Kapitalbevilling om opførelse af en daginstitution med 72 vuggestuepladser i Sigurdsgade 33/Titangade (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Kapitalbevilling om opførelse af en daginstitution med 72 vuggestuepladser i Sigurdsgade 33/Titangade (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 23. april 2002
J.nr. ØU 92/2002
20. Kapitalbevilling om opførelse af en daginstitution med 72 vuggestuepladser i Sigurdsgade 33/Titangade (Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at der gives kapitalbevilling til opførelse af en fleksibel daginstitution i Sigurdsgade 33/Titangade med plads til 72 vuggestuebørn, i alt kr. 19.608.000.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets beslutning i mødet den 9. april 2002
Kontorchef Susanne Binné deltog under punktets behandling.
Udvalget påpegede, at differencen mellem de samlede udgifter på 19 mill. kr. og den kassemæssige dækning for udgiften på 16 mill. kr. vedrører år 2003.
Indstillingen blev tiltrådt.
Økonomiforvaltningen indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget bemærker, at der anvises kassemæssig dækning for udgiften i 2002 på 16.720.000 kr. på Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens IM-konto 5.14.3. Det forudsættes, at de resterende 2.866.000 afholdes indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetramme i 2003.
Det forudsættes endvidere, at de afledte driftsudgifter forbundet med sagen afholdes indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets budgetramme."
Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.
Behandling: Til Borgerrepræsentationen.
RESUME
Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen købte grunden i 1998. Borgerrepræsentationen har tidligere tiltrådt et projekt, men der blev ikke opnået byggetilladelse, idet en nabo ikke ønskede at underskrive en nødvendig deklaration, hvorfor der er udarbejdet et nyt projekt. Institutionen opføres som et 4 etagers byggeri med kælder og får plads til 6 grupper, 72 vuggestuebørn. Et fællesrum i stueetagen indrettes, så det kan benyttes som opsamlingssted til en udflytterbørnehave til 50 børn.
Pladserne forventes ibrugtaget i slutningen af marts 2003.
Pladserne indgår i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens projektplan for 2001 – 2003.