Mødedato: 23.04.2002, kl. 15:00

Fortsat prioritering af anlægsbudgettet for 2002 (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

Fortsat prioritering af anlægsbudgettet for 2002 (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 23. april 2002


J.nr. ØU 78/2002

19. Fortsat prioritering af anlægsbudgettet for 2002 (Uddannelses- og Ungdomsudvalget)

INDSTILLING OG BESLUTNING

Uddannelses- og Ungdomsudvalget indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,

at udvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

at redegørelsen vedrørende den videre prioritering af anlægsbudgettet for 2002 godkendes

at der med henblik på at sikre pladsgarantien på fritidshjemsområdet i 2002 optages et et-årigt lån på i alt 12,40 mill. kr. til udbygningen på konto 5.15.3

at der i den forbindelse gives en kapitalbevilling på i alt 5,95 mill. kr. til gennemførelse af den nødvendige udbygning med fritidshjem og KKFO'er med dækning på konto 5.15.3

at der gives en kapitalbevilling på i alt 11,86 mill. kr. til etablering af en midlertidig skole inkl. fritidsordning til elever med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder samt til supplerende montering af Frejaskolen med dækning på konto 3.07.3

Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 13. marts 2002

Brev fra Kirkebjerg Skole var omdelt til mødet.

Forvaltningen fremsatte forslag til femte at:

"at udvalget bemyndiger forvaltningen til at anvende 4,5 mio. kr. til mindre foranstaltninger til afhjælpning af akut mangel på klasselokaler ved begyndelsen af skoleåret 2002/03 på konto 3.01.3 folkeskoler."

Udvalget tiltrådte forvaltningens indstillinger, herunder det nye femte at.

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende anbefaling:

"Økonomiforvaltningen anbefaler, at indstillingens andet at bortfalder, og at Borgerrepræsentationen i stedet tilkendegiver, at Uddannelses- og Ungdomsudvalget bevilges et 1-årigt lån på op til 12,4 mio. kr. i 2002 til sikring af pladsgarantien på fritidshjemsområdet i 2002, såfremt dette skulle vise sig nødvendigt.

Såfremt Uddannelses- og Ungdomsudvalget på baggrund af en økonomisk vurdering i slutningen af 2002 ønsker at optage lån til sikring af pladsgarantien på fritidshjemsområdet i 2002, forelægges sagen for Borgerrepræsentationen med angivelse af lånebeløb, herunder hvor man budgetmæssigt påtænker at anvise tilbagebetalingen af lånet i 2003.

Det nuværende skoleudbygningsforlig udløber den 31/12 2003. Økonomiforvaltningen anbefaler, at der fastlægges en flerårig ramme, der sikrer de økonomiske forudsætninger for skoleudbygningen i de kommende år.

Økonomiforvaltningen foreslår, at Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen i samarbejde udarbejder et beslutningsgrundlag for en flerårig prioritering af skoleudbygningen og anlægsøkonomien på skole- og gymnasieområdet til brug for budgetlægningen for 2004. Beslutningsgrundlaget præsenteres for Borgerrepræsentationen ultimo 2002.

Økonomiudvalget har derudover ingen bemærkninger til sagen."

 

Økonomiudvalgets beslutning: Økonomiudvalget anbefalede indstillingen, idet udvalget ønskede at præcisere, at der med begrebet skoler i 4. afsnit i Økonomiforvaltningens indstilling tillige forstås specialskoler.

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

RESUME

I forbindelse med Borgerrepræsentationens behandling af budget 2002 blev det bl.a. vedtaget at gennemføre en analyse af hjemklasseprincippet. Analysen skulle forelægges Uddannelses- og Ungdomsudvalget i februar 2002 – hvilket er sket på udvalgets møde den 27. februar 2002. Indstillingen viser bl.a., at der i 2003 med den nuværende udbygningstakt vil mangle mere end 100 basislokaler.

Borgerrepræsentationen godkendte den 6. december 2001 en prioritering af anlægsbudgettet for 2002 og en kapitalbevilling på i alt 292,03 mill. kr. til udbygning på skoleområdet for årene 2002-04 (BR 604/01). Indstillingen, der blev udarbejdet umiddelbart efter vedtagelsen af budgettet for 2002, var baseret på et samlet anlægsbudget på 259,04 mill. kr. (folkeskoler og gymnasier).

Det er efterfølgende konstateret, at det faktiske budget for 2002 alene udgør 225,6 mill. kr. De godkendte anlægsprojekter kan dog stort set gennemføres, når der tages hensyn til forventede forsinkelser og ikke-disponeret restpulje. Der vil alene være behov for at forskyde udbygningen af en skole uden kapacitetsproblemer til 2003.

Der vil i 2003 kun i meget begrænset omfang være mulighed for at igangsætte projektering mv. på nye skoler – ud over de allerede igangværende projekter. Der vil derfor heller ikke med den udmeldte budgetramme i 2003 være mulighed for at fremme afhjælpningen af manglen på hjemklasser, jf. den fremlagte analyse.

Gymnasier

Der er reserveret i alt 26,4 mill. kr. til køb af gymnasiegrund mv., ligesom der tidligere er bevilget penge til forberedelse af en arkitektkonkurrence om et nyt gymnasium samt forbedringer på eksisterende gymnasier.

Vidtgående specialundervisning

Der kan for den vidtgående specialundervisning i 2002 stort set forventes balance mellem den planlagte udbygning og anlægsbudgettet – inkl. tilbagebetaling af et lån på 8,9 mill. kr. fra 2001.

Der er i budgetrammerne for 2003 ikke afsat midler til udbygning af den vidtgående specialundervisning ud over midler, der indgår i finansieringsplanen for Eksempelprojektet i Valby.

Kapitalbevilling

For at sikre den nødvendige undervisningskapacitet ved skolestart 2002 fremlægges samtidig en kapitalbevilling på i alt 11,86 mill. kr. til en ny, midlertidig skole til elever med generelle indlæringsvanskeligheder syd for Strandparkskolen, samt til supplerende montering til Frejaskolen. Halvdelen af udgifterne dækkes af anlægsbudgettet for fritidshjem.

Fritidshjem

Der er på fritidshjemsområdet et samlet anlægsbehov på i alt 60,88 mill. kr. – svarende til et merforbrug på i alt 12,40 mill. kr. For at fastholde pladsgarantien foreslås det, at der i 2002 optages et lån til dækning af denne merudgift.

Kapitalbevilling

Med henblik på sikring af pladsgarantien på en række skoler – bl.a. Sundbyøster Skole, Sortedamsskolen, og Oehlenschlægersgades Skole - søges om en samlet kapitalbevilling på i alt 5,95 mill. kr.

Klubber

Med de foreliggende planer på klubområdet forventes pt. et mindreforbrug på 5,08 mill. kr. i 2002.

Imidlertid er vurderingen af behov og den geografiske placering af evt. nye pladser erfaringsmæssigt behæftet med en vis usikkerhed. På den baggrund foreslås det, at midlerne indtil videre fastholdes på klubområdet.

 

Til top