiets forhøjede sikkerhedsberedskab i forbindelse med Danmarks formandskab for EU.
Der nedlægges som følge af ovennævnte projekter i alt 117 parkeringspladser, heraf 63 i Østrigsgade.
Sagen blev behandlet i Bygge- og Teknikudvalgets møde den 20. marts 2002. I umiddelbar fortsættelse heraf anmodede et flertal i udvalget om, at sagen – med undtagelse af det 6. "at" (p-plads erstatning) - optages på nærværende dagsorden.