Udvidelse af fritidshjem på Blegdamsvej 31 samt konvertering af fritidshjemspladser på Rosenvængets Allé 18 (Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Udvidelse af fritidshjem på Blegdamsvej 31 samt konvertering af fritidshjemspladser på Rosenvængets Allé 18 (Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
Økonomiudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde tirsdag den 23. marts 2004
J.nr. ØU 84/2004
18. Udvidelse af fritidshjem på Blegdamsvej 31 samt konvertering af fritidshjemspladser på Rosenvængets Allé 18 (Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget)
INDSTILLING OG BESLUTNING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget, at udvalgene over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller,
at 22 fritidshjemspladser i Rosengårdens Børnehave og fritidshjem, Rosenvængets Allé 18 afvikles pr. 1. august 2004
at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfører 350.730 kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalget fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets bevilling konto 5.14.1 til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 5.14.1 i 2004
at Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles en varig tillægsbevilling fra 2005 på 841.753 kr. niveau 2004 på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling konto 5.14.1, og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles en tilsvarende negativ tillægsbevilling fra 2005
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Uddannelses- og Ungdomsudvalget,
at driftsoverenskomsten mellem Uddannelses- og Ungdomsudvalget og den selvejende institution på Blegdamsvej 31 udvides med 3 fritidshjemsgrupper pr. 1. august 2004
Uddannelses- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 25. februar 2004
Indstillingen blev godkendt.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets
beslutning i mødet den 3. marts 2004
Indstillingen blev
tiltrådt.
Økonomiforvaltningen
indstiller,
at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:
"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det præciseres, at Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget overfører 350.730 kr. til Uddannelses- og Ungdomsudvalget fra Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets bevilling Servicetilbud til børnefamilier, konto 5.14.1, til Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling Fritidshjem og –klubber mm., konto 5.14.1, i 2004, samt at Uddannelses- og Ungdomsudvalget tildeles en varig tillægsbevilling fra 2005 på 841.753 kr. niveau 2004 på Uddannelses- og Ungdomsudvalgets bevilling Fritidshjem og –klubber mm., konto 5.14.1, og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tildeles en tilsvarende varig, negativ tillægsbevilling fra 2005 på bevillingen Servicetilbud til børnefamilier, konto 5.14.1."
Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2004
Anbefalet.
Behandling: Borgerrepræsentationen.
RESUME
Uddannelses- og Ungdomsudvalget godkendte den 3. december 2003, og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tiltrådte den 10. december 2003, at forslag om at udvide fritidshjemmet på Blegdamsvej 31 med 3 grupper, hvoraf den ene gruppe erstatter pladserne i Rosengården, Rosenvængets Allé 18, og om at afvikle fritidshjemsgruppen i Rosengårdens Børnehave og Fritidshjem sendes til høring.
Bestyrelsen ved børnehaven Rosengården, bestyrelsen ved fritidshjemmet Blegdamsvej 31 og skolebestyrelsen ved Sortedamskolen støtter alle forslaget.