Mødedato: 23.01.2007, kl. 15:15

Undersøgelse af singler i København

Undersøgelse af singler i København

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 23. januar 2007

 

 


J.nr. ØU 27/2007

 

4. Undersøgelse af singler i København

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen har udarbejdet undersøgelsen "Singler i København" på baggrund af Økonomiudvalgets beslutning den 28. marts 2006. ØU og BR skal orienteres om undersøgelsens resultat.

 

Indstilling og Beslutning

Økonomiforvaltningen indstiller,

1.  at vedlagte undersøgelse "Singler i København" tages til efterretning.

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. januar 2007

Taget til efterretning

 

Problemstilling

Til Borgerrepræsentationens møde den 26. maj 2005 havde Det radikale Venstre fremsat medlemsforslag(230/05) om igangsættelse af en undersøgelse af singlers/eneboendes situation i København. Debatten mundede ud i at henvise forslaget til Økonomiudvalget til videre drøftelse om undersøgelsens udformning. På denne baggrund besluttede Økonomiudvalget på mødet den 28. marts (ØU 106/2006), at der skulle udarbejdes en undersøgelse, som skulle bestå i en statistisk analyse af singlers demografi, boligforhold, økonomi, sociale forhold samt uddannelsessituation.

 

Løsning

Undersøgelsen "Singler i København indeholder følgende hovedresultater:

·           København er den by i Danmark, hvor der bor flest singler.

·           Antallet af singler i København har dog været faldende i løbet af de sidste 10 år. Det skyldes et faldende antal både unge og ældre, som begge har en høj singlehyppighed.

·           Antallet af singler med ikke vestlig herkomst stiger - også singler med børn.

·           Andelen af singler i private udlejningsejendomme og almene boliger ligger over gennem­snittet i København.

·           Der bor lidt flere singler i boliger med installationsmangler, men derimod har singler me­re plads end andre københavnere.

·           Singler har i gennemsnit en indkomst, som ligger på niveau med øvrige københavneres.

·           Singler er i lige så stor udstrækning som øvrige københavnere i beskæftigelse eller ar­bejdsløse.

·           Derimod er der flere singler uden for arbejdsmarkedet. Det skyldes, at der i gruppen af førtidspensionister er relativt mange singler.

·           Singler har generelt samme uddannelsesniveau som den øvrige befolkning.

·           Blandt uddannelsessøgende er der et faldende antal, der bor som singler.

 

 

Økonomi

 

 

Videre proces

Undersøgelsen skal forelægges BR til orientering.

 

Bilag

Undersøgelsen "Singler i København" vedlægges som bilag.

 

 

                     Claus Juhl

 

                                            / Henrik Plougmann Olsen

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. januar 2007

 

 


 

Til top