Indkaldelsescirkulære for budget 2020

Processen, der leder frem til vedtagelsen af Københavns Kommunes budget for 2020, igangsættes med Økonomiudvalgets behandling af Indkaldelsescirkulæret for budget 2020, hvor Økonomiudvalget bl.a. anmodes om at fastsætte udvalgenes budgetrammer samt godkende måltallet for effektiviseringsstrategien for budget 2020 og fordelingen af måltallet på udvalg. Herudover godkendes de formelle retningslinjer og tidsplaner for udarbejdelsen af det kommende års budget, afsættelse af centrale puljer i budgetlægningen – bl.a. investeringspuljerne og grundkøbspuljen – ligesom der afrapporteres på bestillinger til indkaldelsescirkulæret.

Indstilling

Økonomiforvaltningen indstiller over for Økonomiudvalget,

1. At det godkendes, at alle udvalg anmodes om at udarbejde budgetbidrag inden for de beskrevne budgetrammer, jf. retningslinjer og tidsplan i indstillingens bilag 1, 2 og 7.
2. At det godkendes, at Økonomiforvaltningen bemyndiges til at udmelde justeringer af de udmeldte budgetrammer som følge af beslutninger i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, herunder justeringer som følge af den nye befolkningsprognose for 2019.
3. At det godkendes, at måltallet for effektiviseringsstrategien i budget 2020 fastsættes til 398,7 mio. kr., hvilket medfører, at udvalgene skal anvise 229,8 mio. kr. i nye effektiviseringer i 2020, idet udvalgene allerede har anvist 168,9 mio. kr., hvoraf 136,8 mio. er stigende profiler fra allerede besluttede effektiviseringer og 32,2 mio. kr. er tværgående indkøbseffektiviseringer.
4. At det godkendes, at der afsættes investeringspuljer i budget 2020 på i alt 450 mio. kr. fordelt på 325 mio. kr. på anlæg, 115 mio. kr. på service samt en innovationspulje på 10 mio. kr. på service.
5. At det godkendes, at der i budget 2020 afsættes en pulje til strategiske grundkøb på 350 mio. kr. på anlæg.
6. At det godkendes, at der i budget 2020 afsættes en pulje til at imødegå yderligere nedslidning af veje og broer mv. på 164,2 mio. kr. på anlæg.
7. At styringsmodel for bruttoanlæg i årene 2020 og 2021 godkendes, og at der fastsættes et bruttoanlægsniveau til brug for udvalgenes budgettering på 3.036 mio. kr. årligt i 2020 og 2021. 2.700 mio. kr. fordeles til udvalgene og 336 mio. kr. afsættes centralt til bl.a. udmøntning i budgetaftalerne for 2020 og 2021, jf. tabel 3. Bruttoanlægsniveauet tilpasses, når Københavns Kommunes andel af den kommunale bruttoanlægsramme er kendt.
8. At konklusionerne i analyserne af hhv. det socioøkonomisk betingede udgiftsbehov på området for udsatte børn og unge og sammenhæng mellem diagnoseudvikling og udgiftsudvikling på handicapområdet og psykiatriområdet (borgere med sindslidende) tages til efterretning.
9. At Økonomiforvaltningen i samarbejde med Socialforvaltningen vil udarbejde forslag til tilpasning af demografimodellen på handicapområdet, hvor den negative korrektion som følge af socioøkonomi ikke indgår. Forslag til tilpasning forelægges Økonomiudvalget med demografiindstillingen i april 2019.
10. At definitionen af need to-kategorierne og proces for budgetnotater mv. frem mod budget 2020 godkendes, jf. bilag 1.

Problemstilling

De stramme udgiftsrammer fastsat med økonomiaftalerne mellem regeringen og KL medfører, at Københavns Kommune er nødt til at prioritere udgifterne til anlæg og service, hvis københavnerne skal sikres mest mulig service og kapacitet indenfor de økonomiske rammer.

Den stadigt stigende befolkning i København påvirker samtidig kommunens økonomiske rammer på både indtægts- og udgiftssiden. Væksten indebærer bl.a. merudgifter på service på de demografiregulerede bevillinger på daginstitutions-, skole-, social- og ældreområdet på i størrelsesordenen 224 mio. kr. i 2020 sammenlignet med 2019. Udgiftspresset forventes at stige i de kommende år og der forventes samlet set demografibetingede merudgifter under servicerammen på 960 mio. kr. i 2023 i forhold til niveauet i 2019. Hertil kommer, at det flerårige moderniserings- og effektiviseringsprogram aftalt mellem regeringen og KL årligt sænker Københavns Kommunes finansiering og servicemåltal med 51 mio. kr.

For at finansiere de demografibetingede udgifter samt for at give mulighed for at prioritere nye politiske tiltag på kernedriften inden for den sænkede serviceramme, vil der i 2020 og de kommende år fortsat være behov for effektiviseringer.

Med økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2019 har parterne aftalt et samlet bruttoanlægsniveau for kommunerne på 17,8 mia. kr. Københavns Kommunes andel heraf er 3.036 mio. kr. Der er ikke udsigt til en markant højere samlet ramme, og det er forventningen, at kommunens andel af den samlede anlægsramme også i fremtiden vil være på dette niveau. Økonomiforvaltningen vurderer, at kommunens eksekveringsevne er højere end kommunens andel af det samlede anlægsmåltal. Samtidigt er der i perioden 2020-2023 besluttet anlægsprojekter for over 17,0 mia. kr. Det skaber behov for en flerårig prioritering, hvis der skal sikres nødvendig kapacitet til den voksende befolkning. Der lægges derfor med Indkaldelsescirkulæret for budget 2020 op til styring af budgetlægning og periodisering af anlægsprojekter i årene fremover.

Forhandlingerne om en justering af udligningssystemet brød sammen i april 2018. Samtidig er der etableret et overgangstilskud i 2019 og 2020 til kommuner, som bliver ramt af den problematiske revision af opgørelsen af indvandreres medbragte uddannelsesniveau. Såfremt overgangstilskuddet ophører med udgangen af 2020 mister Københavns Kommune indtægter på 548 mio. kr. årligt fra 2021 og frem. Konsekvenserne af et nyt udligningssystem for Københavns Kommune vil i tillæg hertil være forbundet med betydelig usikkerhed.

For en nærmere redegørelse af Københavns Kommunes økonomiske rammer og vilkår for budget 2020 henvises der til bilag 1.

Løsning

Med indkaldelsescirkulæret fastsættes rammerne for arbejdet med Københavns Kommunes budget for 2020 med udgangspunkt i budgetoverslagsåret 2020 i vedtaget budget 2019. Overordnet videreføres tidligere års budgetteringspraksis, herunder

• Effektiviseringsstrategien
• Centrale puljer til investeringer, grundkøb og vedligehold af veje og broer mv.
• Tilpasning af budgetrammerne som følge af beslutninger i ØU og BR
• Rammer og tidsplan for budgetprocessen

Hertil lægges der op til en ny model for styring af budgetteringen af bruttoanlæg i 2020 og 2021.

Effektiviseringer

Med budgetaftalen for 2019 blev det besluttet at videreføre effektiviseringsstrategien i 2020. Effektiviseringsmåltallet i 2019 udgjorde 374 mio. kr. (2019 p/l) og måltallet for effektiviseringsstrategi 2020 skal fastsættes i Indkaldelsescirkulæret for budget 2020. Effektiviseringsstrategien skal bl.a. håndtere væksten i kommunens demografibetingede udgifter, økonomiaftalens moderniserings- og effektiviseringsprogram, samt give Borgerrepræsentationen mulighed for at foretage nye prioriteringer i kernevelfærden mv. Med budget 2019 blev demografimodellen på handicapområdet udvidet, og der blev indført demografiregulering af sindslidendeområdet, hvilket øger effektiviseringsbehovet med 18,4 mio. kr. i forhold til effektiviseringsstrategien 2019, hvis der fortsat skal sikres et konstant økonomisk råderum under servicerammen til ny kernevelfærd, bevillingsudløb og håndtering af evt. underkompensation i forbindelse med DUT-sager. Der lægges på den baggrund op til, at det samlede effektiviseringsmåltal for 2020 fastsættes til 398,7 mio. kr., jf. tabel 1.

Tabel 1. Effektiviseringsniveau i 2020

Bidrag fra tidligere års vedtagne effektiviseringstiltag, der har yderligere effekt i 2020, kaldes de stigende profiler. Udvalgenes effektiviseringsmåltal på 398,7 mio. kr. korrigeres for stigende profiler fra tidligere års effektiviseringsforslag med i alt 168,9 mio. kr., hvoraf tværgående indkøbseffektiviseringer udgør 32,2 mio. kr. Udvalgene skal dermed samlet set levere nye effektiviseringer for 229,8 mio. kr. i 2020, jf. tabel 2. Beregning af måltal og fordelingsnøglen gennemgås mere detaljeret i bilag 5.

Tabel 2. Fordeling af måltal inkl. stigende profiler (1.000 kr. 2020 p/l).

Anm.: Opgørelsen af de stigende profiler er under forudsætning af godkendelsen af ØUs behandling af indstillingen ’Udmøntning af anlægsmåltal 2019’ d. 23. januar 2019, hvor der er lagt op til ny periodisering af tværgående investeringsforslag under Økonomiudvalget.

Det bemærkes, at 76 pct. af de stigende profiler og tværgående indkøbseffektiviseringer vedrører effektiviseringsforslag, som tidligere har fået midler fra puljen til smarte investeringer.

Investeringspuljer
Strategien for smarte investeringer i kernevelfærden er et offensivt svar på kommunens strukturelle udfordringer. Allerede godkendte smarte investeringsforslag siden 2016 bidrager med samlet 631 mio. kr. årligt i effektiviseringer ved fuld indfasning. For at understøtte, at omstillingen i kommunen sker på baggrund af intelligente effektiviseringer frem for simple besparelser, lægges der med indkaldelsescirkulæret op til, at der i budgettet for 2020, i lighed med tidligere år, afsættes 450 mio. kr. til investeringspuljerne med henblik på at understøtte forvaltningernes indfrielse af effektiviseringsmåltallet for 2021. De 450 mio. kr. er fordelt med 325 mio. kr. på anlæg, 115 mio. kr. på service, og 10 mio. kr. til innovationspuljen på service.

Bruttoanlæg i budget 2020 og 2021

Københavns Kommunes ramme for bruttoanlæg er fastlagt ud fra økonomiaftalerne mellem regeringen og KL og den faseopdelte budgetproces mellem kommunerne. I de seneste år har Københavns Kommunes ramme været aftagende, og samtidigt viser regnskabsresultaterne, at kommunens udgifter til anlæg er stigende, og at forvaltningerne er i stand til at eksekvere på et højere niveau, jf. figur 1.

Figur 1. Bruttoanlæg i Københavns Kommune 2015-2018.

*) I 2018 er angivet forventet regnskab i forbindelse med 4. anlægsoversigt ØU 11. december 2018.

Det vurderes ikke, at anlægsrammen i 2020 vil blive markant højere end niveauet for 2019 på 3.036 mio. kr. Samtidig er omfanget af allerede besluttede anlægsprojekter i årene 2020-2023 på over 17,0 mia. kr., hvilket sammen med forvaltningernes øgede eksekveringsevne, skaber et øget behov for en flerårig prioritering, og at der allerede tidligt i budgetprocessen sker en prioritering og tilpasning af bruttoanlæg i fagudvalgene.

Der lægges på den baggrund op til, at niveauet for bruttoanlæg i 2020 og 2021 fastsættes til niveauet for vedtaget budget 2019 på 3.036 mio. kr. årligt. Heraf reserveres 336 mio. kr. årligt til en central pulje, som indeholder puljen til uforudsete udgifter på 28 mio. kr., måltal til initiering af nye investeringsforslag på 65 mio. kr., samt måltal til nye initiativer i budgetaftale og overførselssag på 243 mio. kr. De resterende 2.700 mio. kr. fordeles til udvalgene efter den samme fordelingsnøgle, som indstilles i 2019 med ØU-indstillingen ’ Udmøntning af anlægsmåltal 2019 i Økonomiudvalget’ (Økonomiudvalget 23. januar 2019). Størstedelen af kommunens anlægsramme vil dermed være udfyldt og prioriteret i 2020 og 2021, og der vil kun være behov for marginale justeringer, når kommunens anlægsramme for 2020 er fastsat i forbindelse med den faseopdelte budgetlægning. Tilpasningen vil ske, når Københavns Kommunes andel af den samlede anlægsramme ligger fast.

Tabel 3. Fordeling af anlægsmåltal for budget 2020 og 2021 (1.000 kr. løbende p/l)

*) Det samlede bruttoanlægsniveau i vedtaget budget 2019 på 3.036 mio. kr. er blevet tillagt 5 pct. jf. indstillingen ’Udmøntning af anlægsmåltal 2019’ (ØU d. 23. januar 2019), hvorfor det samlede bruttoanlægsniveau i 2019 er 3.188 mio. kr.

Modellen indebærer, at udvalgene i foråret 2019 skal periodisere anlægsprojekter i 2020 og 2021. Udvalgene anmodes som en del af udvalgenes budgetbidrag om at aflevere en anlægsinvesteringsoversigt på anlægsprojektniveau i 2020 og 2021 svarende til det fastsatte niveau. Anlægsinvesteringsoversigten udarbejdes som led i indmeldingen til indstillingen ’Anden anlægsoversigt 2019’ og forelægges Økonomiudvalget med juniindstillingen, jf. bilag 1 og 2. Bevillingsmæssig overførsel af anlægsprojekter mellem udvalg med effekt i 2020 og 2021 forudsætter, at der også overføres tilhørende måltal.

Afrapportering på analyser af socioøkonomi og diagnoseudvikling på socialområdet

Med demografiindstillingen til budget 2019 tog Økonomiudvalget den 24. april 2018 til efterretning, at Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen opdaterer en tidligere analyse af det socioøkonomisk betingede udgiftsbehov på området for udsatte børn og unge fra 2015. Med augustindstillingen til budget 2019 den 22. august 2018 blev der ligeledes lagt op til, at sammenhængen mellem udvikling i diagnosedata og udgifter på områderne for borgere med handicap og borgere med sindslidelse skulle analyseres nærmere. Analyserne afrapporteres til Økonomiudvalget i forbindelse med Indkaldelsescirkulæret for budget 2020, jf. bilag 11.

Udsatte børn og unge

Analysen er udarbejdet af VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) for Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen og viser, at den demografiske og socioøkonomiske udvikling samlet set tilsiger et aftagende behov på området for udsatte børn og unge. Fra 2009 til 2016 har der været en forbedring af de socioøkonomiske vilkår blandt de københavnske børn og unge målt på sandsynligheden for at modtage en social foranstaltning, og der har været en relativ forbedring i København i forhold til resten af landet. Andelen af 0-17-årige københavnere med sandsynlighed for at modtage en social foranstaltning, er således faldet fra 2,21 pct. i 2009 til 1,86 pct. i 2016, jf. bilag 10.

Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen vurderer, at analysens data ikke giver grundlag for demografiregulering af målgruppen udsatte børn og unge. Socialforvaltningen vurderer dog, at der synes at være sket et skifte i den faktiske udgiftsudvikling siden 2016, dvs. efter rapportens analyseperiode. Forvaltningerne vil følge den fremadrettede socioøkonomiske udvikling på området.

Borgere med sindslidelse

Den tværgående analyseenhed har for Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen analyseret udviklingen i psykiatriske diagnosedata og udgifter på området for borgere med sindslidelse. Analysen undersøger udviklingen i ’tyngden’ af borgere med en diagnose. Tyngden er målt ved udgifterne til ydelser på sindslidendeområdet under Socialudvalget til diagnosegruppen. Analysen viser, at hovedparten af ydelsesmodtagere under Socialudvalget på sindslidendeområdet er registeret med en psykiatrisk diagnose indenfor de sidste 10 år (88 pct.). Ses der derimod på alle borgere i København med en psykiatrisk diagnose, er det de færreste, 6 pct., der modtager en ydelse i Socialforvaltningen.

På sindslidendeområdet er der i perioden 2010-2016 samlet set i analysen ikke tegn på en ændring i tyngden af borgere med en psykiatrisk diagnose i kontakt med Socialforvaltningen, når der tages højde for befolkningsudviklingen, jf. bilag 10.

På det foreliggende grundlag vurderer Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen, at diagnoseudviklingen på området følger den demografiske udvikling. Forvaltningerne vil følge den fremadrettede udvikling på området.

Borgere med handicap

Den tværgående analyseenhed har for Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen analyseret udviklingen i diagnosedata relateret til handicapområdet og udgifter på området for borgere med handicap. Der er både set på diagnoser, der indgår i den eksisterede socioøkonomiske korrektion baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks fra udligningssystemet og øvrige diagnoser relevante for ydelsesmodtagere på området, jf. bilag 10.

Analysen viser, at 2 ud af 3 af Socialforvaltningens ydelsesmodtagere på handicapområdet ikke indgår i data fra landspatientregisteret med en handicaprelateret diagnose indenfor de sidste 10 år. Ligeledes kan 33 pct. af udgifterne på handicapområdet ikke henføres til borgere registreret med en diagnose. Ses der på alle borgere i København med en handicaprelateret diagnose, er det de færreste, 11 pct., der modtager en ydelse i Socialforvaltningen.

Analysens resultater for perioden 2010-2016 varierer afhængigt af, på hvilket niveau diagnoserne grupperes. Analyseres på et overordnet niveau ses en udvikling der følger demografien og analyseres på mere detaljerede niveauer overstiger tyngden demografien. Analysen viser samtidig, at datausikkerheden stiger betydelig med detaljeringsgraden.

Analysen viser samtidig, at Økonomi- og Indenrigsministeriets diagnoseafgrænsning fra det socioøkonomiske indeks, der indgår i udligningssystemet, har betydelige mangler. Eksempelvis viser analysen, at afgrænsningen ikke medtager centrale udgiftstunge diagnoser. Den nuværende socioøkonomiske korrektion er baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets diagnoseafgrænsning.

Økonomiforvaltningen og Socialforvaltningen vurderer, at der ikke kan findes støtte til den aktuelle negative socioøkonomiske regulering i analysen. Samtidig vurderes det, at det for indeværende ikke er muligt at lave en robust socioøkonomisk regulering baseret på diagnoser. På den baggrund vil Økonomiforvaltningen i samarbejde med Socialforvaltningen udarbejde forslag til tilpasning af demografimodellen på handicapområdet, hvor den negative korrektion som følge af socioøkonomi ikke indgår. Forslag til tilpasning forelægges Økonomiudvalget med demografiindstillingen i april 2019.

Socialforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil desuden arbejde videre med at afdække særskilte udfordringer på handicapområdet, der kan danne grundlag for diskretionære budgetnotater, som kan indgå i kommende budgetforhandlinger.

Pulje til strategiske grundkøb

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at der i lighed med budget 2018 og 2019 er behov for at afsætte en pulje på 350 mio. kr. på anlæg til demografibetingede og strategiske grundkøb mv. for at kunne erhverve arealer til kommunale funktioner i rette tid og til en rimelig pris. Puljen udmøntes løbende af Borgerrepræsentationen.

Pulje til at imødegå yderligere nedslidning af veje og broer mv.

Det indstilles, at der i lighed med tidligere år afsættes en pulje til at imødegå yderligere nedslidning af veje og broer mv. på 164,2 mio. kr. på anlæg. Puljen udmøntes i forbindelse med forhandlingerne om budget 2020.

Øvrige korrektioner

Der foretages en række øvrige korrektioner af teknisk karakter på bl.a. udgifter til tjenestemænd, reservation af demografipulje til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet mv. som fremgår af bilag 1 og 2.

Økonomi

Indstillingen har økonomiske konsekvenser for budget 2020 og frem. Der henvises til bilag 1, 2 og 3 for yderligere uddybning.

Videre proces

Efter behandlingen af IC2020 og dermed udmeldingen af budgetrammer, effektiviseringsmåltal, proces og retningslinjer for budget 2020 skal fagudvalgene udarbejde og godkende udvalgenes budgetbidrag til budget 2020. Udvalgenes budgetbidrag består af følgende elementer:

• Udvalgsafsnittet til budgetbidraget indeholdende beskrivelse af udvalgets opgaver, samlede ramme, udfordringer i de kommende år og interne omprioriteringer.
• Udvalgets bevillingsoversigt og bevillingstabeller.
• Investeringsoversigt for udvalgets anlægsprojekter.
• Udvalgets omplaceringer mellem bevillinger på service.
• Udvalgets takster.
• Håndtering af udvalgets bevillingsudløb.
• Udvalgets effektiviseringsforslag.

Budgetbidragene skal udarbejdes på baggrund af udvalgenes budgetrammer, der fremgår af bilag 2. Udvalgenes budgetrammer justeres løbende af Økonomiforvaltningen som konsekvens af beslutninger truffet i ØU og BR, og Økonomiforvaltningen udsender på baggrund heraf opdaterede budgetrammer til forvaltningerne den 18. marts 2019. I bilag 1 og 2 fremgår desuden retningslinjer for udarbejdelse af budgetbidragene. Udvalgene anmodes om at aflevere budgetbidrag inden for disse retningslinjer. For øvrige tidsfrister mv. ifm. budgetprocessen henvises til bilag 1, 2 og 8. De udvalgsgodkendte budgetbidrag skal fremsendes til Økonomiforvaltningen senest fredag den 3. maj 2019 kl. 12.00.

På baggrund af Københavns Kommunes befolkningsprognose, som foreligger ultimo februar 2019, opdateres kommunens beregning af udgifterne til demografiregulerede bevillinger fra 2019 og frem. ØU behandler indstillingen ”Demografiregulering 2019 og budgetårene 2020-2023” den 30. april 2019, og BR behandler indstillingen den 9. maj 2019.

ØU behandler med juni-indstillingen (”Redegørelse for udvalgenes budgetbidrag til budgetforslag 2020”) den 11. juni 2019 udvalgenes fremsendte budgetbidrag. Med indstillingen samles desuden op på udvalgenes opdaterede budgetrammer som følge af beslutninger truffet i ØU og BR.

Regeringen og KL forventes at indgå økonomiaftale om kommunernes økonomi i juni 2019. Som følge heraf fastlægges kommunernes overordnede udgifter, og de enkelte kommuners forventede indtægter i budget 2020 udmeldes på baggrund heraf i juli 2019. Kommunens budgetforslag for 2020 samt overslagsårene 2021-2023 bliver på baggrund heraf opdateret og opdateres desuden med beslutninger truffet i ØU og BR. Budgetforslaget 1. behandles af ØU og BR hhv. den 21. og 29. august 2019, hvorefter sagen sendes til 2. behandling i ØU og BR hhv. den 24. september og den 3. oktober 2019. De politiske forhandlinger om budget 2020 vil finde sted mellem 1. behandlingen i BR og 2. behandlingen i ØU.

Som grundlag for forhandlingerne om budget 2020 lægges der op til, at forvaltningerne anmodes om at udarbejde budgetnotater vedrørende følgende, jf. bilag 1:

• Need to risikosager
• Need to kapacitet
• Need to renovering
• Rettidig omhu
• 1-3 enkeltstående budgetnotater på specifikke udfordringer inden for fagforvaltningens område
• Sager henvist til de politiske forhandlinger om budget 2020 eller senere jf. bilag 9

Der kan ligeledes udarbejdes tværgående budgetnotater, såfremt det ønskes administrativt eller politisk.

De kategoriserede notater sendes til Økonomiforvaltningen senest torsdag den 8. august 2019 kl. 12.00. Arbejdet koordineres i kredsen af administrerende direktører med henblik på at fokusere udarbejdelsen af budgetnotater.

Økonomiforvaltningen står til rådighed for alle Borgerrepræsentationens medlemmer, såfremt der er spørgsmål til kommunens budget, produkterne til budgettet, processen for vedtagelsen af budgettet mv. Medlemmerne kan henvende sig herom til Økonomiforvaltningens direktion.

Peter Stensgaard Mørch              /          Mads Grønvall

Dagsordenspunkt 3: Indkaldelsescirkulære for budget 2020 (2018-0330631)

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. januar 2019.

Venstre fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF 1) til erstatning af indstillingens 4. at-punkt:

”At det godkendes, at der afsættes investeringspuljer i budget 2020 på i alt 190 mio. kr., fordelt på 65 mio. kr. på anlæg, 115 mio. kr. på service samt en innovationspulje på 10 mio. kr. på service.”

Enhedslisten fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2) om tilføjelse af et nyt at-punkt:

”At det godkendes, at Økonomiforvaltningen pålægges at udarbejder et oplæg om demografiregulering af området for udsatte børn og unge baseret på nyeste tal til justering af de nuværende demografimodellerne. Forslaget skal forelægges for Økonomiudvalget i forbindelse med demografiindstillingen i april 2019.”

Det af Venstre fremsatte ændringsforslag (ÆF1) blev forkastet med 11 stemme mod 1. Et medlem undlod at stemme.

For stemte: V.

Imod stemte: A, Ø, Å, B, C og O.

Undlod at stemme: F.

Det af Enhedslisten fremsatte ændringsforslag (ÆF2) blev forkastet med 7 stemmer mod 5. Et medlem undlod at stemme.

For stemte: Ø, Å og B.

Imod stemte: A, V, C og O.

Undlod at stemme: F.

Et enigt Økonomiudvalg besluttede at sende indstillingens 7. at-punkt tilbage til Økonomiforvaltningen med henblik på i en kommende indstilling at få forelagt forskellige modeller for styring af bruttoanlæg i årerne 2020 og 2021.  

Indstillingens 1.-6. og 9-10. at-punkt blev herefter godkendt uden afstemning. 

Indstillingens 8. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Venstre synes, at det - i lyset af de nuværende udfordringer med anlægsmåltallet - er mest reelt kun at afsætte investeringspulje på et niveau, som der også er anlægsmåltal til. Dermed undgår vi, at der i 2020 planlægges og igangsættes projekter, som efterfølgende må stoppes, fordi der mangler anlægsmåltal i overslagsårene.”