Høring om forslag til "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet"

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 23. marts 2004

 

 

J.nr. ØU 97/2004

 

11. Høring om forslag til "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet"

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor Borgerrepræsentationen indstiller:

at det som bilag vedlagte forslag til brev sendes til Forsvarsministeriet som høringssvar vedr. forslag til "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2004

Anbefalet.

Udvalget var enige om at medsende brev af 19. marts 2004 vedrørende udkast til høringssvar for Christiania fra direktør Jens Ole Nielsen i Bygge- og Teknikforvaltningen til Økonomiforvaltningen som supplerende bilag i sagen.

C og Søren Pind tog forbehold for spørgsmålet om fondsscenariet.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Regeringen nedsatte i maj 2003 et tværministerielt udvalg, Christianiaudvalget, der fik til opgave at udarbejde et forslag til helhedsplan og handlingsplan for en normalisering og udvikling af Christianiaområdet samt at udarbejde forslag til ny lovgivning.

Fredag den 12. marts 2004 blev Christianiaudvalgets helhedsplan for Christianiaområdet og handlingsplan for Christianiaområdets fremtid offentliggjort (bilag 1 og 2). Samme dag fremsendte Forsvarsministeriet "Lov om ændring af lov om anvendelse af Christianiaområdet" i høring med frist for udtalelse senest fredag den 26. marts 2004 (bilag 3).

"Fristaden Christiania" blev grundlagt d. 26. september 1971. Siden 1989 har området været omfattet af Christianialoven, der indebærer, at en række almindelige regler i lovgivningen ikke er gældende. Forsvarsministeriet indgik i 1991 en rammeaftale med Christiania som kollektiv, der giver Christianias beboere brugsret til bygningerne og arealet som helhed, og gør dem ansvarlige for betaling af udgifter til forbrug m.v. samt for vedligeholdelse af bygninger og arealet. Rammeaftalen er forlænget flere gange, senest med udløb den 1. juli 2004.

Miljøministeriet udarbejdede i 1991 en lokalplan for området, der sigter mod, at Københavns befolkning kan anvende dele af området til rekreative formål, og samtidigt skal væsentlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier bevares.

Christianiaudvalget har udarbejdet en rapport om Christianiaområdets fremtid, hvori de fremsætter en række anbefalinger og vurderinger, der er indarbejdet i det fremsendte lovforslag. 

Christianiaudvalget har udarbejdet tre scenarier for det fremtidige ejerskab:

A.     – Markedsscenariet, med markedsbaseret udvikling og et væsentligt element af nybyggeri (ejer-, leje- og andelsboliger). Scenariet indebærer genhusning af ca. 450 voksne.

B.     – Områdescenariet, hvor udviklingen baseres på de enkelte delområder og med betydelige sociale hensyn. Primært andelsboliger og begrænset nybyggeri. Scenariet indebærer genhusning af ca. 50 voksne.

C.     - Fondsscenariet, hvor området sælges til en fond. Et overvejende bevarende scenarie, hvor nybyggeri kan indgå. Scenariet indebærer genhusning af ca. 50 voksne.

Forslaget til tidsplan lyder:

-         Ændring af Christianialoven i foråret 2004

-         Ophørsperiode fra 1. juli 2004 – 1. januar 2006, hvor den kollektive brugsret fortsat gælder. Administrationen ved statsinstitutionen "Christianiaudvikling".

-         Overgangsperiode fra 2006 – ca. 2008/2011, hvor Københavns Kommune tilvejebringer et nyt plangrundlag, voldanlægget retableres, og der sker en afhændelse til nye ejere, som varetager bygningsrenoveringen.

I helhedsplanen beskriver Christianiaudvalget et forslag til mål og retningslinier for den fremtidige udvikling for Christianiaområdet. Helhedsplanen fastlægger ikke alle forhold vedrørende de fremtidige udviklingsmuligheder, idet de forudsættes at skulle fastlægges i samspil mellem områdets ejere, beboere, Københavns Kommune og øvrige myndigheder.

På baggrund af helhedsplanen skal der udarbejdes et tillæg til kommuneplan og en ny lokalplan, og Christianiaudvalget forudsætter, at Københavns Kommune forestår denne proces.

Grundlaget for helhedsplanen er en tre-delt områdeinddeling, som genfindes i lovforslagets formålsparagraf:

-         "Voldene" skal retableres som et samlet rekreativt, landskabeligt område under hensyntagen til fortidsmindets historiske udformning.

-         "Fabrikken", i og mellem de sydligste tre bastioner, skal opretholdes og udvikles som boligområde med en stadig tilpasning under hensyn til fortidsmindet i sin helhed.

-         "Kasernen", den tætte bymæssige del, skal udvikles som et blandet bolig- og erhvervsområde gennem istandsættelse og ombygning, nedrivning og nybyggeri samt forbedring af friarealer under hensyntagen til områdets særlige arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

De dele af voldene, der er vigtige for at fastholde hovedindtrykket af fæstningsanlægget, frilægges for al bebyggelse bortset fra fredede bygninger med bevaringsværdi 1-3. Detailplanlægningen kan danne grundlag for, at bebyggelse i nøje afgrænsede områder kan forblive på fortidsmindet. Helhedsplanen angiver, at frilæggelsen kan ske i flere tempi, idet bebyggelse på bastionernes top og yderside prioriteres fjernet på kort sigt (ca. 20 beboelsesbygninger, ca. 10 % af beboelsesarealet på voldene). Der skal gennemføres en restaurering af voldene på et historisk grundlag med opretning af profilet og en regulering af bevoksningen.

Helhedsplanen åbner for ca. 2.500 m² nybyggeri i "Fabrikken", idet fortidsmindebeskyttelseslinien skal respekteres. Tilsvarende angiver helhedsplanen at "Kasernen" kan rumme ca. 25 – 26.000 m² nybyggeri.

Detailplanlægningen skal nærmere fastlægge rammerne for de vigtigste grønne områder, for indgange til området og det interne færdselsnet. Der skal desuden udlægges arealer til dækning af områdets parkeringsbehov samt en ankomst- og vendemulighed for bl.a. busser og taxaer.

Det fremsendte lovforslag ændrer lovens formål til at muliggøre en udvikling af Christianiaområdet som en bæredygtig bydel i København. Der skal bl.a. ske en ændring af ejerskabet til området, hvormed lovforslaget sigter mod en afvikling af den nuværende Christianiaordning.

Desuden indebærer lovforslaget, at lovgivningens almindelige regler fremover også vil gælde på Christiania. Bygninger, der er lovlige efter det nugældende administrationsgrundlag, vedbliver med at være lovlige, hvormed der alene forventes myndighedskrav vedrørende brandsikring og bygningernes sundhedsmæssige forhold.

Lovforslaget giver hjemmel til at opsige rammeaftalen og dermed den kollektive brugsret og øvrige brugsrettigheder. Opsigelsen forventes indgivet den 1. juli 2004 med ophør pr. 1. januar 2006. Lovgivningen lægger op til en anmeldelsesordning i overgangsperioden, hvorefter beboerne får midlertidige, individuelle brugstilladelser.

Lovforslaget opdeler området i de tre delområder, "Voldene", "Fabrikken" og "Kasernen". De nærmere rammer for udviklingen i de tre områder skal fastlægges i en ny lokalplan for området, som gennemføres efter planlovgivningens regler herom, d.v.s. af Københavns Kommune.

Lovforslaget giver hjemmel til at afhænde Christianiaområdet, idet hele fortidsmindet dog forudsættes fastholdt i offentligt ejerskab.

Det forudsættes, at der fremover vil blive tale om en øget lejebetaling, idet niveauet bestemmes af ejendommens salgspris, de fremtidige ejerformer samt niveauet for opretnings- og moderniseringsindsatsen. 

Loven giver hjemmel til at oprette statsinstitutionen Christianiaudvikling til at varetage administrationen i forhold til beboerne i overgangsperioden, forestå retablering af fæstningsanlægget og afhændelsen af området samt bidrage til grundlaget for den nye lokalplan.

Det er hensigten, at omdannelsen af Christianiaområdet økonomisk skal hvile i sig selv for staten. Indtægter fra salg af bl.a. eksisterende bygninger og byggeret forudsættes således anvendt til retablering af voldanlæggene og ekstraordinær renovering af bygninger.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at eventuelle offentlige udgiftskonsekvenser forudsættes drøftet mellem staten og Københavns Kommune.

Loven ventes at træde i kraft den 15. juni 2004.

Økonomiforvaltningen har udarbejdet et udkast til høringssvar (bilag 4), der bl.a. bygger på de tretten punkter, der har været udgangspunkt for overborgmesterens orienterende drøftelser med finansministeren forud for regeringens offentliggørelse af Christianiaudvalgets rapport (bilag 5).

I høringssvaret udtrykkes ønske om, at Christiania skal bidrage til byens udvikling med sine særlige karakteristika og kvaliteter. Fornyelse af Christiania skal ske med respekt for de kulturelle og sociale kvaliteter, som er opbygget gennem årene, idet den endelig form på Christianias udvikling skal findes på baggrund af dialog og skal kunne rummes indenfor gældende lovgivning. Høringssvaret tilslutter sig, at den åbenlyse hashhandel skal væk, og at de bygningsmæssige forhold på Christiania bringes i en brandteknisk og sundhedsmæssig forsvarlig stand.

Christianias institutioner og sociale tilbud skal søges videreført, og der skal fortsat kunne drives forskellige former for virksomheder og småerhverv på Christiania. Christiania skal fortsat være bilfrit område, men med et tilstrækkeligt antal parkeringspladser. Lovforslagets tredeling af området betragtes i høringssvaret som en udmærket ramme for den videre planlægning, og der ytres støtte til, at det arkitektoniske præg er en kvalitet, der skal bevares.

Ifølge høringssvaret skal voldanlægget være et åbent, rekreativt område, og kommunens overtagelse af voldanlægget forudsætter, at staten påtager sig ansvaret for retableringen.

Høringssvaret opfordrer til, at der etableres en organisation – f.eks. en forening - med et ansvarligt beslutningsorgan, der muliggør juridisk bindende aftaler mellem beboere og myndigheder m.v. En sådan forening er en betingelse for bevarelse af væsentlige elementer af den kollektive selvforvaltning, og kombineret med en sådan forening peges på scenarie C - fondsscenariet - som den mest hensigtsmæssige ramme for det fremtidige ejerskab til Christiania. De specifikke rammer for en fond kræver flere drøftelser, bl.a. med beboerne.

Vedrørende genhusning tages afstand fra scenarie A, der med genhusning af 450 voksne indebærer meget betydelige personlige og sociale omkostninger. Genhusning på selve Christiania er en prioritet, og tiltag som flytning af bygninger, inddragelse af de berørte beboere og specifikke fraflytningsfrister skal medvirke til at finde tilfredsstillende løsninger.

I høringssvaret bifaldes, at der via huslejen sikres midler til vedligeholdelse, idet der foreslås en række tiltag, der skal give den enkelte lejer indflydelse på omfanget af modernisering og dermed på huslejestigningen. Der gøres opmærksom på, at lovforslaget vil resultere i kommunale merudgifter til boligstøtte. I høringssvaret foreslås et åbent regelsæt for boliganvisning, som varetages af christianitterne, evt. kombineret med forsøg med fleksibel udlejning.

Det fastslås, at plankompetencen forventes overdraget til Københavns Kommune, hvormed omfanget af nybyggeri ventes at skulle fastlægges på baggrund af en sædvanlig planprocedure i Københavns Kommunes regi.

Der udtrykkes skepsis overfor, om den nødvendige genopretning af bygninger, voldanlæg og infrastruktur, vil kunne finansieres af områdets egne værdier, som det forudsættes i lovforslaget. Det påpeges, at staten på baggrund af 30 års manglende vedligeholdelse har et særligt økonomisk ansvar, og at staten betragtes som ansvarlig for lovliggørelse af infrastruktur og bygninger, så de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold bringes i orden, samt for genopretning af voldanlægget. Endelig påpeges, at der er behov for videre drøftelser af lovforslagets kommunaløkonomiske udgiftskonsekvenser.