Mødedato: 23.01.2007, kl. 15:15

Plan for implementering af frivillighedspolitik

Plan for implementering af frivillighedspolitik

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra or dinært møde tirsdag den 23. januar 2007

 

 


J.nr. ØU 26/2007

 

9. Plan for implementering af frivillighedspolitik

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

På baggrund af kommunens vedtagne frivillighedspolitik skal der træffes beslutning om plan for implementering af frivillighedspolitik for Økonomiudvalget.

 

Indstilling og beslutning

Økonomiforvaltningen anbefaler Økonomiudvalget

 

1. at godkende forslag til plan for implementering af Københavns Kommunes frivillighedspolitik i Økonomiforvaltningen

2. at tage implementeringsplaner for de øvrige fagudvalg til efterretning

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. januar 2007

1. at blev godkendt

2. at blev taget til efterretning

 

 

Problemstilling

Borgerrepræsentationen (BR) vedtog på sit møde d. 15. december 2005 en ny frivillighedspolitik med henblik på at styrke den frivillige aktivitet i kommunen. I forlængelse heraf besluttede BR, at hvert fagudvalg udarbejder en plan for implementering af frivillighedspolitikken i samarbejde med de frivillige organisationer. Planen forelægges senest 1 år efter politikkens vedtagelse.

 

Løsning

Formålet med kommunens nye frivillighedspolitik er, at sikre optimale rammer for mangfoldigheden af frivillig aktivitet i kommunen og derigennem styrke borgernes muligheder for at engagere sig i frivilligt arbejde. Det er derfor vigtigt, at vedligeholde en løbende og tæt dialog mellem den frivillige og offentlige indsats i løsningen af de sociale opgaver.

 

Frivillighedspolitikken er udarbejdet i samarbejde med bl.a. Kontaktudvalget i Københavns Kommune (KIKK). KIKK er et samarbejdsforum mellem kommunen og det frivillige sociale arbejde i København.

 

Det foreslås, at økonomiudvalgets rolle i implementeringen af kommunens frivillighedspolitik primært fokuseres omkring generel kommunikation og formidling af information om de frivillige organisationer i kommunen. På den baggrund anbefales at følgende iværksættes:

 

·        Økonomiforvaltningen opdaterer og vedligeholder kommunens samlede oversigt over frivillige organisationer på nettet www.kk.dk i samarbejde med KIKK. Oversigten vil ligeledes være tilgængelig i Københavns Borgerservice.

 

Ovenstående er i tråd med den massive markedsføring af www.kk.dk, som indgår i kommunens nye kanalstrategi for betjening af borgere. Sammenlagt vil det medvirke til at synliggøre og udbrede det frivillige arbejde i kommunen, og dermed støtte op omkring implementeringen af politikken i de øvrige fagudvalg.

 

De øvrige fagudvalg har ligeledes udarbejdet en plan for implementering af frivillighedspolitikken, som har været forelagt til behandling i fagudvalgene. Implementeringen indebærer, at der iværksættes en lang række initiativer i fagudvalgene, som f.eks.: 

 

·        styrke koordineringen med Kontaktudvalget,

·        synliggøre frivillighedspolitikken og de frivillige, organisationers arbejde over for borgere og institutioner ved hjælp af konferencer, Internettet m.v.,

·        indgå faste samarbejdsaftaler med frivillige organisationer med henblik på at styrke samarbejdet mellem forvaltning, de frivillige organisationer og foreninger samt aktører i lokalområderne som f.eks. skoler og beboere,

·        løbende fastsættelse og drøftelse af kvalitetsmål for tildeling af midler til frivillige organisationer,

·        igangsættelse af konkrete frivillighedsprojekter på tværs af fagforvaltningerne.

 

Det er Økonomiforvaltningens vurdering, at udvalgenes initiativer er i tråd med frivillighedspolitikken og at den samlede implementering af initiativerne vil medvirke til at styrke det frivillige arbejde i kommunen.  

 

Oversigt over de politiske udvalgs behandling af den lokale implementering af frivillighedspolitikken samt indstillinger og beslutningsprotokoller fra fagudvalgene er vedlagt som bilag 1-7.

 

Økonomi

Økonomiudvalgets initiativer til implementering af frivillighedspolitikken medfører, at der i 2007 afholdes udgifter til opdatering og vedligeholdelse af oversigt over frivillige organisationer. Udgifterne finansieres over Økonomiudvalgets bevilling, Økonomisk forvaltning, drift, funktion 6.45.51.1.

 

Opgaven forankres i Center for Borgerservice (CBS), Økonomiforvaltningen. Udgifter til personale til løsning af opgaven afholdes inden for Økonomiforvaltningens normering.

 

 

Videre proces

Tidsplan for implementering af initiativer i Økonomiforvaltningen:

 

Tid

Aktiviteter, Økonomiforvaltningen

Dec. 2006 – jan. 2007

·        Indsamle oplysninger, f.eks. i form af brev til Kontaktudvalget med generel opfordring om at melde sig til at stå på hjemmesiden

 

Feb. 2007 – 

·        Opdatere og vedligeholde samlet oversigt på www.kk.dk

·        Synliggøre opdateret liste i Københavns Borgerservice

 

 

Den nærmere tidsplan for de øvrige fagudvalg fremgår af vedlagte indstillinger (Bilag 2-6). Der følges op på planerne hvert andet år. < /p>

 

Bilag

 

Bilag 1. Oversigt over politisk behandling

Bilag 2. Børne- og Ungdomsudvalget, godkendt d. 4. oktober 2006

Bilag 3. Sundheds- og Omsorgsudvalget, godkendt d. 23. november 2006

Bilag 4. Socialudvalget, godkendt d. 7. juni 2006

Bilag 5. Teknik og Miljøudvalget, godkendt d. 22.november 2006

Bilag 6. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, godkendt d. 14. december 2006

Bilag 7. Kultur- og Fritidsudvalget, forelægges fagudvalget til godkendelse d. 18. januar 2007 og eftersendes til Økonomiudvalget. 

 

 

         Claus Juhl

                                                         /Henrik Plougmann Olsen

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. januar 2007

 

 


 

Til top