Mødedato: 23.01.2007, kl. 15:15

Anlægsbevilling til gennemførelse af etape 3 på Randersgades Skole (Børne- og Ungdomsudvalget)

Anlægsbevilling til gennemførelse af etape 3 på Randersgades Skole (Børne- og Ungdomsudvalget)

Økonomiudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 23. januar 2007

 

 


J.nr. ØU 29/2007

 

11. Anlægsbevilling til gennemførelse af etape 3 på Randersgades Skole (Børne- og Ungdomsudvalget)

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at udvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

 

at      der gives en anlægsbevilling på 2,3 mio. kr. til gennemførelse af etape 3 af udbygningen af Randersgades Skole i henhold til helhedsplanen. Udgiften afholdes i 2007. Der anvises dækning for udgiften på 2,3 mio. kr. på konto 3.01.3 rådighedsbeløb til folkeskoler på Børne- og Ungdomsudvalgets budget for 2007

 

at      forslaget efter proceduren for inddragelse af Kultur- og Fritidsudvalget i anlægsbevillinger sendes til udtalelse i Kultur- og Fritidsudvalget inden behandlingen i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

Kultur- og Fritidsforvaltningen oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

Kultur- og Fritidsforvaltningen skal på vegne af Kultur- og Fritidsudvalget meddele, at Kultur- og Fritidsforvaltningen ingen bemærkninger har til, at sagen gennemføres i den foreliggende form. Der henvises til forvaltningens administrative høringssvar af 21. november 2006 (sagens bilag 2).


Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiforvaltningen har ingen bemærkninger til sagen, idet det dog forudsættes, at merudgifterne holdes inden for Børne- og Ungdomsudvalgets rammer".

 

Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 23. januar 2007

Anbefalet

 

 

Behandling: Borgerrepræsentationen

 

 

RESUME

Uddannelses- og Ungdomsudvalget besluttede på mødet den 3. november 2004 (U142/04), at der skulle udarbejdes en revideret helhedsplan for Randersgades Skole med en udvidelse af skolen til 2 spor. Den 1. december 2005 godkendte Borgerrepærsentationen (BR 661/05) den fremlagte helhedsplan med en samlet anlægsramme på 19,8 mio. kr. inkl. etablering af 4 glaskarnapper efter ønske fra skolen. Samtidig godkendte udvalget en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til udarbejdelse af projektforslag.

 

Projektforslaget er godkendt i skolens byggeudvalg, og på baggrund af dette godkendte BR den 14. juni 2006 (BR 372/06) en anlægsbevilling på 16,4 mio. kr. til gennemførelse af etape 1 og 2 af helhedsplanen.

 

Der søges nu en anlægsbevilling på 2,3 mio. kr. til udførelse af etape 3 af helhedsplanen. Af anlægsbevillingen på 2,3 mio. kr. overføres 2,2 mio. kr. til Københavns Ejendomme (KEjd).

 

Byggeriet i forbindelse med 3. etape forventes igangsat i februar 2007 og afsluttet i juli 2007.

 


 

Til top