Håndtering af cirkulær økonomi gennem DGNB-systemet

Det blev i budgetaftalen for 2021 besluttet, at Økonomiforvaltningen skulle forelægge Økonomiudvalget en indstilling om, hvordan kommunens indsats i forhold til cirkulær økonomi håndteres gennem DGNB-systemet. Fremover vil alle projekter blive håndteret gennem udvalgte DGNB-kriterier for cirkularitet. Der vil desuden løbende blive udvalgt et antal projekter, der har særskilt øget fokus på cirkularitet og genanvendelse. Her vil den supplerende finansiering til indsatsen blive vurderet i planlægningsfasen for byggeprojektet og indgå i ansøgningen om anlægsbevilling.

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

I aftaleteksten fra budget 2021 fremgår, at

”Parterne er enige om, at Økonomiforvaltningen skal forelægge Økonomiudvalget en indstilling om, hvordan kommunens indsats i forhold til cirkulær økonomi jf. beslutning i Borgerrepræsentation den 19. september 2019, håndteres gennem DGNB-systemet. Der vil fortsat i forbindelse med igangsættelsen af planfasen kunne besluttes særskilt fokus på cirkularitet og genanvendelse i et projekt udover DGNB-kravene.”

DGNB er med Borgerrepræsentationens beslutning den 24. juni 2020, dagsordenspunkt 23, blevet en samlende ramme om kommunes tilgang til bæredygtigt byggeri. Det er et anerkendt internationalt system og giver et fælles sprog til håndtering af bæredygtighed. Derfor giver det mening at lægge håndteringen af cirkulær økonomi ind i denne ramme, så Københavns Kommune og branchen sammen kan udvikle området, og så der sikres en samlet tilgang til bæredygtighed i det enkelte byggeri – ikke blot til cirkularitet, men også til f.eks. totaløkonomi, skadelig kemi og klimabelastning.

Løsning

DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, German Sustainable Building Council) er et certificeringssystem, som håndterer bæredygtighed i Københavns Kommunes nybyggerier og omfattende renoveringer over 20 millioner kr. ekskl. moms i entreprisesum. Det sker gennem de seks kvaliteter Proces, Miljø, Økonomi, Sociale forhold, Teknik og Område. Systemet indeholder 37 kriterier og ca. 300 indikatorer, som der vurderes på.

DGNB indeholder deraf ca. 27 kriterier og ca. 116 indikatorer, hvor der er større eller mindre elementer af cirkulær økonomi. Det er et stort antal, og Økonomiforvaltningen foreslår at fokusere på et mindre antal, som er valgt ud fra deres meget direkte effekt på cirkulær økonomi. De udvalgte kriterier/indikatorer fremgår af bilag 1.

De udvalgte kriterier og indikatorer skal vurderes i alle nye byggeprojekter, og en række udvalgte projekter har derudover et særskilt øget fokus på cirkulær økonomi.

Økonomiforvaltningen vurderer, at ambitionsniveauet fra Borgerrepræsentationens beslutning den 19. september 2019 (dagsordenspunkt 11) samlet set fastholdes, jf. nedenfor.

Alle projekter skal arbejde med de udvalgte kriterier og indikatorer som fremgår af bilag 1 og håndtere dem inden for projektets normale økonomiske ramme.

Projekterne fastlægger point i de udvalgte kriterier og indikatorer, som fremgår af bilag 1 i samarbejde med Byggeri Københavns specialister inden for cirkulær økonomi. Projektet skal herunder inden for projektets økonomiske ramme implementere flest mulige cirkulære elementer, som løbende er udviklet i arbejdet med cirkulær økonomi.

Projekter, som ikke skal DGNB-certificeres, fordi de ikke er omfattende renoveringer over 20 mio. kr. ekskl. moms i entreprisesum, eller fordi de er nybyggeri under 20 mio. ekskl. moms i entreprisesum, følger som udgangspunkt de samme kriterier og den samme proces med tildeling af point. Dette angiver ambitionsniveauet i projektet for arbejdet med cirkulær økonomi, men fører ikke til en certificering.

Hidtil har Økonomiforvaltningen foretaget en særskilt screening af projekterne med henblik på at identificere potentialer for at arbejde med cirkulær økonomi. For at fastholde dette fokus foreslår Økonomiforvaltningen, at der fortsat løbende udvælges et antal projekter, hvor der arbejdes med et særskilt fokus på cirkulær økonomi udover DGNB-systemet for at sikre løbende udvikling af tilgangen til cirkulær økonomi.

Det kan f.eks. være projekter, der indebærer nedrivning af eksisterende byggeri, eller hvor der er gode muligheder for at afprøve nye byggemetoder f.eks. materialepas eller materialer f.eks. træ, eller hvor projektets karakter af andre grunde giver gode muligheder for at arbejde med cirkularitet. I disse projekter vil der som i dag skulle afsættes ekstra midler til cirkulær økonomi. Det kan både være projekter, som DGNB-certificeres, og projekter som ikke certificeres.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at det er Byggeri København, der i forbindelse med kommentering af budgetnotater til planlægningsbevillinger vurderer, om et projekt skal arbejde med et særskilt fokus på cirkulær økonomi. Det vurderes ud fra projektets karakter og muligheder for at kunne bidrage til området. Det er principperne i Byggeri Københavns håndbog i cirkulær økonomi (se bilag 2), som er grundlaget for denne vurdering. Vurderingen præsenteres i ansøgning om planlægningsbevilling således, at det i forbindelse med forhandlinger om budget og overførselssag er muligt at tilvælge eller fravælge om projektet skal arbejde med cirkulær økonomi.

Økonomiforvaltningen anbefaler, at eventuel ekstra finansiering til indsatsen for cirkulær økonomi vurderes som et led i planlægningsfasen, og at ekstra finansiering søges i anlægsbevillingen.

Økonomi

Økonomien til cirkulær økonomi håndteres i det enkelte byggeprojekt.

Det gælder generelt at finansieringen af cirkulær økonomi håndteres inden for projektets normale økonomiske ramme.

De udvalgte projekter med et særskilt øget fokus på cirkulær økonomi vil sandsynligvis blive en smule dyrere. Den supplerende finansiering til indsatsen vil blive vurderet i planlægningsfasen og ansøgt om ved anlægsbevillingen.

I syv igangværende projekter, hvor økonomien er fastlagt, er følgende procenter afsat af den samlede anlægsbevilling:

Videre proces

Byggeri København vil på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning implementere håndteringen af indsatsen i forhold til cirkulær økonomi gennem DGNB-systemet for byggeprojekter bevilget i budget 2021 og frem.

Søren Hartmann Hede                          /Søren Tegen Pedersen

Dagsordenspunkt 7: Håndtering af cirkulær økonomi gennem DGNB-systemet (2020-0899729)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. februar 2021

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1-ÆF2):

ÆF1: at der tilføjes et nyt 2. at-punkt om:

”at der årligt følges op på, hvilket niveau i DGNB, der opnås i de enkelte byggeprojekter.”

ÆF2: at der tilføjes et nyt 3. at-punkt om: 

”at der sættes en minimumprocentsats for projekter, der årligt indstilles til budget med særskilt fokus på cirkulær økonomi.”

De af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF1-ÆF2) blev godkendt uden afstemning.

Den således ændrede indstilling blev herefter godkendt uden afstemning.