Mødedato: 23.03.2004, kl. 15:00

Det kongelige bryllup

Det kongelige bryllup

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 23. marts 2004

 

 


J.nr. ØU 98/2004

 

10. Det kongelige bryllup

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler,

at Borgerrepræsentationen tiltræder at Københavns Kommune står for eller engagerer sig i et antal begivenheder i anledning af det kongelige bryllup, den 14. maj 2004

at Borgerrepræsentationen tiltræder at give en tillægsbevilling til budget 2004 på i alt 7.500 t. kr., til udgifter i forbindelse med Københavns Kommunes engagement i forbindelse med begivenheder op til det kongelige bryllup. Tillægsbevillingen fordeles til Økonomiudvalget, Bygge- og Teknikudvalget samt Miljø- og Forsyningsudvalget som anført i denne indstilling. Den samlede tillægsbevilling i 2004 på 7.500 t. kr. finansieres af Økonomiudvalgets konto 6.51.3 (Pulje til uforudsete udgifter m.v.)

at Borgerrepræsentationen anmoder forvaltningerne om i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2004 at udarbejde en særskilt opgørelse over udgifterne til det kgl. bryllup, samt at eventuelle mindreforbrug i forhold til de bevilligede beløb tilbageføres til Økonomiudvalgets konto 8.05.5 (kassen).

 

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. marts 2004

F stillede følgende ændringsforslag: "Det foreslås, at der af puljen til gave og uforudsete udgifter afsættes penge til en gave til brudeparret som kan komme byens børn til gode. Konkret foreslår SF, at gaven bliver to sportsarenaer i Kgs. Have til 1,4 mio. kr. Navngivningen af sportsarenaerne skal markere, at der er tale om en gave givet fra Københavns Kommune i forbindelse med brylluppet."

Der blev stemt om ændringsforslaget:

For stemte 4 medlemmer: F og Ø.

Imod stemte 7 medlemmer: D, C, V, A og O.

Ingen undlod at stemme.

Ændringsforslaget blev således forkastet.

 

Ø ønskede afstemning om indstillingen undtaget tillægsbevillingerne til forvaltningerne:

For stemte 9 medlemmer: D, C, F, A, V og O.

Imod stemte 2 medlemmer: Ø.

Ingen undlod at stemme.

 

Indstillingen blev herefter anbefalet i sin helhed.

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen.

 

 

RESUME

Den 14. maj 2004 afholdes det kongelige bryllup for Kronprins Frederik og Miss Mary Donaldson. Det er en stor begivenhed nationalt set, og i særdeleshed i København, som dan­ner ramme om selve brylluppet og om mange af festlighederne.

 

Københavns Kommune vil sammen med en lang række organisa­tioner, virksomheder, attraktioner og andre blive in­volveret i festligholdelsen af brylluppet.

 

Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen samt Miljø- og Forsyningsforvaltningen er involveret i planlægningen af Københavns Kommunes opgaver i forbindelse med det kongelige bryllup.

Det er Økonomiforvaltningens ansvar, at kommunens initiativer og udspil koordineres med de mange andre aktører, der vil bi­drage til fejringen af brylluppet.

Festligholdelsen af brylluppet skal så vidt muligt give mulighed for københavnernes deltagelse i aktiviteter, der foregår i byen. Det tilstræbes, at så mange aktiviteter som muligt understøtter begivenheden. Der søges om en tillægsbevilling på i alt 7.500 t.kr. til aktiviteter i forbindelse med det kongelige bryllup.

 

 


 


Til top