Mødedato: 23.01.2001, kl. 15:00

Høringssvar vedr. Boliger for alle - Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004.

Høringssvar vedr. Boliger for alle - Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004.

for mødet «MDAT» kl

Økonomiudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde tirsdag den 23. januar 2001

 

 

J.nr. ØU 24/2001

 

1. Høringssvar vedr. Boliger for alle - Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001-2004.

 

INDSTILLING

Økonomiforvaltningen indstiller at, Økonomiudvalget anbefaler, at Borgerrepræsentationen godkender,

  • Revideret forslag til "Boliger for alle - boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001 – 04"
  • Forslag til partnerskabs- og samarbejdsaftaler
  • Investeringsoversigt: "Bedre boliger til københavnerne"

samt

at konkrete forslag til partnerskaber om nybyggeri i de nye byudviklingsområder,

at konkret forslag til retningslinier for udmøntning af midler til lejlighedssammenlægninger og byudviklingspuljen, og

at konkret forslag til "Bedre boliger for Københavnerne" – en international by- og boligudstilling

efterfølgende forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse.

 

RESUME

Af aftale om budget 2000 fremgår det, at Økonomiforvaltningen i samarbejde med de relevante forvaltninger skal udarbejde et udkast til boligpolitisk handlingsplan i 2. kvartal 2000. I samarbejde med Bygge- og Teknikforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen blev der i første halvdel af 2000 udarbejdet forslag til debatoplæg: "Boliger for alle - boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001 – 04".

Strategiplanen indeholder forslag til, hvordan Københavns Kommune kan fastholdes og videreudvikles som en alsidig boligby gennem partnerskab. I planen foreslås etableret partnerskaber med de lokale initiativer i byen, investorerne, kvarterløftområder og den almene boligsektor. Partnerskaber skal være omdrejningspunktet i at styrke forbedringen af den eksisterende by og udvikle nye boligkvarterer ved Havnen og på Amager. Strategiplanen peger således på, at der i boligbyggeriet vil være særlig fokus på Nordhavnen, Sydhavnen, Østamager og Ørestad Syd.

For yderligere at stimulere nybyggeriet foreslås gennemført en række initiativer, hvor Københavns Kommune selv kan understøtte nybyggeriet. Andre initiativer har til hensigt at forbedre rammebetingelserne, som forudsætter forhandlinger med staten om justeringer i lovgivningen.

For at forbedre den eksisterende by foreslås en forstærket indsats for at fremme lejlighedssammenlægninger og etableret en byudviklingspulje, der skal understøtte lokale initiativer, som kan forbedre København som boligby.

Borgerrepræsentationen vedtog på møde den 14. juni 2000 at udsende det boligpolitiske strategioplæg til offentlig debat i august, september og oktober idet det blev præciseret, at der ikke var taget politisk stilling til den boligpolitiske strategiplan.

I forbindelse med høringen af den boligpolitiske strategiplan er der indkommet 41 høringssvar fra borgere, foreninger, boligorganisationer, interesseorganisationer, bydelsforsøg og politiske udvalg. I høringssvarene er der generelt blevet udtrykt tilfredshed med udsendelsen af den boligpolitiske strategiplan til offentlig debat og med de overordnede boligpolitiske mål. Med hensyn til de boligpolitiske midler har meningerne været mere delte.

De indkomne forslag er vurderet i forhold til grad af overensstemmelse med den vedtagne boligpolitik og de overordnede betragtninger, som den boligpolitiske strategiplan bygger på. På baggrund af vurderinger af de indkomne høringssvar er der udarbejdet forslag til ændringer i strategiplanen. Forslag til ændringer vedrører primært områderne boligbyggeri, boliger for unge og særlig indsats for de svageste.

Fra SBS Byfornyelse er indkommet et idéoplæg til en international by- og boligudstilling. Den overordnede idé, som forslaget bygger på, vurderes at være meget bæredygtig. Derfor foreslås det indarbejdet i strategiplanen, at der - for både at understøtte boligbyggeriet og forbedringer i den eksisterende by - etableres en international by- og boligudstilling - "Bedre boliger til københavnerne", som kan synliggøre og markedsføre Københavns kvaliteter som boligby såvel lokalt som nationalt og internationalt. En lang række boligpolitiske interessenter har støttet idéen.

Der har som led i den offentlige høring været afholdt rundbordssamtaler med forskellige interessegrupper bl.a. med henblik på drøftelse af mulige partnerskabs- og samarbejdsaftaler.

På baggrund heraf er der på administrativt niveau forhandlet forslag til partnerskabs- og samarbejdsaftaler med repræsentanter for:

  • De almene boligorganisationer
  • Tingbjerg/Utterslevhuse
  • Remisevænget/Hørgården og Dyvekevænget
  • Andelsboligforeningerne
  • Lokale initiativer herunder Københavns Grundejerforening, Lejernes Landsorganisation og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
  • Unge - repræseneret ved Centralindstillingsudvalget og Studieadministrationen på Københavns Universitet

Partnerskabs- og samarbejdsaftalerne indeholder tilkendegivelser om projekter, som ønskes gennemført for at nå de mål, som er indeholdt i strategiplanen. De ikke kommunale parter har givet tilsagn om at tiltræde aftalerne.

Ifølge aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer skal kommunen afsætte 400 mio.kr. til boligformål. Midlerne skal anvendes til grundmodning og infrastruktur i bred forstand med henblik på et differentieret udbud af kvalitetsboliger i privat og alment regi. På baggrund heraf er der udarbejdet et forslag til investeringsoversigt, hvor der er afsat 300 mio. kr. til fremme af boligbyggeri i de nye bykvarterer og 100 mio. kr. til forbedringer i den eksisterende by. Midlerne forudsættes udmøntet som led i partnerskabs- og samarbejdsaftalerne.

Behandlingen af forslaget til strategiplan er forudsat tilrettelagt således, at Økonomiudvalget over to møder - den 23. januar og 30. januar – drøfter forslag til boligpolitiske strategiplan, partnerskabs- og samarbejdsaftaler samt investeringsoversigt, og på mødet den 30. januar tager stilling til indstillingen med henblik på endelig behandling i Borgerrepræsentationen den 8. februar 2001.

 

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

Den boligpolitiske indsats er i de senere år foretaget på baggrund af det boligpolitiske 10-punkts-program, der blev vedtaget af Borgerrepræsentationen i 1995. Programmets hovedmål er at få bygget flere boliger blandt andet ved byens herlighedsværdier og lagt flere små lejligheder sammen til større familieegnede boliger. Derudover har en del af de forskellige tiltag haft til formål at få en mere alsidig og bæredygtig beboersammensætning i den almene boligsektor. I forbindelse med budgettet for 1999 vedtog Borgerrepræsentationen at sætte yderligere fokus på boligområdet og bad forvaltningen om at udarbejde en evaluering af den boligpolitiske indsats samt at udarbejde konkrete forslag til initiativer. I evalueringen og i redegørelsen for ungdomsboligsituationen samt via undersøgelser af motiver for til- og fraflytning er centrale elementer i boligpolitikken kortlagt. En af hovedkonklusionerne på evalueringen er, at der bygges for få boliger i forhold til det forudsatte boligbyggeri. Ved at øge boligbyggeriet vil kommunen både få en mere alsidig beboersammensætning og opnå en kommunaløkonomisk gevinst i form af ekstra skatteindtægter. En anden hovedkonklusion er, at de boligpolitiske indsatsområder stadig er relevante i forhold til at understøtte de boligpolitiske målsætninger.

På baggrund af de boligpolitiske evalueringer vedtog Borgerrepræsentationen i forbindelse med budget 2000, at der skulle udarbejdes en handlingsplan for boligpolitikken indeholdende mål, strategi og indsatsområder for de kommende 4 år. Planens hovedmål er, at Københavns Kommune skal kunne tilbyde et varieret udbud af boliger til forskellige befolknings- og socialgrupper i form af forskellige ejer- og lejeboliger og boliger i varierende størrelse og kvalitet. Københavns Kommune skal også kunne tilbyde boliger beliggende i velfungerende områder med forskellige kvaliteter, gode rammer for det sociale liv og en effektiv offentlig service.

Københavns Kommune har gennem årene udviklet et bredt samarbejde mellem byen og dens borgere. Det er et godt udgangspunkt for etablering af partnerskabsaftaler for byens videre udvikling, når boligkvaliteten og befolkningens bomiljø skal forbedres. Partnerskabet vil indeholde forpligtigende samarbejder med de lokale initiativer i byen, investorerne, kvarterløftområder og den almene boligsektor. Partnerskaberne vil såldes være drivkraften bag en styrket indsats inden for nybyggeri, byfornyelse og lejlighedssammenlægninger og initiativer, som kan forbedre by- og boligmiljøet.

Som grundlag for udarbejdelsen af den boligpolitiske strategiplan er udover de førnævnte evalueringer indgået følgende materiale:

  • Kortlægning af boligområder i Københavns Kommune udarbejdet af Københavns Kommune
  • Et marked i Limbo? – Barrierer for boligbyggeriet i Københavns Kommune udarbejdet af Direktør Peter Wendt, Landsbankernes Reallånefond
  • Virkningerne af salget af Københavns Kommunes beboelsesejendomme solgt gennem Ejendomsselskabet TOR I/S udarbejdet af COWI

Borgerrepræsentationen vedtog på møde den 14. juni 2000 på baggrund af indstilling fra Økonomiudvalget at udsende det boligpolitiske strategioplæg til offentlig debat i august, september og oktober, idet det blev præciseret, at der ikke var taget politisk stilling til den boligpolitiske strategiplan. Endvidere blev det vedtaget, at Økonomiforvaltningen skulle udarbejde et notat om børnefamiliernes samlede indvirkning på kommunens økonomi og notat om befolkningsudviklingen.

Aktiviteter i offentlighedsperioden

I forbindelse med offentlighedsperioden har der været gennemført en række forskellige aktiviteter fra kommunens side for at understøtte den offentlig debat. Alt i alt er det vurderingen, at debatoplægget har afstedkommet en relativ bred debat om kommunens boligpolitik.

Annonceringen af debatoplægget i lokalaviser og i de landsdækkende dagblade har afstedkommet en forholdsvis betydelig efterspørgsel og der er i offentlighedsperioden blevet udleveret ca. 3.000 debatoplæg til borgere, organisationer m.v.

Der har været afholdt rundbordssamtaler med repræsentanter for:

  • Almene boligorganisationer
  • Lokale initiativer
  • Unge

Endvidere har Sundheds- og Omsorgsudvalget afholdt en ældrekonference den 22. november 2000, hvor også de ældres boligforhold blev drøftet.

Økonomiforvaltningen har desuden deltaget i ca. 15 møder med investorer, grupper eller enkeltpersoner, hvor der er blevet redegjort for debatoplæggets visioner og forslag.

I høringsperioden har der været mulighed for at diskutere boligpolitikken på kommunens hjemmeside. Trods en relativ omfattende annoncering i lokale og landsdækkende aviser har der kun været 11 indlæg på hjemmesiden i perioden.

Der er i alt indkommet 41 høringssvar med følgende fordeling:

9 borgere

  1. foreninger
  2. interesseorganisationer
  1. almene boligorganisationer
  1. selskaber
  1. bydelsforsøg

3 politiske udvalg

Mange af de organisationer o.l., som har indsendt høringssvar, har endvidere afholdt særskilte møder om boligplanen.

I høringssvarene er der generelt blevet udtrykt tilfredshed med, at den boligpolitiske strategiplan var udsendt til offentlig debat og med de overordnede boligpolitiske mål. Med hensyn til de boligpolitiske midler har meningerne været mere delte.

De indkomne forslag er vurderet i forhold til grad af overensstemmelse med den vedtagne boligpolitik og de overordnede betragtninger, som den boligpolitiske strategiplan bygger på. På baggrund af vurderinger af de indkomne høringssvar er der udarbejdet forslag til ændringer i strategiplanen. Forslag til ændringer vedrører primært områderne boligbyggeri, boliger for unge og særlig indsats for de svageste.

Kommentering af de indkomne høringssvar er vedlagt som bilag.

Samarbejds- og partnerskabsaftaler

Der har som led i den offentlige høring været afholdt rundbordssamtaler med forskellige interessegrupper bl.a. med henblik på drøftelse af mulige partnerskabs- og samarbejds- aftaler.

På baggrund heraf er der på administrativt niveau forhandlet forslag samarbejds- og partnerskabsaftaler med repræsentanter for:

  • De almene boligorganisationer
  • Tingbjerg/Utterslevhuse
  • Remisevænget/Hørgården og Dyvekevænget
  • Andelsboligforeningerne
  • Lokale initiativer herunder Ejerforeningen Danmark, Lejernes Landsorganisation og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
  • Unge - repræseneret ved Centralindstillingsudvalget og Studieadministrationen på Københavns Universitet

Partnerskabs- og samarbejdsaftalerne indeholder tilkendegivelser om projekter, som ønskes gennemført for at nå de mål, som er indeholdt i strategiplanen.

Forslag til partnerskabs- og samarbejdsaftaler er vedlagt som bilag.

Investeringer i bedre boliger til københavnerne

Ifølge aftale om frikøb af tilbagekøbsrettigheder mellem Københavns Kommune og de almene boligorganisationer skal kommunen afsætte 400 mio.kr. til boligformål. Midlerne skal anvendes til grundmodning og infrastruktur i bred forstand med henblik på et differentieret udbud af kvalitetsboliger i privat og alment regi. På baggrund heraf er der udarbejdet investeringsoversigten: "Bedre boliger til københavnerne". Midlerne vil blive udmøntet via de enkelte projekter, der bl.a. vil blive gennemført som led i partnerskabs- og samarbejdsaftalerne.

Der investeres årligt store beløb i den eksisterende by (byfornyelse, kvarterløft m.v.). Men kommunen har ikke i dag afsat større ressourcer til udvikling af nye boligkvarterer. Endvidere mangler der midler til at understøtte beboernes egne initiativer for at forbedre udenomsarealer. Derfor foreslås en overordnet fordeling med 300 mio. kr. til nye boligkvarterer og 100 mio. kr. til at gøre den eksisterende by bedre. Af det samlede beløb afsættes 25 mio. kr. til synliggørelse af Københavns kvaliteter som boligby herunder henholdsvis 0,5 mio. kr. til information om boligmarkedet for unge og til information om boligmarkedet for ældre.

Til investeringer i infrastruktur og byggemodning i de tre udvalgte områder, Nordhavn, Sydhavn og Østamager foreslås afsat 290 mio. kr.

Til fremme af lejlighedssammenlægninger foreslås afsat 30 mio. kr.

Til at stimulere forbedringer af veje, pladser, grønne områder o.l. foreslås etableret en byudviklingspulje på 55 mio. kr.

Investeringsoversigten: "Bedre boliger til københavnerne" er vedlagt som bilag.

"Bedre boliger til københavnerne" – en international by- og boligudstilling

SBS Byfornyelse har som høringssvar foreslået, at der etableres en by- og boligudstilling i lighed med "IBA alt" og "IBA neu" i Berlin i 1980'erne og i Ruhrdistriktet i 1990'erne. I begge tilfælde har byerne anvendt og etableret en lang række kvalitetshuse både arkitektonisk, byggeteknisk og byøkologisk. Tankegangen i SBS's forslag er at sætte fokus på kvalitetsboligbyggeriet og byfornyelsen, og dermed vise hvor attraktivt det er at bo i København. Udstillingen foreslås at være en 1:1 udstilling, hvor eksemplerne etableres over en 10-årig periode, og at der hertil knytter sig en information. Der er behov for en yderligere konkretisering af forslaget f.eks. således, at der årligt etableres 5 - 10 projekter forskellige steder i byen, som en del af udstillingen.

SBS Byfornyelses' forslag: "Boliger til tiden - Københavns Internationale By- og Boligudstilling - et idéoplag" er vedlagt som bilag.

Børnefamiliernes kommunaløkonomiske betydning

Der er i samarbejde med Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen udarbejdet et notat om børnefamiliernes kommunaløkonomiske betydning. Notatet viser, at når udgifter til sundhed, dagpasning, undervisning, kontanthjælp m.v. er trukket fra indtægter som kommuneskat, bloktilskud, udlignings- og refusionsordninger, så har kommunen generelt set færre indtægter end udgifter fra familierne, når de har børn. Medtages den periode, hvor familien ikke har børn, betyder børnefamilierne flere indtægter end udgifter for kommunen.

Notat: "Børnefamiliernes kommunaløkonomiske betydning" er vedlagt som bilag.

Befolkningsudviklingen

Økonomiudvalget har endvidere ønsket et notat om befolkningsudviklingen. Statistisk Kontor har på den baggrund udarbejdet beskrivelse af udviklingen i befolkningssammensætningen fra 1980 til 2000 og prognose for udviklingen frem til 2020. Notatet viser, at den københavnske befolkning i dag er en ung befolkning. I løbet af de sidste 20 år er københavnerne blevet yngre. Og det er en tendens, der forventes at fortsætte de næste 20 år.

Notat. "Københavns befolkning 1980, 2000 og 2020" er vedlagt som bilag.

ØKONOMI

Af aftale mellem den almene boligsektor og Københavns Kommune om frikøb af tilbagekøbsrettigheder og løsning af boligsociale opgaver fremgår det, at af de beløb, som betales for frikøb af Ejendommene, afsætter Københavns Kommune 400 mio. kr., der efter Københavns Borgerrepræsentations nærmere beslutning anvendes over en årrække til grundmodning og infrastruktur i bred forstand med henblik på et differentieret udbud af kvalitetsboliger i privat og alment regi. Af aftalen fremgår det endvidere, at Københavns Kommune i perioden 2001 – 2004 anvender 10 mio. kr. pr. år til en intensiveret boligsocial indsats i den almene boligsektor, herunder via kvarterløftlignende indsats.

BILAG VEDLAGT

  1. Revideret forslag til "Boliger for alle – Boligpolitisk strategiplan for Københavns Kommune 2001 – 04"
  2. Forslag til Partnerskabs- og samarbejdsaftaler:

  • Almene boligorganisationer
  • Tingbjerg/Utterslevhuse
  • Remisevænget/Hørgården og Dyvekevænget
  • Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
  • Lokale initiativer
  • Unge - repræseneret ved Centralindstillingsudvalget og Studieadministrationen på Københavns Universitet

  1. Forslag til "Bedre boliger til københavnerne" (Investeringsoversigt)
  2. Idéoplæg: "Boliger til tiden - Københavns Internationale By- og Boligudstilling" SBS Byfornyelse
  3. Kommentering af indkomne høringssvar
  4. Børnefamiliernes kommunaløkonomiske betydning
  5. Københavns befolkning 1980, 2000 og 2020

BILAG FREMLAGT

De enkelte høringssvar vil i forbindelse med den politiske behandling være fremlagt i Borgerrepræsentationens Sekretariat.

 

 

 

Erik Jacobsen

/

Paul Sax Møller

 

 

 

Til top