Mødedato: 23.01.2001, kl. 15:00

Endelig vedtagelse af spildevandsplan 2000 (Miljø- og Forsyningsudvalget)

Endelig vedtagelse af spildevandsplan 2000 (Miljø- og Forsyningsudvalget)

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 23. januar 2001

 

 

J.nr. ØU 19/2001

 

8. Endelig vedtagelse af spildevandsplan 2000 (Miljø- og Forsyningsudvalget)

 

INDSTILLING

Miljø- og Forsyningsforvaltningen foreslår,

at Miljø- og Forsyningsudvalget tiltræder det af Borgerrepræsentationen den 6. juni 2000 vedtagne forslag til Spildevandsplan 2000 med de under sagsbeskrivelsen beskrevne ændringer, og

at det ændrede forslag forelægges Økonomiudvalget til høring og Borgerrepræsentationen til godkendelse.

Miljø- og Forsyningsudvalgets beslutning i mødet den 27. november 2000

For stemte: A,Ø og F

Imod stemte: C og V

Tiltrådt

 

ØKONOMIFORVALTNINGENS INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller,

at Økonomiudvalget oversender sagen til Borgerrepræsentationen med følgende erklæring:

"Økonomiudvalget har ingen bemærkninger til, at nærværende sag søges gennemført i den foreliggende form, idet det dog skal bemærkes, at udgifterne til de i Spildevandsplanen foreslåede aktiviteter skal holdes indenfor de økonomiske rammer som Økonomiudvalget beslutter for Miljø- og Forsyningsudvalget."

 

 

RESUME

Det tidligere af Miljø- og Forsyningsudvalget behandlede forslag til Spildevandsplan 2000 har efter Borgerrepræsentationens beslutning den 6. juni 2000 været fremlagt i offentlig høring, hvilket har resulteret i 10 høringssvar.

Generelt er høringssvarene positive, og der indstilles derfor kun til få ændringer, som ikke ændrer ved planens samlede økonomi på 1.297 mio. kr. over 10 år.

 

SAGSBESKRIVELSE

På sit møde den 6. juni 2000 vedtog Borgerrepræsentationen, at forslag til Spildevandsplan 2000 kunne fremlægges i offentlig høring. Planforslaget har herefter været fremlagt til offentlig høring i perioden fra den 22. juli 2000 til den 18. september 2000 med frist til den 25. september 2000 at indsende skriftlige kommentarer. Planforslaget har været fremlagt til gennemsyn på Københavns Kommunes biblioteker og hos Københavnerinformation på Rådhuspladsen. Offentliggørelsen har været annonceret i dagspressen. Planforslaget er endvidere udsendt til relevante organisationer mv.

Ved høringsperiodens udløb var der indkommet kommentarer fra Carlsberg A/S, Københavns Kirkegårde, Valby Bydel, Indre Østerbro Bydel, Københavns Havn, Frederiksberg Forsyning, Gentofte Kommune, Københavns Miljø- og Energikontor, Københavns Amt samt Bygge- og Teknikforvaltningen.

Ovennævnte henvendelser indgår som bilag til vedlagte notat fra Københavns Vand.

I notatet er høringssvarene resumeret og kommenteret. På baggrund af denne redegørelse indstilles det i notatet i hvilket omfang, der på den baggrund foreslås ændringer i planforslaget. Generelt er de indkomne høringssvar positive overfor planforslaget. Derfor indstilles der kun til få ændringer.

Ændringsforslagene er følgende:

  1. I kapitel 3.5.3 ændres næstsidste afsnit til følgende: "Regnvand fra trafikerede arealer samt andet forurenet regnvand kan enten afledes til det offentlige/fællesprivate kloaknet eller udledes direkte til havnen efter forudgående rensning. For mindre arealer kan der dispenseres fra rensekravet".
  2. Baggrunden herfor er, at det findes rimeligt med dispensationsmulighed for mindre arealer.

  3. I kapitel 3.5.3 ændres sidste afsnit til følgende: "Disse retningslinier er gældende for ejendomme beliggende indenfor de i Kommuneplan 97 udpegede havnenære områder (jf. fig. 3.12), i det omfang ejendommene er beliggende i umiddelbar tilknytning til vandområdet, således at der kan etableres en selvstændig udledning fra ejendom til havnen".
  4. Baggrunden herfor er at tydeliggøre regelgrundlaget for udledning af regnvand fra ejendomme i havnens bagland til havnen.

  5. I kapitel 9.6 ændres sidste afsnit til følgende: "Vilkårene for selve overtagelsen af ovennævnte private fælles spildevandsanlæg aftales ved nærmere forhandling mellem parterne. Det vurderes, at selve overtagelsen af ovennævnte private fælles spildevandsanlæg på grundlag af betalingsvedtægten totalt set er udgiftsneutral for Kloakforsyningen. Efter overtagelsen påhviler ansvaret for anlæggenes drift og vedligeholdelse Kloakforsyningen. De hermed forbundne omkostninger er medtaget i kapitel 11 som en afledt driftsudgift og i kapitel 4 som en afledt renoveringsudgift."
  6. Baggrunden herfor er, at eventuel økonomi ved overtagelse af private fælles spildevandsanlæg bør ske gennem konkret forhandling og at udfaldet heraf fra sag til sag indstilles til politisk behandling.

  7. I kapitel 6.5.2 ændres sidste afsnit på side 61 til: "Afskæringen af overløb fra de fælleskloakerede systemer til Fæstningskanalen, Nordkanalen og Søborghusrenden er knyttet til udløb fra Gladsaxe og Gentofte kommuners overløbsbygværker. Gentofte Kommune har iværksat projekter, som har til formål at reducere aflastninger til vandløb. Gladsaxe Kommune afventer iværksættelsen af projekter knyttet til vandområdeplanen for det nordlige recipientsystem, indtil denne er vedtaget af Københavns Kommune. En mindre del af det opland, som er tilknyttet Gladsaxe Kommunes udløb til Fæstningskanalen er beliggende i København, som derfor økonomisk skal bidrage til projektets gennemførelse."
  8. Baggrunden herfor er, at Gentofte Kommune har tilkendegivet, at man i modsætning til Gladsaxe kommune ikke afventer en vedtagelse af vandområdeplanen for det nordlige recipientsystem.

  9. I kapitel 8.5.5 ændres sidste afsnit til: "Med hensyn til gråvandsanlæg har Miljø- og Energiministeriet i en rapport konkluderet, at der har været forskellige problemer med etablerede gråvandsanlæg. På den baggrund vil det indtil videre ikke blive tilladt at etablere sådanne anlæg i København med mindre de indgår i de retningslinier for byfornyelse og støttet boligbyggeri, som Borgerrepræsentationen vedtager."

Baggrunden herfor er, at etablering af gråvandsanlæg kan foretages i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens retningslinier for byfornyelse og støttet boligbyggeri.

Københavns Havn har i sit høringssvar givet udtryk for, at den i planforslaget planlagte overtagelse af havnens private fælles spildevandsanlæg kan medføre en stor udgift for Københavns Havn. Havnen tilkendegiver samtidig, at man gerne går ind i en nærmere dialog herom. På den baggrund er det i indstillingen foreslået, at Københavns Vand indgår aftaler omkring overtagelse af private fælles spildevandsanlæg efter nærmere forhandling herom. Proceduren er herefter at, der på baggrund af det økonomiske udfald af forhandlingerne mellem parterne, vil blive udarbejdet en indstilling til politisk godkendelse.

ØKONOMI

De indstillede ændringer til planforslaget har ingen indflydelse på økonomien i spildevandsplanen. Realiseringen af aktiviteterne er derfor fortsat budgetteret til 1.297 mio. kr. over de næste 10 år. De nævnte udgifter brugerfinansieres. Forinden de enkelte projekter sættes i værk, vil Borgerrepræsentationen blive søgt om kapitalbevilling.

ANDRE KONSEKVENSER

-

HØRING

-

BILAG

Københavns Vands notat af 13. november 2000 vedrørende resultat af offentlig høring om forslag til Spildevandsplan 2000 (eftersendes).

 

Niels Juul Jensen

/ Gert Fischer

 

Til top