Det kongelige bryllup
Det kongelige bryllup
Økonomiudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde tirsdag den 23. marts 2004
J.nr. ØU 98/2004
10. Det kongelige bryllup
INDSTILLING
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget anbefaler,
at Borgerrepræsentationen tiltræder at
Københavns Kommune står for eller engagerer sig i et antal begivenheder i
anledning af det kongelige bryllup, den 14. maj 2004
at Borgerrepræsentationen tiltræder at give en
tillægsbevilling til budget 2004 på i alt 7.500 t. kr., til udgifter i
forbindelse med Københavns Kommunes engagement i forbindelse med begivenheder
op til det kongelige bryllup. Tillægsbevillingen fordeles til Økonomiudvalget,
Bygge- og Teknikudvalget samt Miljø- og Forsyningsudvalget som anført i denne
indstilling. Den samlede tillægsbevilling i 2004 på 7.500 t. kr. finansieres af
Økonomiudvalgets konto 6.51.3 (Pulje til uforudsete udgifter m.v.)
at Borgerrepræsentationen anmoder forvaltningerne om i forbindelse med
regnskabsaflæggelsen for 2004 at udarbejde en særskilt opgørelse over
udgifterne til det kgl. bryllup, samt at eventuelle mindreforbrug i forhold til
de bevilligede beløb tilbageføres til Økonomiudvalgets konto 8.05.5 (kassen).
RESUME
Den 14. maj 2004 afholdes det kongelige bryllup for Kronprins Frederik
og Miss Mary Donaldson. Det er en stor begivenhed nationalt set, og i
særdeleshed i København, som danner ramme om selve brylluppet og om mange af
festlighederne.
Københavns Kommune vil sammen med en lang række organisationer,
virksomheder, attraktioner og andre blive involveret i festligholdelsen af
brylluppet.
Økonomiforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og
Arbejdsmarkedsforvaltningen, Bygge- og Teknikforvaltningen samt Miljø- og
Forsyningsforvaltningen er involveret i planlægningen af Københavns Kommunes
opgaver i forbindelse med det kongelige bryllup.
Det er Økonomiforvaltningens ansvar, at kommunens initiativer og udspil
koordineres med de mange andre aktører, der vil bidrage til fejringen af
brylluppet.
Festligholdelsen af brylluppet skal så vidt muligt give mulighed for
københavnernes deltagelse i aktiviteter, der foregår i byen. Det tilstræbes, at
så mange aktiviteter som muligt understøtter begivenheden. Der søges om en
tillægsbevilling på i alt 7.500 t.kr. til aktiviteter i forbindelse med det
kongelige bryllup.
SAGSBESKRIVELSE
Overborgmesteren har ved brev af 23. januar 2004 tilskrevet
borgmestrene i Københavns Kommune om organisering af initiativer op til
brylluppet. Økonomiforvaltningen har herefter kontaktet alle kommunens
forvaltninger med henblik på at kommunens initiativer og udspil koordineres med
de mange andre aktiviteter, der vil bidrage til fejringen af det kongelige
bryllup den 14. maj 2004.
Det er en stor begivenhed nationalt set og i særdeleshed i København,
som danner ramme om selve brylluppet og om mange af festlighederne. Økonomiforvaltningen,
Kultur- og Fritidsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen,
Bygge- og teknikforvaltningen samt Miljø- og Forsyningsforvaltningen mødes med
jævne mellemrum for at koordinere kommunens indsats, da disse forvaltninger er
eller kan blive direkte involveret i de begivenheder, der er planlagt i
forbindelse med brylluppet.
Det tilstræbes, at så mange aktiviteter som muligt understøtter
festligholdelsen af brylluppet. Aktiviteterne afstemmes med Hofmarskallatet.
Udover den interne koordination, der finder sted mellem nævnte
forvaltninger, eksisterer der forskellige planlægningsfora til gennemførelse af
det kongelige bryllup og de aktiviteter, der er planlagt i ugen op til
bryllupsdagen. Kommunen har taget initiativ til en begivenhedsgruppe med
deltagelse af en bred kreds af interessenter lige fra Udenrigsministeriet over
en lang række private initiativtagere til Hofmarskallatet. Derudover deltager
kommunen i en pressegruppe under Wonderful Copenhagen, ligesom Økonomiforvaltningens
administrerende direktør sammen med Wonderful Copenhagen/Copenhagen Eventures
mødes i en mindre kreds hos Ho
fmarskallen. Københavns Kommune deltager således
i en dialog med en lang række organisationer, virksomheder og myndigheder for
på den måde at yde et aktivt bidrag til festligholdelsen af brylluppet.
Planlægningsarbejdet har vist, at der er behov for afholdelse af
ekstraordinære udgifter, da begivenheden ikke er medtaget i det kommunale
budget.
Det foreslås, at der gives en tillægsbevilling til forvaltningernes
ekstraordinære udgifter i forbindelse med Københavns Kommunes engagement i
forbindelse med begivenheder op til det kongelige bryllup, samt at der afsættes
en driftspulje under Økonomiforvaltningen på 1.911 t.kr. til uforudsete udgifter.
Således som ugen op til brylluppet er planlagt, foreslås det at
Københavns Kommune iværksætter følgende tiltag:
1. Modtagelse/reception på Rådhuset. Onsdag, den 12. maj 2004 modtages
bryllupsparret på Rådhuset. Udgifterne forventes at
beløbe sig til ca. 250 t.kr. Det indstilles, at anvende 250 t.kr. til
formålet.
2. Gave fra Københavns Kommune til parret. Specialdesignet
glas fra Holmegaard. Til
orientering kan oplyses, at prisen for gaven fra kommunen under det kongelige bryllup
i 1967 udgjorde kr. 72.500,-. I forbindelse med denne produktion anskaffes nye
glas til Rådhuset. Det indstilles, at anvende et
beløb svarende til gaven i 1967 til formålet.
3. Rengøringsdage. Med henblik på at København kan fremstå så flot og præsentabel
som det er muligt, foreslås at der afsættes kr. 1.000 t.kr. til, at Bygge- og
Teknikforvaltningen står for organiseringen af rengøringsdage op til det
kongelige bryllup. I rengøringen kan typisk deltage foreninger eller
skoleklasser, der så får beløb for rengøringsindsatsen, jf vedlagte bilag med
oversigt med ansøgninger. Det indstilles, at anvende
1.000 t.kr. til formålet.
4. Praktiske foranstaltninger. Bygge- og Teknikforvaltningen skønner,
at der udover beløb til rengøringsdage er brug for finansiering af
ekstraudgifter ved tillægsbevilling på 1.050 t.kr. til skiltning, afspærringer,
ramper, ekstra renhold m.v. Det indstilles, at anvende
1.050 t.kr. til formålet.
Miljø- og Forsyningsforvaltningen har oplyst, at der skal anvendes
omtrent 500 t.kr. til foranstaltninger langs bryllupsruten. Dette beløb beror
på nærmere sikkerhedsmæssige krav fra politiet, der ikke er endeligt fastslået.
Det indstilles, at anvende 500 t.kr. til formålet.
Kultur- og Fritidsforvaltningen forventer ekstraudgifter
til vagt og rengøring af Rådhuset i forbindelse med arrangementer på/ved
Rådhuset i bryllupsugen. Samlet forventes udgiften at være af meget begrænset
størrelse. Evt. dokumenterede udgifter for Kultur- og Fritidsforvaltningen vil
kunne dækkes af den under Økonomiudvalget afsatte driftspulje til uforudsete
udgifter.
Derudover indstilles det at Københavns Kommune yder tilskud til
følgende aktiviteter under Wonderful Copenhagen / Copenhagen Eventures og
Københavns City Center:
5. Prinser og prinsesser. Alle børn i det storkøbenhavnske område
inviteres via pressen til udklædningsfest den 12. maj 2004 med tema om prinser
og prinsesser. Bygarder fra hele regionen marcherer fra Kgs. Nytorv til
Rådhuspladsen. Begivenheden knyttes sammen med modtagelsen på Rådhuset og
eventuel afsløring af blomsterskulpturen på Rådhuspladsen. På pladsen vil der
være forskellige børneaktiviteter, som leger med det royale univers. Budget 612
t.kr. hvor der mangler finansiering 362 t.kr. Det indstilles, at der ydes et
tilskud på 362 t.kr.
6. Fakler og storskærm i forbindelse med festforestilling. Torsdag, den
13. maj 2004 er der festforestilling på det kongelige teater. Forestillingen
vises på storskærm på Kgs, Nytorv, hvor der uddeles fakler til publikum. Budget
300 t.kr. hvor der mangler finansiering 250 t.kr. Det indstilles, at der ydes
et tilskud på 250 t.kr.
7. Karetturen. Der bliver sat storskærme på henholdsvis Rådhuspladsen,
Gl. Torv og Kongens Nytorv, hvorfra publikum i billede og lyd kan følge
TV-transmissionen på dagen. Et garderkorps af børn fra hvert amt i landet
varmer op på ruten for parrets karettur. Indsatsen koncentrerer sig om at
servicere og underholde det publikum og uddele flag langs den blomstersmykkede
rute. Budget på 355 t.kr. hvor der mangler finansiering 300 t.kr. Det
indstilles, at der ydes et tilskud på 300 t.kr.
8. Blomster på strøget. Fra den 11. den 17. maj.
Blomsterarrangementsdesigner Mogens Grønbech har designet et samlet arrangement
til strøget (brudeparrets rute fra kirken), torvene (Nytorv, Gammeltorv,
Amagertorv, og torvet ved Magasin). Blomsterne leveres af mange forskellige
samarbejdspartnere. Der er behov for tilskud på 1.000 t.kr. til at indgå i det
samlede budget på 3.200 t.kr. Arrangør er Københavns City Center. Det indstilles,
at der ydes et t
ilskud på 1.000 t.kr.
9. Hjerter i brand. Der skabes på Rådhuspladsen en blomsterskulptur fra
den 8. til den 14. maj – to hjerter i "brændende kærlighed" på en sokkel, der
viser byens tårne fra de fire verdenshjørner. Skulpturen indrammes i løbet af
bryllupsugen af blomstergaver fra byens borgere. Budgettet er på 763 t.kr. hvor
der er behov for restfinansiering 243 t.kr. Det indstilles, at der ydes et
tilskud på 243 t.kr.
10. Match Race. Kapsejlads den 9. maj 2004 med matchracebåde, to mod
to, hvor to af de bedste sejlere i verdenen, Jesper Bank (Danmark) og John
Bertrand (Australien), dyster mod hinanden med respektive nationale teams.
Begivenheden er valgt med afsæt i kronprinsens store interesse for sejlsport.
Begivenheden skal være åben for alle, hvorfor der er tilrettelagt et
underholdningsprogram langs havnen, der appellerer til mange københavnere.
Budget kr. 1.234 t.kr., hvor der er behov for restfinansiering 634 t.kr. Det
indstilles, at der ydes et tilskud på 634 t.kr.
Endelig indstilles det at der afsættes en pulje 1.911 t.kr. til
uforudsete udgifter, herunder gave til kronprinseparret. Puljen vil også kunne
anvendes til dækning af manglende sponsorbidrag i forbindelse med de nævnte
projekter.
Samlet kan udgifterne til de foreslåede aktiviteter
opgøres således:
Aktivitet |
Beløb (1.000 kr.) |
Modtagelse på Rådhuset |
250 |
Afspærring, ramper m.v. (BTF) |
1.050 |
Sikkerhedsmæssige foranstaltninger (MFF) |
500 |
Rengøringsdage (BTF) |
1.000 |
Prinser og prinsesser |
362 |
Fakler og storskærm |
250 |
Karetturen |
300 |
Blomster på Strøget |
1.000 |
Hjerter i brand |
243 |
Matchrace |
634 |
Pulje til uforudsete udgifter og gave |
1.911 |
|
|
Samlet
skøn over udgifter |
7.500 |
Arrangementerne er i forproduktion, hvorfor justeringer kan forekomme.
Bortset fra "blomster på Strøget" er det Wonderful Copenhagen / Copenhagen
Eventures, der står for gennemførelsen. De enkelte arrangementer er beskrevet
nærmere i vedlagte bilag.
ØKONOMI
Det foreslås, at der gives en tillægsbevilling til budget 2004 på i alt
7.500 t.kr., til dækning af udgifter i forbindelse med Københavns Kommunes
engagement i forbindelse med begivenheder op til det kongelige bryllup.
Den samlede tillægsbevillingen fordeles således på udvalgenes budgetter
for 2004:
Tillægsbevillinger
til budget 2004
|
Tillægsbevilling
i 2004 |
Økonomiudvalget -
Modtagelser mv. (Økonomisk forvaltning, konto
6.41.1) -
Tilskud til Wonderful Copenhagen (konto
6.62.1) (inkl. tilskud til Copenhagen
Eventures) -
Tilskud til Københavns City Center (konto
6.62.1) -
Pulje til uforudsete udgifter (Økonomisk forvaltning,
konto 6.51.1) Økonomiudvalget i alt |
250 1.789 1.000 1.911 4.950 |
Bygge- og Teknikudvalget (Vej og Park,
konto 2.11.1) |
2.050 |
Miljø- og Forsyningsudvalget (KE
Administration, konto 6.51.1) |
500 |
I alt |
7.500 |
Den samlede tillægsbevillingen i 2004 på 7.500 t. kr. foreslås
finansieret af Økonomiudvalgets konto 6.51.3 (Pulje til uforudsete udgifter
m.v.).
Forvaltningerne
anmodes om i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2004 at udarbejde en
særskilt opgørelse over ekstra udgifter til det kgl. bryllup. Eventuelle mindreforbrug
i forhold til de bevilligede beløb tilbageføres til Økonomiudvalgets konto
8.05.5 (kassen)
For så vidt angår
punkt 5, 6, 7, 9 og 10 sker udbetaling til Wonderful Copenhagen og f.s.v.a.
punkt 8 sker udbetaling til Københavns City Center. Organisationerne skal aflægge
og indsende regnskab til kommunen for anvendelsen af de bevilligede midler i
overensstemmelse med sædvanlig praksis.
MILJØVURDERING
-
ANDRE
KONSEKVENSER
-
HØRING
Ved oplysning af sagen har økonomiforvaltningen bl.a. sendt oplysninger
til eller modtaget oplysninger fra:
·
Kultur-
og Fritidsforvaltningen
·
Bygge-
og Teknikforvaltningen
·
Familie-
og Arbejdsforvaltningen
·
Miljø-
og Forsyningsforvaltningen
·
Wonderful
Copenhagen/Copenhagen Eventures
·
Københavns
City Center
BILAG
Oversigt over arrangementer nævnt som punkt 5
til 10.
Oversigt over ansøgninger til rengøringsdage.
På aflæggerbordet fremlægges illustrationer
af projekt under pkt. 8, "blomster på strøget.".
Erik Jacobsen
/Bjarne
Winge