Mødedato: 23.01.2007, kl. 15:15

Reorganisering af p-pladser i gaderne (Teknik- og Miljøudvalget)

Se alle bilag

Reorganisering af p-pladser i gaderne (Teknik- og Miljøudvalget)

Økonomiudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 23. januar 2007

 

 

 

J.nr.             ØU 25/2007

 

 

3.                   Reorganisering af p-pladser i gaderne (Teknik- og Miljøudvalget)

 

 

 

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

 

at der udarbejdes konkrete løsningsforslag til mere arealeffektiv gadeparkering

 

at det areal, der vindes ved projekterne, sigter mod både at forøge parkeringen, at forskønne byrummet og at give øgede muligheder for cykelparkering

 

at de konkrete projekter og finansieringen heraf forelægges til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget

 

at der gives en anlægsbevilling på 500.000 kr. i 2007 på Vej & Parks anlægsramme (Vej & Park konto 2.28.22.3) med henblik på igangsætning af projektudvikling af 5 - 7 projekter

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 6. december 2006

Sagen blev udsat

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 13. december 2006

Winnie Berndtson (U) stillede ændringsforslag til 2. at om, at det areal, der vindes ved projekterne, sigter mod at forskønne byrummet og at give øgede muligheder for cykelparkering.

 

Afstemning

 

For

Imod

Undlod

Klaus Bondam (B)

 

X

 

Bo Normander (B)

 

 

 

Anne Vang (A)

 

X

 

Johannes Nymark (A)

 

X

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

 

 

 

Hamid El Mousti (A)

 

X

 

Lars Dueholm (V)

 

X

 

Karin Storgaard (O)

 

 

X

Torben Kastrup (F)

X

 

 

Jette G ottlieb (Ø)

 

 

 

Winnie Berndtson (U)

X

 

 

Resultat

2

5

1

 

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

 

 

Lars Dueholm (V) stillede ændringsforslag til 2. at om, at det areal, der vindes ved projekterne, sigter mod både at forøge parkeringen, i mindre omfang at forskønne byrummet og at give øgede muligheder for cykelparkering.

Afstemning

 

For

Imod

Undlod

Klaus Bondam (B)

 

X

 

Bo Normander (B)

 

 

 

Anne Vang (A)

 

X

 

Johannes Nymark (A)

 

X

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

 

 

 

Hamid El Mousti (A)

 

X

 

Lars Dueholm (V)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

X

 

 

Torben Kastrup (F)

 

X

 

Jette Gottlieb (Ø)

 

 

 

Winnie Berndtson (U)

 

X

 

Resultat

2

6

0

 

 

Ændringsforslaget blev ikke tiltrådt.

 

Der blev stemt om indstillingen.

 

Afstemning

 

For

Imod

Undlod

Klaus Bondam (B)

X

 

 

Bo Normander (B)

 

 

 

Anne Vang (A)

X

 

 

Johannes Nymark (A)

X

 

 

Winnie Larsen-Jensen (A)

 

 

 

Hamid El Mousti (A)

X

 

 

Lars Dueholm (V)

X

 

 

Karin Storgaard (O)

X

 

 

Torben Kastrup (F)

X

 

 

Jette Gottlieb (Ø)

 

 

 

Winnie Berndtson (U)

 

 

X

Resultat

7

0

1

 

Indstillingen blev anbefalet.

 

Winnie Berndtson (U) afgav følgende bemærkning: "Winnie Berndtson undlod at stemme, idet hun ikke mener projektet skal have til formål at øge parkeringen i gaderne, men kun skal have til formål at forskønne byrummene."

 

Økonomiforvaltningen indstiller,

At Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form. Det forudsættes, at Teknik- og Miljøforvaltningen, sammen med de konkrete løsningsforslag til mere arealeffektiv gadeparkering, udarbejder et oplæg til, hvordan processen herfor samtænkes med målsætningen i parkeringsstrategien om, at der nedlægges 1000 parkeringspladser i gadeplan i de indre brokvarterer sideløbende med etableringen af 4000 nye parkeringspladser i anlæg (BR 399/05). Desuden forudsættes det, at eventuelle merudgifter forbundet med projektudviklingen finansieres inden for Teknik- og Miljøudvalgets budgetramme".

Der henvises til vedlagte notat.

 

 

RESUME

Vej & Park har analyseret mulighederne og de trafiksikkerheds-mæssige konsekvenser af at forøge gadeparkeringen, for eksempel ved øget anvendelse af skråparkering. Analysen viser:

 

·        At der er muligheder for at forøge antallet af parkeringspladser. En ændring af gadeprofilet fra længdeparkering til skråparkering kan medvirke til at øge antallet af parkeringsmuligheder afhængig af lokale forhold og den konkrete løsning

 

·        At risikoen for personskadeuheld kan formindskes ved at ændre gadeprofilet fra længdeparkering til skråparkering. Endvidere er risikoen for en alvorlig tilskadekomst mere end dobbelt så stor ved længdeparkering som ved skråparkering.

 

Ved længdeparkering er der lidt større risiko for personskadeuheld, når der ikke er cykelsti eller -bane (udvendigt), end når cyklister kører på en cykelsti eller -bane (indvendigt).

 

For at indhente erfaringer ønsker Vej & Park at gennemføre et antal konkrete projekter til at øge parkeringskapacitet både for biler og cykler, samt at udvikle byrummene efter intentionen i Handlingsplan for København Byrum. I de konkrete projekter vil der også blive lagt vægt på at bevare og udvikle fodgænger-arealerne samt at forbedre tilgængeligheden.

 

Udgifterne pr. ny parkeringsplads er selvsagt meget forskellige - fra under 5.000 pr. plads for de billigste løsninger - alene med ændret afstribning - til 80.000 kroner pr. ekstra parkeringsplads i den dyreste model med flytning af kansten og forskønnelse af byrum.

 

De gader, hvor en forøgelse af parkeringskapaciteten kommer på tale, er fortrinsvis gader, hvor der er stort pres på beboer-parkeringen i aften og nattetimerne. Det forventes ikke, at der bliver en væsentlig forøget parkering i dagtimerne, hvor der i forvejen er ledig kapacitet.

 

Da beboerne i disse gader typisk allerede vil have beboerlicencer, forventer Vej & Park ikke et forøget provenu som følge af projekterne.

 

Vej & Park vurderer, at omkostningerne til projektudvikling af 5 - 7 projekter vil være ca. 500.000 kr.

 

Sagen var på dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. december 2006, men blev udsat.

 

 

SAGSBESKRIVELSE

På grundlag af et medlemsforslag vedrørende undersøgelse af mulighederne for flere parkeringspladser stillet af Mogens Lønborg, Majbritt Mamsen og Peter Schlüter vedtog Borgerrepræsentationen vedtog den 18. maj 2006 (Møde Nr. 8 BR 311/06):

-         at pålægge Teknik- og Miljøforvaltningen at undersøge, hvor mange ekstra parkeringspladser, der kan skabes i København, hvis eksisterende, egnede parallelparkeringspladser omdannes til skråparkering. Herunder ønskes en redegørelse for de forbundne udgifter og estimat på merindtægter, samt

-         at Teknik- og Miljøforvaltningen forelægger en redegørelse for Teknik- og Miljøudvalget d. 9. august, og at redegørelsen efterfølgende forelægges i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Et ændringsforslag fra Socialistisk Folkeparti, hvorefter eksisterende, egnede parallelparkeringspladser omdannes til cykelparkering eller frirum, blev ligeledes henvist til Teknik- og Miljøudvalget.

 

 

Uddybning af indstilling og evt. alternativer hertil

Mulighed for at forøge antallet af parkeringspladser på gadeareal

Vej & Park har anmodet firmaet Rambøll Nyvig om at undersøge de fysiske muligheder for at for øge antallet af parkeringspladser på offentlig og private gadearealer til beboerne på Indre Østerbro. (Sammenfatningsnotat vedlagt denne indstilling som bilag).

 

Firmaet har undersøgt 4 forskellige strategier til at forøge antallet af parkeringspladser:

-         en skrabet model for udbygning, hvor der for eksempel ikke flyttes kantsten

-         en model med parkering på fortov så tæt ved bygninger som muligt

-         en model med opdeling af gadeareal, hvor ca. 1/3 indrettes til lege- og opholdsområdet og 2/3 til "parkeringsgade"

-         en model hvor hele gadearealet udlægges til parkering med fælles færdselsareal for biler og lette trafikanter.

 

Rapporten viser, at der er konkrete muligheder for at forøge antallet af parkeringspladser. Udgifterne pr. ny parkeringsplads er selvsagt meget forskellige - fra under 5.000 pr. plads for de billigste løsninger - alene med ændret afstribning - til 80.000 kroner pr. ekstra parkeringsplads i den dyreste model med flytning af kansten og forskønnelse af byrum.

 

Arealbehov ved længde og skråparkering

 

En ændring af gadeprofilet kan medvirke til at øge antallet af parkeringsmuligheder afhængig af lokale forhold og den konkrete løsning. Lokale forhold, for eksempel placering af porte, kan dog spille en stor rolle

 

Forvaltningen har vurderet potentialet for ekstra parkeringspladser ved en konkret gennemgang af et stort antal gader, og vurderer på grundlag heraf, at der er tale om et betydeligt potentiale.

 

Handlinger

 

Ud fra uheldsanalysen anbefales større brug af skråparkering i forhold til trafiksikkerheden for cyklister på boliggader og -veje med begrænset trafik. Anbefalingen gælder uanset, om der er cykelsti eller -bane eller ej. Forudsætningen er, at der er de nødvendige bredder i tværprofilet til rådighed. Samme anbefaling gælder andre gader og veje med cykelsti eller -bane, som er placeret indvendigt i forhold til parkeringsarealet.

 

På andre gader og veje uden cykelsti eller -bane afhænger større brug af skråparkering - i forhold til trafiksikkerheden for cyklister - af en konkret vurdering af trafikkens størrelse. Den gælder både cykeltrafikken og hyppigheden af brugen af parkeringsmulighederne; men tillige spiller størrelsen af den gennemkørende biltrafik ind. Også her er forudsætningen, at der er de nødvendige bredder i tværprofilet til rådighed.

 

Analysen af arealforhold og sikkerhed ved skråparkering og længdeparkering peger således på følgende initiativer:

 

-         at der udarbejdes konkrete løsningsforslag til øget gadeparkering. Det tilstræbes at gennemføre mindst et projekt i hver bydel, og at tilstræbe at gennemføre projekterne i gader, hvor beboerne allerede har anmodet kommunen om at øge parkeringen, f.eks. med skråparkering

 

-         at det areal, der vindes ved projekterne, sigter mod både at forøge parkeringen, at forskønne byrummet og at øge antallet af cykelparkeringspladser. I de konkrete projekter vil der også blive lagt vægt på at bevare og udvikle fodgænger-arealerne samt at forbedre tilgængeligheden.

 

Økonomi

De gader, hvor en forøgelse af parkeringskapaciteten kommer på tale, er fortrinsvis gader, hvor der er stort pres på parkeringen i aften og nattetimerne. Det forventes ikke, at der bliver en væsentlig forøget parkering i dagtimerne, hvor der i forvejen er ledig kapacitet.

 

Vej & Park forventer derfor ikke et forøget provenu som følge af projekterne.

 

Vej & Park vurderer, at omkostningerne til projektudvikling af de ovennævnte projekter vil være ca. 500.000 kr.

 

 

Miljøvurdering

Indstillingen er miljøvurderet, da sagstypen er omfattet af Teknik- og Miljøforvaltningens positivliste. Til sagstypen er knyttet følgende miljøspørgsmål:

Udarbejdelsen af forslag til optimering af gadeparkeringen har ikke i sig selv væsentlige miljømæssige konsekvenser, men eventuelle gadeombygninger vil have lokale miljømæssige konsekvenser i anlægsperioden, ligesom det forøgede antal parkeringspladser vil påvirke trafikken og dermed have afledte miljøvirkninger.

I de gader, hvor de ekstra gadeparkeringspladser kombineres med en tilstrækkelig høj adfærds regulerende afgift, sådan som det er foreslået i parkeringsstrategien af 15. juni 2005, forventes det, at de ekstra parkeringspladser ikke vil give anledning til øget pendlertrafik, samtidig med at de resultere i en dæmpning af søgetrafikken efter ledige parkeringspladser. Dette spørgsmål vil blive belyst yderligere i forbindelse med de konkrete forslag.

 

 

Høring

Der er ikke foretaget høring i forbindelse med analyserne. Såfremt udvalget godkender indstillingen om gennemførelse af et antal projekter i de indre brokvarterer, vil der blive gennemført en informationsindsats og indragelse af borgerne i projekternes udformning og gennemførelse.

 

BILAG VEDLAGT

- Analyse af trafiksikkerhed ved længde- og skråparkering

- Notat om de fysiske muligheder for flere parkeringspladser i gaderne på Indre Østerbro, Rambøll Nyvig, marts 2006

Udsendt med dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde den 6. december 2006

 

 

& nbsp;

 

Ole Bach

 

Til top