Mødedato: 23.01.2001, kl. 15:00

Forhøjelse af Ørestadsselskabets låneramme

Forhøjelse af Ørestadsselskabets låneramme

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde tirsdag den 23. januar 2001


J.nr. ØU 23/2001

4. Forhøjelse af Ørestadsselskabets låneramme

INDSTILLING OG BESLUTNING

Økonomiforvaltningen foreslår, at Økonomiudvalget indstiller til Borgerrepræsentationen,

at Borgerrepræsentationen godkender, at Ørestadsselskabets låneramme forhøjes fra 11,3 mia. kr. til 11, 8 mia. kr. i 2001 priser.

 

 

Økonomiudvalgets beslutning: Anbefalet.

Enhedslisten tog forbehold og ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Enhedslisten konstaterer, at budgettet for metroen atter skrider, hvilket betyder, at der er risiko for at projektet lider rentedøden og Københavns Kommune pådrager sig en milliardgæld. Såfremt de nye udgifter er forbundet med jernbaneforliget, bør det finansieres af staten og forhandles i forligskredsen."

Lars Hutters (L) tog forbehold og ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Lars Hutters, SOL, tager forbehold, idet Ørestadsselskabets økonomi giver anledning til stor bekymring med risiko for insolvens. Regeringen og Folketinget bør – i lighed med store trafikinvesteringer i det øvrige land – overtage finansieringen af metroen."

 

Behandling: Til Borgerrepræsentationen.

 

RESUME

Borgerrepræsentationen tiltrådte den 26. august 1999 (BR 319/99) en forhøjelse af Ørestadsselskabets låneramme til 11,3 mia. kr. i 2001 priser. Siden er der indtruffet en række ændringer i de forhold, der lå til grund for indstillingen, herunder bl.a. følgeændringer vedrørende etablering af Flintholm Station på Ringbanen, fordyrelse af etape 2B (bl.a. på grund af Flintholm Station), ekstraomkostninger i forbindelse med etablering af en underliggende tunnel ved Nørreport Station osv.

Oversigt over de økonomiske ændringer

Mill. kr. 2001-priser

Ørestadsselskabets andel

Ekstraomkostninger i forb. med etablering af forbindelsestunnel på Nørreport

168-184

Bidrag til anlægsarbejder, Flintholm Station

50

Fordyrelse etape 2B

210

I alt

ca. 430-445

 

Hertil kommer merudgifter til forrentning af det øgede finansieringsbehov som følge af fordyrelserne.

Ørestadsselskabets bestyrelse har på den baggrund fundet det nødvendigt at anmode ejerne om en forhøjelse af Ørestadsselskabets låneramme med 0,5 mia. kr.

 

 

En forhøjelse af lånerammen på nuværende tidspunkt er en forudsætning for at selskabet kan indgå aftaler om anlægsarbejderne på etape 2B og dermed at tidspunket for igangsættelse af anlægsarbejdet på etape 2B kan overholdes.

Sagen forelægges endvidere, fordi en forhøjelse af lånerammen er en forudsætning for, at Frederiksbergbaneselskabet kan bidrage til etablering af Flintholm station og at Ørestadsselskabet kan finansiere ekstraomkostningerne i forbindelse med etablering af en underliggende passagertunnel mellem Nørreport Station og Nørreport Metrostation.

Ørestadsselskabets gældsforløb

Det er Ørestadsselskabets forventning, at selskabet selv med en låneramme på 11,8 mia. kr. i 2001-priser, som er fuldt udnyttet, stadig vil kunne tilbagebetale sin gæld inden for 25 – 30 år efter åbningen af den samlede Metro som forventet i lånerammen tiltrådt af Borgerrepræsentationen den 26. august 1999.

 

 

 

Til top