Mødedato: 23.03.2004, kl. 15:00

Etablering af et underjordisk parkeringsanlæg under Kvæsthusbroen (Bygge- og Teknikudvalget)

Etablering af et underjordisk parkeringsanlæg under Kvæsthusbroen (Bygge- og Teknikudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 23. marts 2004

 

 


J.nr. ØU 94/2004

 

26. Etablering af et underjordisk parkeringsanlæg under Kvæsthusbroen (Bygge- og Teknikudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Bygge- og Teknikforvaltningen indstiller, at Bygge- og Teknikudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

 

at Bygge- og Teknikforvaltningen iværksætter forberedelsen af et udbud af et parkeringsanlæg med plads til 200- 500 biler under Kvæsthusbroen

 

at der gives en anlægsbevilling på 3 mio. kr. finansieret af Vej & Parks anlægsram­me (konto 2.22.3 Vejanlæg) til udarbejdelse af kravspecifikationer og gennemførelse af udbud

at der gives en anlægsbevilling på 3 mio. kr. finansieret af Vej & Parks anlægsram­me (konto 2.22.3 Vejanlæg) i 2005 til finansiering af ledningsomlægninger af hensyn til det kommende parkeringsanlæg

 

 

Bygge- og Teknikudvalgets beslutning i mødet den 25. februar 2004

Der blev stemt indstillingen, idet "200-" slettes i 1. at jf. Borgerrepræsentationens beslutning den 11. juni 2003

Afstemning

 

For

Imod

Stemte ikke

Søren Pind (V)

X

 

 

Wallait Khan (V)

X

 

 

Ole Hentzen (C)

X

 

 

Monica Thon (B)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

 

 

 

Lars Engberg (A)

X

 

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

 

 

X

Jens Johansen (F)

X

 

 

Sven Milthers (F)

X

 

 

Mikkel Warming (Ø)

 

X

 

 

Indstillingen blev anbefalet, idet 1. at rettes til: "at Bygge- og Teknikforvaltningen iværksætter forberedelsen af et udbud af et parkeringsanlæg med plads til 500 biler under Kvæsthusbroen".

 

Karin Storgaard (O) afgav følgende bemærkning: "Dansk Folkeparti vil blot pointere, at vi ikke er tilhængere af skuespilhuset og derfor heller ikke af tiltag i forbindelse med dette, men gerne af de øvrige koordineringer".

 

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

 

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

 

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form".

 

 

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2004

Anbefalet.

Ø videreførte sit forbehold fra Bygge- og Teknikudvalgets møde den 25. februar 2004.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Anlægsarbejderne i forbindelse med et parkeringsanlæg under Kvæsthusbroen skal være tilendebragt medio 2007, således at overfladen kan retableres, der kan bygges en forbindelse til Dokøen og der kan anlægges en plads foran det nye skuespilhus senest til ibrugtagning i forbindelse med Skuespilhusets åbningsforestilling i september 2008.

Det vurderes, at anlægsarbejderne i forbindelse med parkeringsanlægget - for at kunne være afsluttet medio 2007 - skal igangsættes foråret 2006 med efterfølgende installation af div. tekniske anlæg frem til ibrugtagningen. For at sikre denne tidsplan skal forberedelsen af et udbudsmateriale igangsættes i foråret 2004. Forvaltningen foreslår, at Bygge- og Teknikudvalget godkender, at der gives en anlægsbevilling på 3 mio. kr. finansieret af Vej & Parks anlægsram­me (konto 2.22.3 Vejanlæg) til udarbejdelse af kravspecifikationer og gennemførelse af udbuddet.

Forvaltningen foreslår endvidere, at der gives en anlægsbevilling på 3 mio. kr. foreløbig finansieret af Vej & Parks anlægsram­me (konto 2.22.3 Vejanlæg) i 2005 til finansiering af ledningsomlægninger af hensyn til det kommende parkeringsanlæg. Ledningsomlægningerne gennemføres i 2004, forinden der er truffet beslutning om etablering og finansiering af et parkeringsanlæg under Kvæsthusbroen. Hvis ikke de ledningsomlægninger, som skal foretages nu af hensyn til etablering af skuespilhus og forsinkelsesbassin, tilrettelægges således, at de også tager højde for den senere etablering af et parkeringsanlæg, vurderes de at ville blive uforholdsmæssigt meget dyrere, end det vil være tilfældet, hvis de foretages sammen med de øvrige ledningsomlægninger. Forvaltningen vurderer, at det samfundsøkonomisk set er den billigste løsning uanset, at forvaltningen i 2005 skal lægge dette beløb ud for en forventet kommende bygherre. Betaling af dette beløb vil indgå som et krav up front til det selskab, som til sin tid skal finansiere parkeringsanlægget. 

Vej & Parks anlægsramme er allerede fuldt disponeret i 2004 og 2005. Der er således ikke plads til finansiering af de her foreslåede projekter med mindre andre projekter udskydes. For så vidt angår 2004 foreslår forvaltningen, at projektet for anlæg af en modstrømscykelsti på Gothersgade udskydes. Forvaltningen undersøger pt., om projektet af trafiksikkerhedsmæssige årsager må opgives. Samtidig har forvaltningen konstateret, at projektet ikke kan gennemføres indenfor den givne ramme og derfor under alle omstændigheder må udskydes. 

For så vidt angår anlægsrammen for i 2005 vil Forvaltningen i forbindelse med forelæggelse af en investeringsplan for 2005 nærmere redegøre for hvilke projekter, som foreslås udskudt. For en nærmere redegørelse for de allerede foreslåede udskydelser af projekter fra den vedtagne investeringsplan henvises for nærværende til notat til Bygge- og Teknikudvalget vedr. samme på udvalgets møde den 25. februar 2004.

 


&nb sp;


Til top